Bente Klarlund Pedersen foredrag Dit magiske IMMUNsystem – et liv i sund balance
Med udgangspunkt i sin bog “Dit helbreds bedste ven – IMMUNsystemet“ gør Bente Klarlund Pedersen op med alt det, der lover at booste sundheden med et trylleslag, og hun forklarer – både personligt og helt ned på celleniveau – hvordan jeres livsstil påvirker jeres sundhed. I kan nemlig selv gøre en masse for at skabe sund balance.
Immunforsvaret er et magisk og magtfuldt system, og mindst hvert andet dødsfald i Danmark såvel som på verdensplan hænger sammen med ubalance i immunsystemet. Søvn, motion, kost, røg, alkohol, sociale relationer, sex, stress, sorg, bekymringer og livsindstilling påvirker immunsystemet.
Bente tager udgangspunkt i sit eget liv som forsker og fortæller, hvordan livsstil og livsindstilling påvirker jeres immunsystem og jeres generelle sundhed. Alle hendes råd er baseret på forskning tilsat lidt sund fornuft.
Bente Klarlund Pedersen foredrag Yngre med årene
Et langt liv uden sygdom er noget, de fleste af os stræber efter. Langt de fleste af os ved også, at kost og motion spiller en væsentlig rolle, når det gælder sundhed. Men ungdommens kilde og kroppens aldring handler om andet og mere. I “Yngre med årene” går professor Bente Klarlund videnskabeligt til værks og giver råd til en livsstil, hvor jeres celler og dermed jeres krop i biologisk forstand bliver yngre.
Foredraget kommer hele vejen rundt om mennesket – lige fra kost, rygning, alkohol og motion til det videnskabelige faktum, at vi faktisk får flere år forærende, når du er en del af et fællesskab og lever dit liv, så det giver mening. Det lange, sunde liv handler nemlig også om pauser, sex, ærefrygt, vin, frivillighed og samvær med vennerne – og alt det påvirker også vores udseende:
»Der er utroligt meget, man selv kan gøre for at holde sig rask. Og det er aldrig for sent at ændre livsstil. At du spiser fornuftigt og får rørt kroppen ved de fleste er vigtigt, men opskriften på et langt, sundt liv også handler om at undgå unødig bekymring og have fokus på det, der giver mening; familie, venner, frivillighed, optimisme, at tro på noget og ikke mindst lade sig begejstre«.
Udover en guide til, hvordan det enkelte menneske kan øge sandsynligheden for et langt liv, er det også håbet, at foredraget vil gøre op med den misforståelse, der hersker blandt danskerne, når det kommer til sundhed:
»Vi tror, at ungdom er noget, vi køber. Vi er til fals for det hurtige fiks i form af kosttilskud og anti-aldringsprodukter. Legenden om ungdommens kilde lever stærkt i skikkelse af en kommerciel sundhedsindustri, der ofte føres frem af kendte skuespillere og popsangere. Min ambition er, at videnskabens stemme skal overdøve og trumfe den kommercielle og poppede sundhedsindustri og bidrage til, at I lever godt og længe uden at smide penge ud ad vinduet til virkningsløse, potentielt farlige produkter«, fortæller Bente Klarlund.
Foredraget bygger på bestsellerbogen “Yngre med Årene” fra 2020.
Bente Klarlund Pedersen foredrag Grundsund - fysisk og mental sundhed
En sund livsstil er ikke et mål i sig selv. Men en sund krop er et godt afsæt for at folde livet helt ud. Skal man være grundsund, handler det selvfølgelig om sund kost, rigeligt med bevægelse, absolut ingen tobak, vin i moderate mængder og nok søvn. Men vi skal også undgå unødig bekymring, fylde livet med mening og kunne tænke ud over os selv. Det handler derfor også om familie og venner, om at tro på noget, og om at afsætte tid til det, der begejstrer og henrykker. Og så er det vigtigt at kunne sige fra over for alternative sandheder og kvikke fix, f.eks. i form af underlødige helseprodukter og kosttilskud.
Foredraget, der er baseret på forskning, handler om både fysisk og mental sundhed og understreger, at det fysiske og det psykiske ofte hverken kan eller bør adskilles.
Bente Klarlund Pedersen foredrag Gå - så går det nok
Når I går, nedsætter I jeres risiko for 35 forskellige sygdomme herunder kræft, demens og hjertesygdom. Er I syge, kan I i nogle tilfælde gå jer rask. Gåture er også et middel i kampen mod depression, stress og angst. I snit kan en 30-årig kvinde, der ikke bevæger sig i det daglige, regne med at leve godt fire et halvt år længere, hvis hun begynder at gå 30 minutter hver dag. For en mand er gevinsten 3 år.
Foredraget går på 3 ben – det fysiske, det mentale og det eksistentielle. Mange store tænkere giver udtryk for, at der er en særlig friskhed i den tanke, der er frembragt, mens kroppen er i bevægelse. Nietzsche siger: ”Det er når man går, de store tanker kommer”. Musklerne taler til hjernen, når vi går. En gåtur sætter gang i en masse hjernehormoner og musklerne udskiller stoffer til blodet, der kan kommunikere med alle vores organer. I kan gå jer gladere, mere kreativ og til en bedre hukommelse. Hukommelsescenteret i hjernen vokser, når I går, og I husker derfor bedre. Foredraget bygger på bestsellerbogen “GÅ-bogen – gå så går det bedre”.
Bente Klarlund Pedersen foredrag Sundhedsmyter
Vi dyrker vores krop og sundhed, som om det er en ny religion. Men det kan være svært at navigere rundt i sundhedsjunglen. Hvad der er sandt og falsk, når det gælder sundhed og motion? Foredraget inddrager deltagerne, der hver får et rødt og et grønt kort. Bente Klarlund fremsætter udsagn og deltagerne viser med rødt kort, om de mener, det er forkert – eller med grønt kort, om det er rigtigt. Derefter uddyber Bente og fortæller om forskningen bag svaret.
Foredraget kan tilpasses, så det fokuserer på særlige emner og egner sig bedst til en deltagerkreds, der ikke overstiger 100 personer. Eksempler på myter der kan indgå: “Det, du spiser om aftenen, feder mere. En kalorie er en kalorie. Chokolade slanker. Du er overvægtig, fordi du har tunge knogler”.
Sundhed, vægtfokusering og motion definerer tidsånden. Mange kvinder og mænd drømmer om den superslanke eller muskuløse krop. Det er svært at forstå, at man ikke bare kan spise noget mindre og motionere noget mere. Vores ønsketænkning går i retning af, at vi nemt kan få det, vi drømmer om. Sådanne drømme næres af en industri og skaber myter, der lover overvældende træningsresultater, uden at vi anstrenger os, og vægttab uden at vi spiser mindre. Oplev et foredrag, der fortæller sandheden bag de mange myter.
Bente Klarlund Pedersen foredrag Kan risikoen for demens nedsættes?
Spørgsmålet er mildt sagt relevant, for man regner med, at der i Danmark er 84.000 mennesker med en demens-diagnose i dag. Tallet vil være næsten fordoblet om 25 år. En demensdiagnose rammer ikke blot den demente, men også de pårørende og samfundet i videste forstand. Det er derfor påtrængende at spørge sig selv, om man kan gøre noget for at nedsætte risikoen for demens. Det korte svar er ja. Og i grove træk gælder, at det, der er godt for hjertet, også er godt for hjernen.
Rygning er rigtig skidt for hjernen. Kaffe er godt. Alkohol med måde er også godt. Og motion er særdeles godt, også for hjernen. Der er en særlig stor risiko for demens, hvis man har eller har haft en depression. Hjernen nyder hjernen godt af selskabelighed, men lider under ensomhed. Som pårørende til en dement ægtefælle kan man blive ramt af ensomhed. For demens er en tabubelagt sygdom.
En sund livsstil giver ingen garanti mod udvikling af demens. Men man kan nedsætte risikoen for demens og udskyde det tidspunkt, hvor demensen sætter ind.
Bente Klarlund Pedersen foredrag Fysisk efteruddannelse
Foredraget handler om livsstil, men fokuserer på betydningen af fysisk aktivitet, ikke mindst i arbejdslivet.
Det er muligt at undgå nedslidning. Man kan udskyde skrante-årene til meget sent i livet til fordel for både individet og samfundet. Det kræver fokus på sundhed og forebyggelse gennem hele livet – også arbejdslivet. Det er ofte kombinationen af et fysisk krævende job og en usund livsstil, der skubber mennesker ud af arbejdsmarkedet. Men nedslidning kan i stort omfang forebygges igennem fysisk efteruddannelse i form af fysisk træning, også i arbejdstiden.
Udtrykket ”motion i arbejdstiden” giver associationer til frynsegoder i stil med cappuccinomaskiner og frugtkurve. Det lugter lidt af, at det bedste ved jobbet er pauserne. Men fysisk efteruddannelse handler simpelthen om, at det i nogle jobsituationer er nødvendigt at sikre god styrke og kondition, for at jobbet i sig selv ikke skal føre til nedslidning. I andre jobs er det nødvendigt at bryde det stillesiddende job for ikke at blive syg. Arbejdspladsen er en arena for sundhed, men hvor går grænsen mellem omsorg for den ansatte og utidig indblanding?
