Peter C. Gøtzsche

Hvilke vacciner skal vi have, og hvilke er ikke nødvendige?

Der tilbydes rigtig mange vacciner, og mange mennesker er i tvivl om, hvilke vacciner de har brug for.

Information på internettet er ofte vildledende, både når den kommer fra officielt hold, men især når den kommer fra grupper, der generelt er imod vaccinationer.

Nogle vacciner er så vigtige, at der ikke er nogen tvivl; vi skal f.eks. alle vaccineres mod mæslinger. Den forskning, der oprindeligt hævdede, at vaccinen kan forårsage autisme, er svindel, men myten lever videre.

Nogle vacciner behøver vi ikke, f.eks. influenzavaccinen, der ikke har nogen påvist effekt på dødelighed, hospitalsindlæggelse eller lungebetændelse, eller som forebyggelse mod at smitte andre.

Vi behøver sædvanligvis heller ikke at blive vaccineret mod Japansk hjernebetændelse, hvis vi tager på turistrejse til Asien.

HPV-vaccinen er kontroversiel. Vores forskning, der bygger på studierapporter indsendt til den Europæiske Lægemiddelstyrelse, viser, at vaccinen i sjældne tilfælde kan give de neurologiske skader, som nogle patienter oplever, men som myndighederne hævder ikke eksisterer.

Hvordan kan det være, at psykiatrien gør større gavn end skade?

Den biologiske psykiatri er altdominerende. Den bygger på den tankegang, at man kan stille specifikke diagnoser, og at der findes medicin, der specifikt retter op på det, der er galt.

Begge dele har vist sig at være uden hold i virkeligheden, og myterne har været en katastrofe for patienterne. Halvdelen af patienterne har hørt, at de er syge, fordi de har en kemisk ubalance i hjernen. Det er den største løgn af dem alle, og nok også den mest skadelige.

Det taler sit tydelige sprog om katastrofen, at jo flere psykofarmaka, der bruges, jo flere patienter får tildelt førtidspension, fordi de ikke kan fungere.

Vi har brug for en revolution inden for psykiatrien. Fokus skal flyttes fra diagnoser og medicin til patientens konkrete problemer, som bedst afhjælpes med psykoterapi.

Psykoterapi mindsker risikoen for selvmord, hvorimod depressionspiller øger selvmordsrisikoen både hos børn og voksne og også øger risikoen for vold.

Myterne krakelerer blandt tænksomme psykiatere verden over, men det går alt for langsomt.

Psykofarmaka bruges alt for meget. Det skyldes bl.a., at langt det meste af forskningen er meget upålidelig og styres af medicinalindustrien og psykiatere på industriens lønningsliste.

Depressionspilleepidemien

Det chokerer mange at få at vide, at depressionspiller ikke har nogen relevant effekt på depression, heller ikke på meget svær depression, men det er sandt.

Depressionspillers hyppigste effekt er nok, at de forstyrrer eller forhindrer sexlivet hos mindst halvdelen af de behandlede.

Omkring halvdelen af patienterne bliver afhængige, og abstinenssymptomerne kan være voldsomme, hvis man trapper for hurtigt ud. Det er en af grundene til, at mange fortsætter behandlingen i mange år eller resten af livet.

Vores forbrug af depressionspiller er ude af kontrol, ligesom det var tilfældet for benzodiazepinerne (nervepiller) i 1960’erne. Der behandles så meget, at det svarer til, at hver eneste dansker kunne være i behandling i seks år af deres liv.

Omkring halvdelen af de behandlede har ikke engang nogen indikation for behandlingen. Pillerne bruges til alt muligt, f.eks. stress, sorg, eksamensangst, søvnproblemer, skilsmisse eller hustruvold (til hustruen).

Depressionspiller burde slet ikke bruges. De øger risikoen for selvmord og vold, og mange bliver følelsesmæssigt bedøvede eller endda afstumpede.

Hvordan overlever vi i en overdiagnosticeret og overmedicineret verden?

Skal vi altid stole blindt på lægens ord om diagnose og medicin?

Det er ikke nogen god ide, fordi vore receptpligtige lægemidler er den tredjehyppigste dødsårsag, efter hjertekarsygdomme og kræft.

I gennemsnit kommer hver praktiserende læge til at tage livet af én patient om året med medicin. Men lægen opdager det ikke og lærer ikke noget af det, fordi patienten kunne være død alligevel, også uden medicin. De fleste af disse dødsfald kan undgås, fordi patienterne sagtens havde kunnet klare sig uden medicinen.

Vi fylder os med medicin, der enten ikke virker eller skader os mere, end den gavner.

Det er derfor en god ide at undersøge tingene selv, før du går på apoteket med recepten. Det er ikke så svært, som man skulle tro. Peter Gøtzsche giver en unik indsigt i, hvordan man griber det an og fortæller, hvilke lægemidler vi kan undvære. Det drejer sig især om smertestillende midler, psykofarmaka, demensmidler og en masse medicin, der gives til raske mennesker for at reducere risikoen ganske lidt for, at de bliver syge engang i fremtiden.

Hvorfor skal vi afslå tilbud om helbredstjek og de fleste andre screeningsundersøgelser?

Vi bombarderes med misvisende information, f.eks. ”mammografiscreening redder liv og fører til mere skånsom behandling” (Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen) og ”Selv om du i dag føler dig rask, er det en god idé at få en forebyggende helbredsundersøgelse (annonce fra Aleris-Hamlet)”.

Peter Gøtzsches forskning viser, at mammografiscreening ikke øger overlevelsen, og at den fører til flere brystfjernelser.

Peter Gøtzsches forskning viser, at helbredstjek ikke øger overlevelsen, men formentlig er skadelig, fordi der stilles diagnoser og bruges mere medicin,  som patienterne ikke har gavn af.

Utallige screeningsundersøgelser anbefales ofte helt ukritisk af private udbydere, men det er yderst få, som gør større gavn end skade.