Lotte Mørk

Fiks lige mit liv, please

Det er en helt naturlig del af livet at gå ned med flaget af og til. Men det har vi glemt, siger hospitalspræst Lotte Mørk.

“Hvad, vi ikke dør af, gør os stærkere” er en af de floskler, der bliver brugt hyppigt. Vi kan godt lide tanken om, at svære perioder gør os stærkere. Lotte holder ikke hemmeligt, at hun finder denne tankegang absurd. Den holder nemlig sjældent i virkeligheden.

Lotte vil i dette foredrag sætte fokus på at livet kan være godt trods svære omstændigheder med sorg, død og angst, og at man skal erkende, at magtesløsheden er et menneskeligt vilkår. Den angår os alle, og hvis vi lærer at hengive os til den, kan den åbne for det fællesskab, vi har brug for, når vi konfronteres med magtesløsheden.

På en måde skal vi dø

Spørgsmålet er bare hvordan? For de fleste er det en angstprovokerende tanke, fordi døden er så fremmedartet og ukendt – vi snakker så sjældent om den. Men i dette foredrag bliver døden og dens vilkår talt helt ud af Lotte.

Døden bliver af mange betragtet som et tabu i vores tid, fordi vi er så vant til at have kontrol og handle os ud af det meste. Lige netop døden kan selv den stærkeste dog ikke undvige – men hvorfor skal det være så farligt at tale om den?

Særligt på hospitaler hvor succeskriteriet er helbredelse. Lotte stiller det undveget spørgsmål: Skal man partout behandle for enhver pris, hvis patienten er uhelbredeligt syg? Er de sundhedsprofessionelle for længe om at tage samtalen om, hvad der i sidste ende ville give bedst mening for den enkelte patient og de pårørende. I foredraget vil der blive reflekteret over disse temaer, samt hvad der sker for et menneske, når det bliver lagt ned – både i bogstavelig og overført forstand.

Hvilke tanker gør man sig, når døden er tæt på? Og hvordan passer disse tanker ind i sundhedssystemet, der har fokus på at løse problemer? Døden er ikke et problem, vi kan løse – eller behandle os ud af. Døden er et vilkår, vi alle lever under.

Foredraget tager afsæt i Lottes sjælesørgeriske praksis med eksempler fra den gæstebog, der ligger i Rigshospitalets Kirke.

Målgruppe: Foredraget er særlig relevant for det sundhedsfaglige, da Lotte stiller spørgsmålstegn ved nogle af de praksisser, der udføres i dette felt.

Tal om døden

Døden er den ultimative falliterklæring, som vi skal undgå for enhver pris. Og sorg er en sygdom, man skal kureres for. Sådan tænker samfundet om død og sorg, fordi det konfronterer os med magtesløsheden. De fleste mennesker er på vild flugt fra det eneste, de kan være helt sikre på sker. Men vi skal en anden vej: For både døden og sorgen er ikke blot uundgåelige, de er også uundværlige for os mennesker, fordi de former os og intensiverer vores liv. At være magtesløs kan skabe en mulighed for fordybelse. Der sker noget når vi står stille et øjeblik – også når vi møder steder i livet, hvor vi bliver konfronteret med sorg og død.

Derfor skal vi ikke flygte fra døden og kurere sorgen – i stedet skal vi hengive os til den transformerende kraft, begge kommer til at udsætte os for, hvad enten vi vil det eller ej. For vi kan godt tåle at møde afmagten, finde en måde at være i den, en mening i den. Vi skal leve med et frugtbart liv med de døde, der alligevel ikke har tænkt sig at gå væk. Der er enormt meget liv i døden.

Det er nogle af de provokerende budskaber fra de to foredragsholdere, der lever intenst med døden, sorgen OG livet hver dag – på hver deres måde.

Håb i stort og småt

Lotte Mørk har det enkelte menneskes død tæt inde på livet hver dag i sit arbejde som hospitalspræst. Mickey Gjerris forsker i de eksistentielle aspekter af den naturødelæggelse, som omgiver os i form af klimaforandringer og arter, der uddør. Til fælles har de mødet med menneskets behov for håb og mening, når døden og håbløsheden truer.

I en åben og personlig samtale med hinanden baseret på deres faglige viden og levede liv bidrager de med hvert deres unikke blik på de livsvilkår som vi lever under som individer og som biologiske skabninger på en planet i krise. For selvom der er langt fra børnekræftafdelingen på Rigshospitalet til udryddelsestruede orangutanger på Borneo, så kan vi lære noget om at leve i dødens skygge med livets skrøbelighed begge steder. For livets grundvilkår går igen og viser sig som ikke alene udfordringer, men også muligheder for at lade glimt af glæde og meningsfuldhed lyse op i mørket.

Så er der håb for verden, for livet og døden? Svaret er ja, men måske ikke det håb, som du går og tror. For nogle gange handler det mere om at leve med smerte og sorg, end om at prøve at løse problemer, der ikke findes en løsning på.