Tlf. 35 11 21 31

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter
Peter Graae

Få et unikt indblik i det danske rocker- og bandemiljø

Peter Graae

Peter Graae

Kriminaljournalist og podcastvært.

Forespørg nemt på pris og dato
Uforpligtende forespørgsel på Peter Graae

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
About icon

Om Peter

Lecture icon

Foredrag

Books icon

Bøger

Forespørg nemt på pris og dato

Peter Graae har en imponerende historik i at lave journalistik om kriminelle grupperinger i tæt kontakt med bandemedlemmer og kilder, ofte i farlige situationer og på kant med loven.

Et foredrag med Peter Graae giver jer:

  • Indblik i arbejdet som kriminaljournalist og i Peter Graaes uforglemmelige oplevelser med bandemedlemmer
  • Indsigt i spændende sager fra miljøet og historier om arbejdet med grupperinger som Brothas, LTF, Bandidos, Satudarah og Hells Angels
  • En opdateret status på rocker- og bandemiljøet i dag, fortalt med autentiske billeder og videoer fra miljøet

Autentiske fortællinger om bandemiljøet

I 2015 kom Peter i kontakt med en Bandidos-afhopper, som havde afsløret alt om sin klub for politiet. Utallige hemmelige besøg i diverse arresthuse gennem en længere periode resulterede i en TV 2-dokumentar og bogenBad Company – fire år i Bandidos”. Siden da er Peter Graae kun kommet tættere på kriminelle grupperinger og bandemedlemmer. Han har haft årelange forløb med hemmelige kilder, rejst i udlandet med danske bandemedlemmer, er blevet hentet af politiet, og har oplevet både en pistol og en revolver rettet mod sig.

I 2016 begik en af Peters kilder et drab, da tidligere barndomsvenner fra indvandrerbanden Brothas vendte pistolerne mod hinanden og gik i krig. I årene efter fulgte Peter sin kildes vej ud af bandemiljøet, og hele historien blev i 2022 til bogenBrødre – frontfortælling om storhed og fald i en gadebande”.

Til daglig er Peter vært på de populære podcasts ’Lovløs’ og ’Panser’ på Podimo. Han har tidligere arbejdet som journalist hos TV 2’s kriminalmagasin Station 2 og på dokumentarprojekter i både Danmark og udland. I 2015 vandt han den journalistiske pris, Spadestiksprisen, for undersøgende journalistik.

Book Peter Graae hvor han vil dele sine historier og erfaringer fra det lukkede bandemiljø gennem sit inspirerende foredrag.

Se foredrag med Peter Graae
Peter Graae foredrag

Brødre – bandemiljøet indefra

Kom med på en nervepirrende rejse ind i rocker- og bandemiljøet med en af landets førende kriminaljournalister. Siden 2013 har Peter Graae udforsket rocker- og bandemiljøet og dets medlemmer.
Han fortæller på både skræmmende og tankevækkende vis om sine oplevelser og tilblivelsen af sine dokumentariske bøgerBad Company og Brødre, der gennem enestående adgang til førstehåndsvidner skildrer rockerklubben Bandidos og gadebanden Brothas.

Peter har “arbejdet sammen” med nogle af de mest hårdkogte kriminelle. Resultatet er et råt, ærligt og skræmmende foredrag, der viser både gode sider af mennesket, og hvad mennesker også kan være i stand til. Peter inddrager fortællinger om livet som kriminaljournalist tæt på bandemedlemmer fra grupperinger som Brothas, LTF, NNV, Bandidos, Satudarah og Hells Angels, hvor moralen og loven nemt glider i baggrunden.

I får et unikt indblik ind i en verden, som kun få får mulighed for at opleve på nært hold. Peter giver jer viden om dynamikkerne i det kriminelle miljøs komplekse verden, og de mennesker, der befinder sig i den.
Derudover vil i også få indsigt i hvordan det er at arbejde som kriminaljournalist tæt på det farlige og omskiftelige liv i banderne.

Referencer

Brødre – frontfortælling om storhed og fald i en gadebande

Brødre er en voldsom og tankevækkende dokumentaristisk fortælling om storhed og fald i en gadebande.

I 2018 blev bogens hovedperson dømt for at begå drab under et drive by-skyderi efter en bloddryppende konflikt om 500.000 euro. Under afsoningen indvilligede han i et exit-program uden at røbe sin historie – det gør han nu i denne vilde fortælling. Til Peter Graae fortæller han i Brødre om sin tumultariske barndom med tidlig kriminalitet og om sin rolle i Nørrebro-banden Brothas, der blev områdets største og mest frygtede bande.

Bogen er baseret på mere end 100 timers interview med det tidligere bandemedlem, som tilbragte 15 år af sit liv som hårdkogt kriminel i Københavns underverden. Undervejs gives et levende og chokerende indblik i bandeverdenen, hvor brødre kan blive til fjender på et øjeblik. Samtidig er det også en modig fortælling om at turde lægge sin fortid fra sig og begynde livet på ny.

Udgivelse: December 2022
Forlag: Grønningen 1

Bad company – fire år i Bandidos

René Vestergaard var 44, weekendfar og slagter på attende år, da han søgte ind i Bandidos for at finde meningen med sit liv. Han sagde sit gode job op, meldte sig ind i en støttegruppe til rockerklubben Bandidos, og gennem fire år lærte han alt om organiseret kriminalitet på Sydsjælland og Lolland-Falster.

Han deltog i røverier, indbrud, narkokriminalitet, hævnaktioner, voldelige konflikter og våbenkriminalitet. Han viste sit værd, blev prøvemedlem og rykkede ind i inderkredsen omkring nogle af de mest magtfulde personer i Bandidos. Han fik domme, og han tog dem for klubben, uden at tøve. Men han forblev rocker på nederste trin.

Skuffet over livet som Bandidos-rocker kastede René Vestergaard en sommermorgen i 2014 sin pistol i vandet fra Kong Frederik den IX’s Bro i Nykøbing Falster og stak af. Da Bandidos efterfølgende opsøgte hans familie, besluttede han sig for at fortælle alt til politiet.

Bad company er en grotesk krimidokumentar om en mand, hans midtvejskrise og rockerklubben Bandidos’ danske gren. Med udgangspunkt i en unik insiderberetning, talrige kilder og retsbøger fra stribevis af kriminalsager tegner journalist, Peter Graae, et upoleret portræt af verdens næststørste rockerklub, der gennem mere end tre årtier har opereret i Danmark, samlet under parolen ’Bad Company’.

Udgivelse: Juni 2020
Forlag: People’s Press

Uforpligtende forespørgsel på Peter Graae

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Eller ring til os på

Tlf: 35 11 21 31

Foredragsemner med Peter Graae