Henter Indhold ...
Elitesvømmer og foredragsholder. Holder foredrag om, hvad der får en ung pige til at satse alt på sin sport og tilsidestille den almindelige hverdag.
Forespørg nemt på pris og datoSend os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.
Om Jeanette
Foredrag
Med 50 medaljer er Jeanette Ottesen Danmarks mest vindende elitesvømmer gennem tiderne. Hun er blevet både verdensmester, europamester samt vundet OL-bronze i 2016 i Rio. Sideløbende med sin svømmekarriere holder Jeanette Ottesen inspirerende foredrag om sin karriere. Hun fortæller om at sætte sig mål og om betydningen af vindermentalitet, motivation og vilje for at nå dem.
Jeanette Ottesen trækker på sin efterhånden lange karriere som elitesvømmer i sine foredrag. Hun sætter fokus på de mentale kræfter, der i lige så høj grad som den fysiske styrke, har skaffet hende de mange medaljer igennem karrieren. Hun taler om vindermentalitet, viljen til at nå sine mål, holde motivationen ved lige og komme på rette kurs. Også når det er svært.
Jeanette Ottesen har en succesfuld svømmekarriere bag sig. Hun har været til alle mesterskaber, vundet alle medaljer, der er at vinde, og er den mest vindende svømmer i dansk historie. Hun er også en af de få, der har opnået at blive både verdensmester og europamester. Med sine 50 internationale medaljer er Jeanette Ottesen desuden den mest vindende af alle Team Danmarks 141 verdensklasseatleter.
Jeanette Ottesen startede med at svømme i Lyngby svømmeklub i en alder af 12 år. Som 13-årig deltog hun i sit første internationale mesterskab, Ungdoms OL 2001. Som 16-årig deltog hun i de Olympiske lege i Athen i 2004.
I 2018 besluttede Jeanette Ottesen, at hun vil nå sit femte og sidste OL i 2020. For første gang skulle det være uden støtte fra Svømmeunionen eller Team Danmark. Hendes mand, den tidligere topsvømmer Marco Loughran, er nu også hendes træner. OL-satsningen er derfor, hvad Jeanette Ottesen betegner som et “familieprojekt”, da der også skal være tid til at passe deres datter Billie-Mai.
Et Jeanette Ottesen foredrag er underholdende og inspirerende. Det er oplagt til både uddannelsesinstitutioner, foreninger, oplysningsforbund og virksomheder og organisationer, der ønsker et indblik i en professionel elitesportudøvers karriere. Foredraget giver også inspiration til, hvordan man bliver bedre til at opnå de mål, man sætter sig.
Se foredrag med Jeanette OttesenJeanette Ottesen foredrag
Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.