Laila Colding Lagermann

Unge på kanten af skole og samfund – sådan motiverer vi de unge til læring og uddannelse

Dette foredrag tager afsæt i forskning relateret til skolen som mulighedsrum for udsatte børn og unge i skolen.

Denne gruppe af marginaliserede unge er udsatte i forhold til at kunne gennemføre en uddannelse og i det hele taget at kunne klare sig på arbejdsmarkedet, og Laila kigger på, hvilke faktorer der gør, at netop disse unge er i risikozonen. Og ikke mindst, hvad vi gør for at fastholde de unge, eller som Laila foretrækker at udtrykke det: Hvordan vi kan motivere de unge til at deltage i de tilrettelagte læringskontekster i skole og uddannelse.

Med et specifikt fokus på det, der i forskningen betegnes som marginaliseringsprocesser og overskridende forandringsbevægelser, gives i dette foredrag et indblik i elevernes identitetsskabelse og sociale selvforståelse i relation til skolen set fra de unges perspektiver.

In- og eksklusionsprocesser i skolen – med fokus på betydningen af lærer-elev-relationer

Foredraget handler om betydningen af positive lærer-elevrelationer i forhold til at styrke uddannelsesresiliens blandt eleverne, ligesom der peges på konsekvenserne af det modsatte. I foredraget inddrages egen samt anden relevant forskning på området, ligesom foredraget inddrager mange eksempler fra praksis med et udgangspunkt i de unges egne perspektiver.

Fra skolemodstand til samfundsmodstand?

I dette foredrag går vi tættere på de unges perspektiver på sammenhængen mellem det liv, de lever i skolen og det liv, der møder de unge udenfor skolen. Foredraget bidrager med en forståelse af de processer, hvor oplevelser af fremmedgørelse og nederlag kan skabe modstand til skolen, og for nogle unge medfører eksklusion og marginalisering i skolen.

En særlig pointe handler i den forbindelse om, hvordan denne eksklusion/marginalisering ikke blot synes at få betydning i skolen, men af de unge trækkes med udenfor skolen, og bliver (med)bestemmende for, hvordan livet gøres dér, hvilket implicerer potentielle risici for, at de unge involveres i radikaliserings- eller banderelaterede fællesskaber og -konflikter, afvisning af videre (ungdoms)uddannelse.

Social ulighed i skolen

Dette foredrag giver indsigt i, hvordan vi kan forstå social ulighed i relation til skolen, samt hvordan der herudfra kan arbejdes med at udvide chancelighederne eller mulighedsbetingelserne for alle børn og unge i skolen.

Forældre, samarbejde og inklusion

I dette foredrag kommer Laila med bud på, hvordan man i en dagligdag som del af en pædagogisk kontekst kan inddrage forældrene mere, således at de også tager aktiv del i det at skabe inkluderende miljøer i institutionerne med henblik på at fremme inklusion af alle børn. Overordnet handler foredraget om, hvordan man helt generelt kan gøre det inkluderende miljø i institutioner til et fælles anliggende og ansvar, institution og forældre imellem. Foredraget kan skrues sammen til forældre eller fagpersonale alt efter behov.

Den altafgørende relationskompetence

Vi ved i dag fra blandt andet motivations- og klasseledelsesforskningen, at anerkendelse udgør en hjørnesten i forhold til at engagere eleverne i det, der foregår i skolen. Med afsæt i egen og andres forskning handler dette foredrag om betydningen af den professionelles relationskompetence, og om hvordan vi som professionelle med fordel kan inddrage eleverne/de unge/børnene som en del af løsningen af problemet.

Marginalisering og overskridelse af marginalisering

I dette foredrag går vi tæt på udsatte unge og det, der i forskningen betegnes som marginaliseringsprocesser og overskridende læring. Foredraget tager afsæt i udvalgte unges egne fortællinger og perspektiver på, hvad der er på spil i den sammenhæng.

Udsatte unges identitetsskabelse og sociale selvforståelse

I dette foredrag går vi tættere på skolen som mulighedsrum i forhold til udsatte unges læringsmuligheder og -begrænsninger og foredraget bidrager, med et udgangspunkt i de unges perspektiver, med indblik i udsatte unges identitetsskabelse og sociale selvforståelse.

Unge, stress og resiliens i uddannelse

Rigtig mange unge trives, har det godt og kommer igennem ungdomstiden uden de store problemer. Alligevel er der ifølge en række nye undersøgelser en stigning i antallet af unge, der oplever og rammes af symptomer på stress i hverdagen og det er dem, foredraget her handler om.

I foredraget introduceres stress som et bio-psykosocialt fænomen, ligesom vi ser nærmere på, hvordan stress hos unge er noget andet end stress hos voksne. I dette foredrag peges der endvidere på, hvad det ifølge nyeste forskning er, der ifølge de unge stresser på tværs af skole/uddannelse og fritid, ligesom vi går tættere på, hvad der virker stressreducerende og resiliensfremmende i skole/uddannelse. Med dette udgangspunkt ser vi sammen på, hvad I konkret kan gøre i forhold til jeres målgruppe af unge.

Foredraget kan udvides med en workshop til de professionelle omkring de unge, ligesom der kan bookes lignende foredrag til forældre til elever med henblik på at give dem konkrete redskaber til, hvordan man som forælder bedst muligt kan støtte en ung med stress, eller som er i fare for at udvikle stress. Endelig tilbyder Laila også workshops/foredrag til de unge.

Etnicitet, skoleliv og læring

En forholdsvis stor andel af elever med etnisk minoritetsbaggrund synes at opleve udfordringer i skolen i forhold til læring og trivsel. I dette foredrag tages der afsæt i national og international forskning i forhold til at se på, hvorledes etnicitet kan siges at få betydning i en vestlig/dansk skolesammenhæng, og i foredraget identificeres nogle knapper, som man som professionel selv kan skrue på med henblik på at tilbyde en nuanceret pædagogik i en mangfoldig skole.

Foredraget tager afsæt i Lailas bog “Det ved vi om – børn, unge og etnicitet i skolen”, der undersøger, hvordan fokus kan flyttes fra egenskaber hos eleven til relationer i skolen, og dermed inddrages lærere, pædagoger og ledere som en del af samspillet.

Er skolevægring en psykisk lidelse eller et socialt fænomen? Et oplæg om skolevægring og skolekultur

Når børn har skolevægring, så fokuserer man ofte på, at der enten er noget galt med det enkelte barn eller i familien. Men vi bør også se på, om der er noget i skolemiljøet, fordi vi ved fra skole- og uddannelsesforskningen, at langt de fleste børn gerne vil i skole og være en del af det, der foregår hér, herunder fællesskaberne og fællesskabelsen, hvis de tilbydes en værdig plads i dét, de deltager i.

Ved at stille skarpt på skolens og klassens kultur bliver det muligt at se på de fællesskaber og det undervisningsmiljø, som skolen tilbyder, og som barnet ikke kan være i. Herved bliver det relevant at spørge til: Hvad i skolen bør vi ændre på, således at skolen i højere grad kan blive et godt sted at være for alle børn, også de børn, der – set med skolens øjne – er særligt sensitive eller vanskelige?