Henter Indhold ...

Lotus Turell

Konsulent, mentor og forfatter

Lotus Turell er en blændende foredragsholder, som er kendetegnet ved sin evne til at tale til det publikum hun står overfor. Hun leverer et hudløst ærligt foredrag med udgangspunkt i sin personlige historie om en opvækst præget af blandt andet alkohol og omsorgssvigt, hvor hun kan skrue både op og ned for fagligheden afhængig af tilhørerne.   

UFORPLIGTENDE FORESPØRGSEL

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.
Det er naturligvis helt uforpligtende

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Book nu på tlf: 35 11 21 31

Lotus Turell startede sin karriere som skribent og indholdsudvikler på en række populærmagasiner, og senere som reporter på Danmarks Radio. Sideløbende var hun ansat som juniorforsker på Institut For Fremtidsforskning og Learning Lab på Danmarks Pædagogiske Universitet. 

Gennem de sidste 10 år har Lotus Turell afholdt en række foredrag, oplæg, seminarer og workshops om især børn, unge og familie, herunder alkoholmisbrug i familien. Lotus Turell er derudover forfatter, konsulent og yder støtte til unge, voksne og familier med trivselsudfordringer gennem sin egen praksis. I september 2016 sendte DR en dokumentar i to dele “Lotus og den fulde sandhed”, der omhandlede Lotus’ liv som datter af den kendte og elskede forfatter Dan Turell. Lotus havde på mange måder en god barndom i et feteret og respekteret hjem, men bag hjemmets fire vægge fik hendes fars alkoholmisbrug lov til at skade hende, fordi ingen greb ind. I dokumentaren opsøger Lotus vidner fra fortiden for at få vished om, hvad omverdenen egentlig så? En erfaring hun tager med sig videre i de rørende og inspirerende foredrag.

Lotus Turell er uddannet fra Medievidenskab og pædagogik fra Københavns Universitet, og har derudover 3 coach-certificeringer og en mentoruddannelse.

    Lotus Turell foredrag

    Digterens datter – personligt foredrag med Lotus Turell

    • Lotus er opvokset i et priviligeret hjem med værdier, dannelse, frisind og kærlighed. Men også med alkoholmisbrug og omsorgssvigt, der sjældent blev set og aldrig grebet ind overfor.
    • Hvilke konsekvenser har det haft for hendes barndom? Hvilke strategier har hun brugt som barn, for at overleve? Og hvad kunne omgivelserne have gjort, for at hjælpe?
    • Dette er historien om alkoholisme, svigt, ensomhed og berøringsangst. Men også en om en anderledes families helt særlige kærlighedssprog og dagligdag. Og om de kompetencer der vokser ud af at opleve svære livsomstændigheder.
    • Digterens Datter, fortæller også Lotus’ mønsterbrudhistorie. Og om hvad der har virket for hende, i forhold til at skabe balance og trivsel i voksenlivet.

    Lotus Turell foredrag

    Om at være barn i en familie med alkoholmisbrug

    • Lotus Turell er vokset op i en familie med kærlighed, dannelse, frisind og værdier. Men også med massivt alkoholmisbrug og omsorgssvigt, som der ikke blev grebet ind overfor. Først da hun var 23 år, rakte hun selv ud efter hjælp. I dette gribende foredrag inddrager Lotus Turell andre cases end hendes egen, og faktaprogrammerne ”Lotus og den fulde sandhed”.
    • Foredraget fortæller om, hvordan børnelivet er i et hjem med et skjult alkoholmisbrug, hvad de pæne børns særlige vilkår består i, hvilke strategier Lotus som barn brugte for ikke at blive set, hvad det har af konsekvenser for familielivet og alle familiens medlemmer at leve med et alkoholmisbrug, hvorfor det er svært at få hjælpen frem til pæne børn og familier, hvordan vi spotter udsatte børn fra pæne hjem? Og hvori den gode hjælp til børnene og deres forældre består? Samt ikke mindst hvilke barrierer, der står i vejen for, at hjælpen kan nå frem? 
    • Ifølge Center For Ungdomsforskning, ser vi som samfund på en ny stor gruppe af socialt udsatte unge –middelklassens. CEFU kalder i en ny undersøgelse udviklingen for ”skræmmende”. Hvorfor er middelklassens unge i fare? Og hvordan kommer vi dem til undsætning?
    • I foredraget fortæller Lotus også om, hvad der var hendes vendepunkt, og hvordan hun har skabt balance og trivsel i livet som voksen. Der er desuden afsat god tid til spørgsmål og dialog. Varighed : 2 timer.

    Lotus Turell foredrag

    Bag facaden: Om at være sårbar ung

    • Lotus fortæller i dette foredrag sin egen historie og medbringer en række cases om at være sårbar ung; om en hverdag præget af stress, ensomhed og angst, og om hvordan det kan være at Lotus, som mange andre, først bad om hjælp da hun var ved at bryde sammen.
    • Lotus redegør for og diskuterer nogle af årsagerne til den stigende ensomhed, stress og angst blandt unge og gennemgår en række temaer og svære følelser der generelt går igen hos sårbare unge samt giver et bud på, hvordan pårørende kan gøre en positiv, målrettet forskel. Hun inddrager eksemplariske cases i foredragets løb.
    • Foredraget kommer blandt andet ind på hvilke temaer og vilkår der kendetegner et sårbart ungeliv, om der er forskel på hvordan vi møder og støtter henholdsvis piger og drenge, hvad de unge selv oplever er den bedste hjælp, hvordan vi kan skabe indløbet til et bæredygtigt voksenliv for sårbare unge, hvor og hvordan vi spotter de sårbare unge samt enkelte øvelser og refleksioner over egen praksis.
    • Der er afsat god tid til spørgsmål og dialog. Foredraget kan varieres alt afhængig af om det er til fagligt brug eller som et oplæg for unge mellem 15 – 25 år. Varighed : 2 timer.

    Lotus Turell foredrag

    Supermønsterbrydernes ABC  

    • Hør Lotus Turell, en af forfatterne til bogen ”Underdanmarks Jægersoldater –  om at hjælpe brændte børn til at bryde mønsteret”, fortælle om hvad der skal til for at bryde den negative sociale arv.
    • Foredraget kommer ind på, hvad der præger overleverbørns psyke og adfærd, hvem der klarer sig gennem en brændt barndom og hvem der ikke gør, om vi er dygtige nok til at hjælpe vor generations små mønsterbrydere, til ikke blot at overleve, men realisere et balanceret liv, hvordan vi får vendt den nedadgående kurve for vellykkede mønsterbrud og trivsel blandt udsatte unge i dagens Danmark, og vi hører om Lotus’ egen mønsterbryderhistorie, og hvad der har virket for hende. Velkommen til et foredrag om overlevelsesstrategier og bæredygtigt liv. Varighed : 2 timer.
Foredragsholdere der minder om Lotus Turell

Foredragsemner med Lotus Turell