Gå til primært indhold Gå til footeren

Christian Fuhlendorff

Komiker og manuskriptforfatter Christian Fuhlendorff kombinerer humor, personlige historier og skarpe indsigter i sine foredrag, der altid rammer publikum.

5.00 ud af 5

Topanmeldt!

Send en uforpligtende forspørgsel på Christian Fuhlendorff

Eller ring

35 11 21 31

5 ud af 5

Et fantastisk foredrag, som er både underholdende og utrolig tankvækkende.

Jens Frostholm

Langagerskolen

Læs alle reviews
Book Christian

Send en uforpligtende forspørgsel på Christian Fuhlendorff

Eller ring

35 11 21 31

Et foredrag med Christian Fuhlendorff giver jer:

  • En inspirerende historie om at bruge sine begrænsninger til at skabe unikke muligheder
  • Et forrygende sjovt arrangement, hvor deltagerne er garanteret et godt grin
  • En personlig fortælling om dét at være ordblind og hvordan det udviklede en evne til at tænke anderledes

Send en uforpligtende forspørgsel på Christian Fuhlendorff

Hvordan skal livet leves, når man stikker ud fra mængden? Svaret er klart: Gå jeres egen vej

Christian Fuhlendorff er en populær komiker og en efterspurgt foredragsholder. Med sin unikke evne til at blande humor og alvor, giver han sit publikum både et godt grin og stof til eftertanke. I har højest sandsynligt set ham på TV 2 Zulu, hørt ham i radioen på P3 eller grint med ham til hans one-man shows. Christian Fuhlendorff giver jer muligheden for nogle lige så medrivende og underholdende foredrag, hvor han også fanger sit publikum med en lille portion alvor. Hvordan skal livet leves, når man stikker ud fra mængden? Svaret er klart: Gå egen vej.

 

Christian Fuhlendorff – Komiker og foredragsholder

Christian Fuhlendorff er kendt som en af sin generations skarpeste og mest originale komikere. Med et karrierespor, der spænder fra anmelderroste one-man shows til populære tv-programmer, podcasts og foredrag, har han etableret sig som en af de mest alsidige stemmer i dansk underholdning. Når du booker Christian Fuhlendorff til et foredrag, får du en oplevelse, der kombinerer humor, nærvær og personlige fortællinger.

 

Fra comedy til foredrag

De fleste kender Christian fra TV 2 Zulu, hvor han i mange år har været et fast navn, eller fra hans mange radiooptrædener på P3. Han har turneret landet rundt med one-man shows som Ærlig Talt (2024) og Det sjovt (2021-2022) og modtaget prisen som Årets Komiker i 2015. Han har desuden medvirket i og været vært på en række tv-programmer – blandt andet Det Sene Show (2016), Zulu Open Mic (2020-2022) og Fuhlendorff og de skøre riddere (2022).

Men Christian er ikke kun kendt fra scenen og skærmen. Han har også skabt den populære podcast Hva Så?!, der på mange måder bryder grænserne for genren og giver plads til personlige samtaler med både humor og dybde.

 

En personlig historie om at være ordblind

En central del af Christians foredrag handler om hans erfaringer som ordblind. Han deler ærligt og humoristisk, hvordan det har præget hans liv, og hvordan det tvang ham til at tænke anderledes og finde kreative løsninger. I stedet for at lade begrænsningen definere ham, har han vendt den til en styrke – en fortælling, der både inspirerer og rører publikum.

Hans evne til at balancere det morsomme med det alvorlige gør, at deltagerne ikke kun får et grin med hjem, men også værdifulde indsigter. Det handler om at acceptere sig selv, turde skille sig ud og finde modet til at gå sin egen vej.

 

En komiker for alle generationer

Christian Fuhlendorffs humor rammer bredt. Han mestrer kunsten at få både unge og ældre til at grine – uden at gå på kompromis med indholdet. Hans shows og foredrag tager udgangspunkt i hverdagen, men tilføjer altid en skæv vinkel, der får os til at se tingene på en ny måde. Kombinationen af energi, nærvær og selvironi gør ham til et sikkert valg til enhver type arrangement.

 

Derfor skal du booke Christian Fuhlendorff

Når du booker Christian Fuhlendorff, får du en komiker og foredragsholder, der forstår sit publikum. Han leverer professionelt og engageret hver eneste gang – uanset om det er en stor konference, en intim event eller et firmaarrangement.

Christian er en vanvittig sjov mand, der i sine foredrag har flere af sine personlige sider med. Med både humor og seriøsitet vil han vende nogle af de svære problemstillinger med sit publikum. Her fortæller han blandt andet om, hvordan hans liv som ordblind udfolder sig - for det har ikke altid været nemt at acceptere, at han ikke er helt som alle andre.

 

Book Christian Fuhlendorff til dit næste arrangement

Vil du give dit publikum en oplevelse, hvor humor og indsigt går hånd i hånd? Så er Christian Fuhlendorff det oplagte valg. Med sin brede erfaring, sin stærke fortælling om at vende begrænsninger til styrker og sin uovertrufne evne til at underholde, er han en af de mest eftertragtede foredragsholdere og komikere i Danmark.

Book Christian Fuhlendorff til jeres næste arrangement – og vær garanteret en oplevelse, der både får jer til at grine og tænke.

Kundeanmeldelser

5 ud af 5

Et fantastisk foredrag, som er både underholdende og utrolig tankvækkende.

5 ud af 5

inspirerende, morsomt, aktuelle dilemmaer, perfekt levering, rørende

5 ud af 5

Christian rammer et rigtig godt niveau mellem stand up og foredrag om det at være ung.

5 ud af 5

Christian er samfundskritisk og ærlig på en helt fantastisk humoristisk og underholdende måde. Han bruger fortællinger fra eget liv om det at være ordblind og møde modstand i livet. Det gør han med et positivt og livsbekræftende syn. Christian mærker sit publikum - går provokatorisk til kanten indimellem - men på en god måde og med et glimt i øjet. Han fangede vores unge i hans fantastiske oplæg.

5 ud af 5

Virkelig fint og meget rammende dagsorden. Kan klart anbefales!

5 ud af 5

Konkrete tilbagemeldinger vedrørende Christian Fuhlendorffs oplæg: ´Jeg synes, han var SÅ god, og det syntes de elever og forældre jeg talte med også. Især var det godt, at man skulle finde forsiden af den medalje, hvor ordblindheden var bagsiden. Det var også godt med konkrete eksempler på, hvordan han håndterer sin ordblindhed i dagligdagen fx stikord og lydoptagelser. Han var fokuseret, indlevende og nærværende´. Og: ´Han var god til at balancere mellem at alle børn og unge har et potentiale, men også begrænsninger, så alle ikke kan blive alt. Og samtidig en anerkendelse af at det kræver lidt ekstra udholdenhed og stædighed, når man som ordblind sætter sig et mål. Han mestrede også at kommunikere til både børn og voksne inden samme oplæg, - det er godt gået´.

5 ud af 5

Dejligt at opleve kombinationen af et alvorligt emne - ordblindhed og diagnoser - med humor, provokation og engagement.

5 ud af 5

Christian Fuhlendorff var en rigtig god foredragsholder, gav sig god tid og var meget nærværende og havde god kontakt med publikum.

Bedømt 5.00/5 baseret på 8 kundeanmeldelser

Foredrag

Christian Fuhlendorff foredrag:

Hvem gider tage den vej alle de andre tager? Foredrag om ordblindhed

Kan man være ordblind og faktisk leve af ord? Kan man gå på specialskole i en stor del af sin skoletid og alligevel være så godt begavet, at man suverænt vinder Stormester som voksen? Christian deler sin indsigt i et foredrag om barndom med fejldiagnosticering, ordblindhed, og at finde sin egen vej.

Her er, hvad voksne Christian siger til den 7-årige version af sig selv: Begrænsninger er ikke nødvendigvis dårlige; de former en evne til at tænke anderledes, afgørende som voksen. Ordblindhed er ikke et tilbageskridt, men en genial tilgang til livet. I foredraget deler Fuhlendorff sin skolehistorie, modstand og gaver, og inspirerer til at finde unikke løsninger på livets udfordringer.

Men bare rolig, det skal nok gå og lige netop denne begrænsning, bliver en af de vigtigste faktorer for, at vi udvikler en evne til at tænke anderledes, noget der i dén grad kommer os til gode som voksen. Ordblindhed er ikke et skridt tilbage, det er mere et genialt tilløb til livet. Ordblindhed er heller ikke noget, der gør, at man skal stå stille. Man skal bare finde sin egen vej og hvem gider også at tage den vej, alle de andre tager? Og, som sagt: "Jeg siger ikke, det bliver let, men det er der intet i livet der er, og jeg lover, at det bliver lidt sjovere og at der er mange, der gerne vil gå sammen med jer.”

I foredraget fortæller Christian om sin skoletid og om den modstand han stødte på, men også de gaver han i processen fik. Han fortæller om sin tid på specialskole, og om hvordan det var at vende tilbage til den almindelige folkeskole. Han fortæller om, hvordan han stadig støder på sin egen ordblindhed i dag, men også om, hvordan han i stedet for at give op, opfinder sine egne, unikke måder at løse udfordringerne på. Og, så svarer han også meget gerne på de spørgsmål I har. Det bliver ærligt, sårbart og – som sædvanligt med Fuhlendorff – ret sjovt.
Book dette foredrag: Christian Fuhlendorff Hvem gider tage den vej alle de andre tager? Foredrag om ordblindhed

Christian Fuhlendorff Stand-up show:

Stand-up

Et af de helt store kendetegn ved Christian Fuhlendorffs shows er, at hans jokes ofte tager udgangspunkt i ham selv. Han skaber en relaterbar scene, når de små historier fra hverdagen danner grundlag for jokes, der med sikkerhed får publikum til at grine. Både datteren Mikala Fuhlendorff og hans kone Karina Feldborg bliver ofte nævnt, hvilket gør det nemt og sjovt for showets gæster at genkende dem selv, og det almindelige familieliv i showet.
Forespørg: Christian Fuhlendorff Stand-up

Christian Fuhlendorff foredrag:

Uden for skiven - Et foredrag om ADHA, Aotisme og Ordblinhed

Fuhlendorffs historie
Kan man være ordblind og alligevel leve af ord? Kan man gå på specialskole i store dele af sin barndom og stadig ende med at vinde Stormester suverænt som voksen? Christian Fuhlendorff er et levende bevis på, at det ikke kun er muligt – det kan også være en styrke.

I dette underholdende og rørende foredrag deler han sin personlige historie om en opvækst præget af ordblindhed og fejldiagnosticering, og hvordan en senere udredning for ADHD og autisme kastede nyt lys over hans liv. En rejse, der også blev dokumenteret i DR-serien Hvad fejler Fuhlendorff?

At vokse op med udfordringer – og finde sin egen vej
Christian tager publikum med tilbage til sin barndom, hvor han kæmpede med at følge med i skolen. Mens klassekammeraterne forsvandt ind i bøgernes verden, sad han med Anders And-blade og gættede sig til ordene i taleboblerne. Specialskole blev en del af hans hverdag, indtil han vendte tilbage til folkeskolen med en ny tilgang til læring.

Men det er ikke kun barndommens udfordringer, han sætter ord på. Han deler også, hvordan hans senere diagnose gav ham en dybere forståelse af sig selv – og hvordan det, der længe føltes som begrænsninger, i virkeligheden rummede skjulte styrker.

Når det, der holder dig tilbage, skubber dig frem
Hvordan ville han tale til sit 7-årige jeg?
”Som barn tror man, at begrænsninger kun er en dårlig ting. Man vil bare passe ind og være som alle andre. Men det er netop dine begrænsninger, der giver dig evnen til at tænke anderledes. Ordblindhed er ikke et skridt tilbage – det er et tilløb til noget større. Det lærer dig at finde din egen vej, og det gør livet lidt sjovere. Jeg siger ikke, det bliver let, men det bliver det hele værd.”

Fra udfordring til løsning
Selvom ordblindheden, ADHD og autismen stadig præger hans liv i dag, har Christian fundet sine egne måder at håndtere dem på. Han har lært at skabe sine egne løsninger og bruge sin evne til at tænke anderledes som en fordel – både i sit arbejde og i hverdagen.

En ærlig, sjov og inspirerende fortælling
Med sin karakteristiske humor og skarpe selvironi deler Christian både de svære og de sjove øjeblikke fra sin rejse. Foredraget er en blanding af ærlighed, sårbarhed og inspiration – og han tager sig gerne tid til at besvare spørgsmål fra publikum.

Oplev en fortælling om at vende udfordringer til styrker, om at bryde med forventninger – og om, hvordan det, der engang virkede som en hindring, i virkeligheden kan blive din største styrke.

Forespørg: Christian Fuhlendorff Uden for skiven - Et foredrag om ADHA, Aotisme og Ordblinhed

Send en uforpligtende forspørgsel på Christian Fuhlendorff

Brug for hjælp?

Telefon: 35 11 21 31

E-mail: kontakt@athenas.dk