Tlf. 35 11 21 31
Tlf. 35 11 21 31
Perspektiver på hvordan vi som mennesker, organisationer og samfund agerer klogest i den digitale omstilling
Jonas Bastholm Bisp
Journalist og forfatter med fokus på digital kultur, adfærd og kommunikation. Foredrag om den digitale udviklings betydning for mennesker - og menneskers betydning for den digitale udvikling.
Forespørg nemt på pris og datoSend os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.
Om Lykke
Foredrag
Lykkes foredrag handler om, hvordan vi kan få det bedste ud af de mange fordele den digitale udvikling giver os mennesker og hvordan vi kan tage bevidste valg. Hendes foredrag er altid aktualiseret og inddrager cases, der gør det relevant for målgruppen.
Lykke Møller Kristensens bruger i sine involverende foredrag ikke kun sin baggrund som journalist og digital adfærdsanalytiker med særligt indblik i udviklingen af digitale platforme, men også sit brede repertoire af opdateret viden om forskning og studier i, hvad der skal til for at vi som mennesker og samfund kan agere klogest i den digitale omstilling. Hendes mange år indenfor området har givet hende en unik indsigt i både brugere og udviklere, og hun sætter spot på dilemmaer, muligheder og balance. Samt oversete muligheder på et område, der ellers er præget af for eller imod.
Lykkes overordnede agenda er, at jo mere vi ved og jo mere, vi reflekterer – des bedre kan vi træffe bevidste valg, der sikrer, at det er mennesket, der stadig kan definere den digitale udvikling og ikke det digitale, der definerer menneskets udvikling.
Lykke Møller Kristensens evne til at sætte sig ind i digitale brugeres dilemmaer og formidle dem i kombination med viden og refleksion er en direkte afledning af både hendes baggrund og store passion.
Hun er tidligere redaktør og uddannelseschef i kommunikation og sociale medier også er hun oprindeligt uddannet journalist og derefter strategisk kommunikationsrådgiver. Hun har skrevet fire bøger og været redaktør på et stort samlet værk over dansk foreningskultur. Hun har med andre ord altid beskæftiget sig med nutidige tendenser og påvirkninger, og hendes interesse for og formidling af det digitale bærer præg af, at hun ikke kun har en dyb viden men også forståelse for, hvordan den digitale udvikling påvirker mennesket, samfundet og organisatorisk. Tilsigtet og tilfældigt. Både ud fra et kommunikativt og udviklingsorienteret perspektiv, der fordrer innovation og forretningsudvikling, men også når det kommer til det, vi endnu ikke kan forske i, nemlig ny tids habitus – det digitale. Hvad betyder den digitale udvikling for vores instinkter, trivsel, hjerner, fysik og ikke mindst fysiske fællesskaber.
For Lykke er den digitale omstilling ikke isoleret til ét specifikt tema. En udfordring kan i den digitale tidsalder angribes fra flere sider og indeholde muligheder fra den ene vinkel og begræsninger fra den anden. Derfor er viden og indlevelse afgørende, og den viden har Lykke altid med til sine foredrag, der altid er involverende og omsætlige.
Fuld af positiv indstilling blev det digitale en del af Lykkes interessefelt, der har fulgt hende helt fra barn, hvorfor hun også senere blev uddannelseschef i branding og kommunikation via digitale platforme. Men undervejs så hun dog også, hvordan de digitale platforme forandrede mange menneskers hverdag, og det ikke kun til de positive. Hendes fokus var i en overgang på børn og unges præmis i den digitale barndom og herfra ændrede hendes fokus sig fra utidig begejstring til undersøgelser af både metoder og tværfaglig forståelse af formål og konsekvenser for både den unge teenager såvel som medarbejderen og lederen i den digitale organisation. Hun oprettede hurtigt det fondsstøttede platform ”SoMe-Right,” hvor fagpersoner og forældre kunne søge viden og materialer til undervisning, og i dag driver hun via sin virksomhed DigiWise en bred vifte af viden og studier om den digitale modenhed.
Da Lykke i forvejen har været involveret i strategi-udvikling, kommunikation og branding i mange virksomheder og erhvervsnetværk, har hun i dag også en bred portefølje af virksomheder, der anvender hendes indsigt i det digitale til forretningsudvikling samt digital modenhed, implementering og kommunikation internt såvel som eksternt. Ligesom hun gennem efterhånden mange år har hjulpet organisationer i deres digitale kommunikation og platformsforståelse.
Lykke taler om AI, algoritmer, robotter, sociale medier, data og tidens dilemmaer i øjenhøjde og er erfaren i både at holde foredrag på engelsk og tysk.
Se foredrag med Lykke Møller Kristensen12 genveje til digital balance og bevidsthed
Klogere sammen
Hvad med ånden og alt det, vi ikke kan måle
Tusind dage i tyve tyve
Digital habitus – og hvor vi ender (digital ungdom og fremtid)
Ud i overtiden – optiméringssamfundets behov for en halvleg
Digital håndbog – need to know og nice to know (velegnet til familier/børn og unge/ældre)
Digitaliseringens
Tveæggede sværd
Hvad kom først – AI eller mennesket
Medierne som medaktører og hvorfor vi har brug for dem
Den ikke-etiske debat eller ikke eksisterende debat
Er der mere kaffe – den impulsive dialog i det digitale arbejdsliv
Fra digitalt potentiale til digital vinder
Fra nødvendighed til nye salgsrum
Digital strategi og sociale medier
Kommunikation og digital brugerforståelse
Det er nemmere at problematisere digitaliseringen og skærme alle vegne end det er at gøre noget konstruktivt ved problemet i hverdagen. Det skyldes ikke mindst den nødvendige udbredelse af telefoner og digitale handlinger, men også den måde meget teknologi er skruet sammen på. Vi er med andre oppe imod et smart set up, der dog for mange også indeholder dilemmaer som mistrivsel, fysisk tilbageholdenhed etc.
Foredraget giver et historisk perspektiv og centrerer sig om at gøre brugerne opmærksomme på små og store tegn i hverdagens brug af det digitale – tegn, der kan omformuleres til digital bevidsthed. Når du ved, hvorfor du griber din telefon eller hvorfor du ender med at bruge tyve minutter på din telefon, når du blot skulle have tjekket en mail, så kan du også ændre det. Hvis du derimod sidder med skyld og selvhad, hver gang du tager din telefon, er risikoen for, at du fryser større.
Klogere sammen er et involverende foredrag, der inkluderer nogle af tidens vigtigste tendenser, når det kommer til digitale dilemmaer og kultur.
For bliver vi rent faktisk klogere sammen, når vi sidder digitalt, arbejder digitalt, søger viden digitalt, og bliver industrien klogere sammen ved kun at tale kigge ind i algoritmer, AI og en målsætning om øget digitalisering. Hvad er perspektivet, hvis dem, der pusher på den digitale udvikling udelukkende baserer deres mål på digitale screeninger og ikke vores nærvær og det unikke i, at vi kan mødes og blive klogere sammen.
Foredraget er et perspektiv på den digitale optimering. Hvor vidensbehovet ikke nødvendigvis er realistisk eller omsætteligt. Udelukker den massive informationsflow dét at kunne omsætte viden til forståelse?
På foredraget går Lykke Møller Kristensen i dybden med et aktuelt emne, der knytter sig til, hvordan vi agerer klogest i den digitale omstilling som mennesker og samfund. Ud fra tre hovedprincipper, nemlig 1. Viden og perspektiv, 2. Konkrete cases og 3. Gode råd med hjem, tager Lykke dialogen ud af skærmen og ind i det fysiske rum.
Et 180 graders blik på digitaliseringen og en berøring af essentielle spørgsmål i samklang med deltagerne.
En indføring i det digitale med et perspektiv på på forskellen mellem det smarte i, at vi kan bestille pas online og vise vores digitale busbillet, få rent drikkevand og så det, at vi – hvis vi ikke er opmærksomme nok – ikke får øjenkontakt, nærvær og fysiske prøvelser nok men i stedet er tvunget til at være digitale. Om digitale ekkokamre og forstærkelser, om digitale afledninger og det usagte, som er stilheden og ikke blokeringen. Om gråzonen mellem digitaliseringens magt og vores individuelle mulighed for at træffe kloge valg.
Et foredrag, der ved hjælp af en udviklingstrappe viser de mange digitale muligheder og gør det nemmere at omsætte det til bevidste valg om, hvornår det digitale er et redskab fremfor selve livet og gør det nemmere at træffe valg om hvor grænsen går – fra det funktionelle til erstatningen af det fysiske og så til erstatningen af mennesket?
I tyve tyve gik vi fra en mentale overbudsliste, det store tag selv bord, fra forståelsen af at kun drømmen var en begrænsning for, hvor vi fysisk kunne tage hen til en digital overbudsform, der repræsenterer et nyt tagselvbord – et tagselvbord, hvor det er teknologien, der kan plukke, hvad den vil af os.
På flightradar var der stort set ingen fly i luften, tilgengæld var luften tyk af wifi-trafik. Så selv om vi fik indsigt i det vigtigste, kedede os i tusind timer og savnede fysisk kontakt, skete der det, at på stort set alle områder, hvor teknologi er involveret, var 2020 året, hvor der kunne hæftes et argument om, at der skal skrues op for den digitale udvikling, for nu havde vi vundet et forspring.
Vi har vundet to til tre år – eller tusind dage! Men blev vi også tusind tage klogere omkring hvad vi vil med digitaliseringen, hvilke etiske retningslinjer, hvor vi befinder os på en modenhedsskala.
Det er ikke første gang i verdenshistorien, at en evig udvikling er sket på få år eller baseret på en kort periode. Men hvad vi for alvor vinder afhænger af, hvor vi sætter sigtet. For et øget brug af det digitale giver også mulighed for at reflektere over, hvad det så har betydet.
Foredraget kan tilpasses målgruppen og have sigte mod hjemmearbejde/etik/undervisning/ viden og samvær
Lykke Møller Kristensen fortæller i dette foredrag om de tendenser, vi ser hos mennesker, på sociale medier og i den digitale verden, og hvordan vi hjælper os selv og andre i den digitale færden.
Hvor er vi nu, efter smartphones har været allemandseje i mange år? Og hvor vil vi egentlig hen? Hvordan er det digitale menneske på job og derhjemme? Hvordan er det som medarbejder, leder, forældre eller som barn? Hvordan kommunikerer vi med hinanden? Hvilke nuancer overser vi, når vi taler om digitalt indfødte eller digitale nomader?
Pointen i foredraget er, at vi er nødt til at forstå, før vi kan ændre. Desuden skal vi gøre op med vores fordomme og fascination for at kunne agere og hjælpe os selv, hinanden, vores børn og de unge.
Skoler, forældre, skoleledere og børn og unge vil finde foredraget særligt relevant. Foredragets indehold centrerer sig om børn og unges faktuelle færden og de vigtigste opmærksomhedspunkter. Desuden giver Lykke afprøvede løsninger.
Foredraget tager udgangspunkt i Lykkes bøger “Børn & Sociale medier” (2016) og “Dit digitale barn har brug for en voksen” (2018).
Et tendensforedrag om søgningen efter god gammeldags teknik kombineret med optimeringstilgangen.
”Jeg er vild med gadges” hører man ofte. Gennem gadges kan du måle dig selv, optimere dig selv og lære dig selv og dine grænser at kende. Men hvad er forskellen på gammeldags teknik og dine personlige målinger, der lander på en server i Silicon Valley.
Er gadges et symptom på et behov for at have dig selv som omdrejningspunkt. Når du ikke måler din søvn, dine skridt, dit humør og vejrtrækning, tjekker du hvor mange likes, du har fået, hvor enig du er med de andre, hvor mange visninger, din virksomheds opslag på LinkedIn har fået.
Foredraget er en humoristisk kommentar på behovet for optimering, når optimeringen bliver konstant og dermed i sig selv stressende.
Det er nice to know, hvordan man kan søge inspiration til geografiopgaven eller digitale møder på Youtube, men det er need to know, at man indgår i en algoritme for hver søgning eller minut, man bruger på platformen.
Det er nice to know, at man kan oprette messenger-grupper i sit team eller som lærer, men det er need to know, at man ikke kan slette sin adfærd, bare skjule den.
Det er nice to know hvordan man kan snappe med alle sine venner døgnet rundt, men need to know, hvad antallet af snaps betyder for din fremtid.
Det er nice to know at man kan bruge internettet til alverdens spændende søgninger, men det er need to know, at man optræder som en digital dobbeltgænger, der kan påvirkes og manipuleres af tech-industrien, hvis man vil. Det er også need to know, at der findes digital kriminalitet og hvordan det kan foregå, ligesom det for børn og unge er need to know, at man ikke skal lade sig lokke, true eller friste til at sende et nøgenbillede af sig selv.
Dette foredrag tilpasses målgruppen eller gennemgår de mest gængse faldgruber og misforståelser i den digitale tidsalder med fokus på SoMe, digital adfærd og kultur.
Mens politikere, EU og industrien mener, at vi skal skrue op for digitaliseringen og virksomheder forsøger at finde det digitale ben at stå på for at svare en mission om, at digitaliseringen skal gøre verden bedre, bliver vi som brugere af digitale platforme i stigende grad udsat for digitale afledninger, individualiserede fællesskaber og hård tone på sociale medier.
Spørgsmålet er, om vi på den ene side kan hylde den digitale udvikling uden at forholde os til den personificerede del af samme på den anden side.
Den digitale omstilling er genereret af mennesker og den data, vi leverer. Der er tryk på udviklingen, men hvilke overvejelser kan der ligge i, at de to processer kan støtte hinanden fremfor at leve parallelt i forskellige ekkokamre. I takt med at den digitale udvikling baseret på algoritmer og AI har brug for data for at optimere, er mennesket blevet til data, og for at det kan lade sig gøre, må mennesket anvende teknologier. Et øget brug af teknologier øger også risikoen for digitale afledninger, ligesom spørgsmålet er, hvor den etiske debat kan deponeres eller bevares, når det kommer til den digitale udvikling.
Foredraget sætter spot på den gode i det dårlige eller det dårlige i det gode og kommer med konkrete eksempler på dilemmaer og overvejelser, man både som individ, organisation og samfund kan gøre sig.
Om tidens buzzwords og forklaringen på AI og algoritmer. Hvorfor de store digitale tech-virksomheder er blevet sendt til høring og kritiseres af tidligere ansatte, blandt andet i netflix-dokumentaren ”The Social Dilemma.”
Lykke Møller Kristensen giver et indblik i overvågningskapitalisme og giver eksempler på tiden største kapital – data. Data er lig med brugere, verdens største og rigeste virksomheder lever af os. Hvad det betyder for brugerne, når en algoritme ikke bærer en etisk forudsætning men har udtænkt B, når vi har trykket på A, og hvilke overvejelser kunne man ønske sig, at Zuckerberg skulle have gjort sig, før under og efter den massive udbredelse af den sociale platform, der har haft kolossal betydning for mange menneskers udvikling.
Et foredrag, der ikke kun gennemgår den menneskelige forudsætning ved brug af digitale platforme, men også berører den etiske og det, vi som mennesker er nødt til at vide og overveje, når vi i stigende grad anvender platforme, der lever af os.
AI er pt skabt af mennesker. Men AI skaber også AI og AI skaber nye algoritmer, og hvor går grænsen mellem den afgørende forskel på, at det er den digitale udvikling, der definerer mennesket og så mennesket, der definerer den digitale udvikling.
Netflix-chefens konklusion om, at den største konkurrent for Netflix er vor tids opmærksomhed er et meget godt billede på, hvilke udfordringer danske medier står med. Og en vigtig pejlepind på, hvordan vi som brugere skal forstå mediernes præmis.
De sociale medier forstod det først, men hvad kan vi lære af den måde, medierne på den ene måde anvender de sociale medier og den anden måde beskriver og problematiserer dem.
Er de sociale medier misforstået, og hvis mediernes virkelighed har ændret sig – hvad har brugernes så? Hvilken læring burde vi have trukket fra Brexit, Trump og russiske trolle-fabrikker, og hvad betyder det, når DR forstår Youtube som en konkurrent fremfor et fællesskab?
Lykke giver i dette foredrag et oplysende perspektiv på den forståelse, vi alle har af det, vi bruger mest mulig tid på og udfordrer mediernes tilgang i en tid, hvor netop de digitale platforme er mediernes største konkurrent.
Vigtigt fordi vi har brug for de publicistiske medier.
”Hvad med etikken?”, er der stadig nogle, der spørger, når det kommer til den digitale udvikling. Fortrinsvis med henvisning til Google, Facebook, Amazon og de store tech-giganter.
I dag centrerer de etiske pop-ups sig dog også mest om ovenstående og generel data-etik. Ofte enkeltsager eller hændelser, hvor outputtet debatteres mere end anledningen. Da Søren Brostrøm for eksempel blev filmet i et fitness-center, lød debatten mere på det etiske i, at han ikke sprittede af end det etiske i, at han var blevet filmet i en privat situation med det, vi alle har i hænderne – en smartphone.
På foredraget giver Lykke nogle eksempler på etiske dilemmaer, som vi ikke har et sted at deponere. En nødvendig debat, for historien viser, at det først er, når vi debatterer noget, at en egentlig forandring sker. Derfor går Lykkes tæt på det emne, debatten oftest centrerer sig om og bruger det som eksempel på en debat, vi kunne tage.
Når vi problematiserer Facebook, kunne vi øve os ved at stille nogle etiske spørgsmål som:
”Hvad kunne Facebook have indtænkt på forhånd?”, ”Hvad kunne de have ændret undervejs?”, ”Hvad skal de gøre nu?”, I de spørgsmål ligger måske ligefrem en vejviser til den videre udvikling af AI og brugerdrevet innovation.
Velegnet i virksomheder, der har omlagt digitalt.
Vi mødes ikke længere impulsivt ved kaffemaskinen – så hvordan sikrer vi den mellemmenneskelige præmis og impulsive dialog? Og hvorfor er den overhovedet vigtig?
Ginsmagning, digitalt lotteri og telefon-gåmøder. Idéer har været mangfoldige under nedlukningen, men hvilke har vundet genklang og hvorfor.
Hvad kan vi lære af de digitale unges mere frie digitale hverdag, og hvilke erfaringer kan vi trække på fra dem, der altid har været digital by heart. Hvordan omregner vi i timer, og hvad er faldgruberne, når det ikke kun handler om at tænde slukke derhjemme.
På det digitale foredrag sætter Lykke Møller Kristensen også spot på, hvad skal vi som organisationer bør være opmærksomme på, for at forandringen ikke betyder en menneskelig metaltræthed – en forandring fra at arbejde hjemme til at bo på arbejdet.
Et digitalt foredrag med konkrete idéer og praktisk how to.
– Et udviklingsoplæg om at bruge de gode erfaringer til at skabe langsigtet værdi
Før under og efter coronaperioden blev det digitale en nødløsning, der for nogle viste sig at virke fint i det, der i første omgang kunne kaldes en spurt, men som viste sig at være en marathon.
Next level for mange er at træffe kloge beslutninger om, hvornår det digitale er en erstatning for det fysiske møde. Hvornår det digitale er en erstatning for mennesker – eks. robotter, men også, hvordan det digitale ikke nødvendigvis og på lang sigt blot kan være et digitalt spejl på noget fysisk. Altså, kan undervisningen ikke bare foregå digitalt, det samme kan et opsøgende salgsarbejde ikke bare som et digitalt spejl, men som et nyt set up.
Hvis de virksomheder, der i forvejen ikke var digitaliseret først kommer op på Skype nu, så er problemet måske, at de enten ikke får udviklet en holdbar digital løsning.
På foredraget gennemgår Lykke Møller Kristensen en modenhedsskala og udfordrer idéen om, hvad der kan flyttes over digitalt uden at blive skabt som noget digitalt.
Foredraget er løsningsorienteret, uanset om det er nye salgsprocesser, kodeks for digitale møder og arbejdstid eller idéer til digital organisering, der er behov for.
Hvis fremtidens salgsproces primært skal foregå digitalt, er det ikke nok blot at erstatte de fysiske møder med digitale møder. Salgsrummet skal nytænkes.
På foredraget skildrer Lykke ikke kun præmissen for de digitale salgsplatforme, hun viser også, hvad vi kan lære af VR, AR og de virksomheder, der er digitale by heart. Ligesom hun inddrager sin baggrund som brandmanager til at konvertere viden til salg – og smil og relation.
Lykke går tæt på tidligere salgsprocesser og sætter et paradigme op mellem de to ”AU” ´er – automatisering og autenticitet. Mellem refleksion og nærvær. Foredraget gør en smule op med forestillingen om, hvor digitale vi er, hvis vi ikke bruger muligheden for at nytænke fremfor blot at mødes på Zoom.
I det her foredrag gennemgår Lykke de vigtigste elementer i en digital strategi og involvering på sociale medier. Hun giver et skub til at få styr på alle de muligheder, der er, og sætter spot på, hvorfor det er vigtigt, at der er styr på fundamentet for kommunikationen på eksempelvis en hjemmeside, og hvornår nyhedsbreve, SEO og sociale medier er oplagte at anvende strategisk – og hvornår ikke.
Lykke Møller Kristensen giver i dette foredrag eksempler på hvordan og hvorfor alle virksomheder efterhånden fører samme strategi og ligner hinanden digitalt.
På foredraget gennemgår hun dugfriske danske cases, hvor den ene rykkede sig markant på under et år pga digital strategi og den anden har mistet brandværdi og kunder, ligesom hun gør det praktisk anvendeligt at omsætte gode idéer til digital performance.
Lykke kan tilpasse foredraget, så det matcher jeres virksomhed. Desuden kan hun foretage en screening af virksomheden online.
Hvis du formidler lokale vandreruter, må du gå ruten først og stoppe op dér, hvor folk måske vil stoppe op uden at ane, hvad vej, de skal gå. Du må også finde de oplagte smutveje, og det, du kan servicere folk med at formidle til dem. Måske endda lave et mersalg eller en oplevelse af at være blevet serviceret og inspireret (til at købe mere).
Begrebet costumer journey forstås som den digitale brugeroplevelse – kunderejsen. Lykke gennemgår på foredraget ikke kun den digitale brugerrejse men giver også paralleller til den fysiske brugeroplevelse i for eksempel oplevelsesindustrien. Hun lægger et digitalt spejl på det fysiske og omvendt for gennem foredraget at vise, hvordan kommunikationen kan gøres så komplet, at kunder ikke kun kommer igen, men også føler sig så serviceret, at de anbefaler til andre.
Alene ved at forudse behovet for kommunikation – vise, hvordan den kommunikation skabes og formidles på de rette platforme.
...
...
...
...
...
Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.
