Tlf. 35 11 21 31

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter
generic-cover1

Peter Tanev præsenterer viden og fakta, der giver masser af stof til eftertanke det hele pakket ind så det passer til dit arrangementet

Peter Tanev Foredrag

Peter Tanev

Meteorolog og TV 2-vært på Vejret - Foredrag om det danske vejr, fremtidens vejr, klima og om diverse vejrforhold.

Forespørg nemt på pris og dato

5 ud af 5 stjerner

"Peter Tanev var både underholdende, interessant og nærværende. Han havde stor succes hos vore kunder og jeg har allerede anbefalet ham til andre (virksomheder), der kunne være interesserede."

Lena Gustafsson - Nordea Bank Danmark A/S Se alle referencer

Derfor skal du booke et foredrag med Peter Tanev:

  • Peter Tanev er bedst kendt som hele Danmarks vejrvært på TV2 Vejret
  • Som populær foredragsholder gør Peter sit publikum klogere på vind, vejr og klima
  • Peters foredrag er muntre, veleksekverede og en garanti for et vellykket arrangement
Uforpligtende forespørgsel på Peter Tanev

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
About icon

Om Peter

Lecture icon

Foredrag

References icon

Referencer

Forespørg nemt på pris og dato

Hele Danmarks vejrvært Peter Tanev holder efterspurgte og underholdende foredrag om vejr, klima og bærdygtighed, der typisk samler mange mennesker.

Der er i Danmark og globalt stor fokus på energi, klima og bærdygtighed og netop inden for dette har Peter Tanev flere foredrag, hvor han kommer bag om de udfordringer verden og Danmark står overfor, men i høj grad også kommer med løsninger. Senest har Peter Tanev fokuseret på Kriser og klima, hvor man kommer bag om krisers indflydelse på klima og grøn omstilling.

Selvfølgelig har Peter Tanev ikke glemt det danske vejr og kan selvfølgelig altid bookes til et munter foredrag hvor man kommer bag om det danske vejr, klima og anekdoter fra TV2 Vejret.

Derfor skal du booke et foredrag med Peter Tanev:

  • Peter Tanev er bedst kendt som hele Danmarks vejrvært på TV2 Vejret
  • Som populær foredragsholder gør Peter sit publikum klogere på vind, vejr og klima
  • Peters foredrag er muntre, veleksekverede og en garanti for et vellykket arrangement

Peter Tanev har siden han var barn interesseret sig for regn, sol, slud og blæst. Ganske enkelt vejret og dets klima. Det var derfor helt naturligt, at Peter senere blev bachelor i Klimatologi fra Københavns Universitet, og i 1996 blev han ansat som vejrvært på TV2 Vejret, hvor han stadig arbejder i dag. Derudover er Peter Tanev nu også aktuel som foredragsholder.

Peter Tanev foredrag er kendetegnet ved, at folk har en hyggelig og munter aften eller dag – med andre ord er humor og grin en stor del af indholdet. Der er som udgangspunkt ikke lagt op til, at man tager de videnskabelige briller på og nørder sig gennem stoffet. Foredraget er tværtimod tilrettelagt så alle kan få noget ud af det, så alle kan få en sjov aften. Leder man efter dybdegående foredrag om vejr og klima, så kan det også lade sig gøre, og vil man have sit foredrag skræddersyet til et bestemt formål, så er dette også muligt.

I 2014 udkom Peter Tanevs bog “Tanevs Vejrbog” på People’s Press, der tager læserne med gennem årets 12 måneder og giver et indblik i hver måneds vejr og vejrfænomener.

Se foredrag med Peter Tanev
Peter Tanev foredrag

Kriser og klimaet

Globalt bliver vores verden til tider ramt af store kriser eller katastrofer som påvirker vores hverdag, samfund og økonomi og i sidste ende også vores klima.

Store kriser som f.eks. Corona, 9/11 eller bristen af den økonomiske boble i 2008 er synlige i vores Co2 aftryk og påvirker også vores klima/vejr, og giver os et billede af hvad der sker når samfundet ”kollapser”.

I dette foredrag kommer Peter Tanev bag om klimaet i forhold til begivenheder der påvirker store dele af kloden, hvad betyder en krise for Co2 aftrykket i vores atmosfære og hvad kan det i sidste ende betyde for klimaet.

Hvad kan vi lære af store økonomiske udfordringer eller pandemier, og kan denne læring optimere vores mål om at nedsætte den globale udledning af Co2 og kommer vi styrket ud af disse udfordringer i vores kamp for klimaet. Det være sig i forhold til måden samfundet ”genopstår” på eller nye teknologiske løsninger eller blot en ændret adfærd.

Kan effekterne af kriser (ingen fly, hjemmearbejde osv.) også være en indikator på hvor meget der skal til, for at ændre den globale udledning af Co2 og et billede på hvor meget det vil kræve af menneskeheden de kommende år.

Der vil være flere visuelle eksempler på hvordan kriser har påvirket vores vejr og klima.

Peter Tanev foredrag

Klimaforandringerne på nært hold

Mange mener vi skal passe på klimaet for vores børn og børnebørns skyld, men klimaet har forandret sig, og vi står midt i klimaforandringerne. I dette foredrag kommer du helt tæt på klimaet, får eksempler på aktuelle klimafordringer, og hvad det betyder for vores vejr og hverdag.

Foredraget tager udgangspunkt i klimaforandringerne og vores hverdag, vi kommer tæt på os selv og de udfordringer, som vi står overfor, og dem der kommer. Peter Tanev tror på menneskeheden, teknologien og innovation, og derfor tager foredraget også fat på nogle af de mange muligheder, der findes og kommer, når det handler om at løse klimakrisen.

Foredraget tager udgangspunkt i dit arrangement, så det rammer målgruppen eller temaet på dagen, og ofte kan der bygges lokale eksempler ind i en global udfordring.

Peter Tanev foredrag

Monsterregn nu og i fremtidens Danmark

Ekstreme skybrud og kraftig regn er måske en af de største klimaudfordringer, som Danmark står overfor de kommende år. Klimamodellerne viser, at vi i fremtiden vil kunne få flere og kraftigere skybrud over Danmark, men allerede nu har vi flere somre i træk fået en forsmag på fænomenet. Sommeren 2011 var ikke en undtagelse – her blev København ramt af det værste skybrud i nyere tid.

Peter Tanev tager i dette foredrag fat i klimaændringerne og ser på, hvordan udviklingen vil se ud i Danmark. Han kigger på problemerne ved skybrud men også på løsningerne, og samtidig vil fordraget være krydret med billeder og videoklip af ekstremt vejr. Og som altid er der også lagt humor ind i forløbet.

Foredraget kan tilpasses tilhørerne således, at det rammer det niveau, som arrangøren finder passende.

Peter Tanev foredrag

Går vejret amok?

Bliver kloden varmere? Og får vi en ny istid? Hvorfor er der nu så mange orkaner, oversvømmelser, etc.? Hvad er en tornado? Og hvad er en orkan? Hvad med det danske vejr? Hvad kan vi forvente de næste år? Alle hører og ser om vejrkatastrofer hver dag, men hvad sker der med vores vejr? Er vejret gået amok?

Dette er et foredrag, der tager fat i de ekstreme vejrsituationer, vi oplever for tiden og forklarer, hvordan de opstår, og hvor de er på vej hen – og om det er naturligt eller ej. Der vil i Peter Tanevs foredrag blive draget paralleller til det danske vejr, som også går amok af og til.

Peter Tanev foredrag

Din hverdag - Vores klode

Bliv klogere på klimaændringernes konsekvenser for Danmark, men i høj grad også på, hvordan vores hverdag påvirker klimaet, kloden og atmosfæren. Hvorfor bliver vejret vildere? Hvad sker der med det danske vejr? Hvor meget skrald producerer du hvert år? Hvor meget mad smider du ud? Hvor langt skal du cykle for at spare den CO2, du brugte på en flyrejse til Barcelona? Disse og mange flere spørgsmål får du svar på i foredraget ”Din hverdag – vores klode”.

Et spændende foredrag som med udgangspunkt i klimaet og de klimaændringer, vi står overfor, tager fat i hvor meget, vi mennesker ”fylder” her på jorden. Der er en sammenhæng mellem vores hverdag og klimaet på jordkloden, alle mennesker sætter et CO2 aftryk hver dag, og det har betydning for vores klima her og nu og i fremtiden. Det er ikke et ”løftet pegefinger” foredrag, men mere en aha-oplevelse for mange af os, som ikke tænker over, hvor store spor vi sætter på kloden i vores hver dag, f.eks. ved vores skrald, madspil, CO2 osv.

I foredraget kommer man bagom klimaet, og hvorfor det ændrer sig, men det er i høj grad lagt an på, hvad man kan gøre for at vores hverdag er mere bæredygtig.
Dette med gode eksempler både på hvad den enkelte kan gøre, men også med et kig på de mange muligheder, der findes både alternativt og teknologisk. Vidste du fx at: Vores mad udleder dobbelt så meget CO2 som vores biler. Man overvejer at bruge satellitter med store spejle til at sende solstråler ned på jordkloden. Bøvser og prutter har stor betydning for vores klima. Du kan ”tjene” 20.000 på et år ved at tænke klimakorrekt.

Foredraget egner sig i høj grad til virksomheder, skoler, læreanstalter eller foreninger, som gerne vil sætte fokus på bæredygtighed og gøre tilhørerne klogere på de aftryk, vi sætter på kloden. Det hele som sædvanligt blandet sammen med Peter Tanevs humoristiske tilgang til vejr, klima og formidling af Naturvidenskabeligt stof.

Peter Tanev foredrag

Det danske vejr

Et foredrag af Peter Tanev som på munter vis tager dig med på tur gennem det danske vejr.

Hvorfor blæser det altid i Danmark? Og hvorfor kan man aldrig stole på vejrudsigten? Hvorfor har vi ikke ekstremt vejr i Danmark såsom tornadoer og orkaner? Hvorfor får vi nogle gange isvinter, og hvorfor får vi hedebølge om sommeren? Dette er nogle af de mange spørgsmål, som Peter Tanev i dette foredrag giver svar på. Foredraget præsenterer historier fra de varme lande, som relaterer til det danske vejr. Der er lagt vægt på det videnskabelige i foredraget, dog med den populære indgangsvinkel.

Det er et foredrag, som tager fat i de store linjer omkring vejret og som samtidig byder på relationer til for eksempel det område, hvor foredraget afholdes. I foredraget indgår både spørgetid, debat, videoklip og lysbilleder eller overhead – alt afhængigt af, hvad man ønsker.

Referencer

Sprudlende - levende - interessant - morsomt - vidende

Karen Kærgård

Varde Kommune

Peter Tanev var både underholdende, interessant og nærværende. Han havde stor succes hos vore kunder og jeg har allerede anbefalet ham til andre (virksomheder), der kunne være interesserede.

Lena Gustafsson

Nordea Bank Danmark A/S

Peter Tanev er som en fisk i vandet på en scene, og han mestrer den svære kunst at holde balancen mellem det underholdende og det faglige. Der blev derfor grint meget samtidig med, at vi alle blev lidt klogere på drivhuseffekten og klimaudfordringerne. Tilbagemeldingen fra vores gæster var en høj grad af tilfredshed.

Anne Scheffel

Nordea Invest

Det var godt og levende fortalt.

Helge Petersen

Lungeforeningen

Peter Tanev var meget levende og underholdende.

Brian De Voss

Bilcentret Peer Glad A/S

Foredraget var interessant og blev serveret i et forståeligt sprog og holdt i en munter tone.

Henny Bøgh

Frivillige foreninger i Frederikssund

Foredraget ramte perfekt vores klienter som er mælkeproducenter. Det kan godt være at de ikke er enige i alle konklusionerne men emnet blev serveret på en humoristisk måde samtidigt med at være seriøs. Mange har kommenteret at det gav stof til eftertanke.

Finn H. Hynkemejer

Dyrlægerne OptiVet

Super foredrag fra Peter, han havde på forhånd sat sig ind hvem målgruppen var, og inden foredraget havde vi også talt sammen om emnet han skulle tale om.

Stine Bundgaard

Agri Nord

Rigtig godt foredrag med relevant indhold. Visuelt var det også godt. Vi havde en god aften.

Kristoffer Sjursen

Arbejdernes Landsbank

Peter gjorde klimaproblematikken levende på et niveau, som alle kunne forstå. Det var virkelig godt.

Bitten Rosenkvist Jørgensen

Norlys Energi

Velforberedt, humorfyldt og rigtig god formidler.

Jens-Erik Klose

Super Brugsen, Lynge Uggeløse

Peter Tanev var både underholdende og fagligt dygtig. Han tilpassede foredraget til målgruppen på stedet. Det var en god oplevelse både for arrangør og for publikum. Peter tanev var også en behagelig person at modtage og omgås på dagen, og man kunne mærke at han var deltagende omkring vores arrangement som helhed.

David Hein

Energimuseet

Peter Tanev fortalte på saglig og underholdende vis om fremtidens vejr, og hvad det vil betyde for Vejle. Han formåede at give en god stemning i lokalet og at formidle et komplekst emne på en måde og et niveau som var forståelig. Der er kun ros til ham.

Ulla Pia Geertsen

Vejle Kommune, Teknik & Miljø
Uforpligtende forespørgsel på Peter Tanev

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Eller ring til os på

Tlf: 35 11 21 31
Peter Tanev
Peter Tanev

5 ud af 5 stjerner

"Peter Tanev var både underholdende, interessant og nærværende. Han havde stor succes hos vore kunder og jeg har allerede anbefalet ham til andre (virksomheder), der kunne være interesserede."

Lena Gustafsson - Nordea Bank Danmark A/S Se alle referencer

Foredragsemner med Peter Tanev