Tlf. 35 11 21 31

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter
generic-cover2

Bliv fortryllet af Italiens charme, mad, kultur, politik og mafia

Eva Ravnbøl

Foto: Caroline Bagger

Eva Ravnbøl

Forfatter, mad- og rejseskribent, freelance researcher, reporter og korrespondent.

Forespørg nemt på pris og dato
Uforpligtende forespørgsel på Eva Ravnbøl

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
About icon

Om Eva

Lecture icon

Foredrag

Books icon

Bøger

Forespørg nemt på pris og dato

Eva Ravnbøl er uddannet bachelor i engelsk og italiensk, og har siden 1990 boet og arbejdet i Rom. Hun har stiftet familie i den italienske hovedstad, og hun er på mange måder lige så italiensk, som hun er dansk. Eva er på alle områder forelsket i den italienske ånd, og hun kan fortælle om alt fra mad og kultur til Vatikanet, mafiaen og politik.

Et foredrag med Eva Ravnbøl giver jer:

  • Indsigt i Italien og italiensk kultur
  • En personlig og hjertevarm skildring af at være bosat i Rom
  • Et indblik i den – til tider kaotiske – politiske situation i Italien

Støvlelandets mystik og skønhed

Eva har siden 2011 arbejdet som Italien-korrespondent for TV2 og TV2 News, og hun skriver ofte om Italien og paven til tv2.dk, ligesom hun jævnligt leverer nye bidrag fra Italien til Politiken Rejser. Hun har i årenes løb også skrevet artikler om mad og rejser i Italien til; Gastro, Alt for Damerne og mange andre medier. Dertil har hun i 2022 udgivet bogen “Gud er italiener”, som omhandler hendes professionelle liv i Italien samt landets særlige karaktertræk – bogen er en helt personlig analyse af folkesjælen i Evas andet hjemland.

Evas foredrag spænder bredt, men er dog alle forankret i det smukke støvleland. Hun fortæller om det moderne Italien, om sine oplevelser som udsendt og ikke mindst om at være halvromer igennem flere årtier i et land, vi danskere er så fascinerede af. Hun skildrer italienske samfundsforhold, politik, hverdagsliv, mad, fodbold, passion, mafia, kultur, familiens rolle, økonomi, religion, skolesystem, Italiens internationale tilhørsforhold og meget andet. Skal det være italiensk, så er Eva den oplagte fortæller.

Eva har været vært på programserierne ”Pastaplus” (TV2, 1996-2022) og ”Min italienske drøm” (DR, 2008-2009), hun har udgivet tre spiseguides med tilhørende opskrifter samt skrevet en kogebog.

Book Eva Ravnbøl til jeres næste event, og hør alt om det mystiske støvleland.

Se foredrag med Eva Ravnbøl
Eva Ravnbøl foredrag

Gud er italiener

Mærk Italiens varme, charme og kultur, når Eva, med udgangspunkt i sin bog “Gud er italiener”, tager jer med på en personlig rejse til støvlelandet. Evas foredrag er en medrivende kærlighedserklæring til et land og et folk, der fascinerer danskerne. Eva inviterer til en snak om Berlusconi, uldne undertrøjer, mode, la dolce vita og farlige appelsiner. Om fodbold, pasta, paven, scootere og farverige svigermødre. Og om Corona, katastrofer og korruption.

Kontrasterne i Italien er åbenlyse. På den ene side ses skønheden og alt det sanselige overalt. Det er ingen hemmelighed, at Italien er det land, der har bidraget mest til Unescos verdenskulturarv. Det er landet med Leonardo da Vinci og Michelangelo. Der er kunst, natur, kreativitet, menneskelige bånd og et fantastisk køkken. På den anden side ses dysfunktionelle samfundsstrukturer i et ellers moderne land. Mafiaen, overfladiskhed, grådighed, bestikkelse samt manglende evne til – på statslig vis – at forebygge og langtidsplanlægge.

Evas foredrag er levende, inspirerende og fyldt af italienske anekdoter. Og så er det en opfordring til at lære at leve lidt mere på italiensk.

Eva Ravnbøl foredrag

Fra Mussolini til Berlusconi – italiensk politik

Italien er et relativt nyt land, da det faktisk først blev samlet i 1861. Indtil da bestod det af en række mindre fyrstendømmer, Pavestaten og nogle smårepublikker. Og relativt kort tid derefter kom fascismen. Men siden slutningen af Anden Verdenskrig har Italien været et demokrati, og i 1957 var støvlelandet et af EU’s grundlæggerlande.

Eva Ravnbøl tager jer med helt tæt på italiensk politik, når hun fortæller om det moderne, demokratiske Italien. Både hvordan det opstod, men i særdeleshed også hvordan det nu til dags fungerer i praksis. For selvom nutidens demokratiske Italien er en retsstat med en grundlov og et parlamentarisk system, som ikke efterlader plads til diktatorer, så har landet store udfordringer. Italien har nemlig haft over 60 regeringer siden landets demokratiske rødder begyndte at spire i midten af 1940’erne, og der er tit kaotiske politiske tilstande, hvilket gør, at den usikre politiske situation næsten mere er reglen end undtagelsen. Dertil kommer en stor statsgæld. Men med det sagt, så har Italien de grundlæggende institutioner på plads: Et relativt godt sundheds- og uddannelsessystem, samt etableret efterretningsvæsen, politi og militær.

Italien har omkring 60 mio. indbyggere, og er et vigtigt land i EU. Så udover at være et skønt ferieland, har det en international rolle, som skal tages alvorligt.

Eva Ravnbøl foredrag

La dolce vita – hvad vi kan lære af italienerne

Italienerne er (sammen med japanerne) dem, der lever længst i verden. Hvad gør de rigtigt i forhold til os andre? Der er mange svar, men måske kan vi herhjemme i Danmark lade os inspirere af italienernes livsfilosofi.

I dette foredrag udpeger Eva på en let og humoristisk måde de områder, hvor vi danskere måske kunne have godt af at hente lidt sydlandsk inspiration. For selvom vi har meget tilfælles med italienerne, er der også mange områder, hvor der er store kulturforskelle. Vi er draget af den afslappede livsstil, la dolce vita (”det søde liv”), den italienske lækkerhed, maden, den afslappede attitude, og italienernes måde at være sammen på. Vi elsker moden, bilerne, vinen, selvsikkerheden og charmen. Men kan vi mon herhjemme selv finde ud af at give lidt mere slip? På vores målrettethed, pligtfølelse, snusfornuft og hang til forudsigelighed og regelrettethed. Kan vi unde os selv lidt flere pauser og “unødvendige” indslag i hverdagen?

Eva stiller med stor varme og kærlighed skarpt på en række kulturforskelle mellem Danmark og Italien, som med sikkerhed vil få jer til at grine og reflektere over dagligdagen.

Referencer

Gud er italiener

“I må få hele universet, bare jeg må få Italien.” Komponisten Giuseppe Verdi var ikke i tvivl. Det er Eva Ravnbøl heller ikke. Siden 1990 har hun boet og arbejdet i Rom, hun har stiftet familie i den italienske hovedstad, og hun er på mange måder lige så italiensk, som hun er dansk.

Gud er italiener er Evas personlige portræt af det land, der blev hendes. En bog om Berlusconi, uldne undertrøjer, mode, la dolce vita og farlige appelsiner. Om fodbold, pasta, paven, scootere og farverige svigermødre. Og om Corona, katastrofer og korruption.

Uforpligtende forespørgsel på Eva Ravnbøl

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Eller ring til os på

Tlf: 35 11 21 31

Foredragsemner med Eva Ravnbøl