Tlf. 35 11 21 31

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter
generic-cover1

En kombination af praksis og teori, der giver jer den ultimative undervisningstil

Svend Erik Schmidt Foredrag

Svend Erik Schmidt

Forfatter og ekspert i læring og kommunikation

Forespørg nemt på pris og dato

5 ud af 5 stjerner

"Dejligt nærværende og særdeles brugbart - fyldt med humor og det er tydeligt at Svend Erik er særdeles godt inde i stoffet og formidler det på en levende og tankevækkende måde; kun rosende ord herfra."

"Carsten Overgård - LEGO" Se alle referencer

Et foredrag med Svend Erik Schmidt giver jer:

  • Unik viden om undervisning, læring og motivationspædagogik
  • Kombination af praktik og teori til anvendelig viden i jeres organisation
  • Værktøjer til at optimere jeres kommunikation
Uforpligtende forespørgsel på Svend Erik Schmidt

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
About icon

Om Svend

Lecture icon

Foredrag

Course icon

Kurser

Video icon

Video

References icon

Referencer

Interviews icon

Artikler

Books icon

Bøger

Forespørg nemt på pris og dato

Svend Erik Schmidt er blandt de bedste kapaciteter, når det handler om læring, kommunikation og skoleliv. Hvordan bliver man en karismatisk underviser? Hvorfor bør vi benytte os af motivationspædagogik? Og hvad er brainbased læring egentlig? Alt det og meget mere giver Svend Erik svar på i sine skarpe, veldokumenterede foredrag, der samtidig er underholdende og sætter tanker i gang hos sit publikum. 

Et foredrag med Svend Erik Schmidt giver jer:

  • Unik viden om undervisning, læring og motivationspædagogik
  • Kombination af praktik og teori til anvendelig viden i jeres organisation
  • Værktøjer til at optimere jeres kommunikation

Optimer læringen med ekspertindsigt

Igennem hele sin karriere har Svend Erik Schmidt aldrig sluppet den direkte adgang til praksis, hvilket tydeligt mærkes i hans foredrag. Det er i det konkrete arbejde med børn, unge og voksne, at teorierne skal stå deres prøve, og idéerne videreudvikles. Foredragene er kendetegnet ved at indeholde både teori og værktøjer, som kan gøre det både sjovere og mere effektivt at lære og kommunikere.

Svend Erik er uddannet lærer og har arbejdet på forskellige skoler i Billund Kommune – først 10 år som lærer og senere 8 år som leder. Igennem dette arbejde har Svend Erik været medudvikler af- og med til at gennemføre store pædagogiske forandringsprocesser i Billund Kommune. Sideløbende med dette arbejde har Svend Erik uddannet sig i læringsstile og non-verbal kommunikation i USA. Han har siden da som ekspert i læring og kommunikation, arbejdet med at implementere nogle af idéerne i børnehaver, skoler, erhvervsskoler og øvrige organisationer i Danmark. Svend Erik er også manden bag TV 2-serierne ”Plan B” og ”Skolen – verdensklasse på 100 dage” og arbejder med udviklingen af nye tv-programmer inden for læring og kommunikation.

Derudover har Svend Erik været medudvikler af Motivationspædagogik på erhvervsskolerne for Undervisningsministeriet, og også været faglig ansvarlig i forbindelse med opstarten af Løkkefondens Drengeakademi.

Svend Erik står bag udviklingen af det pædagogiske grundlag i Mentor Danmark, og er en af grundlæggerne af idrætsfriskolen Guldminen i samarbejde med FC Midtjylland og som pædagogisk udviklingskonsulent dybt involveret i implementeringen af Varierende og Motiverende Læringsmiljøer på 0-18 års området i Vejen Kommune – en indsats med det hovedformål at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn.

Book Svend Erik Schmidt til jeres næste arrangement, og bliv klogere på kommunikation og motivationspædagogik.

Læs mere på Svend Erik Schmidts hjemmeside.

Se foredrag med Svend Erik Schmidt
Svend Erik Schmidt foredrag

Deltagelsesmuligheder for alle børn og voksne i skolen – men hvordan?

På trods af utallige tiltag i de senere år er det ikke lykkedes for alvor at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn i den danske folkeskole. Måske skal vi starte med at interessere os for at sikre deltagelsesmuligheder for alle pædagoger og lærere omkring børnene.

Hvordan får vi flere børn i privilegerede positioner i længere tid og færre børn i udsatte positioner i kortere tid?

Der findes ikke et enkelt svar på dette spørgsmål, men vi skal tænke anderledes. Vi skal gentænke skolen. Vi skal bevæge os væk fra at psykologisere skolen og mere gå i retning af at pædagogisere skolen igen.

I dette foredrag giver Svend Erik Schmidt i en uhøjtidelig tone til tider tilsat humor sit bud på, hvad der for ham at se er helt nødvendige forudsætninger for, at skolen kan blive et sted med deltagelsesmuligheder for alle børn og voksne.

  • Deltagelsesmuligheder for alle pædagoger og lærere
  • Varierende og motiverende læringsmiljøer
  • Mål med mening og ikke for styrende og forstyrrende mål
  • En god feedbackkultur
  • Nærværende ledere med en tydelig vision og tillid til pædagogerne og lærerne
  • Samarbejdende forældre, der er bevidste om, at skolen har forandret sig
  • Mindre indblanding fra enkeltsagspolitikere og trends, der skylder ind over os

Foredraget giver et tankevækkende indspark i hverdagen.

Målgruppe: Pædagoger, lærere, skolebestyrelser, skoleledelser, forvaltninger og politikere. Varighed: 90 min.

Svend Erik Schmidt foredrag

Den karismatiske underviser – teknik og kunst

De fleste undervisere mindes ofte de der helt særlige undervisere fra egen skoletid. De brændte tydeligt igennem med budskaberne og gjorde selv det mest kedelige stof spændende. Det var undervisere, der gav plads til børnenes holdninger, samtidig med at der ikke herskede nogen som helst tvivl om, hvem der i sidste ende bestemte. Men hvad gjorde disse undervisere? Hvad var det de kunne? Og kan nutidens undervisere blive ligesådan?

På sin helt egen måde giver Svend Erik Schmidt i dette tankevækkende foredrag et konkret bud på, hvad der skal til for at blive en karismatisk underviser. Det handler om at beherske faget. I skal kunne anvende nogle konkrete teknikker, men også kunne ”læse” den enkelte elev eller den gruppe, I underviser. Svend Erik Schmidt præsenterer jer for en grundlæggende kommunikationsmodel, og konkrete værktøjer med indlagte øvelser undervejs.

Alle kan lære at blive en karismatisk underviser. Især hvis man har hørt dette foredrag først.

Målgruppen er undervisere i grundskolen og på ungdoms- og voksenuddannelserne. Varighed: 2 timer.

Svend Erik Schmidt foredrag

Motivationspædagogik

Afgørende for al læring er, at eleverne er motiverede. Motivationspædagogik er en pædagogik udviklet i samarbejde med Undervisningsministeriets Fastholdelses Taskforce og implementeret på en række erhvervsskoler i Danmark.

Motivationspædagogik fokuserer på at øge elevernes lyst til læring igennem en varieret og meningsfuld undervisning. Den skal tage afsæt i elevernes styrker, tydelig kommunikation og foretrukne måder at lære på. Man strukturerer så at sige undervisningen ud fra tydelige mål. Vægten lægges på den enkelte elevs progression i et meningsfyldt og anerkendende læringsfællesskab. Svend Erik har været medudvikler af Motivationspædagogik og medforfatter til hæftet: ”Motivationspædagogik – metoder til at motivere eleverne i undervisningen”. Derudover var han også faglig ansvarlig i forbindelse med opstarten af Løkkefondens Drengeakademi.

På en morsom og lærerig facon giver Svend Erik i dette tankevækkende foredrag konkrete bud på Motivationspædagogik i praksis.

Målgruppen er lærere, pædagoger, bestyrelsesmedlemmer og ledere i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Varighed: 2 timer.

Svend Erik Schmidt foredrag

Brænd igennem med jeres budskab

”Kommunikation bliver vanskeligt lige i det øjeblik, der er mere end én person tilstede”. “Hvorfor forstod de det ikke? Jeg havde jo givet dem en forklaring”. “Hold da op, hvor er dette møde kedeligt. Gab”. “Fantastisk indlæg. Jeg kan huske det hele ordret”. “Vi møder os efterhånden ihjel”. Du kan måske nikke genkendende til nogle af disse udsagn.

Med udgangspunkt i nogle helt enkle principper om effektiv læring og kommunikation, redegør Svend Erik i en uhøjtidelig og til tider munter tone for nogle særdeles effektive værktøjer. De kan gøre læringen og kommunikationen lettere, sjovere og mere effektiv på arbejdspladsen.

I bliver klogere på jeres egen måde at lære og kommunikere på, og lærer at spotte andres foretrukne måder at lære og kommunikere på. I får værktøjer til at optimere jeres kommunikation – både når I giver oplæg i plenum, og når I deltager i et møde.

Målgruppen er medarbejdere og ledere i offentlige og private virksomheder. Varighed: 2 timer.

Forløb med Svend Erik Schmidt

Brænd igennem i undervisningen

Giv jeres undervisere muligheder for at brænde endnu bedre igennem i undervisningen med dette 3-dages kursusforløb med læringsekspert Svend Erik Schmidt, der rykker med jer helt ud i klasseværelset og observerer og giver feedback via 10 konkrete værktøjer. Læs mere om forløbet her.

Referencer

God kommunikation med SES og stort "tilpasningsvillighed" hos SES - lokalet var fx lidt lille til de mange mennesker, mend et blev håndteret fint.

Jane Kehlet

Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg

Super godt foredrag med en meget veloplagt Svend Erik Schmidt. Han brænder for sit budskab og formår at servere det på en underholdende og samtidig faglig måde.

Pia Jensen

Sønderborg Kommune

Uovertruffent godt og relevant.

Rasmus Jerver

Visit Aarhus

Kære Svend Erik. En super-duper foredrags-aften i Ikast. Du er inspirerende og levende, og din positive glade personlighed gør at man er fanget, fra start til slut.

Aase Christensen

LOF

Det var rigtig godt, deltagerne følte de gik hjem med indlæringskassen fyldt op.

Lis Bech Christensen

Fødevareforbundet NNF

Svend Erik Schmidt levede til fulde op til det aftalte. Han har en skøn formidlingsform. Det gør jo ikke noget, at vi griner meget af tiden - der følger alligevel meget input med. Han lever vel egentlig til fulde op til et af sine budskaber - glade mennesker lærer bedst.

Lotte Kloster

Aarhus Kommune

God kontakt med deltagerne. Deltagerne gav efterfølgende udtryk for, at de havde fået meget ud af foredraget.

Flemming Ernst

DLF

Vores deltagere var meget tilfredse.Rigtig inspirende og glædeligt, at humor kan være en del af konferenceindlæg. Pudsigt med opdelingen i grupper - gav stof til eftertanke. Effektfuldt.

Lene Lysholt

Inspiring Denmark

Jeg havde hørt foredraget før; det var derfor, jeg bookede ham, og det levede helt op til forventningerne.

Hans Erik Hansen

Frie Skolers Lærerforening

Fantastisk med 70 mennesker fra unge med særlige behov til forvaltnings ansatte - alle fik en teoretisk og aktiv oplevelse. Kan varmt anbefale til alke andre.

Mogens Mathiesen

Ligeværd & UFL Storkøbenhavn

Svend Erik komplementerer vores igangværende uddannelsesforløb på fornem vis. Vi har brug for hans "varme" profil, for at deltagerne kan få et andet perspektiv på den pædagogiske verden, og vi vil helt sikkert booke ham igen.

Erik Ploug Sørensen

Syddansk Erhvervsskole - Vejle

Svend Erik kom, så og sejrede. Han var veloplagt og lykkedes fremragende med at få tilhørerne aktiveret. 100 mennesker på Kornmarkskolen havde en fantastisk oplevelse!

Søren Vestergaard

Kornmarkskolen

Svend Erik Schmidt havde forberedt sig præcis til vores målgruppe, og hans oplæg var inspirerende og præcist, som vi havde ønsket os.

Jens Nørlem

PUF

En fantastisk mand, med meget humør og respekt for målgruppen

Christine Thorhauge

Mercantec

Super relevant, vittigt og gode pointer. Vi havde alle en rigtig god oplevelse med Svend Erik og ville ikke tøve med at få ham ud igen.

louise haladyn

Birkerød Privatskole

Det var rigtig godt! Vi var ikke så mange, så der var plads til masser af spørgsmål og dialog undervejs. Foredraget gik endda over tiden af disse grunde - det var kun positivt.

Henrik Aabo Christensen

Talentspejderne - Randers

Svend Erik formåede eksemplarisk at justere oplægget til konteksten

Katja Knudsen

Tønder kommune- skoleforvaltningen

Utrolig levende og medlevende foredragsholder, som bestemt leverede varen. Alt virkede efter forventning og foredragsholderen kan varmt anbefales til andre firmaer som har med kummunikation og vidensformidling at gøre. Svend er en fremragende formidler og professionel foredragsholder.

Martin Thrane

Air Force Training Centre (AFTC)

Svend Erik Schmidt formåede at holde 182 deltagere - fra Kulturskolerne i Nordjylland - fanget en hel dag. Først i 2 timer med oplæg/foredrag. Siden blev alle beskæftiget i 1½ time i debatgrupper udfra særdeles relevante oplæg og til sidst styrede SES plenumdebatten i 1 time på allerfornemmeste vis. Alle gik hjem med en masse nyt i baggagen. Alt i alt en meget god oplevelse og læring af en yderst kompetent, underholdende og fagligt højt kvalificeret foredragsholder.

Susanne Laub Elling

Brønderslev Musikskole

Helt unik formidlingsevne. Rigtig god til at få os selv til at reflektere (vi kommer fra en anden verden end skoleområdet).

Mona Ulsted

Erhvervscenter Espelunden

Svend Erik ramte lige præcis plet i forhold til målgruppen (pædagoger og medhjælpere fra 0-6 års-området) med sin forholdsvis lette tilgang til teoridelen og sin personlige formidling af praksisdelen, hvor han med stort overblik og fin humor også fik bragt tilhørerne selv i spil.

Margit Enderlein

Egedal Kommune, Område 2´s Daginstitutioner

Indholdet ramte godt og var meget brugbart. Svend Erik er rigtig god til at fange folk, og formår at ændre fortællestil undervejs, så han hele tiden har folk med sig.

Gitte Christiansen

Dejbjerglund Efterskole

Det var et rigtig godt foredrag - levede op til vores forventning. Vi kunne helt sikkert finde på at invitere Svend Erik Schmidt på besøg igen.

Tina Andreasen

Reventlow Lille Skole

Det fungerer supergodt med Svend Erik Schmidt til vores målgruppe - som er voksenundervisere i fagbevægelsen.

Lise Bertram

Center for arbejdsliv og læring, LO-skolen

n fantastisk inspiration og igangsættende oplevelse trods det faktum, at vi er en meget lille ø-skole med få medarbejdere.

Mai-Britt Just Pedersen

Orø Skole

Alle var glade og tilfredse. Svend Erik var meget faglig kompetent og samtidig super underholdende.

Pia Jensen

HK Stat, Østjylland

Spændende, relevant indhold, godt formidlet - med humor uden at blive useriøst. Vores medlemmer var meget tilfredse og lærte en masse.

Marianne Panduro Revshøi

HK Stat, Østjylland

Et fantastisk foredrag, hvor deltagerne selv skulle være aktive undervejs. Vi har fået god respons tilbage fra deltagerne.

Marianne Glintborg

PMF Fyn

Han er fagligt meget kvalificeret og så i tilgift morsom og en super formidler.

Vinie Hansen

Center for Skoler, Greve

Fremragende! Det var lige i plet, også med en super humoristisk indfaldsvinkel uden at miste det faglige indhold. Jeg har holdt kursusevaluering med kursisterne, som alle er enige om, at budskabet i hans foredrag vil de ikke glemme. Så fint - tak for det!

Hans Jessen

Dansk Skoleforening for Sydslesvig

eget inspirerende. Har efterfølgende fået flere uopfordrede tilbagemeldinger på at det var et godt møde.

Gitte Werborg

Daginstitution Hovedgård

Tak til Svend Erik Schmidt, som var en helt fantastisk inspirerende, morsom og faglig kompetent foredrags-/ oplægs- og tovholder på dagen for alle os fra Kulturskolerne i Nordjylland. Vi fik alle rigtig meget med hjem.

Susanne Laub

Kulturskolerne i Nordjylland

Oplægget om læringsstile og personlig udvikling var meget konstruktivt op til vores kommende gennemførelse af medarbejdersamtaler. Mange fik et udbytte som de angiveligt kunne bruge såvel arbejdsmæssigt som privat.

Anders Jacobsen

DBC

Fantastisk - fagligt meget relevant og samtidig meget underholdende.

Ebbe Weng

Sdr. Vang Skole, Kolding

Helt fantastisk fik Svend Erik ramt målgruppen, med højt humør og tankevækkende pointer. Det var en målgruppe som ikke er Svend Eriks sædvanlige, men det blev kun tydeligt ganske få og ubetydelige gange. Stor ros! Jeg har endnu ikke fået bearbejdet tilbagemeldingerne fra deltagerne, men den umiddelbare tilbagemelding er yderst positiv - hvilket for denne gruppe er helt usædvanligt.

Lars Blaaberg

Dansk Sportsdykkerforbund

Svend Erik Scmidt har holdt foredrag for Legeteksforeningen i Danmark. Det var et meget inspirerende oplæg Svend Erik Schmidt gav os, meget varieret og levende. Det satte mange tanker i gang og var en vældig inspiration for os alle. I Legeteket kan forældre og fagfolk få rådgivningen og vejledningen omkring de pædagogiske metoder og processer, som matcher et barn eller en gruppe af børn, og man kan låne materialer, som støtter op om barnets udvikling. Derfor rammer Svend Erik, med sit så tydelige fokus på læringsstile, netop plet, fordi det hele tiden er en opgave at se lærings- og udviklingsprocessen ud fra barnets behov og præmisser. I samspillet mellem barnet og den voksene vil jo både barnets læringsstil, men også den voksnes læringsstils–præference vedvarende være i spil og blive udfordret. Hvilket Svend Erik Scmidt formår at formidle på en meget lærerig, morsom, tryg og inspirerende facon. Der er, som jeg ser det, et stort behov for at få udbredt større indsigt omkring gøre/røre-børnene. Og måske endnu mere, et behov for at få udbredt metoder, aktiviteter og lege som tilgodeser denne gruppe. Og det er jo bl.a. Legetekernes opgave. Svend Erik Scmidt har bidraget med et gedigent foredrag. Det var tydeligt at emnet er stort og rummer tid til fordybelse, så det bliver ikke sidste gang, vi bestiller Svend Erik Schmidt. Tak!

Pipper Holler

Legeteket v. CRS, Odense

Meget anvendeligt. Meget underholdende. Ramte alle målgrupper.

Mie Christensen

Hans Rømer Skolen

Den karismatiske underviser

En karismatisk underviser, er en underviser, der både indgår i gode relationer og leder eleverne på
samme tid.

Prøv et øjeblik at tænke tilbage på din egen skole- eller studietid. Hvilke undervisere er det, du kan huske?
Du kommer måske til at tænke på nogle helt særlige undervisere, der brændte tydeligt igennem med deres
budskaber, og som gjorde selv det mest kedelige stof spændende. Det var undervisere, der gav plads til dine
og dine kammeraters holdninger, samtidig med at der ikke herskede nogen som helst
tvivl om, hvem der i sidste ende bestemte.

Men hvad gjorde disse undervisere? Og hvad var det, de kunne?

Du kommer måske også til at tænke på nogle undervisere, der slet ikke formåede at få rum og plads til at
undervise, og hvor det derfor næsten var umuligt at lære noget som helst. Hvad var det, som gik galt?

I de seneste år har jeg haft fornøjelsen af at observere undervisere i grundskolen og på
ungdomsuddannelserne rundt omkring i hele landet, og jeg har oplevet lidt af hvert. Situationer, hvor
eleverne bare var klar, så snart underviseren trådte ind i klasselokalet, og situationer, hvor underviseren
skulle bruge lang lang tid til at få ro i klassen, hvis det overhovedet lykkedes. Og bemærk: Det var i mange
tilfælde de samme klasser, jeg fulgte i begge situationer….

AUTORITATIV KOMMUNIKATION 
Sender informationer
Fokuserer på svar
Har kommandoen
Er orienteret mod fakta og kendsgerninger
Er struktureret
Løser selv problemerne
Indtager rummet
Kender svarene
Stoler på egen styrke

IMØDEKOMMENDE KOMMUNIKATION
Søger informationer
Fokuserer på spørgsmål
Faciliterer
Er orienteret imod relationer
Er fleksibel
Lader gruppen løse problemerne
Træder i baggrunden
Kender spørgsmålene
Stoler på gruppens styrke

Hvorfor får nogle undervisere automatisk opmærksomhed, når de ønsker det, mens andre kæmper for
opmærksomheden – og til tider forgæves?

Jeg er overbevist om, at en stor del af svaret (ja faktisk det meste af svaret) på dette spørgsmål er uhyre
enkelt og ligger begravet i underviserens kommunikation med eleverne. Underviseren skal kunne anvende
begge grundlæggende kommunikationsstile og fremstå hhv. autoritativ og imødekommende (se boksen), og
den karismatiske underviser er kendetegnet ved at kunne dette, samtidigt med, at hun er bevidst om at skifte
kommunikationsstil på de rette tidspunkter.

Hvis en underviser udelukkende fremstår autoritativ, kommer
relationerne til eleverne til at mange, og hvis en underviser udelukkende fremstår imødekommende, bliver ro
i timerne en mangelvare. Nogle få undervisere er naturtalenter, der næsten pr. automatik anvender den rigtige
kommunikationsstil i den rigtige situation, mens langt de fleste undervisere skal træne bevidst med konkrete
værktøjer for at komme til at fremstå som karismatiske i undervisningen. Alle kan lære det, og du lærer så
længe, du har elever.

Svend Erik Schmidt er ekspert i læring og kommunikation og pt. aktuel med bogen: ”Den karismatiske
underviser – 10 konkrete værktøjer”.

 

Se foredrag med Svend Erik Schmidt

Den karismatiske underviser - 10 konkrete værktøjer

Med denne bog i hånden får du muligheden for at få andre menneskers positive opmærksomhed. Bogen er en foræring (karisma på græsk). Som i mange andre af livets aspekter begynder det hele med dig selv. Begrebet ‘at kende sig selv’ er ikke mindst vigtigt, når det drejer sig om at stå som underviser.

Forlag: Skolernes Hus
Udgivelse: 15. december 2017

Uforpligtende forespørgsel på Svend Erik Schmidt

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Eller ring til os på

Tlf: 35 11 21 31
Svend Erik Schmidt
Svend Erik Schmidt

5 ud af 5 stjerner

"Dejligt nærværende og særdeles brugbart - fyldt med humor og det er tydeligt at Svend Erik er særdeles godt inde i stoffet og formidler det på en levende og tankevækkende måde; kun rosende ord herfra."

"Carsten Overgård - LEGO" Se alle referencer

Foredragsemner med Svend Erik Schmidt