Tlf. 35 11 21 31

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter

Vores foredragsholdere kan også bookes til events der afholdes online. Kontakt os og hør mere om mulighederne.

generic-cover2

Mød en foredragsholder med speciale i aktuelle emner inden for det pædagogiske felt

Stig Broström Foredrag

Stig Broström

Forsker, forfatter og foredragsholder - Foredrag inden for det pædagogiske felt, især socialpædagogikken.

Forespørg nemt på pris og dato

5 ud af 5 stjerner

"God dialog med Stig op til dagen, godt foredrag tilpasset målgruppen og den lokale kontekst."

Anna Sandell - Roskilde Kommune Se alle referencer
Uforpligtende forespørgsel på Stig Broström

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
About icon

Om Stig

Lecture icon

Foredrag

References icon

Referencer

Interviews icon

Artikler

Forespørg nemt på pris og dato

Stig Broström er en kendt og engageret foredragsholder, der i årtier har holdt foredrag om aktuelle emner og problemer inden for det pædagogiske felt, hvor han især har været optaget af dagtilbuds- og socialpædagogikken. Stig Broström foredrag er kendetegnet ved, at de kombinerer relevant teori om læring og forskning med mangfoldige eksempler fra det praktiske arbejde med børn.

Stig Broström er en af landets største kapaciteter indenfor småbørnspædagogikken (0-8 år), som han gennem alle årene har viet sit liv til – såvel praktisk pædagogisk, undervisnings- og forskningsmæssigt. Han har gennemført utallige undersøgelser og publiceret et meget stort antal bøger og artikler. Derudover har han deltaget i national, nordisk og international småbørnspædagogisk forskning.

Stig Broström er professor emeritus på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet og medlem af forskningsprogrammet Læring, didaktik og innovation i dagtilbud. Han er uddannet pædagog i 1969, gennemførte den Humanistiske Basisuddannelse, RUC i 1974, blev cand. pæd. i 1982 og ph.d. i 1998 med en afhandling om skolestart i Danmark og USA. Han har undervist som lektor på Hillerød Børnehaveseminarium og pædagogernes videreuddannelse og var ansat på Danmarks Lærerhøjskole / DPU fra 1995 og professor fra 2012 til 2016, hvor han blev professor emeritus.

Af aktuelle forskningstemaer kan bl.a. nævnes: Vuggestue- og dagplejepædagogik; værdier i dagtilbud; science (naturvidenskab) i dagtilbud; sundhed, mad og måltider i dagtilbud; overgang til skolen herunder børnehavebørns syn på læring og skole. Han har desuden været medlem af en del komitéer og råd, bl.a. Folkeskolen år 2000, Skolestartudvalget og UNESCOS fagudvalg. Har også deltaget i nordisk komitéarbejde, bl.a. evaluering af norsk førskolelæreruddannelse (NOKUT) og Brenna-udvalget om pædagogisk tilbud til alle førskolebørn. I 2017 udkom Stig Brostrøms nyeste bog Didaktik for skolepædagoger – Pædagoger i skolen,  som er en bog rettet mod at hjælpe pædagogen i skolen til at kunne indgå i skolens mangfoldighed og til at styrke egen professionsforståelse.

De skitserede Stig Broström foredrag er funderet i bøger og artikler og er blot et udpluk af mulige emner. De kan kombineres og udformes således at de retter sig mod de professionelle og/eller forældregrupper.

Se foredrag med Stig Broström

    Stig Broström foredrag

    Småbørnspædagogikkens historie gennem seks årtier, 1960-2020

    • Foredraget er egnet til såvel en lille intim forsamling som til et stort fællesmøde for mange pædagoger og forældre, da formen er munter al den stund foredragsholderen og tilhørerne sammen slentrer ned ad pædagogikkens ’memory road’, hvor han også forholder sig kritisk til sine egne pædagogiske handlinger gennem 60 år.
      Foredraget bygger på bogen ”Småbørnspædagogik 1960-2020, pædagogiske erindringer”, der udkom på Forlaget Frydenlund, januar 2021.
    • Med afsæt i vendingen ”Du skal kende din fortid – for at forstå din nutid – og forme din fremtid” sættes fokus på de væsentligste udforinger og forandringer, som pædagogikken gennemlevede i perioden 1960-2020, hvor daginstitutionen bevægede sig fra at være et sted med forebyggende omsorg for de få, til et dynamisk lege- og læringsmiljø for så at sige alle børn.
    • Vi tager en slentretur ned af ”memory lane”, hor vi blandt andet gør ophold ved den kulturradikale pædagogik, vækstpædagogikken, der var karakteriseret af fri leg og praktisk musisk virksomhed, æstetik og kreativitet. Videre til kritikken af denne, der blev udtrykt dels med indlæringspædagogikken og forskellige marxistisk orienterede tilgange med både struktureret og kritisk frigørende pædagogikken for til sidst at lande med en styrket pædagogisk pædagogisk læreplan og et formålsformulering med demokrati, dannelse, børneperspektiv samt leg og læring.
    • Oplægsholderen har været med hele vejen igennem, og fortæller ud fra sit eget perspektiv om de store begivenheder, og om de teoretiske og ideologiske kampe, der udspillede sig gennem alle årene.

    Stig Broström foredrag

    Vuggestuens og/eller børnehavens pædagogik

    • Hvordan kan pædagoger ud fra en didaktisk tænkning skabe en dynamisk og situationel planlægning der bidrager til børns trivsel, læring, udvikling og dannelse? Om konstruktion af dynamiske læreplaner, fokus på pædagogikkens indhold og et omsorgsfuldt samspil mellem voksne og børn.
    • Herunder dokumentation og evaluering, bl.a. narrative metoder fx lærings- og praksisfortællinger. Kort sagt en skitse til debat der forener education og care (edu-care).

    Stig Broström foredrag

    Børns læring og udvikling

    • Børn lærer hele tiden. De er agenter for egen læring. De lærer gennem aktiv virksomhed og egen deltagelse. Læreprocessen skal have karakter af leg. Det gælder om at udvikle et lege-læringsbegreb der bl.a. er karakteriseret af at være frivillig og indre motiveret, indlevelse og fordybelse (flow), fantasi og fiktion, social interaktion samt variation.
    • Endvidere et indhold der opleves meningsfuldt og som samtidigt overskrider barnets aktuelle kundskaber og indsigt.

    Stig Broström foredrag

    Børns leg og æstetiske læreprocesser

    • Nyere (og gammel) legeforskning viser at børn lærer og udvikler sig gennem leg. Betyder det at vi skal overlade børn til deres egen frie leg? Eller kan voksne deltage i børns leg, berige og udvide den?
    • Dette spørgsmål skal diskuteres og perspektiveres ud fra forskellige legeteorier og der kan argumenteres for at man sammen med børn kan opbygge en fælles legeverden/rammeleg der både bidrager til børns almene psykiske udvikling men også bidrager til børns læring af matematik, skrivning og læsning. Altså at man ud over den frie leg arbejder med en legebaseret læreplan.

    Stig Broström foredrag

    Early literacy i dagtilbud og indskolingen

    • Med begrebet literacy overskrides den gængse og simple sprog-, læse- og skriveforståelse og i stedet anlægges en bred og dynamisk sprogforståelse. Det skal illustreres hvordan pædagoger i børnehave, SFO og i indskolingen kan opbygge et kommunikativt miljø præget af hverdagssamtaler, verbal- og skriftsproglige aktiviteter.
    • Herunder dialogisk læsning. Et aktuelt bud på hvordan pædagoger kan opbygge en alsidig og personligt udviklende literacy-pædagogik.

    Stig Broström foredrag

    Science og bæredygtig udvikling i vuggestue og børnehave

    • Hvordan kan personalet i dagtilbud konkretisere og perspektivere den teknologiske del af læreplans-temaet ’Natur, udeliv og science’? Frem for at give færdige svar gælder det om at ’besvare’ børnenes mange spørgsmål om klima, affaldssortering og naturvidenskabelige emner uden at give dem ’løsningen’ – men ved sammen med børnene at foranstalte eksperimenter og undersøgelser. Hvilke metoder er tilgængelige for at støtte børnene i at undre sig, opstille hypoteser, indsamle data og konkludere? Hvilke genstande kan flyde på vand? Er græsset også grønt om natten? Hvorfor er der tit oversvømmelser på legepladsen?
    • Foruden relevant teori om læring, science og bæredygtighed gives mangfoldige eksempler fra praksis i vuggestue og børnehave.

    Stig Broström foredrag

    Overgang fra børnehave til SFO og skole samt indskolingspædagogik

    • En god overgang fra børnehave til skole præget af helhed og kontinuitet er afgørende for børns trivsel og læring i skolen. Derfor er et udvidet samarbejde mellem børnehave, SFO og skolen påkrævet. Men hvad besår et sådant tværprofessionelt samarbejde af? Hvad kendetegner en god overgangspædagogik?
    • Hvilke overgangsaktiviteter skal udvikles? Hvordan kan pædagoger i børnehaven og børnehaveklasseledere sikre sammenhæng i pædagogikken?
    • Dette belyses gennem teoretiske indfaldsvinkler og ikke mindst gennempraktiske projekter og eksempler hvor også børnenes stemmer inddrages.

    Stig Broström foredrag

    Udvikling af skolen i skolereformens årti

    • Skolen er både en kundskabsskole og dannelsesskole. Alle børn skal opnå trivsel, læring, udvikling og dannelse og herunder udvikle et demokratisk sindelag. Skolereformen rummer et uforløst potentiale. Hvordan kan elever, forældre og skolens personale – og ikke mindst pædagoger og lærere i samarbejde – frigøre og omsætte reformens ideer om bl.a. understøttende undervisning, krop og bevægelse samt æstetiske processer i undervisningen samt et udvidet samarbejde med eksterne partnere?

    Stig Broström foredrag

    SFO og fritidspædagogik

    • Hvad kendetegner god fritidspædagogik? Hvori adskiller den sig fra både børnehave- og skolepædagogik og på hvilken måde kan den bidrage til skolens udvikling?
    • En teoretisk og praktisk belysningen af disse spørgsmål kan bidrage til synliggørelse af en ny professionsbevidsthed hvilket både er afgørende for pædagogikken i SFO og fritidshjem men også en nødvendig ballast for pædagoger i skolen.

    Stig Broström foredrag

    Didaktik for skolepædagoger

    • Skolereformen har i stort omfang inddraget pædagoger i skolen. Pædagoger varetager en vifte af opgaver. Således er pædagogen relations-arbejder, konfliktløser, atmosfærearbejder, dannelsesarbejder, kreativitetsarbejder, legeekspert, inklusionsarbejder og bidrager endelig som brobygger mellem børnehave, SFO og skole. Alle disse funktioner kræver en særlig pædagogisk og didaktisk tilgang, hvorfor der er brug for udvikling af en særlig didaktik for skolepædagoger.
    • Foredraget sigter efter at udgøre et teoretisk grundlag, der kan fungere som bagtæppe for skolepædagogers pædagogiske praksis samt deres samarbejde med lærerne, og tager afsæt i Stig Brostrøms nyeste bog Didaktik for skolepædagoger – pædagoger i skolen (Hans Reitzels Forlag).

Referencer

Vi havde på forhånd haft en god dialog om indholdet.

Mona Lisa Willads

Kolding kommune

God dialog med Stig op til dagen, godt foredrag tilpasset målgruppen og den lokale kontekst.

Anna Sandell

Roskilde Kommune

Et fantastik oplæg hvor Stig Broström talte ind i det pædagogiske arbejde.

Pia Lykke Pedersen

Artillerivejens Krudtugler & Slottet
Februar 2021

Intro til bogen: Småbørnspædagogik 1960-2020, pædagogiske erindringer

I januar 2021 kom jeg ud med denne bog på Frydenlunds Forlag. Bogen tager læseren med på en længere pædagogiske rejse gennem seks årtier, hvor jeg gennem tekst og fotos detaljeret beskriver de væsentligste pædagogiske hændelser i perioden. Der er tale om en vandring ad ”memory road” med mange ophold og mellemspil undervejs. For jeg fortæller også mange hændelser fra gemmebogen og inddrager navne, kampe og diskussioner fra de forskellige perioder. Og også med plads til selvkritiske kommentarer, hvilket er meget lettere, når man ser det hele på afstand i et historisk lys.

Bogen indledes med egne barndomserindringer fra børnehave og skole, hvor den sorte pædagogik stikker hovedet frem, og hvor lussinger og ydmygelser hørte til hverdagen. Måske derfor gik jeg senere ad pædagogikkens snoede veje med det perspektiv at bidrage til et bedre pædagogisk liv for børnene.

Vi starter med den kulturradikale vækstpædagogik, hvor barnet, legen og kreativiteten var i centrum, og hvor der var højt til loftet. Jeg blev selv uddannet som fritidspædagog i denne periode, nemlig i 1968 fra Gladsaxeseminariet for Fritidspædagoger og arbejdede som pædagog i børnehave og fritidshjem med afsæt i denne vækstpædagogik. Der var plads til det hele. Friheden havde (næsten) ingen grænser og vi voksne understøttede alle initiativer, der kom fra børnene. Jeg dvæler ved de store navne blandt andet Fröbel, Montessori, Sofie Rifbjerg og Jens Sigsgaard men især om de mange praksisformer med leg, selvvirksomhed og kunstneriske udfoldelser.

I min egen vækstpædagogiske praksis opdagede vi, at ikke alle børn nød godt af den udstrakte frihed og selvforvaltning, og da denne erkendelse faldt sammen med den amerikanske og svenske indlæringspædagogiske indflydelse i begyndelsen af 1970’erne, stoppede vi op og eksperimenterede med en ny pædagogrolle, der ikke kun var observerende men også igangsætter og regulerende. Men fordi indholdet i denne begyndende indlæringsorientering havde borgerlig eller kapitalistisk karakter, begyndte vi at orientere os i den marxistiske lejr.

Det var i de store bevægelsers tid – studenteroprøret, kvindebevægelsen, BZ-bevægelsen, kampen med EF, der alle blev næret af de forskellige venstreorienterede politiske grupperinger. Jeg selv orienterede mig mod den klassiske marxisme, som kritikerne betegnede sovjetmarxismen. Men jeg var ivrig efter at skabe pædagogisk grøde i børnehaven og eksperimenterede sammen med pædagoger om udvikling af en såkaldt struktureret pædagogik, hvor vi hentede en del inspiration fra DDR børnehaven. Det førte til heftige ideologiske kampe, hvor vi i dag kan se, at de modstridende syns blev malet (for) kraftigt op. Det var dengang Hudegrundens Byggelegeplads i København skrev i et jobopslag, at ”kun en marxist, der anerkender institutionens målsætning og vil arbejde aktivt herfra, vil blive optaget i vores kollektiv.” Det førte naturligvis til stor ballade, og jeg beskriver blandt andet nogle af de sjove brevvekslinger mellem pædagogerne og socialministeren og Københavns borgmester. Underholdende læsning. I bogen redegøres for teori og praksis fra denne periode og også med den voldsomme kritik af struktureret pædagogik. Fordi bølgerne gik højt er denne periode senere blevet betegnet ”den store nordiske pædagogiske retningskrig”. Bogen beskriver nogle af disse kampe og også med selvkritiske fortællinger. Vi havde for eksempel børn med til demonstration mod EF, hvor børn og voksne taktfast råbte ”ud af EF”. På vej hjem i S-toget spurgte et barn så: ”Er vi nu på vej ud af EF?” Ja kritisk og frigørende pædagogik er svær at praktisere med succes. Vel slog vi mange ’skæve’, men det var dog en periode, som efterfølgende er blevet betegnet ’pædagogikkens guldalder’. Dette først og fremmest fordi pædagoger og pædagogiske teoretikere var så engagerede og ’vilde’. Og det skabte bevægelse.

Jeg fortsætter med 1980’ernes retningskrig og opgøret med den marxistisk strukturerede pædagogik og 1990’ernes stigende fokus på blandt andet selvforvaltning, selvbestemmelse, en anerkendende tilgang til børnene og en genopblomstring såvel børns leg og kreativitet samt af en vuggestuepædagogik med fokus på omsorg og børns tilknytning.

Men historiens erobringer vender alligevel tilbage. Den strukturerede pædagogiks idé med planlægning af pædagogikken kom tilbage i slutningen af 1990’erne med de såkaldte virksomhedsplaner og en begyndende didaktisk tænkning, som så blev udfoldet med de pædagogiske læreplaner i 2004. Disse pædagogiske tiltag bliver igen diskuteret med store bogstaver, og vi havde næsten igen en pædagogisk fløjkrig. Det kan lyde kedeligt og lidt ærgerligt. Men nej slet ikke. Det gav diskussion og nye pædagogiske perspektiver rejste sig. Lidt ligesom i ’den pædagogiske guldalder’.

De pædagogiske læreplaner vinder indpas i småbørnsinstitutionerne og pædagogerne finder mange varierede måder at bidrage til børns læring. Og gennem 2010’erne får begrebet leg sin gamle status tilbage i den nye styrkede læreplan sammen med nye vigtige begreber så som demokrati, dannelse, barneperspektiv og vægt på læringsmiljøet frem for en ensidig fokus på børns læring. Hertil kommer en øget forskning om vuggestuens pædagogik, science i børnehaven og så småt fokus på en pædagogik for bæredygtig udvikling.

Rejsen og bogen slutter i 2019, hvor forældrene kom på banen for første gang i flere årtier i form af den nye forældrebevægelse, der rejste sig og krævede minimumsnormeringer, og hvor småbørnsområdet kom med på den politiske dagsorden op til folketingsvalget.

Bogens 300 sider rummer alle mellemregningerne, detaljerne, de kritiske dialoger og masser af anekdoter og fortællinger, der også formuleres med tilknytning af pædagogisk teori. Således er bogen for alle. Kjeld Rasmussen skriver i Dansk Pædagogisk Forums nyhedsbrev: ”Er du pædagog, underviser, konsulent og ikke helt ung, har du sikkert været med på en stor del af denne rejse. Så kan du bruge bogen til at genopleve turen og få den sat i perspektiv. Hvad var det egentlig, der skete – hvad var det, jeg medvirkede til? Er du yngre end som så, kan du bruge den til at få indsigt i, hvad det er for skuldre og ideer, du står på i dit nuværende pædagogiske arbejde. Det er, uanset din baggrund, en spændende bog med oversigt og eksempler.”

Se foredrag med Stig Broström
Uforpligtende forespørgsel på Stig Broström

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Eller ring til os på

Tlf: 35 11 21 31
Stig Broström
Stig Broström

5 ud af 5 stjerner

"God dialog med Stig op til dagen, godt foredrag tilpasset målgruppen og den lokale kontekst."

Anna Sandell - Roskilde Kommune Se alle referencer

Foredragsemner med Stig Broström