Tlf. 35 11 21 31
Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenterTlf. 35 11 21 31
En af Danmarks absolut bedste formidler af videnskabelige emner - lær om hjernen og vores indre koder.
Forespørg nemt på pris og dato4.75 ud af 5 stjerner
"Foredraget var professionelt og fint tilpasset vores ønsker. Tilhørerne var meget begejstrede over Lones store viden og gode evne til at formidle. Der var stor lyst til at stille spørgsmål til Lone."
Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.
Om Lone
Foredrag
Referencer
Lone Frank regnes bredt for Danmarks absolut bedste formidler af videnskabelige emner, som hun er kendt for at gøre tilgængelige for alle i både bøger, på tv og ikke mindst gennem foredrag. Lone Frank skræddersyr eller tilpasser gerne sine foredrag til et konkret arrangement og kombinerer underholdning med den nyeste forskning.
Lone Frank er forfatter og journalist med en baggrund som hjerneforsker. Viden, engagement og humor er tre ord, der karakteriserer Lone Frank som foredragsholder. Hun brænder for sine emner, hun pirker til den herskende vanetænkning – og så er hun sjov.
Foruden sit virke som foredragsholder er Lone Frank fast tilknyttet Weekendavisen og kendt som en markant debattør og meningsdanner i forhold til sundhed, medicin, psykologi og etik. Udover at have skrevet til førende udenlandske tidsskrifter som The Guardian og Newsweek har Lone Frank arbejdet med radio, tv og film. Hun har produceret flere videnskabsserier for DR2 og skrevet og medvirket i den prisbelønnede internationale dokumentar ”Genetic Me” fra 2014.
Sideløbende har Lone Frank foreløbig skrevet fem bøger, som alle er udkommet på Gyldendal. “Det nye liv” (2004), “Klonede Tigre” (2005), “Den femte revolution” (2007), “Mit smukke genom” (2010) og ”Lystens pioner” (2016). Lone Frank har modtaget en række danske og internationale priser for sin formidling, herunder Svend Bergsøes Fonds formidlerpris, Fremtidsprisen, Dansk Forfatterforenings faglitterære pris, Søren Gyldendal Prisen, European Science Writers Award og AAAS Kavli Science Journalism Award.
I februar 2016 udkom bogen “Lystens Pionerer”, hvori Lone Frank jagter den fascinerende historie om Robert Heaths storhed og fald, og trækker i sit opklaringsarbejde overraskende tråde til nutidens forskning og giver en pejling for fremtiden. Lone har dermed også et foredrag, som tager afsæt i bogens resultater.
I 2020 er Lone Frank aktuel med “Størst af alt”, hvor hun kortlægger kærlighedens natur.
Alle Lone Frank foredrag kan desuden afholdes på både dansk og engelsk.
Se foredrag med Lone FrankHvad er kærlighed? Ja, hvad er kærlighed egentlig?
Vær forberedt på en fascinerende rundtur, når Lone Frank undersøger kærligheden fra et videnskabeligt perspektiv. Vi kommer omkring de evolutionære kræfter, der har sat rammerne for vores følelser, og kigger på den hemmelighedsfulde kemi og spidsfindige hjerneaktivitet, der i sidste ende dirigerer vores personlige kærlighedsliv.
Lone Frank giver dig bl.a. svar på:
● Hvorfor det første leveår former dine relationer resten af livet?
● Hvorfor du i virkeligheden leder efter en helt anden partner end du tror?
● Om der er gener for utroskab?
● Hvorfor mænd og kvinder er forskellige – og hvor meget?
● Hvorfor forelskelsens rus er kærlighedens forbandelse?
● Hvad du kan lære af bjerg-studsmusens kærlighedsliv?
Foredraget er inspirerende, tankevækkende og båret af personligt engagement. Med humor og stor viden sammenstykker Lone Frank kærlighedens mosaik med brikker fra naturvidenskab, psykologi og kulturforskning. Hun krydrer sin fortælling med personlige historier fra et liv, der har budt på lidt af hvert på kærlighedsfronten.behandle de patienter, som medicin ikke hjælper. Men hvad med de raske, som bare gerne vil være bedre eller anderledes?
”Multitasking er den mest effektive måde at reducere din hjernes kapacitet, mens du øger dit stressniveau,” lyder det fra hjerneforskningen. Vores konstante online eksistens med krævende sociale medier og evige digitale afbrydelser laver om på vores – og vores børns – hjerner. De fysiologiske forandringer gør os mindre effektive, mindre kreative og dårligere til at tænke dybt.
Fremtidens vindere bliver dem, der midt i det digitale kaos evner at styre deres opmærksomhed, regulere deres følelser og kontrollere deres motivation. Hør hvordan du bliver én af dem.
Hvad er det egentlig, der former vores personlighed? Og hvorfor er man robust, sensitiv, indadvendt eller udadvendt? Vi går alle rundt med nogle vage formodninger om, hvordan livet har gjort os til dem, vi er. Men holder de?
I den prisbelønnede dokumentar ”Genetic Me” tager Lone Frank på en fascinerende rejse ind i den nyeste forskning, som med et kig på gener og hjerner afslører hvad, der faktisk foregår. Få hendes personlige historie og de overraskende opdagelser af, hvad arv og miljø i virkeligheden betyder – og navnlig ikke betyder – for vores psykologi.
Foredraget giver et øjenåbnende og befriende indblik i vores inderste, og åbner nye døre til, hvordan vi kan forandre os.
Foredraget kan tilbydes med udvalgte filmklip eller forevisning af hele filmen (52 min).
Se en trailer til dokumentaren “Genetic Me” her
Hjerneforskningen revolutionerer vores selvforståelse, og virkningen forplanter sig til alle hjørner af dagligdagen. Den dybere indsigt i den menneskelige naturs grundlæggende mekanik giver redskaber, som kan bruges overalt, hvor der arbejdes med mennesker. Alt fra pædagogik over psykologi til ledelse er under forandring og med god grund. Men der er masser af misforståelser og halve sandheder i omløb.
Dette er foredraget, som giver det store overblik over, hvad den nye viden om hjernen betyder for den måde vi opfatter os selv, og som samtidig udfolder præcis det aspekt, som har relevans for jer.
Hør for eksempel om hjernen og læring, hjernen og ledelse eller om, hvordan hjerneforskningen griber ind i psykologien og kan være et værktøj i dit personlige liv. I kan også selv foreslå noget helt fjerde – foredraget tilpasses jeres ønsker og behov.
Vi efterspurgte ikke et foredrag men facilitering af et større symposium, som Lone klarede rigtig godt.
Flemming Hanghøj
Kompetent og velforberedt, indrettet sit oplæg efter det vi havde bedt om.
Helle Kjærager Kanstrup
Skarp og professionel. En fornøjelse at arbejde sammen med.
Claus Jakobsen
Foredraget var professionelt og fint tilpasset vores ønsker. Tilhørerne var meget begejstrede over Lones store viden og gode evne til at formidle. Der var stor lyst til at stille spørgsmål til Lone.
Else Marie Klærke
Vældig godt foredrag, meget forfriskende at der ikke var de sædvanlige overheads. Bestemt spændende og interessant.
Susanne Pedersen
Interessant og medlevende formidlet! Efterflg. dialog fungerede fornemt.
Kent Poulsen
Det var forfriskende at Lone havde sin nyudgivelse med som en forlængelse af foredragets emne
Tove
Lone er en supergod og fangende oplægsholder.
Lene Heilskov
Gymnasieeleverne syntes, at det var meget spændende.
Vibeke Birkmann
Spændende - nærværende - engageret - sjovt - megen positiv respons fra forældregruppen.
Søren Uhre
Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.