Gå til primært indhold Gå til footeren

David Owe

Cand. psych., forfatter og skuespiller, David Owe forener psykologi, skuespil og livserfaring i foredrag, der inspirerer til styrke, trivsel og nye vaner.

5.00 ud af 5

Topanmeldt!

Send en uforpligtende forspørgsel på David Owe

Eller ring

35 11 21 31

5 ud af 5

Kan anbefales

Annie Hansen

BUPL Storkøbenhavn seniorafdelingen

Læs alle reviews
Book David

Send en uforpligtende forspørgsel på David Owe

Eller ring

35 11 21 31

Et foredrag med David Owe giver jer:

  • Konkrete værktøjer til at skabe positive forandringer i jeres liv
  • Forskningsresultater og fakta, der formidles nærværende og humoristisk
  • En unik kombination af viden og teknikker fra skuespillets - og psykologiens verden

Send en uforpligtende forspørgsel på David Owe

Værktøjer til at styrke jeres mentale sundhed

David Owe er cand.psych., forfatter og skuespiller, og hans foredrag er både inspirerende og konkrete. Med baggrund i både psykologien og skuespillets verden giver han publikum redskaber til at skabe positive forandringer og styrke deres mentale sundhed. Han har erfaring som klinisk psykolog, underviser og instruktør i Wim Hof-metoden, og gennem sin bog Sundt chok deler han viden om åndedræt, kulde, varme, faste og kropssprog. David Owe formidler med charme, humor og nærvær – og giver jer praktiske værktøjer, der skaber effekt i hverdagen.

 

En alsidig profil

David Owe er en af de mest markante danske foredragsholdere med en sjælden kombination af psykologisk faglighed, skuespilteknik og livserfaring. Han er uddannet psykolog fra Københavns Universitet og skuespiller fra Statens Teaterskole. Gennem sin karriere har han arbejdet som både klinisk psykolog, underviser, skuespiller og stuntmand – og han formår at samle sine erfaringer i foredrag, der både motiverer og rører publikum.

 

Psykologien og det mentale helbred

Som psykolog har David Owe specialiseret sig i at styrke menneskers ressourcer og håndtere udfordringer som angst, stress, depression, ensomhed og følelsen af isolation. Han arbejder med fokus på, hvordan krop og psyke hænger tæt sammen, og hans tilgang kombinerer forskning, fakta og praktiske øvelser. Publikum får indsigt i mentale strategier, der kan bruges til at ændre vaner, øge motivation og skabe bedre trivsel i både privatliv og arbejdsliv.

 

Skuespillets teknikker som redskab

David trækker også på sin baggrund som skuespiller. Han har medvirket i store tv-produktioner som DR-serien Ørnen og TV3-serierne Maj og Charlie og 2900 Happiness. Mange kender ham også fra udenlandske produktioner samt som den danske stemme til Lynet McQueen i Pixars Biler. Skuespillets teknikker bruger han aktivt i sine foredrag til at formidle med nærvær og energi – og til at lære publikum, hvordan kropssprog, åndedræt og bevidst tilstedeværelse kan skabe forandring.

 

Fysisk styrke og mental robusthed

Et centralt element i David Owes arbejde er at forbinde det mentale og fysiske. Han er uddannet Wim Hof Metode instruktør og bruger åndedrætsteknikker, kuldetræning og andre fysiologiske værktøjer til at hjælpe mennesker med at reducere stress og styrke deres mentale robusthed. Som medejer af sundhedscentret Innercise har han arbejdet målrettet med at give danskerne redskaber til en sundere hverdag.

 

Forfatter til Sundt chok

I 2023 udgav han bogen Sundt chok – hvordan kulde, varme, åndedræt, faste og kropssprog gør dig gladere og stærkere. Her udforsker han, hvordan en række naturlige og tilgængelige metoder kan forbedre både fysisk og mental trivsel. Bogen danner ofte udgangspunkt for hans foredrag, hvor han på en humoristisk og levende måde giver publikum indblik i teknikker, der kan bruges med det samme.

 

Kendt og karismatisk formidler

David Owe er også kendt for sin medvirken i Vild med Dans i 2005, hvor han dansede sig ind i danskernes hjerter og vandt sammen med Vickie Jo. Hans karisma og sceneerfaring gør, at han kan engagere et publikum, uanset om det er en stor konference eller en mindre virksomhedssammenkomst.

 

Book David Owe til jeres næste event

Når I booker David Owe, får I en foredragsholder, der både kan inspirere, underholde og give konkrete værktøjer til at styrke mental sundhed, motivation og trivsel. Med en unik blanding af psykologisk viden, fysisk erfaring og skuespillerens nærvær leverer han oplæg, som bliver husket længe efter.

Kundeanmeldelser

5 ud af 5

Kan anbefales

5 ud af 5

Super foredragsholder der overraskede med si uformelle tilgang til tingene og vandt gehør hos alle hvilket vi bestemt ikke havde forventet

5 ud af 5

Super god til at inkludere deltagerne

5 ud af 5

Han har sat en hel bevægelse i gang med kolde bade, mundtape og træning i arbejdstiden. Alle som deltog var høje og fuld af gåpåmod efter

5 ud af 5

Vores medlemmer var meget tilfredse med hans foredrag

5 ud af 5

David fik i sit indlæg på underholdende måde svaret på det, som vi ønskede. David var super dygtig til at levere budskaberne til målgruppen. Masser af god variation. Levende remlæggelse. Super god til at få publikum til at lade sig rive med. Vil til enhver tid anbefale David til andre.

5 ud af 5

Det var et super godt og inspirerende foredrag med et veloplagt David Owe. Han formåede at omfavne salen fra det øjeblik han gik på scenen. Han havde publikum i hans hule hånd og var rigtig dygtig til, at involverer deltagerne. Stor anbefaling herfra til David Owe

5 ud af 5

Vi var meget tilfredse, har fået gode tilbagemeldinger fra publikum. De syntes det var både underholdende og relevant. du må gerne sige det videre til David:-)

5 ud af 5

En meget kompetent oplægsholder med faglighed, seriøs omkring sit emne og med en god udstråling.

Bedømt 5.00/5 baseret på 9 kundeanmeldelser

Foredrag

David Owe foredrag:

Sundt chok: Hvordan kulde, varme, åndedræt, faste og kropssprog gør dig gladere og stærkere

"Ta’ et iskoldt bad, hold vejret, spring et måltid over, gå i glohed sauna, sæt jer anderledes"

Lyder det også som noget, der umiddelbart ikke ville være jeres førstevalg i livet? Så skal I måske til at tænke anderledes.

Psykolog og skuespiller David Owe har specialiseret sig i, hvordan små doser af chok og ubehag faktisk kan være en vej til at opnå større modstandsdygtighed. I sin bog "Sundt chok" (september 2023) deler David sin viden og personlige erfaringer med et sundt chok og giver konkrete øvelser, der let kan indpasses i jeres dagligdag.

Alt efter interesse kan foredraget have sit særlige fokus i et af følgende temaer:

Åndedræt: ”Ved at holde vejret forbi din angst for ubehag og derved flytte dine grænser bliver du mindre bange for andre ting i livet, selvom de ikke har med dit åndedræt at gøre”.

Kulde: ”Kulden er en stærk kraft, der stresser kroppen, men som vi kan lære at håndtere og dermed skabe kontrol i nervesystemet. En hjælp til selvhjælp, som har positive effekter på vores sundhed og energiniveau”.

Varme: ”Der er en form for rituel fornemmelse, når man sidder i sauna, der rækker ud over de positive effekter på krop og hjerne. Det indgyder også en form for meditativ stemning, der lukker ned for bekymringstanker og holder stress og jag på afstand”.

Powerposes: Din kropsholdning påvirker kemien i kroppen, og der er derfor belæg for at sige, at du ved at ændre fysisk fremtoning selv i kortere perioder er i stand til at påvirke dine følelser”.

Træning: ”Hvis vi lagde bevægelse ind i vores arbejdsdag, kunne vi både producere mere og spare samfundet for alle de mange penge, der bruges på stresssygemeldinger og samtidig øge menneskers livskvalitet”.

Faste: ”Mange tror, at man bliver træt og udkørt under faste, men fastende oplever, at de faktisk får mere energi”.

Sårbarhed: ”Når du deler din oplevelse af skam med andre, udsletter du hele skammens eksistensgrundlag”.

På baggrund af forskning og videnskab guider David jer til at foretage små justeringer i jeres liv, der kan gøre en stor forskel for jeres velvære. Hans mission er at ruste os til at møde modstand og stå stærkere i livet.

Book David Owes foredrag med valgfrit fokus - og lad jer inspirere til at blive sundere og til at skabe større mental modstandskraft, så I får mere handlekraft og glæde i jeres liv.
Forespørg: David Owe Sundt chok: Hvordan kulde, varme, åndedræt, faste og kropssprog gør dig gladere og stærkere

Blogindlæg af David Owe

Udsæt dig for sundt chok og bliv sundere, stærkere og gladere

TRÆD UD AF DIN MAGELIGHEDSMARGIN Har du vænnet dig til, at alt skal være behageligt, intet må gøre ondt eller føles stressende? Du tager varmt tøj på, inden du mærker kulden, du spiser, før du er sulten, og du undgår  situationer, der kan virke skræmmende? Hele tiden undviger du det potentielt

Send en uforpligtende forspørgsel på David Owe

Brug for hjælp?

Telefon: 35 11 21 31

E-mail: kontakt@athenas.dk