Henter Indhold ...

Tlf. 35 11 21 31

Alle hverdage mellem kl. 8.00 – 16.00
profile-cover-generic-05

Oplev en spændende debattør, mellemøstekspert og politiker folde sig ud

Naser Khader foredrag

Naser Khader

Politiker, debattør, forfatter og foredragsholder - Kendt for sin politiske karriere hos Ny Alliance og De Konservative.

Forespørg nemt på pris og dato

4.75 ud af 5 stjerner

"Vi havde et velbesøgt arrangement med Naser Khader. Mere end vi plejer. Folk var også begejstrede over hans foredrag og kom med en del spørgsmål. Alletiders!"

Peter Frier - ÆldreSagen Greve Se alle referencer
Uforpligtende forespørgsel på Naser Khader

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
About icon

Om Naser

Lecture icon

Foredrag

References icon

Referencer

Forespørg nemt på pris og dato

Naser Khader er en af landets mest efterspurgte mellemøsteksperter, debattører, undervisere og foredragsholdere, når det kommer til islam, integration, kulturmødet og danskhed. I sine inspirerende og tankevækkende foredrag fortæller han om alt fra de hurtigt voksende terrorgrupper, om livet som kulturkristen muslim og om den danske humor og ironi.

Naser Khader er en dygtig formidler og åbenlys ekspert. Især nyder foreninger, menighedsråd og oplysningsforbund godt af den imponerende viden om religion, kultur, integration og terror, som Naser besidder.

Naser Khader er forfatter til flere bøger, blandt andet “Ære og Skam”, der har solgt i over 100.000 eksemplarer og senest ”Hjertet Bløder” (april 2015) og ”Hanan Syrien” (september 2016). Tidligere har Naser været vært på P1’s prisvindende radioprogram ”Arabiske Stemmer”. Derudover er Naser fast blogger for BT og udenrigspolitisk kommentator for Kristeligt Dagblad.

Som 11-årig kom Naser til Danmark fra Syrien, hvor han er født. I Danmark blev han uddannet cand.polit. og arbejdede i en række år som tolk og konsulent, inden han gik ind i politik. Sidenhen har Naser læst mellemøststudier, retorik og formidling, og teologi, og været ansat som senior Fellow ved Hudson Institute i Washington. Hans politiske karriere startede som medlem af Borgerrepræsentationen i København og siden blev han i 2001 valgt ind i Folketinget som den første politiker med indvandrerbaggrund. Naser Khader har alle årene været en markant skikkelse i dansk politik, senest som leder af partiet Ny Alliance, som han stiftede i foråret 2007 og fik valgt ind i Folketinget samme efterår.

Naser Khader var en af de mest centrale aktører i forbindelse med Muhammed-konflikten, og som stifter af foreningen Demokratiske Muslimer stod han i forreste række i kampen for ytringsfriheden. En kamp, der også havde betydelige personlige omkostninger for ham og hans familie.

For sit arbejde har Naser Khader modtaget en lang række priser, blandt andet Heibergprisen, Modersmålsprisen og Jyllandspostens Ytringsfrihedspris.

Se foredrag med Naser Khader

    Naser Khader foredrag

    Den duftende have

    • Naser Khader fortolker den muslimske verdens (Kama Sutra)  “Den Duftende Have” – med et forspil og et efterspil – i dette foredrag.
    • Foredraget er baseret på Nasers egen bog “Den duftende have” (2018). Naser giver i bogen og i foredraget sit perspektiv på den formørkede seksualmoral i islam og understreger hvilken konsekvens, det har haft.
    • Enorm kvindeundertrykkelse, stor frustration hos muslimske mænd og en faretruende aggressivitet hos fundamentale islamister er tendenser, Naser mener at opleve i den muslimske verden. Naser vil i foredraget give sin fortolkning af, hvorfor disse ubehagelige og uhyggelige reaktioner opstår. Måske skyldes det cølibat og drømmen om en masse jomfruer i paradis?
    • Ifølge Naser har der længe været behov for at diskutere paradokserne og dobbeltmoralen i den islamiske kultur. Naser har taget sin udfordring op, og han vil vende sine tanker med sit publikum.
    • Det kan lyde dystert – det er det også. Men Naser fortæller og fortolker i en humoristisk og personlig tone om sin store indsigt og forståelse for kulturelle og religiøse forhold.
    • Glæd dig til et berigende foredrag, der giver viden og stof til eftertanke om den muslimske verdens forhold til sex og krop.

    Naser Khader foredrag

    Hanan Syrien

    • Oplev et foredrag, der sætter fokus på arabiske kønsrollemønstre, arrangerede ægteskaber, opdragelse og religion. Der sættes ansigt og identitet på ét menneske i den tusindtallige strøm af syrere på flugt, som få danskere kender, men som alle har en mening om.
    • Foredraget er baseret på Naser Khaders nyeste bog ”Hanan Syrien” (udg. september 2016). I foredraget fortæller Naser om sit møde med den modige syriske kvinde Hanan Aldaher. I 2014 flygtede hun til Danmark og i samme ombæring skrottede både sit tørklæde og sin religion. Der vil være mulighed for at opleve foredraget med Hanan også.
    • Hanan er i dag enlig mor, bosiddende i Vejle med to af sine fire børn. Hun har besluttet at hendes nye liv i Danmark ikke skal leves i skyggen af det liv hun kommer fra i Syrien. Det var fyldt med underkastelse, sorg, savn og oprør mod et arrangeret ægteskab, en voldelig mand, en sharialov, der tog hendes to ældste børn, og et rædselsregime, der tog livet af hendes søster, svoger og deres børn.
    • Som fraskilt kvinde i et frit land, frygter Hanan ikke længere at tale højt om tabubelagte emner som politik, kønsmønstre, skilsmisse, opdragelse, sex og religion.
    • Hanans historie skildres levende af Naser. Der er mulighed for at høre hende fortælle dele selv, alt sammen krydret med Nasers tanker og enorme viden om den arabiske verden og arabisk kultur.

    Naser Khader foredrag

    Islamisk Stat

    • Uheldigvis er Islamisk Stat en af de hurtigst voksende terrorgrupper i nyere tid. Fra at være en lille ubetydelig fraktion i al-Qaeda er de på under ét år blevet en væsentlig og meget seriøs magtfaktor i Mellemøsten, der udgør en sikkerhedstrussel for hele verden.
    • Naser Khader forklarer i foredraget, hvilken størrelse Islamisk Stat er. Hvordan de opstod, og hvilke faktorer der gjorde dem så magtfulde på så kort tid? Hvad er deres mål, og hvor kommer det stærke had til jøder og Vesten fra?
    • Foredraget giver et kendskab til, hvilken ideologi der dominerer Islamisk Stat, og tilhørerne bliver klogere på, hvad islamisme, jihardisme og Broderskabet er.
    • Mange unge, og også unge danskere, bliver tiltrukket af Islamisk Stat. Et stort samfundsproblem, som Naser også tager udgangspunkt i. Hvorfor bliver de unge radikaliseret? Og hvordan rekrutterer terrorgruppen nye medlemmer?

    Naser Khader foredrag

    Talkshow med Naser Khader

    • Talkshowet med Naser Khader og Claus Letort er en øjenåbner for de fleste. Vi føres ind i den islamiske verden med al dens skønhed, forunderlighed og grusomhed. Med en sjælden indsigt i Islam tager Naser Khader os tilbage til Islams storhedstid og skønhed i 700-tallet. Khader fortæller os om regnskabets engel, paradis, martyrer, dommedag, flere hundrede år gamle muslimske tanker om seksualitet og begær. Han fortæller også, hvad nutidens terrorister er lavet af. Hvad får dem til at begå deres grusomheder?
    • Talkshowet krydres med anekdoter fra Naser Khaders personlige liv. Som 11-årig kom han til Danmark direkte fra Syrien med koranskole og strenge imamer. Han landede på Istedgade midt mellem narkomaner og pornobutikker. Khader fortæller om sin egen rejse som intolerant muslim, der mente at homoseksuelle skulle korsfæstes. Vi hører om Khaders møde med den vestlige kultur, som åbnede hans øjne for en ny verden. Vi får at vide, hvorfor Naser Khader i dag er en af de største kritikere af Islam.
    • Naser Khader løfter desuden sløret for, hvad der skal til for at stoppe den verdensomspændende terrorisme og radikalisering af unge europæere. Det handler om mod, dialog og om at turde udfordre de muslimer, som sætter religion højere end demokrati.  Til sidst i Talkshowet er der mulighed for at stille spørgsmål.
    • Naser Khader bliver interviewet af journalisten, Claus Letort, tidligere TVA-reporter og redaktionschef på DRs Aftenshowet, i dag selvstændig tv-producent.

    Naser Khader foredrag

    Borgen bag facaden

    • Dette humoristiske foredrag er perfekt til jer, der gerne vil vide lidt mere om de ting, der foregår bag kulisserne i dansk politik. Foredraget er spækket med personlige anekdoter, skæve historier og giver et godt indblik i politikerlivets stress, jag og til tider forunderlige og absurde episoder – virkeligheden overgår ofte fantasien.

    Naser Khader foredrag

    Det (u)lykkelige Arabien – og Nasers mange rejser i Mellemøsten

    • I løbet af årene har Naser Khader været i Mellemøsten i mange forskellige sammenhænge. Han har besøgt ca. 20 af de i alt 23 arabiske lande. I Danmark er der en tendens til at skære alle med arabisk baggrund over en kam, men i virkeligheden er der markante forskelle. Foredraget tager derfor udgangspunkt i de forskellige befolkninger og kulturer og det meget aktuelle Det Arabiske Forår. Han kommer også omkring personlige oplevelser med magthavere og den frygt, de ofte regerer ved hjælp af, sit møde med Assad og sine rejser for at hente bortførte børn hjem.

    Naser Khader foredrag

    Danskerne er så sjove – synes vi selv

    • Om dansk humor og ironi. Noget af det allersværeste når man kommer til Danmark udefra, er – udover at lære sproget – at lære den danske humor, ironi og slang. Khader lærte selv i sin tid udtryk som ‘bred ymer’ og ‘knæhøj karse’ uden helt at vide, hvad det betød. Den danske ironi var også svær at fatte: mente de det alvorligt, eller hvad?
    • Til gengæld oplevede Naser Khader, at når man kan det dér med humoren, så bliver man hurtigt ’en af vor egne’ uanset hudfarve eller baggrund. Han har i flere årtier interesseret sig for dansk humor og det danske sprog. Han har siden modtagelsen af Modersmålsprisen i 2000 arbejdet med idéen om kortlægning af danskernes humor.

    Naser Khader foredrag

    Den tvivlende muslim

    • Fra 17-18 års alderen var Naser Khader en praktiserende muslim, men delvist skiftede han islams hårde regler og fremgangsmåder ud med demokratiet og humanismen. Naser ændrede sit ældre livssyn med et nyt og mere moderat. I dag indeholder hans nye liv grundlæggende frihedsværdier, demokrati og den individuelle frihed til at bestemme over eget liv, krop og seksualitet.
    • I dette foredrag forklarer Naser Khader sin kritik af en barndomstro og sympati for Luthers tanker. Han forsøger at ændre vores stereotype billede af troende muslimer.  På samme tid vil Naser dog også stille kritiske spørgsmål til den muslimske gudsforståelse, hvor alle handlinger foretages med håbet om at komme i Guds rige. Naser Khader forklarer, hvorfor han er så stærk en forsvarer og fortaler for demokratiet, på nærmest fundamentalistisk vis, og hvordan hans bevægelse væk fra islam stadig præger hans bevidsthed.

    Naser Khader foredrag

    Bekendelser fra en kulturkristen muslim

    • Dette foredrag tager udgangspunkt i bogen “Bekendelser fra en kulturkristen muslim”. Indtil Naser Khader var 17-18 år var han praktiserende muslim. I dag er forholdet til islam præget af tvivl og kritik. Naser har med årene fået større og større sympati for den kristne Gud, og selvom han ikke er ved at konvertere, betegner han sig i dag som en ærlig tvivler.
    • I dette foredrag fortæller Naser om sit møde med kristendommen. Hvordan hans opfattelse af tro og religion har ændret sig, efterhånden som han har fået større indsigt i den. Samtidig vil han sætte spørgsmålstegn ved den muslimske gudsforståelse, hvor alle handlinger foretages med henblik på at komme i Guds rige. Kristendommen har nogle virkelig smukke budskaber, hvor tanken om næstekærlighed, menneskets myndiggørelse og den kristne gudsforståelse, bidrager til at styrke såvel den enkeltes liv som samfundets indretning.
    • I dag anser Naser sig selv for at være kulturkristen. Det danske samfund bygger på værdier som ytringsfrihed, religionsfrihed og respekten for individet. Værdier, som er opstået i en smeltedigel af kristne og græsk-romerske tanker. Vi kommer nærmere ind på, hvorfor han så personligt forsvarer demokratiet med næb og kløer, og hvorfor hans forhold til islam er blevet så anstrengt.
    • Men der er mange gode ting i islam og frem for at forlade sin barnetro, ønsker Naser at ændre den. Han vil i foredraget vise, hvordan han mener, islam kan blive bedre, og hvad islam kan lære af kristendommen.

    Naser Khader foredrag

    Mine tre kristne yndlingsteologer

    • Paulus: Naser Khaders far blev født tæt på det sted, hvor Jesus blev født. Hans mor blev født i Damaskus, tæt på det sted, hvor Paulus blev omvendt. I islam er Paulus skurken, der forfalskede Jesu budskab. Naser Khader har længe været meget optaget af apostlen Paulus, hvis indflydelse på kristendommen og vestlig kultur ikke kan overdrives; man kan argumentere for, at ingen har haft større indflydelse end Paulus. Han er den største bidragsyder til Det Nye Testamente, og det var ham, der gjorde kristendommen universel. Uden Paulus ville kristendommen næppe være blevet en verdensreligion, og verden ville have set helt anderledes ud. I Danmark er han paradoksalt nok en overset teolog.
    • Luther: Med Martin Luther kom individualismen. Han tog et opgør med den katolske kirke, oversatte bibelen til tysk og skrev Den Lille Katekismus, hvormed han gjorde kristendommen tilgængelig for helt almindelige mennesker. Da reformationen kom til Danmark, fik vi vores egen danske kirke, biblen blev oversat til dansk, præsten prædikede på dansk og vi fik en overdådig salmeskat. Det, vi i dag opfatter som danskhed, har kirken i høj grad været med til at udforme, og det får den slet ikke credit nok for. Kirken har bidraget til vores samfund og været en central del af vores hverdag og kultur op gennem historien; hele vores velfærdsstat bygger på den kristne tanke om lighed og næstekærlighed. Jo mere, Naser Khader har fordybet sig i kristendommen og Luther, jo mere er han kommet til at se, hvad der er i vejen med hans egen religion. Når Naser i dag taler om behovet for en reformation af islam, så er han i høj grad inspireret af Luthers reformation af kristendommen.
    • Bonhoeffer: Naser Khader stiftede bekendtskab med Dietrich Bonhoeffer, da han læste teologi, og han blev hurtigt et personligt forbillede. Præsten Bonhoeffer gik fra at være pacifist til at blive aktiv i modstandsbevægelsen. En kamp, der kostede hans eget liv, men det var en pris, han var villig til at betale. Det er noget, Naser savner i nutiden; hjerteblod. Bonhoeffer var en mand, der levede, som han talte, og han sagde blandt andet de vise ord: “Ikke at handle er også en handling”. Ord, Naser ofte har tænkt på, mens vi har set Syrien falde helt fra hinanden; et skrækeksempel på, hvad der kan ske, når man ikke handler i tide. Bonhoeffer sagde også, at det engang imellem kan være nødvendigt at slå det onde ihjel for at undgå mere ondt. I Danmark havde vi modstandspræsten Kaj Munk – Tyskland havde Dietrich Bonhoeffer. Men den store tyske teolog har inspireret teologer over hele verden. I islam slynger man om sig med ærestitlen martyr, men det samme ser man ikke i kristendommen; der er dog stor enighed om, at Dietrich Bonhoeffer døde som martyr.

Referencer

Naser Khader er en fantastisk fortæller. Vi havde en rigtig god aften. Inspirerende aften og jeg tror mange fik en uddybende og bedre forståelse for hvad der foregår i Mellemøsten og i Syrien.

Lone Bruun

Nørre-Snede Kultur og Biblioteksforening

Det var et rigtig godt folkeligt foredrag, hvor alle kunne være med.

Knud Peder Jensen

Fur Sogneforening, Højskolegruppen

Meget spændende, og uden tvivl en ekspert der var på besøg.

Michael Lauth

Borgerforening

Meget kompetent, relevant og ærligt. Det var en stor oplevelse for alle ca. 90 tilhørere!

Søren Juul

Kirkehøjskolen, Vor Frue

Naser Khader er en rigtig god foredragsholder. Først kom han ind på den nuværende flygtningesituation og dernæst på selve foredragets indhold "Bekendelser fra en kulturkristen muslim". Der blev spurgt ind til begge punkter i den efterfølgende debat.

Conny Eilstrup

FOF Odsherred

Naser er en meget god formidler, han formåede at holde alle i skak i 2 gange tre kvarter. Efter foredraget hørte jeg kun rosende ord fra deltagerne. Der var mødt 130 mod normalt 70 - 80 til vores foredrag der foregår hver anden mandag hele vinteren

Kaj Kristensen

Kirkecentrets højskoledage, Thisted

Super!

Karen Dreyer Jørgensen

Nr. Lyndelse menighedsråd

Meget vidende og ret vittig mand. Kan anbefales - uanset politisk tilhørsforhold!

Connie Wilhjelm

AOF

Meget fint og upolitisk foredrag. Stor fortæller og han havde masser af tid - det var så godt :- )

Lonny Malmstrøm

Boligkontoret Danmark

Vi har fået mange positive tilbagemeldinger

Ulla Kongsberg Brink

Aabenraa Husmoderforening

Naser Khader er god til at beskrive historiske, kulturelle og politiske forhold i den arabiske verden, og vi fik indsigt i en verden, der for de fleste af os er uoverskuelig.

Else Greisen

Pensionistfraktionen, Næstved Lærerkreds

Et utroligt spændende foredrag, med en veloplagt foredragsholder. Gav os en god indsigt i kulturelle forskelle.

Liselotte Duch

Psykiatrisk Fagklub Odense

Vore kursister var meget begejstrede for Naser Khaders foredrag. Han lærte os meget om islam - og det på en god, humoristisk og indsigtsfuld måde.

Susanne Kabel

Københavns Kommune - Center for familiepleje

Naser Khader medvirkede, sammen med biskop Henrik Wigh-Poulsen, i et debatmøde om tro og demokrati. Der var ca. 150 tilhørere, og alle var meget tilfredse med mødet og de to debattører. Naser Khader kunne med sin dygtige formidling og store viden om både islam og kristendom og historie holde tilhørerne fangen, samtidig med, at han og meddebattøren havde en god debat. Der var stor spørgelyst, og der var først kaffepause, da Naser Khader skulle af sted efter over to timers møde.

Ingemann Schnetler

Øster Velling-Helstrup-Grensten menighedsråd

Vi var godt tilfredse - Naser Khader er vidende og levende, når han står og fortæller.

Annette Jørgensen

Fangel Kirke

Velforberedt, oplysende og underholdende

Paw Møller Pedersen

Dansk Friskoleforening

Rigtig fint foredrag og meget flot og rørende med Hannah. Når hun har været ude nogle flere gange vil det blive endnu mere fantastisk. Naser Khader kender allerede gamet.

Johannes Gkesing

Folkekirken i Gram

Vi havde et velbesøgt arrangement med Naser Khader. Mere end vi plejer. Folk var også begejstrede over hans foredrag og kom med en del spørgsmål. Alletiders!

Peter Frier

ÆldreSagen Greve

Det var et scoop, at vi fik besøg af Naser. Naser kom omkring rigtigt mange fantastisk spændende emner, herunder en betydelig del af hans egen historie og de udfordringer han er blevet mødt med gennem sit liv. Så det var på alle måder et særdeles positivt og lærerigt foredrag. Vi fik også en rigtigt god dialog som afslutning, hvor det var både sundt og oplysende, at høre lidt om, hvilke tanker og betragtninger han som retspolitisk ordfører har omkring de krav, der stilles til os som en del af Danmarks Domstole. Naser afsluttede med en invitation til dommergruppen om en rundvisning på "Borgen" med ham som guide. Det er der stor lyst til, men hvorledes kommer vi i kontakt med Naser. Kan Athenas eventuelt hjælpe med et telefonnummer. Hilsen Kim Andersen

Kim Andersen

Retten i Roskilde

Fremragende og særdeles nærværende foredragsholder som talte ud fra sit hjerte med et aktuelt budskab.

Bent Jeppe Jeppesen

Den Danske Folkekirke

Meget veloplagt foredragsholder - imødekommende over for alle uanset niveau ift. spørgsmål, osv.

Rasmus Dahlberg

Ryslinge Højskole

Har talt med Naser Khader efterfølgende og har kun ros til ham for et særdeles engageret, indsigtsfuldt og nærværende foredrag.

Jørgen Hansen

Haslev Y's Men's Club

Naser holdt med stort nærvær et meget interessant og meget underholdende foredrag!

Ove Mathiesen

Solrød Sogn

Naser Khader var meget veloplagt og trak fuldt hus laaaaaamgt ude på landet. Det blev en dejlig aften!

Marianne Bach Toppenberg

Majbølle Vigsnæs Menighedsråd
Uforpligtende forespørgsel på Naser Khader

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Eller ring til os på

Tlf: 35 11 21 31

4.75 ud af 5 stjerner

"Vi havde et velbesøgt arrangement med Naser Khader. Mere end vi plejer. Folk var også begejstrede over hans foredrag og kom med en del spørgsmål. Alletiders!"

Peter Frier - ÆldreSagen Greve Se alle referencer

Foredragsemner med Naser Khader