Tlf. 35 11 21 31
Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenterTlf. 35 11 21 31
Sofie er særligt interesseret i medielandskabets nye logikker, og hvordan vi sikrer, at vi stiller de rigtige spørgsmål og har det bedste overblik over trends og megatrends.
Forespørg nemt på pris og datoSend os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.
Om Sofie
Foredrag
Sofie Hvitved er Senior Rådgiver hos Instituttet for Fremtidsforskning, hvor hun har fokus på fremtiden for medier, teknologi og fremtidens outreach. Hun har stor erfaring med keynote-foredrag og præsentationer om en lang række emner inden for medier og teknologi, og er en af Danmarks førende eksperter indenfor udviklingen af metaverset. Hun er desuden medlem af Medienævnet, Cand. Mag. Medievidenskab og har en fortid i DR Strategi & Projekt.
Sofie er citeret som en af de mest interessante personer i Europa at tale med om mediernes fremtid og borgernes rolle – direkte og indirekte – i udformningen af vores samfund, samt hvordan vi sørger for, at teknologi forbliver et sikkert aktiv.
Hun har stor erfaring med keynote-foredrag og præsentationer om en lang række emner inden for medier og teknologi. Fra globale konferencer til mindre foredrag og workshops; fra Australian Broadcasting Cooperation (ABC), Notwegian Broadcasting Corporation (NRK), European Broadcasting Union (EBU) og Innovation Norway til mindre SME’er, organisationer og konferencer som Copenhagen Future TV Conference. Emner omfatter bl.a. Fremtidens Forbruger, Metaverset, Megatrends, Fremtidens Medier, Creator Economy og mange flere.
Sofie er kandidat i Medievidenskab fra Aarhus Universitet og har en strategisk baggrund inden for mediebranchen, bl.a. fra DR og som projektleder på mediekonferencerne, New Media Days. Derudover har hun arbejdet med udgivelse af magasiner, digitalisering og teknologi. Hun har håndteret en lang række verdensomspændende konsulentprojekter, hvor hun trækker på sin brede teoretiske og praktiske viden fra mediebranchen. Sofie har boet i forskellige byer i Europa og Sydamerika og er i dag bosat i København.
Se foredrag med Sofie HvitvedEr du også i tvivl om, hvad det nu lige præcis er Metaverset betyder – og især hvad det kan komme til at betyde for dig og din virksomhed/organisation? Vi ser for tiden en bevægelse mod en sammensmeltning af den virtuelle og fysiske verden, men hvordan kan det komme til at påvirke vores hverdag i fremtiden? Og bør I så småt begynde at forberede jer på det? Bliv klogere på, hvad Metaverset betyder, og hvordan I allerede nu kan blive Metavers-parate.
Er du klar til at blive blæst væk af fremtidens vilde teknologier? Til dette foredrag kan du høre om en række af de nyeste teknologier og medietrends, der kommer til at forandre verden, som vi kender den. Det kommer til at handle om AI & automatisering, skaberøkonomien, syntetiske medier, Metaverset og Web3, som allerede nu kan ses påvirke den måde vi skaber og konsumerer medier i en ny digitaliseret virkelighed. Hvordan kommer det til at påvirke vores liv på godt og ondt?
Hvilke behov kommer fremtidens forbruger til at have? Og hvordan skal du forholde dig til de nye behov? Instituttet for Fremtidsforskning arbejder med begrebet ”den flydende forbruger”, som stiller nogle helt nye krav til såvel sin omverden og de ting, de involverer sig i. De navigerer i valg, der understøtter et bedre mig og en bedre verden. Vi er blevet mere værnende om vores tid – og vil generelt ikke forpligte os for meget. I stedet sørger vi for at byde ind, hvor behovet er på nuværende tidspunkt med langt mere kontekst-baserede valg. Få et indblik i fremtidens flydende forbrugsmønstre.
Den kuratoriske magt fra traditionelle institutioner smuldrer. Nye platforme bestemmer, hvem der ser hvad, og samtidig har vi som individer aldrig haft flere muligheder for at udtrykke os. Men hvilke fremtidstrends skal man forholde sig til, når det kommer til fremtidens outreach? Fremadrettet bliver såvel individer, organisationer og virksomheder i langt højere grad sin egen medievirksomhed, som skal lære at nå ud til slutbrugerne på flere måder. Hvilke dynamikker kommer til at påvirke fremtidens outreach? Hvor skal du være til stede, hvordan når du ud til fremtidens forbrugere. Hvilke nye tendenser skal du være opmærksom på.
Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.