Frans Ørsted Andersen

Flow, fordybelse og engagement

Flow-forskningen har udviklet sig meget de senere år – vi har fx fået ny spændende og meget brugbar viden om flow-tilstandens positive og helsefremmende fysiologi (vi kan nu måle flow-tilstanden i kroppen) og om team-flow. Vi kan anvende denne viden til at inddæmme stressbølgen og øge trivsel, mental sundhed, personlig udvikling og kreativitet/ innovation.

Men der er også begrænsninger og ulemper ved flow-tilstanden. Dem skal man være opmærksom på, så hvordan kan vi på den gode måde få mere flow i hverdagen? Og hvad er flow egentlig for en størrelse? Hvordan hænger de tre størrelser, flow, fordybelse og engagement egentlig sammen? Foredraget vil levere svarene.

Frans Ørsted Andersen er den førende flow-forsker i Danmark, og han har udgivet “Flow i hverdagen. Navigation mellem kaos, stress og kedsomhed”. Frans er aktiv i EFRN, European Flow Research Network, hvor der foregår EU-forskning.

Den mentale krise: årsager og løsninger, herunder opbygningen af 'mental robusthed'

Frans Ørsted Andersen arbejder med og forsker i, hvorledes vi kan blive mere mentalt robuste. En lang række undersøgelser peger på, at flere og flere børn, unge og voksne oplever mistrivsel, stress, angst og andre negative psykiske tilstande. En stor del af sygefraværet fra skoler og arbejdspladser har psykiske årsager. Statistikkerne på området bliver bare værre hele tiden.

Men med udgangspunkt i bogen “Robusthed i praksis. Individuelt og kollektivt” vil Frans redegøre for forskningen og pege på både årsager og en række konkrete løsninger og indsatser, som man kan sætte i værk, individuelt og kollektivt.

Udsatte unge og de nye problemer med kønsidentiteten

Overalt i samfundet, især dog blandt børn og unge, ser vi nye problemer med kønsidentiteten. Flere og flere børn og unge finder sig ikke godt tilpas i det køn og den krop, de har. Resultatet er fx angst, depression, selvskade og skolevægring. Forældre, pædagoger og lærere oplever fortvivlelse og magtesløshed. Men hvor kommer det fra og hvad skal vi stille op?

De stakkels drenge: drenge og mænd som nye tabere i skole og uddannelse.

Vi er nået dertil, at pigerne stort set har overhalet drengene rent karaktermæssigt i alle fag på alle uddannelsesniveauer. Under overfladen ser vi i den forbindelse en ny overraskende kønsspecifik polarisering mellem en meget stor del af drengene, der så at sige ’står af’ og ’ikke længere orker skole og uddannelse’ og tilsvarende stor gruppe af piger, der ’stresser’ og prøver at leve op til alle kravene. Der findes ikke længere noget fag eller nogen uddannelse, hvor drengene generelt er bedst. Vi taber mange drenge på den konto. Et stigende antal dropper helt ud og ender på en overførselsindkomst. Men forskellige skoleforsøg og nye pædagogiske tiltag viser, at man faktisk godt få drengene tilbage på uddannelsessporet. Men hvad er årsagerne til problemerne og hvordan løser vi konkret problemerne? Foredraget vil levere nogle svar.

Den finske skole – det finske uddannelsessystem: verdens bedste?

Frans er specialist i den finske skole, der fortsat på mange måder kan kaldes ”verdens bedste”. Det har han skrevet en bog om med netop titlen “Verdens bedste folkeskole”. Han har også publiceret kapitlet “Klasseledelse på finsk” i bogen “Klasseledelsens dilemmaer” samt artiklen “Den finske model” i tidsskriftet ”Paideia”. En forskningsrapport, forfattet af Frans sammen med to kolleger, sammenligner finsk og dansk læreruddannelse og er frit tilgængelig på nettet. Den finske skole er bl.a. kendetegnet ved en god evne til at få alle med (”mønsterbrud”) og sikre alle elever gode læsefærdigheder. Men hvad kendetegner hverdagen i finsk skole? Og hvad er nøglen til den finske uddannelsessystem? Frans vil levere svarene til foredraget.

Chris Madsen: en farverig og overset dansk-amerikansk mønsterbryder og Westernhelt, 1851- 1944

Med udgangspunkt i bogen “Et liv på kanten. En biografisk fortælling om Chris Madsens utrolige liv” og det nye tværfaglige projekt om Chris Madsen på Aarhus Universitet vil Frans Ørsted Andersen berette om forskningen om Chris Madsen og om hans eventyrlige liv. Chris Madsen blev født i meget fattige kår i det danske bondeland i 1851. Han levede et langt og utroligt dramatisk liv. Han voksede op i skyggen af 1864-krigen, som hans brødre deltog i. Det gik Chris Madsen godt i skolen, men han var uheldig i København, hvor han som ung sank helt til bunds i sygdom, arbejdsløshed og kummer. Måske var han i årene 1870-71 et smut i Frankrig, hvor han meldte sig til fremmedlegionen og kæmpede med i den fransk-tyske krig det år?

Men i 1873-74 gik det tilsyneladende galt for Chris tilbage i Danmark. Måske fik han en dom for svindel. Året efter udvandrede han til USA, hvor han kom med i indianerkrigene, klarede utrolige strabadser og endte som US Marshal. I den funktion var han bl.a. med til at indfange Dalton- og Doolin banderne. Chris Madsen blev gift og fik børn i en høj alder – men hans unge hustru døde af influenza (en tidlig version af covid?), og han faldt derefter ned i et nyt sort hul af depression og sygdom. Han kom dog op på hesten igen og gik ind i den nye blomstrende filmbranche, hvor han var aktiv til kort før sin død i 1944. Chris Madsens liv afspejler en lang række aktuelle temaer om uddannelse, velfærd, kriminalitet, radikalisering, mønsterbrud, pandemier, internationale konflikter, livslang læring, sociale kompetencer, robusthed, vedholdenhed og nysgerrighed. Vi kan lære meget af Chris Madsen her 75 år efter hans død.

Talentudvikling – med udgangspunkt i FCM fodbold og HIH håndbolds nye sports- grundskole (0-9.kl.) ’Guldminen’

Siden sommeren 2021 har Frans arbejdet med følgeforskning til talentskolen, ’Guldminen’, en ny grundskole (0.-9.kl.) knyttet til FCM fodbold og HIH håndbold i Ikast-Herning området. Et særligt fokus her er forsøgene på at sikre bredde, alsidig dannelse og trivsel i miljøer, der i øvrigt satser benhårdt på talentudvikling indenfor meget specifikke felter (fodbold og håndbold). Men kan man virkelig skabe skolemiljøer, der kan rumme både ’den lille fumle-tumler’, der godt nok elsker bold men aldrig kommer til at dyrke idræt på topplan, og stjernen, der ender med en forgyldt professionel karriere i fx FCM? Giver det mening at de to yderpunkter går på samme skole, i samme klasse i 9 år? Hvordan – i det hele taget – udvikles talent, uden at give køb på bredde. alsidighed og trivsel – i vores komplekse tid? Er der tale om at ’Guldminen’ er ved at udvikle en helt ny skolemodel? Kan den model måske også være noget andre skoler kan lære af? Kan det være en måde at opbygge robusthed på? – ikke bare fysisk men også mentalt?

Det er sådanne spørgsmål, følgeforskningen de kommende år skal prøve at svare på. Frans har også personlige erfaringer på feltet, da han er far til den kendte danske sanger, Karen Marie Ørsted, kendt under kunstnernavnet MØ.

Den danske militære FN-mission på Cypern, 1964-1992: en overset succes. Kan konceptet måske bruges i Ukraine?

Siden sommeren 2022 har Frans også arbejdet med et nyt forskningsprojekt, der sætter fokus på den danske militære FN-mission på Cypern, 1964-1992. Det er den største af sin art. Omkring 23.000 danske soldater og politifolk deltog. Samtidig er det en overset succes, der bl.a. medvirkede til at Cypern i 2004 kunne indtræde som fuldgyldigt medlem af EU. Det skete selv om den grundlæggende konflikt ikke var løst, og selv om Tyrkiet fortsat har besat den nordlige tredjedel af landet. Måske kunne løsningsmodellen fra Cypern engang bruges i Ukraine konflikten/ krigen? Projektet er baseret på de danske Cypern-veteraners erindringer og fortællinger.