Özlem Cekic

Tak for kaffe - Den svære kunst at tale sammen

Få råd og mod til den svære samtale, når Özlem i dette foredrag, baseret på hendes nyeste bog “Tak for kaffe” giver konkrete redskaber til, hvordan vi alle kan blive bedre til at skabe konstruktive samtaler, der giver plads til meningsmangfoldighed – om det er på arbejdspladsen, i privatlivet eller på de sociale medier.

Bogen er inddelt i fem rum over sociale sammenhænge, der ofte giver uenigheder, spændinger og i værste tilfælde konflikter, og foredraget kan på samme måde vinkles til at have fokus på det rum, der er relevant for jer:

• Familiemiddagen – her spiller følelser en central rolle og uenighed kan være særligt svært i nære relationer.
• Personalemødet – hierarkier og magtrelationer, både de officielle og uofficielle, er her et vilkår, der vanskeliggør dialogen.
• De sociale medier – her er flokmentaliteten stærk og vi kan gemme os bag en skærm. Ofte går bølgerne højt og ord bliver misforstået, misfortolket og misbrugt.
• Forsamlinger – her kan faktorer som kropssprog, tidspres og dét faktum, der er publikum på, blive barrierer for den gode dialog.
• Skolen – her er vores dyrebareste på spil, nemlig vores børn. Det er samtidig her vores børn socialiseres og lærer at være i dialog.

Fælles for alle rum, og uanset foredragets fokus, kommer Özlem med konkrete og genkendelige dagligdagseksempler på, hvordan den enkelte kan tage et personligt ansvar for at skabe konstruktive samtaler og give plads til uenigheden. Med afsæt i personlige erfaringer fra de nævnte fem rum fortæller Özlem, hvordan hun selv har lært at flytte fokus fra, hvad andre gør forkert, til hvad hun selv kan gøre anderledes.

Foredraget er en inspiration til hvordan du kan håndtere, forebygge og i nogle tilfælde måske ligefrem løse konflikter med samtale.

Hvorfor hader han dig, mor? Om fordomme

I dette ærlige og oplysende foredrag, der er baseret på Özlem Cekics bog af samme titel, får du indsigt i de grupper af mennesker, som hun har opsøgt med dialogkaffe, fordi de enten har sendt hademails til hende eller har meget stærke holdninger om andre befolkningsgrupper.

Özlem fortæller om mødet med højreekstremisten, drengene fra Nørrebro, salafisten i Hizb ut-Tahrir Moskeen, præsten fra Indre Mission og mange flere. Fælles for disse er, at de færreste vil snakke med dem, og hvis argumenter mange vælger at overhøre, fordi de er svære at rumme, og i nogle tilfælde ligefrem gør ondt at kende til.

Tidligere var Özlem lammet af frygt, når hun f.eks. dagligt modtog hadefulde mails, eller da hun systematisk blev chikaneret af en nynazist igennem en længere periode, men så valgte hun en anden strategi, nemlig dialogkaffe. For ifølge Özlem er der ikke noget alternativ til samtale.

Hør i dette foredrag meget mere om møderne, fordommene, frustrationerne og hadet mod jøder, muslimer, danskere og homoseksuelle kommer fra. Og hvordan man helt konkret kan bygge bro til mennesker, man ikke har et værdipolitisk fælleskab med.

Hvordan kan vi bygge bro mellem befolkningsgrupper?

Danmark og verden omkring os oplever en massiv flygtningestrøm, og antallet af nydanskere i Danmark stiger. Der er derfor som aldrig før brug for en fælles referenceramme og skabe forståelse på tværs af forskelligheder.

Özlems velkendte brobygger-motto lyder, er der trods forskelligheder er mere, der binder os sammen, end der skiller os ad.

Med dét udgangspunkt har Özlem Cekic inviteret sig selv hjem til en lang række forskellige danskere – både folk hun var enige med, og folk hun var rygende uenig med. Hun kalder det dialogkaffe, hvor formålet ikke er at overbevise, men at lytte, forstå, skabe dialog og finde frem til fælles løsninger og en fælles forståelse for hinanden.

Med sin dialogkaffe har Özlem besøgt forskellige grupper af troende – kristne, jøder, muslimer, ateister m.fl. – i håb om, at de i fællesskab kan bygge broer frem for at grave grøfter. Med udgangspunkt i sine erfaringer kommer hun med oplæg til debat. Og så kommer Özlem Cekic også med et bud på hvad man selv kan gøre for at række hånden ud til de mennesker, man måske tror man intet har til fælles med.

Özlem ser muligheder i den direkte dialog, og med sit brobygger-motto kommer hun med masser af ideer til, hvordan skoler, kommuner og virksomheder, kan bygge bro mellem befolkningsgrupper og skabe flere mønsterbrydere.

Mulige vinkler på dette foredrag:

1. Kan drenge med minoritetsbaggrund få en lys fremtid?
2. Tørklæde – frigørelse eller undertrykkelse?
3. Hvordan kan vi få indvandrere til stemmeboksen?
4. Hvad har ekstremisterne til fælles og hvordan skal de håndteres?

Fra Føtex til Folketinget - Om at være mønsterbryder

Özlem Cekic er forfatter til bogen “Fra Føtex til Folketinget”. I bogen fortæller hun om sin tidlige barndom i Tyrkiet, og om hvor svært det har været at vokse op i Danmark, og den fighterånd det har vakt.

Hun fortæller om, hvordan det er som helt ung at blive gift i et arrangeret ægteskab, og hvad det kræver at bryde ud af ægteskabet og begynde en tilværelse som enlig mor. Det er en historie om, hvordan Özlem Cekic gik ind i fagbevægelsen med et ønske om at hjælpe andre – et projekt som blev begyndelsen på hendes vej til Folketinget. Samtidig er det historien om et underklassedanmark, der er skjult for de fleste.

Özlem er vokset op i Enghave i 90’erne – en bydel der havde massive sociale problemer, og hun kom selv fra en ufaglært familie, som ikke havde kundskaberne til at læse lektier med hende. Få troede på, at Özlem Cekics generation blev til noget. Det gjorde mange af dem heller ikke. De kaldte hinanden for taber-børnene. Alligevel formåede Özlem Cekic at gennemføre folkeskolen, gymnasiet, sygeplejeuddannelsen og komme i Folketinget takket være de ildsjæle, hun mødte på sin vej.

I foredraget vil Özlem Cekic fortælle om både smerten og glæden ved at være mønsterbryder, samt om de forventninger begge kulturer stiller til én. Men hun vil også åbne op for en debat om, hvordan vi kan skabe flere mønsterbrydere.

Özlem Cekic kommer gerne ud og fortæller historier fra bogen eller debatterer nogle af de problemstillinger den tager op.

Når politisk uenighed gør det svært at tale sammen

Valg betyder at snakken om politik rykker ind til familiemiddage, arbejdspladser, forældremøder og på sociale medier. Fronterne har en tendens til at blive trukket hårdt op, og der er risiko for at vi helst vil overbevise den anden, frem for at lytte. Men hvordan kan man bidrage til konstruktive dialoger? Hvad sker der til for at udvise tolerance for uenigheden? Hvilke redskaber bruger man for at gå efter bolden og ikke manden?

Özlems 8 års erfaring som folketingsmedlem gør, at hun ved hvordan politisk uenighed kan føre til polarisering. Ikke alene på sociale medier men også blandt naboer, familiemedlemmer og på arbejdspladser.  I mange år levede hun med daglige hadebeskeder, men hun valgte at mødes med de mennesker som skrev de grimme beskeder – hvor det lykkedes hende at skabe et rum for en god dialog. Hun deler ud af sine konkrete råd til hvordan man, trods politiske uenighed, kan skabe brobygning.

Foredraget byder på morsomme anekdoter fra Özlems tid som politikker. Hør blandt andet hvordan stemningen er på Borgen, før, under og efter et valg. Men også hvordan kampen om magten besværliggør dialogen.

Samtale om lighed, frihed og tolerance mellem Özlem Cekic og Fleming Rose

Hvad tænker I, når du hører en stemme der provokerer dig? Én der siger noget, I finder oprørende, umoralsk, ekstremistisk, forkert eller bare dumt? Mange tænker; ”er der ikke nogen der lukke munden på den provokatør eller nar”. Sådan er vi mennesker. Vi bryder os ikke at skulle lytte eller se på ting, vi hader.

Det er definitionen på intolerance. Intolerance betyder mindre frihed. Omvendt betyder større tolerance over for det vi hader, større frihed. Frihed og tolerance er ikke noget, der opstår naturligt. Det er ikke noget, vi er født med, det er noget, vi skal lære.

I denne samtale vil Özlem Cekic og Flemming Rose med udgangspunkt i deres personlige historie dele betragtninger om, hvordan vi kan leve fredeligt sammen i et samfund, hvor vi bliver mere og mere forskellige; hvor vi mener forskellige ting, hvor vi tror på forskellige ting, hvor vi har forskellige rødder og forskellige forestillinger om, hvad der er rigtigt og forkert. Hvordan kan vi lære at leve med denne mangfoldighed og samtidig bevare fundamentale demokratiske værdier og rettigheder som lighed, frihed og tolerance?

Gennem denne samtale og efterfølgende debat med salen vil I få en erfaringsbaseret forståelse af de fundamentale udfordringer, som borgere i et demokrati står over: Hvordan vi sikrer et samfund med lighed og frihed, når vi bliver mere og mere forskellige?

Özlem Cekic og Flemming Rose er forskellige. De tilhører forskellige generationer. Hun er kvinde, han er mand. Hun er troende, han er ikke-troende. De står forskellige steder politisk. De har forskellige rødder. Men de er også venner og er i færd med at opbygge en massebevægelse, Center for Dialogkaffe. Formålet er at formidle erfaringer og viden om, hvordan vi hver især og som grupper kan lære at føre en dialog og kritisk samtale på tværs af politiske, sociale, kulturelle og religiøse skel.

Hvordan håndterer man samtaler, der gør ondt og provokerer, og som mange af os måske helst havde været foruden? Skal man debattere med ekstremister og fjender af demokratiet? Hvor går grænserne for ytringsfrihed? Hvor meget af vores frihed skal vi være parat til at opgive til gengæld for sikkerhed og tryghed? Hvad skal vi stille op med sociale medier og den polarisering der foregår? Hvad betyder privatlivets fred i en digital verden, hvor vi bliver overvåget af vores telefoner døgnet rundt?
Det er nogle af de spørgsmål Özlem Cekic og Flemming Rose vil tale om og diskutere.

Özlem Cekic er forkvinde for foreningen Brobyggerne og stifter af bevægelsen Dialogkaffe. Hun er fortaler for kritisk samtale og dialog med dem, vi er allermest uenige med. Ved hjælp af kritisk samtale kan vi ifølge Cekic bygge broer på tværs af vores forskelle og uenighed.

Flemming Rose har siden publiceringen af Muhammedtegninger i 2005 skullet forholde sig til, hvordan man i den virkelige verden forholder sig til spørgsmål om sikkerhed og frihed: Hvor meget af sin frihed skal man være parat til at ofre for at få sikkerhed, og kan man overhovedet opstille dilemmaet på den måde?

Da jeg blev ramt af stress

Özlem Cekic oplevede for nogle år siden, hvordan det er at gå ned med stress. Fysisk kom det til udtryk ved et pludselig mistet syn på det ene øje. Hun blev indlagt med mistanke om blodprop i sin ene lunge og cyster, der sprang i hendes æggestok. Det viste sig, at hun var blevet ramt af stress.

Der var flere årsager hertil. Et stort arbejdspres men også andre omstændigheder udløste stressdiagnosen, nemlig mobning fra kolleger. Özlem har i en udsendelse for Radio24syv for første gang udtalt sig om den mobning, hun oplevede fra kolleger i sit tidligere parti og sat ord på det meget tabuiserede problem, som voksenmobning er.

Først da kroppen sagde helt fra, forstod hun, at det var tid til at standse op, tage hånd om problemet og sige fra over for presset fra flere sider. Med udgangspunkt i sin personlige oplevelse lægger hun op til en debat om selvbilleder, arbejdspladsens tempo, mobning på arbejdspladsen, og hvad man selv kan gøre for at passe på sig selv – samt om det ansvar arbejdsmarkedet skal påtage sig for at bekæmpe og forebygge stress og håndtere de omstændigheder, den udløses af.

I foredraget kan Özlem lægge hovedvægten på stress eller mobning, afhængig af kundens ønske.

Det mangfoldige sundhedsvæsen – på godt og ondt

Hvordan er det at have kollegaer med anden etnisk baggrund? Hvilke hensyn skal man tage som kollega?

Og hvilke skal man ikke tage? Hvordan oplever de brune livet i hvide kitler? Hvordan kan mangfoldigheden bruges til gavn for patienter og pårørende? Og er det godt med et mangfoldigt sundhedsvæsen?

Foredraget tager udgangspunkt Özlem Cekics erfaringer som sygeplejerske, herunder som formand for et landsdækkende netværk af sundhedspersonale med anden etnisk baggrund, pårørende med minoritetsbaggrund i sundhedsvæsnet, og der vil være mulighed for at stille alle slags spørgsmål om kulturmødet i sundhedsvæsenet.

Mulige vinkler på dette foredrag:

1. Hvordan behandler vi minoritetspatienter?
2. Hvilke fordomme og forforståelser er det i mødet?
3. Tager vi os godt af den voksende etniske ældregruppe?
4. Hvordan håndteres kulturmødet
5. Hvordan man bruger en tolk?

Hvordan fremmer vi samarbejdet med tosprogede familier? En workshop for fagfolk, der arbejder med integration

Med udgangspunkt i sin egen mønsterbryderhistorie og de erfaringer Özlem Cekic gjorde sig i mødet med det danske system, giver Özlem i denne workshop gode råd til, hvordan der i arbejdet med tosprogede familier lettere kan bygges en tillidsfuld bro mellem de tosprogede familier og institutionen, skolen, sygehuset og andre offentlige instanser.

Özlem kommer både ind på den positive forskel, de fagpersoner, hun mødte på sin vej, gjorde, men også de udfordringer, der opstod undervejs i mødet grundet kulturelle og sproglige barrierer. Özlem stiller skarpt på nogle af de generaliseringer og kulturelle fordomme, som grupper af familier med anden etnisk oprindelse end dansk er omgivet af. Derudover hvordan gruppen omvendt også har ift. det danske samfund, og hvordan disse gensidige fordomme sammenholdt med forskellige socioøkonomiske faktorer giver næring til udfordringerne i det kulturelle møde mellem de tosprogede familier og de danske institutioner.

Alt sammen behandler Özlem med afsæt i egne erfaringer, hvor hun inddrager tiden, fra hun som barn i Tyrkiet blev passet af sin mormor, til hun kommer til Danmark og for første gang stifter bekendtskab med de danske institutioner. Bekendtskaber såsom hvordan det er at være barn i daginstitution og skole til hun selv bliver mor; første gang som udsat ensom og sårbar mor, hvis eneste kontakt var til sundhedsplejersken, næste gang som lykkelig gift og ressourcestærk kvinde med en sygeplejerskeuddannelse i bagagen og tredje gang som mor til et barn, der var syg. Özlem vender blikket indad, og fortæller, hvad der gik godt, og hvad hun selv gjorde rigtigt, men i høj grad også hvad der gik dårligt, og hvad hun selv kunne have gjort anderledes.  Derudover hvilke konkrete redskaber der er med til at bygge en tillidsfuld kontakt mellem fagpersonerne og familierne.

Özlem eksemplificerer via sin egen historie og udvikling, at de etniske familier ikke er en homogen gruppe, men de har som alle andre grupper i samfundet forskellige behov og hermed brug for forskellige former for kontakt til fagpersoner, hvilket afhænger af hvor de befinder sig i livet, og hvad deres forudsætninger er.

Workshoppen varer i 2-3 timer, inklusiv nødvendige pauser, startende med et oplæg fra Özlem med efterfølgende opdeling i mindre grupper (gerne tværfaglige), der diskuterer udvalgte emner, som Özlem skræddersyer til faggruppen fra oplægget. Afrunding af Özlem Cekic med peptalk til faggrupper om vigtigheden af deres indsatser med råd til, hvordan de kan håndtere målgruppen og via samtale og dialog nå de etniske familier. Inden workshoppen afholdes et formøde enten over Skype eller fysisk, så workshoppens elementer er målrettet jeres medarbejderes konkrete behov.

Tværfaglige indsatser, samtale og det personlige ansvar hele vejen rundt er omdrejningspunktet for hele workshoppen

Sæt dagsordenen – med sociale medier og agenda design

Lær hvordan jeres virksomhed eller organisation kan få større indflydelse. Ved at styrke jeres omdømme – og ved at påvirke de meninger og holdninger, der har betydning for jeres arbejdsplads succes. I workshoppen ”Sæt dagsordenen med sociale medier og agenda design” arbejder vi systematisk med at gøre dig til superbruger:

Vi lærer af virksomheder og organisationer, som har succes med at markere sig – og vi ser på, hvad det er, der virkelig skaber de stærke brands og dagsordener. Vi arbejder med grundlæggende fortællinger, centrale budskaber, og hvad der skaber de overskrifter, der kan flytte holdninger.

I får de nødvendige redskaber til konkrete historier og engagerende aktiviteter, der kan sætte fokus på jeres agenda og underbygge en troværdig og interessant position for jeres virksomhed.

Kursusledere er:

Özlem Cekic tilbyder rådgivnings-, og konsulentarbejde for at bygge bro mellem befolkningsgrupper med etnisk minoritetsbaggrund og virksomheder, organisationer, kommuner og regioner. Er initiativtager til dialogkaffe, og tidligere folketingsmedlem. Modtager af en række priser som Hal Koch, Grundtvig og Ebbe Kløvedalprisen mm. og samfundsdebattør samt forfatter til flere bøger, og bliver fulgt af ca. 100.000 på sociale medier.

Erik Harr er direktør i FADL – Foreningen af Danske Lægestuderende og har tidligere været bl.a. kommunikationsdirektør i Danmarks Apotekerforening og kommunikationschef i Dansk Sygeplejeråd. Han ejer agendadesign.dk, som rådgiver virksomheder og organisationer i at skabe de rigtige dagsordener, og er desuden censor i kommunikation ved Roskilde Universitet, en erfaren foredragsholder og forfatter til bl.a. ”Medielobbyisme – kunsten at sætte en dagsorden”.

Moderator til dit arrangement

Özlem Cekic ved, hvordan det er at have meget på hjerte, og derfor ved hun også, at det er vigtigt at få ordet. I rollen som ordstyrer sørger Özlem Cekic på humoristisk og skarp vis for, at alle bliver hørt, at de nødvendige spørgsmål bliver stillet, og ikke mindst at debatten kommer sikkert i havn.

Özlem Cekic er god til at bevare overblikket, inddrage tilhørerne og samtidig sørge for, at der er en god stemning til arrangementet.

Özlems kompetencer som ordstyrer er særlig velegnede i debatter indenfor velfærdsområdet (f.eks. sundhedsvæsenet, ligestillingsområdet, socialpolitiske emner) og integrationsrelaterede emner.