Tlf. 35 11 21 31
Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenterTlf. 35 11 21 31
Cand.psych.aut. og foredragsholder - Foredrag med fokus på om selvkontrol, intelligens, konflikthåndtering og selvværd.
Forespørg nemt på pris og dato5 ud af 5 stjerner
"Fremragende foredrag - performance i top, god balance mellem i øjenhøjde og forsknings baseret viden."
Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.
Om Rune
Foredrag
Referencer
Rune Kappel foredrag handler om selvkontrol, intelligens, konflikthåndtering og selvværd, og de er baseret på hans mange års erfaring med psykologisk og pædagogisk arbejde med studerende. Som tilhører får du et unikt indblik i, hvordan du kan arbejde praktisk med begreberne, og hvorfor de er vigtige.
Rune Kappel foredrag handler om selvkontrol og intelligens. Begreberne er han blevet optaget af, fordi han oplever, at de er meget vigtige for os som mennesker, men også oversete i meget psykologisk og pædagogisk arbejde. Og særligt emnet selvkontrol kan vi faktisk arbejde med meget målrettet både pædagogisk og psykologisk. I sine foredrag er Rune Kappel optaget af at formidle til modtageren på en måde, der giver mening i deres arbejde. Runes referencer er baserede på forskning, og han bruger sin erfaring til at inspirere til, hvordan man kan arbejde med emnerne metodisk.
Rune Kappel er uddannet Cand.psych.aut. med en Masteruddannelse fra AU/SDU i offentlig ledelse. Hans erfaring kommer både fra børn/unge-området, hvor han har arbejdet som AKT-psykolog, og voksen-området, hvor han nu arbejder i Rådgivnings- og støttecentret på Aarhus Universitet. Rune Kappel er faglig leder for et team, som arbejder med studerende med psykiske funktionsnedsættelser. Rune er særligt optaget af eksekutive funktioners vigtighed for en stor del af vores væren, og hvordan vi som fagpersoner kan arbejde med at udvikle og styrke disse funktioner. Rune Kappel har skrevet bogen ‘Selvkontrol hos børn og unge’ for Dansk Psykologisk forlag.
Intelligens er et emne, der på mange måder bliver ignoreret eller brugt fejlagtigt i en stor del af den vestlige verdens pædagogik. Faktum er, at intelligens er at af de mest undersøgte psykologiske fænomener, og vi ved i dag ret meget om, hvilke teorier der er evidens for, og hvordan man tester individers intelligens. Vi ved også, at intelligens er en uhyre vigtig egenskab og at den for eksempel er meget vigtig i forbindelse med hele uddannelsessystemet.
I sit foredrag fortæller Rune Kappel om: Hvad intelligens er, hvilke teorier der passer, hvordan man tester intelligens, hvordan man kan arbejde med sin intelligens, og om arvelighed og miljø i forhold til, hvad der er vigtigt for børns opvækst.
Foredraget om selvkontrol handler om et af de emner, Rune Kappel finder mest interessant. Selvkontrol er et relativt velbeskrevet fænomen, specielt i amerikansk forskning. Det er en psykologisk kompetence, som vi ser gør en stor forskel for, hvordan individer udvikler sig. Det er samtidig en af de kompetencer, vi nemmest kan træne og arbejde med pædagogisk. Alligevel bliver begrebet i det store og hele ignoreret, måske grundet at et ord som selvkontrol hurtigt får en klang af ‘disciplinering’ eller ‘hård opdragelse’.
I foredraget kommer Rune blandt andet ind på følgende: Hvad er selvkontrol? Hvorfor selvkontrol er vigtigt? Hvordan udvikles selvkontrol? Hvordan kan man træne og arbejde med selvkontrol pædagogisk? Hvordan tester og undersøger man selvkontrol?
I foredraget om konflikthåndtering vil du få et spændende teoretisk indblik , hvad en konflikt er, hvad betyder selvkontrol, spejlneuroner og spændingsniveau?
Ud over dette kommer Rune med et bud på, hvordan man kan arbejde med konflikter praktisk. Der gives eksempler og praktiske metoder til at arbejde både før, under og efter konflikten.
Selvværd er et meget populært emne indenfor psykologi. Men er du blevet grundigt informeret om, hvad selvværdets funktion i personlighedsstrukturen egentligt er? Det bliver du i dette foredrag der giver et indblik i, hvad selvværd er, hvad er forskellen på basalt og tjent selvværd, og hvordan ser vi adfærd hos forskellige typer selvværd?
Ud over dette fortæller Rune om, hvordan man kan arbejde målrettet både med sit eget og børns selvværd.
Det var et meget velforberedt og godt foredrag med passende forskningsresultater praktiske eksempler og krydret med humor. Mange positive tilbagemeldinger fra de 150 forældre og ansatte.
Kirsten Vikær
Fremragende foredrag - performance i top, god balance mellem i øjenhøjde og forsknings baseret viden.
Dorte Svane
Rune Kappel var knivskarp på at formidle det budskab, vi som ledernetværk ønskede ud til vores medarbejdere. Trods det urimelige tidsrum - som et aften foredrag fra kl 18-20 kan være for daginstitutions personale, hvor nogle har været meget tidligt oppe for at åbne vores institutioner kl 6.30 - formåede Rune Kappel på et dybt indlevende og helt igennem trygt højt fagligt niveau, at indfri komplekse forventninger om Selvkontrol og Intelligens - så vores medarbejdere fik viden med sig til videre brug ude i vores Børnehuse. Det kræver sit personale at få styr på Selvkontrollen til et aften foredrag og så på en mandag - lige efter en dejlig lang juleferie :-) Og ikke mindst kræver det sin ‘mand’ at fastholde det høje faglige niveau, indlevelse, dynamik og engagement på dette tidspunkt...! Det kunne Rune Kappel til perfektion. Vi har fået så meget med til at udvide og udvikle vores viden samt en del nye metoder vi kan afprøve og arbejde videre med. Tusind tak for det...!!!
Judy Hartwell
God dialog med lærere og pædagoger. Fedt med så mange eksempler fra den "virkelige verden" .
Karina Døssing
Runes foredrag var godt bygget op og gav tilhørerne redskaber, som var direkte anvendelige. Jeg har kun modtaget roser fra lærere, skoleledere og pædagoger, og et par skoler har/vil booke Rune til hele personalegruppen. Rune Kappel er særdeles anbefalelsesværdig.
Anne Gunnerud Mortensen
Jeg havde en fin dialog med Rune, og jeg havde hørt et lignende oplæg på SSP-Samrådets årsmøde på Nyborg Strand. Vi oplevede, at alle 56 deltagere blev grebet af både indholdet og den levende formidling, som Rune leverede.
Jørgen Pedersen
Super godt. Rune leverede det forventede og mere til. Hans oplæg har fået meget ros.
Jesper Mørkholt
Spændende, nærværende og inspirerende
Kitt Bruun
Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.