Tlf. 35 11 21 31

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter
generic-cover2

Få indblik i folkestyrets maskinrum og et liv i dansk og europæisk politik

Eva Kjer Hansen

Eva Kjer Hansen

Debattør, moderator og forfatter.

Forespørg nemt på pris og dato
Uforpligtende forespørgsel på Eva Kjer Hansen

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
About icon

Om Eva Kjer Hansen

Lecture icon

Foredrag

Forespørg nemt på pris og dato

Eva Kjer Hansen har været medlem af Folketinget for Venstre fra 1990 til 2022. Hun er tidligere fødevareminister, social- og ligestillingsminister og har også været minister for nordisk samarbejde. Hun har også været medlem af Europa-Parlamentet og kender EU-systemet ud og ind. Hun var i en årrække formand for Folketingets Europaudvalg.

Et foredrag med Eva Kjer Hansen giver jer:

  • Et helt unikt indblik i, hvad der sker i de politiske kulisser i Danmark og EU
  • En række konkrete bud på, hvad der kan gøres for at styrke det danske folkestyre
  • En større forståelse for politik på alle niveauer, krydret med spændende anekdoter

Få en politikers forståelse af politik på alle niveauer

Eva har skrevet bogen “Det forsømte Folketing” sammen med sin tætte medarbejder, Morten Flindt. Debatbogen går helt tæt på folkestyrets dårligdomme. Folketinget, den lovgivende magt, er ganske enkelt kommet under pres. Der har i mange år ikke været investeret i at modernisere en af landets vigtigste institutioner.

De viser med fakta og eksempler, hvordan Folketinget bl.a. halter bagefter den udøvende magt, ministerierne. Det pres på folkestyret smitter også af på befolkningens syn på politikerne, som til stadighed rammer bunden i alle troværdighedsmålinger. Forlaget skrev, at bogen er et must-read for politisk interesserede, men den saglige og bredt formidlede gennemgang af folkestyrets arbejde, er samtidig så gedigen folkeoplysning, at alle borgere med stemmeret burde læse bogen. Eva er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet. Hun har også en tillægsuddannelse fra Journalisthøjskolen.

Book Eva Kjer Hansen til jeres næste event, og få ekspertindsigt i politikkens brede vifte.

Se foredrag med Eva Kjer Hansen
Eva Kjer Hansen foredrag

Det forsømte Folketing

Har vælgerne de politikere, de fortjener? Eller kunne vi styrke politikernes muligheder for at leve op til vælgernes forventninger? Og samtidig skabe et bedre grundlag for de politiske beslutninger.

Den lovgivende magt er kommet under pres. I mange år har vi forsømt at investere i- og modernisere vores Folketing. De folkevalgte har ikke længere overblik over, hvilke regler de vedtager, og de gør for lidt ud af EU-lovgivningen. Samtidig rammer politikerne bunden i alle troværdighedsmålinger.

Eva leverer en veloplagt opsang til vælgerne og til et Folketing, der lefler for mediedagsordenen og ikke har den indflydelse, som et folkevalgt parlament burde have. Der gives et bredt indblik i folkestyrets maskinrum, mens der samtidig leveres en række konkrete bud på, hvad der kan gøres for at styrke det danske folkestyre.

Eva Kjer Hansen foredrag

Europa hva´ så?

Danmark har været medlem af EU i 50 år. Hvad har det betydet, og hvad ønsker vi os af de næste 50 år?

Meget er forandret de senere år. Krigen i Ukraine har skabt en helt ny situation. EU var uforberedt på Corona-epidemien. Brexit betød, at et medlemsland for førte gang forlod samarbejdet. Samtidig fylder klimalov, digitalisering, handelsaftaler, migration…

Hvilke beslutninger er på vej i EU, og hvordan får Danmark mest indflydelse på beslutningerne? Er der en udvidelse af EU på vej med Ukraine og andre lande? Hvad kan EU gøre, når medlemslande ser stort på ytringsfriheden, retssikkerheden og beskyttelse af menneskerettigheder? De grundlæggende værdier er under pres i en række EU-lande.

Eva har i mere end 30 år været stærkt engageret i Europapolitik. Som minister, som folketingsmedlem og som medlem af Europa-Parlamentet har hun arbejdet med EU-sager i mange sammenhænge. Hendes mange år i Folketingets Europaudvalget, herunder som formand, gør at hun nok hører til de danske politikere, der ved allermest om EU.

Eva Kjer Hansen foredrag

At du gider….

Hvad motiverer til et langt liv i politik? Hvordan orker man blive ved med at tage debatten?

Efter 32 år som folkevalgt dansk politiker, har Eva masser af anekdoter og fortællinger fra det politiske liv i Danmark. Hun startede med et medlemskort i Venstres Ungdom og så var der gang i hendes politiske karriere. Der er opture og nedture, der er sejre og nederlag, der er ideer, der er gennemført og ideer, der stadig kæmpes for.

Eva giver et personligt foredrag om begivenheder og oplevelser, der har haft betydning for hendes politiske virke. Fra opvæksten på landet i Sønderjylland til kampen mod regler og bureaukrati på alle niveauer. Hun fortæller om samspillet mellem politikere og embedsværk – og politikere imellem.

Referencer

Uforpligtende forespørgsel på Eva Kjer Hansen

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Eller ring til os på

Tlf: 35 11 21 31

Foredragsemner med Eva Kjer Hansen