Søren Østergaard

Der sker hele tiden noget. Det gør der bare ... – ind i hovedet på Generation Alpha

Med jævne mellemrum er der dog begivenheder, der kan betegnes som ”gamechangers”, forstået som hændelser eller opfindelser, der meget håndgribeligt og helt grundlæggende ændrer præmisserne for vores liv som mennesker. En sådan begivenhed fandt sted i San Fransisco i 2007, da Steve Jobs præsenterede den første iPhone – og i den forbindelse proklamererede, at den ville ændre verden. Han fik i dén grad ret!

Særligt for den kommende generation af børn og unge – dem der er født efter 2007 og som betegnes som ”Generation Alpha”- har lanceringen af iPhonen været ”generationsdefinerende”. De har fået en iPad i hånden, før de kunne tale, og skærmene – i mange forskellige udgaver – er altid ved eller i hånden. Men hvad betyder de ændrede rammevilkår i forhold til f.eks. deres evne til at indgå i fællesskaber, værdier, drømme og forventninger til voksne?

Med afsæt i en undersøgelse foretaget blandt 1100 elever i 3-6.kl, samt deres forældre, er ambitionen med foredraget at vi sammen kommer ind hovedet på en generation af piger og drenge, der på en del områder vokser op under helt anderledes rammevilkår end de ”voksne” som de møder i deres hverdag.

Vi skal også se på de voksne funktion i Generation Alphas liv, for såvel hverdagen som store spørgsmål i livet kalder stadig på følgeskab og modspil af nysgerrige voksne, der er nogenlunde opdaterede på, hvad der er på spil, når man er 11-12 år gammel. Det kræver voksne, der –  selvom de med jævne mellemrum oplever at ”være helt væk” – alligevel tør være nysgerrige og spørgende i forhold til arenaer og temaer, hvor de ikke umiddelbart er på hjemmebane. Det er denne proaktive nysgerrighed som foredraget  udfordrer til – og giver bud på hvordan det den kan praktiseres uden at det bliver ”akavet”.

Jagten på frirum – perspektiver på unge, hverdagsliv og fællesskab

På Center for Ungdomsstudier har vi siden 1995 hvert femte år spurgt udskolingseleverne om deres forventninger til voksne, hvad de lavede i deres fritid, hvad der var vigtigt når de ”gik” til noget, samt hvilke forventninger de havde til fremtiden. Det var lige i  slipstrømmen af Murens fald. Verden var åben, mulighederne var mange og Poul Kjøller var Gud! Siden da er der sket meget!

Rammerne omkring ungdomslivet i 2020”erne er anderledes. Individualiseringen er blevet et grundvilkår. Sikkerhedsprocedurerne i lufthavne  er en konkret reminder om, at resten af verden måske ikke er et helt  så sikker og åben, som vi troede. Klimaforandringerne udgør et noget dystert bagtæppe for vores forventninger til fremtiden, og Poul ”has left the building”.

I dette foredrag er der fokus på at forstå, hvilken betydning de ændrede rammevilkår har for unges arbejde med, at finde svar på de eviggyldige ungdomsspørgsmål : ”Hvem er jeg? Hvad skal jeg? & Hvem skal jeg det sammen med? Hvad betyder det at svarene på disse spørgsmål skal findes sammen med jævnaldrende venner, der er lige så kloge/”dumme” som en selv, og forældre der i nogen grad selv går og tumler med de samme spørgsmål? Hvilken rolle spiller den organiserede fritidsarena? Bliver de unge til nogen mens man går til noget, og er det primært i fritidslivet at de oplever ”frirum”, eller er der også andre vigtige frikvarterer i deres liv?

Der er nogle af de spørgsmål der sættes fokus på i foredraget, der baserer sig på interviews og en spørgeskemaundersøgelse blandt 2000 elever i 7-9.kl.

Man skal helst være en succes på ALLE arenaer – perspektiver på unge og gymansieliv

Med afsæt i en undersøgelse foretaget i 2018 blandt 1100 gymnasieelever giver foredraget en introduktion til nogle af de udfordringer, man som gymnasieelev står over for i mødet med en uddannelsesinstitution, der pludselig stiller faglige krav.

Det handler om forældre, der trækker sig og primært overgår til afdelingen for logistik, lærere, der knap nok kender ens navn, gamle fællesskaber, der falder sammen og nye, der skal etableres og alle de andre skift, der er med i pakken når man vælger at gå på gymnasiet.

Foredraget giver også en række bud på, hvordan man kommer igennem gymnasiet uden at bukke under af stress, hvilke forventninger, der er til forældre og andre voksne, samt hvilke udfordringer foreningslivet står over for i mødet med en gruppe af gymnasieelever, der bare synes det er ”mega-hårdt” at gå på gymnasiet.

”Vi ønsker at lære spillerne at række hånden op på banen, i klassen og i livet” – et oplæg med fokus på hvordan foreningslivet bliver en intentionel øvebane for helt centrale livskompetencer

Med afsæt i erfaringer med at føre HB Køge Women fra serie til CL på fire år, samt fra Køge BK´s pigeafdeling der på et år er vokset fra 25 til 325 spillere, vil der i oplægget være fokus på hvordan fritidslivet bliver til en meget end ”blot” en aktivitet, som man går til et par gang om ugen.

I oplægget vil der bl.a. blive introduceret til:

Hvordan vi kan italesætte fritidslivets potentielle ”transferværdi” i forhold til trivsel, relationelle færdigheder, samarbejde m.v.

Udfordringen med at gøre fritidslivet til en ØVEBANE, hvor udøverne går fra at være præstations- til at blive mere vidensmotiverede…..

Vigtigheden af, at få aflivet begrebet ”fastholdelse” – det er noget man bruger i Kriminalforsorgen! I fritidslivet graver vi vandhuller!

Hvorfor vi er nødt til at tænke anderledes omkring økonomi, så vi i stedet for at tage udgangspunkt i de tre der ikke kan betale, tager afsæt i de 17 der gerne vil betale mere, hvis de oplever at kvaliteten et god!

Hvordan vi skal skaffer såvel de ”frivillige” som professionelle ”hænder” der helt afgørende for at lykkes!

Oplægget er skruet sammen så det giver mening på for alle aktører på fritidsarenaen  – idræt, musik- og billedskoler, spejdere, fritidsklubber m.v.

”Siden 5.klasse har jeg frygtet den eksamen, jeg skal til nu til sommer” - ungdomsliv i en præstationskultur, hvor der er mere fokus på bestå end at forstå!

Danske unge oplever i stadigt stigende grad at være en del af en præstationskultur, hvor der undervises to the test, og hvor fokus er på bestå snarere end at forstå! De oplever, at de stadig tidligere skal præstere – de bliver løbende vurderet via nationale tests og i 6. klasse kommer UU-vejlederen første gang  og fortæller om uddannelsesparathed til elever, der er 12 år gamle! Og pigerne er et kapitel for sig selv – de lever i en verden, hvor det perfekte er blevet det normale, og hvor angsten for at fejle – dvs. få et 7-tal! – fylder rigtig meget!

Hvilke strategier anvender danske unge i forhold til at håndtere de mange krav? Hvad betyder det for de unges livskvalitet,  at de konstant skal præstere? Hvilke ”frikvarterer” er der i deres liv? Hvad kan ”voksne” gøre for at støtte unge så de håndterer det ydre pres på en sund måde? Det er nogle af de temaer, der sættes fokus på i dette oplæg, som baserer sig på en undersøgelse blandt 3000 elever i udskolingen og på landets ungdomsuddannelser.

”Det skal skabe værdi for såvel skolen som foreningen” - muligheder i den åbne skole for såvel skole som foreninger

Hvis vi skal ”nå” de 20% af eleverne, der pt. ikke  knækker ”uddannelseskoden” og de 40%, der hver eneste dag møder mere mindre demotiverede ind i udskolingen – er vi nødt til at arbejde med en anderledes og mere varieret skoledag bl.a. ”Åben Skole”. Skolereformen åbner op for en større grad af samarbejde med erhvervslivet, foreninger m.v. og en række udviklingsprojekter peger på dette samarbejde kan være med til dels at øge trivslen og fagligheden blandt eleverne, men også være med til at give foreningslivet flere medlemmer og gøre det nemmere for virksomheder at rekruttere fremtidens lærlinge.

I oplægget vil der blive introduceret til en række grundlæggende forudsætninger for at samarbejdet kan lykkedes, så det skaber værdi for alle de involverede parter og ikke mindst eleverne.

”De opfører sig pænt, men de har det ikke særlig godt” – Et oplæg med fokus på unges trivsel og robusthed

Danske unge spiser stadig sundere, de dyrker mere motion, de drikker mindre, de er mindre kriminelle m.m. Samtidig viser en række undersøgelser også, at unges trivsel er under massivt pres – de er stadig mere kropsutilfredse, går til psykolog, sover mindre, spiser mere, medicinerer mere, er mere stressede osv. Udtrykt i overskriftsform så opfører det store flertal af danske unge sig rigtig pænt, MEN de har det ikke særlig godt!

I oplægget vil der være fokus på at identificere de faktore,r der har betydning for, at danske unges trivsel er truet, og hvad der skal til for at udvikle robuste og livsduelige unge – herunder et specielt fokus på, hvad der kendetegner de voksne, som har en direkte betydning for at børn og unge udvikler en ”robusthed”, der gør, at de har mod på at give sig i kast med ungdomslivet.

Generation ”fear of missing out” – børne og ungdomsliv i det virtuelle rum

I gamle dage legede man med dukker , i dag er man ”sammen” omkring en virtuel avatar, men legen er i udgangspunkt den samme!” – foredraget her bringer perspektiver på de ”digitale indfødte”.

Nutidens børne- og ungdomsliv adskiller sig i udgangspunkt ikke væsentligt fra tidligere tiders børne- og ungdomsliv. De leger stadigvæk ”røvere og soldater”, er sammen med deres venner, samler og bytter alt mellem himmel og jord. Derimod har rammen omkring disse aktiviteter ændret sig. ”Røvere og soldater” er blevet til Call of Duty, de bytter YouTube-klip i stedet for glansbilleder, og reelt er de mere sammen end tidligere – men ofte ikke ansigt til ansigt.

Det store flertal navigerer i en ung alder hjemmevant i det digitale rum, de behandler hinanden ordentligt og deres primære frygt er ikke, at de møder ”klamme typer”, men om de mister et ”level” i et spil! Udfordringerne i det virtuelle er især, at en lille gruppe ikke agerer kompetent, at børn og unge ikke altid overvejer de spor de sætter, og at det virtuelle ofte er en voksenfri arena.

I oplægget vil der være fokus på en introduktion til, hvordan børn og unge færdes på nettet – herunder: Hvilke udfordringer møder de? Hvilke fodspor sætter de? Hvilken rolle har vi som forældre i forhold til, at vores børn bliver klædt godt på til deres færden i det virtuelle rum?

”De er ordentligt zyge” – velkommen til generation Z & Y på arbejdsmarkedet

Hvorfor tager yngre medarbejdere ikke selvstændige initiativer – og hvad skal der til for at motivere dem til at tage ansvar i hverdagen? Hvad er baggrunden for, at de har højere sygefravær end ældre medarbejdere – er det fordi de er dovne, eller er der andre ting på spil? Hvilke arbejdspladser er det, de efterspørger? Hvilke former for ledelse efterspørger de? Hvordan får man dem til at arbejde sammen med medarbejdere, der har været i virksomheden i længere tid?

Med afsæt i en introduktion til de generelle kendetegn for ”Generation Y-Z” vil der i oplægget være fokus på, hvordan man som en virksomhed kan rumme såvel elever som nye yngre medarbejdere, der ofte har helt andre forventninger til arbejdslivet, end de medarbejdere der har arbejdet i virksomheden gennem længere tid – herunder hvordan man skaber en virksomhedskultur, hvor generationerne gensidigt udfordrer hinanden.

Problemet med venner er, at de jo altid giver én ret

Et foredrag med perspektiver på den gode voksne!

Med afsæt i en række undersøgelser af unges voksenforventninger og forældreroller, vil der i oplægget blive sat fokus på, hvordan man som forældre, lærere, pædagoger m.v. kan fremstå som en signifikant voksen i børn og unges liv. Hvordan kan man påtage sig funktionen som såvel en relevant samtalepartner som normsætter for børn og unge – samtidig med, at man som voksen også selv oplever, at der er mange ting til forhandling – herunder det forhold at man i nogen udstrækning spiller på den samme kulturelle spilleplade som de unge, man forsøger at være noget for?

Fritids- og ungdomsklubber i en version 2.0

Ungdomsklubben blev ”født” dengang de unge hang på gadehjørnet, men det gør de som bekendt ikke længere. Klubberne er nødt til at gentænke klubprojektet, samt sætte ord på hvad det egentlig er, man som klubmedarbejder kan i samværet med børn og unge – og helst i et sprog, som også giver mening uden for klubben.

I foredraget vil der blive sat fokus på, hvilke klubber børn og unge efterspørger, vigtigheden af at formulere et klubpædagogisk DNA, sammenhængen mellem struktur og pædagogik, samt vigtigheden af, at der i klubberne etableres såkaldte ”strukturerede frirum”.

I gamle dage gik man til fodbold og spejder for at være sammen med sine venner - det gør man ikke mere! - nye generationers forventninger til foreningslivet

Med afsæt i en kort introduktion til aktuelle ungdomskulturelle strømninger og en række undersøgelser omkring det frivillige B&U-arbejde, sættes der i foredraget fokus på, hvad der gør, at børn og unge melder sig hhv. ind og ud af frivillige organisationer. Foredraget præsenterer de unges forventninger til ledere, aktiviteter m.v., og hvordan man kommer i gang med konkrete fornyelsesprocesser i det frivillige B&U-arbejde – og foredraget indeholder med garanti ingen lette svar.