Ann E. Knudsen

Små forskelle med store konsekvenser – køn og pædagogik

Når børn udvikler kønsidentitet, udvikler de på mange måder et svar på de forventninger og normer, vi som samfund knytter til det biologiske køn. Et hvilket som helst element i et barns udvikling er reelt et resultat af et samspil mellem dets biologiske udgangspunkt og forældre, jævnaldrende, børnehave, skole mv. Dertil efterfølger, at efterhånden som hjernen modnes, bliver oplevelse af kønsidentitet også et resultat af barnets egne erfaringer med, hvad der er acceptabelt og tilladt i forskellige sammenhænge.

Dette foredrag er baseret på den nyeste bog med samme titel af Ann E. Knudsen, der har specialiseret sig i kombinationen af neuropsykologi og hjerneforskning. Den nyeste hjerneforskning slår fast, at der faktisk er små målbare kønsforskelle på børns hjerner, som kan betyde alverden for deres udvikling, hvis ikke vi bliver mere bevidste om samspillet mellem biologi og miljø. Det er vi, ifølge Ann, nødt til at tage seriøst og inddrage i vores pædagogiske tilgang, som bør være kønsbevidst og anerkendende over for de små målbare kønsforskelle i hjernen. Vælger vi en kønsneutral pædagogik, hvor vi lukker øjnene for forskellene, vil det paradoksalt nok føre til øget ulighed mellem kønnene.

Foredrag og bog har ikke til formål at grave grøfter mellem kønnene. Tværtimod. Pointen er, at de graver sig selv, hvis vi ignorerer de biologiske forskelle.

Glæd jer til dette oplysende og underholdende foredrag, der er baseret på den nyeste hjerneforskning. Det er interessant for både fagfolk og forældre, og der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål.

Gode forældre stiller krav

Alt ville være så meget lettere, hvis evolutionen havde sørget for at udstyre børn med overbærenhed og samarbejdsvilje, i forhold til deres forældre fra starten.

Men mens vi venter på det mirakel, så må vi arbejde på at give vores børn sociale kompetencer, gøre dem robuste, udstyre dem med selvværd, lære dem at turde fejle og sige ’pyt’, og ikke mindst – tage forældreautoriteten tilbage, så de kan slappe af og være børn.

Hjerne, leg og dannelse

Vi har fået en ny formålsparagraf, nemlig dagtilbudsloven, som skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse og hvor legen er grundlæggende.
Dannelsesbegrebet og legens betydning er nye toner på 0-6 års området.

Men skal børn så kun lege noget bestemt for at blive gode til sprog eller matematik, eller har legen betydning i sig selv?

Den nyeste hjerneforskning har testet forskellige typer af lege – også frie lege – for at finde ud af, hvordan det påvirker børns hjerner og udvikling.

Kan nogle typer af lege f.eks. modvirke børns stress?

Dannelse med børn, hvilken betydning har det for børns selvopfattelse og selvværd – hvad gør vi i praksis?

Hvordan hjælper forskellige typer af lege og en dannelses praksis med børn dem til at blive velfungerende, glade, motiverede og lærelystne?

Inklusion og rummelighed – Børn med alle slags hjerner!

Den teknologiske udvikling har de seneste ti år reddet mange af de børn, som tidligere ville være “gået tabt”. Samtidig har det betydet, at flere børn end nogensinde har brug for en ekstra hånd, fordi de balancerer på grænsen til en diagnose. Men hvilken dynamik ligger der bag diagnoserne, som stilles til de “specielle” børn, og hvilke pædagogiske tiltag kan have en virkning?

Med det nye initiativ “En rummelig folkeskole” skal der også tages stilling til børn med afvigende adfærd, anderledes indlæringspotentiale og neurologiske dysfunktioner. Det kræver specialpædagogiske tiltag, som der samtidig er blevet skåret ned på, og derfor oplever vi at flere børn med vanskeligheder eller anderledes kompetencer skal rummes inden for et almentpædagogisk område, hvor de kan risikere at blive glemt.

Hvordan kan vi så kvalificere lærere og pædagoger til at håndtere dette? På baggrund af en svensk undersøgelse, som viser, at der lige nu sidder mellem et og tre børn i hver klasse med milde dysfunktioner i hjernen, forklarer Ann E. Knudsen, hvordan vi skal forstå dynamikken bag disse, og hvilke pædagogiske tiltag, der kan bruges og virke.

De besværlige børn - er de afvigende eller adfærdsvanskelige?

Hvad betyder opvækstvilkår for udviklingen af moderne børn? Er opdragelse vold mod vores børn? Kan vi ødelægge deres selvværd, hvis vi sætter grænser for dem? Og hvordan skal vi som “professionelle” voksne håndtere de børn, som ikke er blevet opdraget eller har fået sat grænser?

I foredraget giver Ann E. Knudsen gode råd til, hvordan vi kan skelne mellem børn med irriterende forhandlekompetencer, der er vokset op i “et hotel med fuldpension og udstrakt taxaservice” og så de børn, der er alvorligt følelsesmæssigt forstyrrede, når de opfører sig ens.

Børn, der er anderledes - om børn med diagnoser eller i grænselandet til en diagnose

Damp/ADHD, autisme, Aspergers, Tourettes syndrom og epilepsi er nogle af de mest almindelige dysfunktioner hos børn, men hvordan opstår de egentlig, og hvilke pædagogiske tiltag kan håndtere sådanne diagnoser bedst?

Ifølge svenske undersøgelser sidder der lige nu mellem et og tre børn i hver enkelt klasse, der har milde hjernedysfunktioner grundet fødsels- eller graviditetskomplikationer.

Ann E. Knudsen forsøger i dette aktuelle og tankevækkende foredrag at give tilhørerne overblik og forklarer ikke mindst, hvordan forældre, lærere, sundhedspersonale og andre kan skelne mellem de børn, der har neurologiske dysfunktioner og de børn, hvis tilpasningsvanskeligheder skyldes opvæksten?

Diagnose eller opdragelse?

For både forældre, lærere og pædagoger er det altafgørende at kunne skelne børns adfærd. Hvornår skal der stilles diagnose, og hvornår skal der opdrages, og hvordan kan vi håndtere de to ting og ikke mindst skelne mellem dem?

Er et barn, der helst vil lege alene, som ikke opfatter legekoder og som ikke reagerer på andre børns signaler en umoden 5-årig eller et barn, der lider af Aspergers syndrom? Er et præmaturt barn hypersensibelt og ukoncentreret, fordi det siden fødslen er blevet pakket ind i særlige hensyn fra forældrene, fordi der har været overvældende angst for at miste, eller er det derimod et umodent centralnervesystem og forsinket myelindannelse, der ligger bag? Hvis en dreng fra 7. lige har hærget klasselokalet skyldes det så, at han har ADHD med for høj hjernestammeaktivitet, eller er det blot en frustreret 14-årig, hvis forældre skal skilles?

Det er generelt svært at adskille børn med opvækstrelaterede problemer, og så de børn, der har hjernedysfunktioner.  Viden om et barns normale udvikling er derfor et uundværligt redskab, hvis man skal have de rette forudsætninger for at kunne afgøre, hvorvidt et barn har udviklet sig normalt, er umoden eller forsinket i sin udvikling, eller om der måske ligefrem er tegn på en direkte hjernedysfunktion.

Alle hjerner kan påvirkes, men ikke alle hjerner er organiseret på samme måde. Det betyder i praksis, at den samme type pædagogik opfattes forskelligt af forskellige børn. I foredraget fortæller Ann E. Knudsen mere om problematikken og giver gode råd.

Tumlinge 0-3 år

Hvor ville hverdagen være lettere for forældre, dagplejere og pædagoger, hvis børn fra starten var i besiddelse af overbærenhed og var indstillet på, at det at terrorisere forældre med skrigeri, hånen af maden og en konsekvent straffen af alle små fejlgreb med udslæt og diarré var en dårlig idé? Og hvis de ovenikøbet kunne arbejde på at finde et sprog, som både forældre og personale kan forstå?

Men hvorfor hænger det ikke sådan sammen, hvad ved vi om små børns hjerner, der kan gøre os klogere på ovenstående, og hvor vigtig er fx kost og søvn? Kan vi lege med de små, så vi stimulerer deres forskellige hjerneområder og dermed udvikler dem optimalt? Og hvorfor skal de absolut kravle først, før de opøver sprog og læsefærdigheder?

Ann E. Knudsen giver svar på disse spørgsmål og mange flere undervejs i foredraget.

Piger, pigelege og de svære relationer

“Vi kan kun være to til den her leg, men kom igen senere”. ”Nu har jeg jo allerede sagt nej til nogle andre, altså”.

Ovenstående og tilsvarende udsagn er hverdag i pigernes verden. Men hvorfor er det så svært, kan de ikke bare sige ja, hvis de vil lege, og nej, hvis de ikke vil?

Hvorfor er det så besværligt for piger at finde sin plads i pigehierarkiet, og hvorfor bliver nogen udelukket, når drenge åbenbart sagtens kan bryde ind og byde ind med deres kompetencer i deres lege? Det kan gøre så ondt og det at have bare en bedste ven bliver sindssygt vigtigt – også for lysten til at lære.

Har det noget at gøre med hjerner, opvækst og miljø eller begge dele? Og hvad kan vi som forældre og professionelle gør for at hjælpe og styrke pigelege og deres relationer? Kan selvværd trænes, og hvordan overlever man en barndom, hvor man kun sjældent eller aldrig er førstevalg i legerelationer?

Ikke alle sår er synlige!

Traumer ændrer hjernen – men det gør relation også! Svigtende koncentration kan ofte skyldes påtrængende erindringer.

Nogle børn er mere sårbare end andre. Nogle gange skyldes det noget neutralt, andre gange er det let at få øje på opvækstvilkårene som begrundelse. Hvorvidt det handler om opvækst eller hjerner, så er det vigtigt for alle professionelle at vide, både hvordan man kan skelne disse børn fra hinanden,  og hvad vi kan gøre for at afhjælpe problemerne.

Hvordan påvirker en traumatisk opvækst hjernen og dens udvikling? Er det en stressreaktion, når udsatte børn hele tiden er i alarmberedskab, klar til flugt eller kamp? Kan vi arbejde med samme børns skam og skyld over de følelser, som de rummer, og det faktum, at de kan have svært ved at styre dem? Hvorfor er der forskel på piger og drenges krisereaktioner, hvornår er det for sent at træne empati og endelig – hvordan bliver ansvarlige voksne basis for mønsterbrud?

Foredraget er målrettet voksne, der arbejder med udsatte og sårbare børn.

Fremtidens folkeskole

Folkeskolereformen lægger op til en længere skoledag, hvor der skal fokuseres mere på musik, praksis og motorik. Børnene skal lære fremmedsprog tidligere, og der skal etableres et udvidet samarbejde mellem lærere og pædagoger – alt sammen til gavn for børnene. Men hvordan håndterer vi det i praksis, og hvorfor er det en god idé?

Kan den nyeste hjerneforskning sige noget om børns potentiale for læring – kan intelligens og hukommelse stimuleres,  og hvornår kan det betale sig at ”råbe” hvad? Hvad er den hjernemæssige begrundelse for mere musik og motorik – er der evidens? Hvad kan lærere og pædagoger bruge hinanden til eller supplere hinanden med som fremmer læringssituationer? Hvad kræver det af forældrene, for at ”Fremtidens folkeskole” kan fungere? Og endelig – hvornår er der hul igennem til børn – piger og drenge?

Ann E. Knudsen giver svarene i dette tankevækkende og højst aktuelle foredrag.

 Hjerner og motorik

Hvilke fordele er der ved at kombinere naturbørnehaver og motorik? Hvad kan vores børn lære ved at udøve idræt og sport? Hvilken indflydelse har det at bevæge sig på hjernens udvikling, og er noget bevægelse bedre end andet? Findes der en sammenhæng mellem sprog og balanceøvelser, mellem det at ”krybe og kravle” og læseindlæring,  eller skal man træne koordination og balance for at blive god til netop det?

Det kan være utroligt motiverende at få rørt sig i løbet af dagen, og det er også en lille smule svært at være sur, hvis man danser eller spiller fodbold.

I foredraget tager Ann E. Knudsen afsæt i den nyeste hjerneforskning fra Sverige, om sammenhængen mellem hjerneudvikling og bevægelse, og omsætter det til danske forhold både i daginstitutioner, skoler og idrætsforeninger.

Seje drenge og superseje piger - om hjerne og hjerte hos de 10 - 18 årige

Hvor bliver alle de søde, dygtige, interesserede og engagerede piger af? Hvorfor får drengene i gymnasiet næsten en hel karakter højere til eksamen end pigerne? En undersøgelse fra Evalueringsinstituttet fra 2015 viser, at der bliver i folkeskolen og uddannelsessystemet foretaget en benhård sortering af børnene. Hvor pigerne ender i den “pæne ende” af det gennemsnitlige, ender drengene enten i kassen duer/duer ikke.

Tager vi et kig på børnenes hjerner viser det sig dog, at det ikke behøver at ende på denne måde. Det kan sagtens foregå helt anderledes. Hjerneforskningens viden om hjerneudvikling og læring hos store børn er dermed blevet endnu mere relevant.

Hvorfor taber vi så mange drenge ud af uddannelsessystemet? Hvorfor vil pigerne – uafhængig af deres IQ og gode eksamensresultater – alle sammen være “noget med dyr eller børn”? Kan vi påvirke tendensen?  Og hvorfor bliver der “lukket pga. ombygning”, imens vores børn er teenagere?

Pæne piger, dumme drenge - om hjerne og hjerte hos de 0 - 10 årige

Hvorfor opfører ingen børn sig, som de har hjerne til at gøre?

I daginstitutionerne og på skolerne glemmer man ofte, at drenge- og pigehjerner er meget forskellige. Hvis man huskede på det, ville mange ting se helt anderledes ud.

I dette foredrag om hjernens modning og udvikling fortæller Ann E. Knudsen om, hvad vi kan forvente af børn – Hvor tidligt er der forskel på, hvordan piger og drenge leger og lærer, hvornår de kan huske, og hvordan de udvikler intelligens? Og, så forklarer Ann også, hvad man som forældre og professionelt voksne kan gøre for at give en hånd med, så både piger og drenge får det optimale ud af det, som er deres hjernemæssige potentiale?

Det er vigtigt at have fokus på børns individuelle forskelle og kompetencer, for det handler ikke bare om de synlige ydre kønsforskelle – men også om hjerneudvikling og modning hos piger og drenge.

Hvordan overlever man med en teenager i huset?

Kombinationen af forældre og teenagere under samme tag kan være sprængfarlig. Men kan det være anderledes, og skal det? Er der virkelig “lukket på grund af ombygning” i en teenagers hjerne? Og hvorfor kan de være så vanskelige at omgås?

Det ene øjeblik er de søde og samarbejdsvenlige og det næste øjeblik er de afsindigt sure og mener ganske afgjort, at der må kunne findes en “forældrebyttecentral”. De er sårbare og tænksomme, de gennemgår voldsomme kropsforandringer, og de kan være helt utroligt trætte. Også aktivitetsniveauet i hjemmet er meget svingende, og der er sikkert ikke mange, som er i tvivl om, at “oprydning og rengøring” står langt ned på en teenagers liste over livsvigtige opgaver, og oftest i kategorien “pludselige indfald”.

Men vi elsker dem og vil gerne være de bedst mulige forældre – så hvad gør vi? Ann E. Knudsen kommer med nogle af svarene i foredraget.

Børn og sprog

Sproget er den egenskab, der adskiller mennesker og dyr, og sproget er tilsyneladende noget, vi lærer, hvis bare der bliver talt til os, men hvorfor opstår der så alligevel problemer?

Foredraget ser nærmere på ordblindhed, tosprogede børn og lagringen af sprog i hjernen. Den menneskelige hjerne er forudbestemt til sprog og menneskebørn er ikke ret gamle, før de begynder at sætte lyde sammen til ord og sætninger.

Ann E. Knudsen forklarer, hvorfor nogle børn stammer, hvorfor er nogle ordblinde, hvorfor er det ofte sværere for drenge at læse end for piger, hvordan lagrer vi sproget i hjernen, er der forskel på hvor modersmålet og et senere tilkommende sprog lagres i hjernen, har tosprogede børn flere kompetencer eller større vanskeligheder end andre børn, hvorfor er det typisk piger, som vælger at blive sproglige studenter? Og endelig – kan vi afhjælpe nogle af disse vanskeligheder?

Introduktion til neuropsykologien

I foredraget giver Ann E. Knudsen en omhyggelig introduktion til hjernens funktion og opbygning og kommer blandt andet ind på, hvordan sprog og hukommelse fungerer, om intelligens er arveligt betinget eller kan stimuleres, og hvad hjerner, læring og motorik har med hinanden at gøre.

Foredraget er relevant for alle, der interesserer sig for hjernens funktioner, professionelle såvel som privatpersoner.

Den lille forskel på mænd og kvinder - i forhold til stress, motivation og restitution

Bliv provokeret, når hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen, en af Danmarks førende kapaciteter inden for forskellen på mænds og kvinders hjerner, tager hjernen med på arbejde og forklarer en gang for alle, hvordan vi får mænd og kvinder til at samarbejde, og hvilken indflydelse kønshormoner egentlig har på hjernens udvikling.

Fra naturens side er kvinder bedre til at restituere end mænd er. Det er heldigt, for de skal også holde til meget mere i hverdagen end mænd skal. Hør om andre tankevækkende forskelle på mænds og kvinders hjerner, der bl.a. forklarer hvorfor vi reagerer forskelligt på krise og modgang.

Hør om kønshormonernes indflydelse på hjernens udvikling. Hvad skal man tage hensyn til, når man skal motivere en mand? Få indblik i, hvad der sker i hjernen, hvis vi ikke har tid til at restituere. Kort sagt: Hvordan får vi mænd og kvinder til at samarbejde?

Få nøglen og bryd koden - skab bedre kommunikation med det modsatte køn

Hvorfor skal mænd altid – lige inden gæsterne ankommer – rydde op eller klippe hæk? Svaret er ganske enkelt deres hjerne.  Den har en stor del af ansvaret for de mange forskelle, der er mellem mænd og kvinder, og de beslutninger vi hver især foretager os.

Hør et bud på, hvordan frontallapperne spiller sammen med hormoner og gener. Det er en drilsk affære, der kan drive både kvinder og mænd til vanvid. Hun føler, at de taler forbi hinanden, mens han synes, at samarbejdet fungerer perfekt. Der er en hjernemæssig forklaring på, hvorfor kvinder og mænd ikke opfatter et budskab eller en given situation ens, og nu giver Ann E. Knudsen med dette tankevækkende foredrag jer muligheden for at forstå det andet køn bedre.

Hvad betyder det for vores samarbejde på jobbet, at vi tænker, opfatter og agerer forskelligt? Kvinder multitasker og mænd er specialister – bliv bevidst om, hvordan vi med fordel kan supplere hinanden. Mænd er fra Mars og kvinder er fra Venus – myte eller fakta?