5 ud af 5
Jeg vidste ikke, at det kaldes ‘flow’. Men jeg har ofte oplevet det. Rigtig godt at foredraget kunne sætte ord på det!”
Studerende
Aarhus Universitet
Læs alle reviews
Et foredrag med Frans Ørsted Andersen giver jer:
- Viden om flow, fordybelse og engagement
- Årsager og løsninger til den mentale krise, herunder opbygningen af 'mental robusthed'
- Viden om personlig udvikling, psykologi og meget mere
Send en uforpligtende forspørgsel på Frans Ørsted Andersen
Uddannelse, pædagogik, psykologi og personlig udvikling
Frans Ørsted Andersen er ph.d., autoriseret psykolog og lektor/ forsker på Aarhus Universitet. Han er en kendt og entusiastisk foredragsholder, der i en årrække har leveret efterspurgte foredrag om emner inden for især uddannelse, pædagogik, psykologi, kreativitet og personlig udvikling.
Frans Ørsted Andersen har i de sidste 20 år arbejdet tæt sammen med en række kollegaer på Aarhus Universitet indenfor det pædagogisk-psykologisk-didaktiske område. Det handler både om forskning og om udvikling af uddannelser. Og sammen med kollegaer som Simon Nørby, Hans Henrik Knoop, Kristine Kousholt, Ib Ravn og Anne Maj Nielsen har Frans været med til at udvikle både master- og kandidatuddannelser på Århus Universitet. Frans har til det område bl.a. publiceret bøgerne, “Den positive psykologis metoder”, “Motiverende undervisning”, ”Flow i hverdagen” og “Intensiv læring”.
Frans har også gennem årene lavet forskning og udviklingsarbejde for private firmaer som Kompan og offentlige institutioner som Kommunernes Landsforening. Han har udført forskningsopgaver for Lego med fokus på børns udvikling, leg og læring, bl.a. i Japan. Et andet eksempel er ”Fremtidens Undervisningsfacilitet”, der sætter fokus på at udvikle interessen for det såkaldte ”STEM-område” (naturfaglige, håndværksmæssige og teknisk-matematiske fag) i uddannelsessektoren (STEM = Science, Technology, Engineering and Math). Siden 2016 har Frans i forlængelse heraf forsket i både det danske Fulton-projekt og de amerikanske P-tech-skoler, der har opnået bemærkelsesværdige resultater for unge fra ghettoområder, bl.a. på baggrund af inspiration fra Danmark. Det er beskrevet i bogen “Pædagogik på kanten” samt artikler i internationale tidsskrifter. Både ’Fulton’- og P-tech’ projekterne viser at udsatte unge godt kan sluses ind i både uddannelses- og arbejdslivet. Det omtales i øvrigt også i et særnummer af ’Kognition og Pædagogik’ nr 116, 2020 om erhvervsuddannelse. Disse projekter bliver i forskelligt omfang omtalt i flere af foredragene.
En særlig vinkel på børn, unge og voksnes læring, trivsel og udvikling er relationen til andre mennesker. Det element indgår i flere af de teorier, Frans anvender i forskningen: SDT (’selvbestemmelsesteorien’) og PERMA (Seligmans trviselsteori) fx men også i den klassiske tilknytningsteori af Bowlby. Sammen med psykiater, Pernille Darling Rasmussen arbejder Frans med at justere og modernisere tilknytningsteorien til det aktuelle landskab af stress og ’accelaration’ (Rosas begreb), hvor alle personlige, uddannelsesmæssige og professionelle relationer er under pres, og hvor det hele mere og mere ligner en ’banegårdskultur’, hvor alle enten er på vej væk eller lige er ankommet og ’relationsbrud’ er normen fremfor undtagelsen. Hvad kan vi gøre for at modgå det? ’Relationsbrud’ er i fokus i ’Kognition og pædagogik’, temanummer 132, sommer 2024.
Siden 2020 har Frans været med i det europæiske projekt, ’WATSup’, ’What About Teacher Shortage’, der forsker i den stigende lærermangel i en række lande, herunder Danmark, og også udbreder projektet til at se på den generelle mangel på mellem- og kort uddannede indenfor de professions- og erhvervsrettede uddannelser (udover lærere fx også pædagoger, sygeplejersker, håndværkere, teknikere, osv.). Hvad kan vi gøre for at tiltrække og fastholde flere unge og voksne til alle disse for samfundet så vigtige professioner? Frans leverer nogle tankevækkende svar på spørgsmålet baseret på WATSup forskningen.
Siden sommeren 2022 har Frans også arbejdet med et nyt forskningsprojekt, der sætter fokus på de danske militære missioner i udlandet, set gennem veteranernes blik. I den forbindelse udkom bogen, ’Missionen på den delte ø. Danske veteraners erindringer fra Cypern 1964-1992’ i efteråret 2024. Den handler om den danske Cypern indsats, der er den største af sin art. Omkring 23.000 danske soldater og politifolk deltog. Samtidig er denne mission en overset succes, der bl.a. medvirkede til at Cypern i 2004 kunne indtræde som fuldgyldigt medlem af EU. Tankevækkende er også den danske Gaza-mission (1956-1967), hvor den dansk-norske styrke fik lagt låg på konflikten og skabt fred mellem palæstinensere og israelere. Hverdagen kom til at fungere i det ellers så krigshærgede område. Næsten ikke til at tro, når vi ser på nutidens tragedie i Gaza.
Og de danske soldater stortrivedes både på Cypern og i Gaza – såvel som under flere andre tilsvarende missioner, helt modsat det fokus, der er i den i øvrigt tankevækkende DR TV-dokumentar ’Velkommen til frontlinjen’. Hvordan kan det mon være at så mange soldater faktisk trives på farlige, internationale missioner? Faktisk er der generelt færre danske soldater, der under eller efter udsendelse på internationale missioner, får mentale problemer end den øvrige erhvervsaktive danske befolkning. Men hvorfor? Og hvordan kan man egentlig forstå soldater og veteraners trivsel? Og PTSD?
Ovenstående erfaringer og det kollegiale samarbejde om forskning og uddannelse danner basis for de specifikke felter (og tilhørende foredrag) som Frans helt konkret arbejder med nu.
Book Frans Ørsted Andersen og bliv klogere på personlig udvikling, psykologi og opbygning af den mentale robusthed.
Frans har også gennem årene lavet forskning og udviklingsarbejde for private firmaer som Kompan og offentlige institutioner som Kommunernes Landsforening. Han har udført forskningsopgaver for Lego med fokus på børns udvikling, leg og læring, bl.a. i Japan. Et andet eksempel er ”Fremtidens Undervisningsfacilitet”, der sætter fokus på at udvikle interessen for det såkaldte ”STEM-område” (naturfaglige, håndværksmæssige og teknisk-matematiske fag) i uddannelsessektoren (STEM = Science, Technology, Engineering and Math). Siden 2016 har Frans i forlængelse heraf forsket i både det danske Fulton-projekt og de amerikanske P-tech-skoler, der har opnået bemærkelsesværdige resultater for unge fra ghettoområder, bl.a. på baggrund af inspiration fra Danmark. Det er beskrevet i bogen “Pædagogik på kanten” samt artikler i internationale tidsskrifter. Både ’Fulton’- og P-tech’ projekterne viser at udsatte unge godt kan sluses ind i både uddannelses- og arbejdslivet. Det omtales i øvrigt også i et særnummer af ’Kognition og Pædagogik’ nr 116, 2020 om erhvervsuddannelse. Disse projekter bliver i forskelligt omfang omtalt i flere af foredragene.
En særlig vinkel på børn, unge og voksnes læring, trivsel og udvikling er relationen til andre mennesker. Det element indgår i flere af de teorier, Frans anvender i forskningen: SDT (’selvbestemmelsesteorien’) og PERMA (Seligmans trviselsteori) fx men også i den klassiske tilknytningsteori af Bowlby. Sammen med psykiater, Pernille Darling Rasmussen arbejder Frans med at justere og modernisere tilknytningsteorien til det aktuelle landskab af stress og ’accelaration’ (Rosas begreb), hvor alle personlige, uddannelsesmæssige og professionelle relationer er under pres, og hvor det hele mere og mere ligner en ’banegårdskultur’, hvor alle enten er på vej væk eller lige er ankommet og ’relationsbrud’ er normen fremfor undtagelsen. Hvad kan vi gøre for at modgå det? ’Relationsbrud’ er i fokus i ’Kognition og pædagogik’, temanummer 132, sommer 2024.
Siden 2020 har Frans været med i det europæiske projekt, ’WATSup’, ’What About Teacher Shortage’, der forsker i den stigende lærermangel i en række lande, herunder Danmark, og også udbreder projektet til at se på den generelle mangel på mellem- og kort uddannede indenfor de professions- og erhvervsrettede uddannelser (udover lærere fx også pædagoger, sygeplejersker, håndværkere, teknikere, osv.). Hvad kan vi gøre for at tiltrække og fastholde flere unge og voksne til alle disse for samfundet så vigtige professioner? Frans leverer nogle tankevækkende svar på spørgsmålet baseret på WATSup forskningen.
Siden sommeren 2022 har Frans også arbejdet med et nyt forskningsprojekt, der sætter fokus på de danske militære missioner i udlandet, set gennem veteranernes blik. I den forbindelse udkom bogen, ’Missionen på den delte ø. Danske veteraners erindringer fra Cypern 1964-1992’ i efteråret 2024. Den handler om den danske Cypern indsats, der er den største af sin art. Omkring 23.000 danske soldater og politifolk deltog. Samtidig er denne mission en overset succes, der bl.a. medvirkede til at Cypern i 2004 kunne indtræde som fuldgyldigt medlem af EU. Tankevækkende er også den danske Gaza-mission (1956-1967), hvor den dansk-norske styrke fik lagt låg på konflikten og skabt fred mellem palæstinensere og israelere. Hverdagen kom til at fungere i det ellers så krigshærgede område. Næsten ikke til at tro, når vi ser på nutidens tragedie i Gaza.
Og de danske soldater stortrivedes både på Cypern og i Gaza – såvel som under flere andre tilsvarende missioner, helt modsat det fokus, der er i den i øvrigt tankevækkende DR TV-dokumentar ’Velkommen til frontlinjen’. Hvordan kan det mon være at så mange soldater faktisk trives på farlige, internationale missioner? Faktisk er der generelt færre danske soldater, der under eller efter udsendelse på internationale missioner, får mentale problemer end den øvrige erhvervsaktive danske befolkning. Men hvorfor? Og hvordan kan man egentlig forstå soldater og veteraners trivsel? Og PTSD?
Ovenstående erfaringer og det kollegiale samarbejde om forskning og uddannelse danner basis for de specifikke felter (og tilhørende foredrag) som Frans helt konkret arbejder med nu.
Book Frans Ørsted Andersen og bliv klogere på personlig udvikling, psykologi og opbygning af den mentale robusthed.
Kundeanmeldelser
5 ud af 5
Jeg vidste ikke, at det kaldes ‘flow’. Men jeg har ofte oplevet det. Rigtig godt at foredraget kunne sætte ord på det!”
Studerende Aarhus Universitet
Bedømt 5.00/5 baseret på 1 kundeanmeldelser
Foredrag
Frans Ørsted Andersen foredrag:
Flow, fordybelse og engagement
Flow-forskningen har udviklet sig meget de senere år – vi har fx fået ny spændende og meget brugbar viden om flow-tilstandens positive og helsefremmende fysiologi (vi kan nu måle flow-tilstanden i kroppen) og om team-flow. Vi kan anvende denne viden til at inddæmme stressbølgen og øge trivsel, mental sundhed, personlig udvikling og kreativitet/ innovation.
Men der er også begrænsninger og ulemper ved flow-tilstanden. Dem skal man være opmærksom på, så hvordan kan vi på den gode måde få mere flow i hverdagen? Og hvad er flow egentlig for en størrelse? Hvordan hænger de tre størrelser, flow, fordybelse og engagement egentlig sammen? Foredraget vil levere svarene.
Frans Ørsted Andersen er den førende flow-forsker i Danmark, og han har udgivet "Flow i hverdagen. Navigation mellem kaos, stress og kedsomhed". Frans er aktiv i EFRN, European Flow Research Network, hvor der foregår EU-forskning.
Men der er også begrænsninger og ulemper ved flow-tilstanden. Dem skal man være opmærksom på, så hvordan kan vi på den gode måde få mere flow i hverdagen? Og hvad er flow egentlig for en størrelse? Hvordan hænger de tre størrelser, flow, fordybelse og engagement egentlig sammen? Foredraget vil levere svarene.
Frans Ørsted Andersen er den førende flow-forsker i Danmark, og han har udgivet "Flow i hverdagen. Navigation mellem kaos, stress og kedsomhed". Frans er aktiv i EFRN, European Flow Research Network, hvor der foregår EU-forskning.
Frans Ørsted Andersen foredrag:
Den mentale krise: årsager og løsninger, herunder opbygningen af 'mental robusthed'
Frans Ørsted Andersen arbejder med og forsker i, hvorledes vi kan blive mere mentalt robuste. En lang række undersøgelser peger på, at flere og flere børn, unge og voksne oplever mistrivsel, stress, angst og andre negative psykiske tilstande. En stor del af sygefraværet fra skoler og arbejdspladser har psykiske årsager. Statistikkerne på området bliver bare værre hele tiden.
Men med udgangspunkt i bogen “Robusthed i praksis. Individuelt og kollektivt” vil Frans redegøre for forskningen og pege på både årsager og en række konkrete løsninger og indsatser, som man kan sætte i værk, individuelt og kollektivt.
Men med udgangspunkt i bogen “Robusthed i praksis. Individuelt og kollektivt” vil Frans redegøre for forskningen og pege på både årsager og en række konkrete løsninger og indsatser, som man kan sætte i værk, individuelt og kollektivt.
Frans Ørsted Andersen:
Udsatte unge og de nye problemer med kønsidentiteten
Overalt i samfundet, især dog blandt børn og unge, ser vi nye problemer med kønsidentiteten. Flere og flere børn og unge finder sig ikke godt tilpas i det køn og den krop, de har. Resultatet er fx angst, depression, selvskade og skolevægring. Forældre, pædagoger og lærere oplever fortvivlelse og magtesløshed. Men hvor kommer det fra og hvad skal vi stille op?
Frans Ørsted Andersen:
De stakkels drenge: drenge og mænd som nye tabere i skole og uddannelse.
Vi er nået dertil, at pigerne nu har overhalet drengene rent karaktermæssigt i alle fag på alle uddannelsesniveauer. Under overfladen ser vi i den forbindelse en ny overraskende kønsspecifik polarisering mellem en meget stor del af drengene, der så at sige ’står af’ og ’ikke længere orker skole og uddannelse’ og tilsvarende stor gruppe af piger, der ’stresser’ og prøver at leve op til alle kravene. Der findes ikke længere noget fag eller nogen uddannelse, hvor drengene generelt er bedst. Vi taber mange drenge på den konto. Et stigende antal dropper helt ud og ender på en overførselsindkomst. Men forskellige skoleforsøg og nye pædagogiske tiltag viser, at man faktisk godt få drengene tilbage på uddannelsessporet. Men hvad er årsagerne til problemerne og hvordan løser vi konkret problemerne? Foredraget vil levere nogle svar.
Frans Ørsted foredrag:
Den finske skole – det finske uddannelsessystem: verdens bedste?
Frans er specialist i den finske skole, der fortsat på mange måder kan kaldes ”verdens bedste”. Det har han skrevet en bog om med netop titlen "Verdens bedste folkeskole". Han har også publiceret kapitlet "Klasseledelse på finsk" i bogen "Klasseledelsens dilemmaer" samt artiklen "Den finske model" i tidsskriftet ”Paideia”. En forskningsrapport, forfattet af Frans sammen med to kolleger, sammenligner finsk og dansk læreruddannelse og er frit tilgængelig på nettet. Den finske skole er bl.a. kendetegnet ved en god evne til at få alle med (”mønsterbrud”) og sikre alle elever gode læsefærdigheder. Men hvad kendetegner hverdagen i finsk skole? Og hvad er nøglen til den finske uddannelsessystem? Frans vil levere svarene til foredraget.
Frans Ørsted foredrag:
Chris Madsen: en farverig og overset dansk-amerikansk mønsterbryder og Westernhelt, 1851- 1944
Med udgangspunkt i bogen “Et liv på kanten. En biografisk fortælling om Chris Madsens utrolige liv” vil Frans Ørsted Andersen berette om forskningen om Chris Madsen og om hans eventyrlige liv. Chris Madsen blev født i fattige kår i det danske bondeland i 1851. Han levede et langt, farefuldt og utroligt dramatisk liv. Han voksede op i skyggen af 1864-krigen, som hans brødre deltog i. Det gik Chris Madsen godt i skolen, men han var uheldig i København, hvor han som ung sank helt til bunds i sygdom, arbejdsløshed og kummer. Måske var han i årene 1870-71 et smut i Frankrig, hvor han meldte sig til fremmedlegionen og kæmpede med i den fransk-tyske krig det år?
Men i 1873-74 gik det tilsyneladende galt for Chris tilbage i Danmark. Meget tyder på, han fik en dom for svindel. Året efter udvandrede han til USA, hvor han kom med i indianerkrigene, klarede utrolige strabadser og endte som US Marshal. I den funktion var han bl.a. med til at indfange Dalton- og Doolin banderne. Chris Madsen blev gift og fik børn i en høj alder – men hans unge hustru døde af influenza (en tidlig version af covid?), og han faldt derefter ned i et nyt sort hul af depression og sygdom. Han kom dog op på hesten igen og gik ind i den nye blomstrende filmbranche, hvor han var aktiv til kort før sin død i 1944. Chris Madsens liv afspejler en lang række aktuelle temaer om uddannelse, velfærd, kriminalitet, radikalisering, mønsterbrud, pandemier, internationale konflikter, livslang læring, sociale kompetencer, robusthed, vedholdenhed og nysgerrighed. Vi kan lære meget af Chris Madsen her 80 år efter hans død.
Men i 1873-74 gik det tilsyneladende galt for Chris tilbage i Danmark. Meget tyder på, han fik en dom for svindel. Året efter udvandrede han til USA, hvor han kom med i indianerkrigene, klarede utrolige strabadser og endte som US Marshal. I den funktion var han bl.a. med til at indfange Dalton- og Doolin banderne. Chris Madsen blev gift og fik børn i en høj alder – men hans unge hustru døde af influenza (en tidlig version af covid?), og han faldt derefter ned i et nyt sort hul af depression og sygdom. Han kom dog op på hesten igen og gik ind i den nye blomstrende filmbranche, hvor han var aktiv til kort før sin død i 1944. Chris Madsens liv afspejler en lang række aktuelle temaer om uddannelse, velfærd, kriminalitet, radikalisering, mønsterbrud, pandemier, internationale konflikter, livslang læring, sociale kompetencer, robusthed, vedholdenhed og nysgerrighed. Vi kan lære meget af Chris Madsen her 80 år efter hans død.
Frans Ørsted foredrag:
Talentudvikling – med udgangspunkt i FCM fodbold og HIH håndbolds nye sports- grundskole (0-9.kl.) ’Guldminen’
Siden sommeren 2021 har Frans arbejdet med følgeforskning til talentskolen, ’Guldminen’, en ny grundskole (0.-9.kl.) knyttet til FCM fodbold og HIH håndbold i Ikast-Herning området. Et særligt fokus her er forsøgene på at sikre bredde, alsidig dannelse og trivsel i miljøer, der i øvrigt satser benhårdt på talentudvikling indenfor meget specifikke felter (fodbold og håndbold). Men kan man virkelig skabe skolemiljøer, der kan rumme både ’den lille fumle-tumler’, der godt nok elsker bold men aldrig kommer til at dyrke idræt på topplan, og stjernen, der ender med en forgyldt professionel karriere i fx FCM? Giver det mening at de to yderpunkter går på samme skole, i samme klasse i 9 år? Hvordan – i det hele taget – udvikles talent, uden at give køb på bredde. alsidighed og trivsel – i vores komplekse tid? Er der tale om at ’Guldminen’ er ved at udvikle en helt ny skolemodel? Kan den model måske også være noget andre skoler kan lære af? Kan det være en måde at opbygge robusthed på? – ikke bare fysisk men også mentalt?
Det er sådanne spørgsmål, følgeforskningen de kommende år skal prøve at svare på. Frans har også personlige erfaringer på feltet, da han er far til den kendte danske sanger, Karen Marie Ørsted, kendt under kunstnernavnet MØ.
Det er sådanne spørgsmål, følgeforskningen de kommende år skal prøve at svare på. Frans har også personlige erfaringer på feltet, da han er far til den kendte danske sanger, Karen Marie Ørsted, kendt under kunstnernavnet MØ.
Frans Ørsted foredrag:
Mission på den delte ø - om den danske militære FN-mission på Cypern
Siden sommeren 2022 har Frans også arbejdet med et nyt forskningsprojekt, der sætter fokus på den danske militære FN-mission på Cypern, 1964-1992. Det er den største af sin art. Omkring 23.000 danske soldater og politifolk deltog. Samtidig er det en overset succes, der bl.a. medvirkede til at Cypern i 2004 kunne indtræde som fuldgyldigt medlem af EU. Det skete selv om den grundlæggende konflikt ikke var løst, og selv om Tyrkiet fortsat har besat den nordlige tredjedel af landet. Måske kunne løsningsmodellen fra Cypern engang bruges i Ukraine konflikten/krigen? Projektet er baseret på de danske Cypern-veteraners erindringer og fortællinger.
Frans Ørsted Andersen foredrag:
Flow, fordybelse og engagement
Flow-forskningen har udviklet sig meget de senere år – vi har fx fået ny spændende og meget brugbar viden om flow-tilstandens positive og helsefremmende fysiologi (vi kan nu måle flow-tilstanden i kroppen) og om team-flow. Vi kan anvende denne viden til at inddæmme stressbølgen og øge trivsel, mental sundhed, personlig udvikling og kreativitet/ innovation.
Men der er også begrænsninger og ulemper ved flow-tilstanden. Dem skal man være opmærksom på, så hvordan kan vi på den gode måde få mere flow i hverdagen? Og hvad er flow egentlig for en størrelse? Hvordan hænger de tre størrelser, flow, fordybelse og engagement egentlig sammen? Foredraget vil levere svarene.
Frans Ørsted Andersen er den førende flow-forsker i Danmark, og han har udgivet “Flow i hverdagen. Navigation mellem kaos, stress og kedsomhed”. Frans er aktiv i EFRN, European Flow Research Network.
Men der er også begrænsninger og ulemper ved flow-tilstanden. Dem skal man være opmærksom på, så hvordan kan vi på den gode måde få mere flow i hverdagen? Og hvad er flow egentlig for en størrelse? Hvordan hænger de tre størrelser, flow, fordybelse og engagement egentlig sammen? Foredraget vil levere svarene.
Frans Ørsted Andersen er den førende flow-forsker i Danmark, og han har udgivet “Flow i hverdagen. Navigation mellem kaos, stress og kedsomhed”. Frans er aktiv i EFRN, European Flow Research Network.
Frans Ørsted foredrag:
Danske soldater på internationale missioner. Set gennem veteranernes erindringer – og et særligt fokus på trivsel og mistrivsel.
Siden sommeren 2022 har Frans arbejdet med et nyt forskningsprojekt, der sætter fokus på det danske forsvars internationale missioner, set gennem veteranernes blik. I 2024 udgav Frans bogen ’Missionen på den delte ø. Danske veteraners erindringer fra Cypern 1964-1992’. Den danske Cypern indsats er er den største af sin art. Omkring 23.000 danske soldater og politifolk deltog. Af dem mistede 24 livet under tjenesten på Middelhavsøen. Samtidig er det en overset succes, der bl.a. medvirkede til at Cypern i 2004 kunne indtræde som fuldgyldigt medlem af EU. Samtidig stortrivedes de danske Cypern veteraner på trods af konflikt, krise og krig. Hvorfor mon? Mange af Cypern veteranerne fra de sidste hold (ca. 1985-1992) kom videre til missioner i Ex-Jugoslavien og på de første hold (1964-1970) var der en del, der havde erfaringer med sig fra Gaza-missionen (1956-1967). Generelt kan man sige, at de danske soldater under de givne vilkår var rigtig gode til fredsskabelse og til at skærme civilbefolkningen på disse missioner.
Frans sætter et særligt fokus på veteranernes trivsel og mistrivsel. Overraskende er det måske, at selv om en del veteraner, især fra missionerne i Ex-Jugoslavien, Irak og Afghanistan, har udviklet PTSD, så kan man sige, at der generelt er mindre mistrivsel og færre, der udvikler mentale problemer blandt danske soldater på internationale missioner end i den erhvervsaktive befolkning som helhed. Hvorfor mon? Hvad ved vi egentlig om PTSD? … og forebyggelsen heraf?
Frans sætter et særligt fokus på veteranernes trivsel og mistrivsel. Overraskende er det måske, at selv om en del veteraner, især fra missionerne i Ex-Jugoslavien, Irak og Afghanistan, har udviklet PTSD, så kan man sige, at der generelt er mindre mistrivsel og færre, der udvikler mentale problemer blandt danske soldater på internationale missioner end i den erhvervsaktive befolkning som helhed. Hvorfor mon? Hvad ved vi egentlig om PTSD? … og forebyggelsen heraf?
