Aida Bikic

Slapper børn af foran skærmen, og er digitale fællesskaber lige så gode som dem, hvor vi mødes fysisk? Der findes mange forestillinger om børn og unges skærmbrug, som påvirker vores valg i familien, skolen og fritidslivet.

I dette foredrag tager psykolog, forsker og forfatter Aida Bikic afsæt i fem udbredte myter:

Børn slapper af foran skærmen.

• Skærmen er en pause for den neurodivergente hjerne – eksempelvis hos børn med ADHD og autisme.
• Gaming er socialt, og digitale fællesskaber er lige så gode som de analoge.
• Børn og unge skal bare have digital dannelse, så kan de selv styre skærmtiden.
• Børn og unge er digitale indfødte, som forstår teknologi bedre end mor og far.

Med afsæt i forskning og klinisk erfaring undersøger Aida Bikic skærmens rolle i børn og unges udvikling, og hvordan digitale platforme og AI kan påvirke koncentration, indlæring og trivsel. Foredraget bringer viden, nuancer og konkrete eksempler ind i en debat, der ofte er præget af stærke følelser og markante holdninger.

Et særligt fokus er børn med ADHD, autisme og andre sårbarheder. Børn, der i forvejen er udfordrede, kan være særligt udsatte for omfattende eller problematisk skærmbrug, som kan forstærke deres vanskeligheder.

Samtidig kan skærmen opleves som et helle eller en adgang til fællesskaber, der ellers er svære at finde. Det skaber et dilemma for voksne: Hvordan støtter vi barnet og sætter grænser, når det kan føre til konflikter?

Foredraget klæder forældre og fagprofessionelle på med den nyeste viden og konkrete handlemuligheder. Deltagerne får hjælp til at genkende mønstre, når et barn ikke trives, og inspiration til at skabe trygge rammer uden skyld og skam. Det handler både om handling derhjemme og om fælles løsninger gennem forældreaftaler og indsatser i skoler og fritidsliv.

Aida Bikic er sammen med journalist Peter Krogh Andersen forfatter til bogen Barndom i det blå lys – Myter og fakta om skærmens rolle i børn og unges udvikling.

Stærke følelser som vrede, gråd og frustration kan være svære for både børn og voksne - fagpersoner såvel som forældre - at håndtere. Nogle børn har særligt svært ved at finde ro igen.

Foredraget giver et overblik over den nyeste viden om børns følelsesregulering og hvad der ligger bag, når barnet reagerer kraftigt. I får indsigt i, hvorfor følelsesregulering kan være en udfordring og bliver præsenterer for konkrete redskaber og strategier til at støtte børn i at håndtere følelser og skabe mere ro i hverdagen.

I får blandt andet:

• Viden om, hvorfor følelsesregulering er sværere for nogle børn
• Indblik i, hvordan samspillet mellem barn og voksen støtter barnets udvikling
• Praktiske redskaber til at hjælpe barnet med at finde ro og udtrykke følelser på en sund måde
• Strategier til at fremme følelsesmæssig trivsel i familien eller i klassen/institutionen

Foredraget henvender sig til forældre og fagpersoner, der ønsker viden og konkrete værktøjer til at støtte børn i deres følelsesmæssige udvikling.

Hvordan kan skoler hjælpe forældre med at skabe fælles rammer for børns skærmbrug? Få indsigt i forskningen, praktiske erfaringer fra to danske skoler og konkrete redskaber til at styrke samarbejdet med forældre.

Mange skoler oplever, at børns digitale konflikter fortsætter i skoledagen – fx fra sociale medier og spil – og at et højt skærmforbrug kan påvirke børns koncentrationsevne, læring og trivsel. Forskningen viser, at børn, der får smartphone før 13-årsalderen har øget risiko for psykiske vanskeligheder – fx lavere trivsel, dårligere følelsesregulering, angst og depressive symptomer. Forældrene står ofte i tvivl om, hvornår deres barn skal have sin første telefon, hvilke apps der er passende, og hvordan man håndterer gruppepres i klassen. Når enkelte børn får smartphone eller adgang til sociale medier meget tidligt, opstår der et stærkt gruppepres, og mange forældre kan føle sig pressede til at give efter, selvom de egentlig ikke ønsker det. Her kan skolen spille en central rolle som rammesætter og facilitator for en fælles dialog.

En god løsning er at indgå fælles forældreaftaler at udskyde adgangen til sociale medier, som kan reducere konflikter og skabe mere tryghed for både børn og voksne.

I foredraget præsenteres:

• Nyeste evidens om skærmbrug, trivsel og læring
• Hvordan skoler kan understøtte forældreaftaler om telefoner og apps
• Erfaringer fra to skoler, hvor forældreaftaler blev indført med god effekt
• Redskaber til at facilitere forældremøder og skabe et fælles faktuelt grundlag
• Hvordan man styrker tillid og samarbejde mellem skole og hjem

Foredraget kan gives til alle skolens forældre samlet, så der skabes en fælles forståelse og et stærkt udgangspunkt for dialog og aftaler på tværs af klasserne. Som en del af foredraget får skolen adgang til en PDF med diskussionsspørgsmål, som kan bruges direkte i forældregrupper eller på klassetrin til at styrke dialogen om fælles rammer for børns skærmbrug.

Hvorfor er det blevet sværere at læse en bog – og hvordan har skærme bidraget til, at vores fokus er blevet dårligere?

Dette foredrag giver indsigt i, hvordan vores opmærksomhed udfordres i en digital tid – og strategier til at styrke koncentration og fordybelse.

Mange lærere fortæller om elever, der har svært ved at holde koncentrationen i længere tid. Det er ikke tilfældigt: vores koncentration formes og trænes af de omgivelser, vi befinder os i. Når vi lever i et digitalt miljø med konstante forstyrrelser, bliver det sværere at fastholde længerevarende fokus og fordybelse. Forskning viser, at noget digitalt indhold er særligt skadeligt for koncentrationen, mens andet kan være mere neutralt eller endda understøtte læring.

I dette foredrag sætter psykolog og forsker Aida Bikic fokus på:

• Hvorfor det føles sværere at læse en bog eller fastholde en tanke i længere tid
• Hvordan skærme og digitalt indhold påvirker hjernen og vores evne til at fordybe os
• Hvordan forskelligt indhold kan forme koncentrationen – både positivt og negativt
• Hvordan unge, voksne, borgere og fagpersoner kan udvikle strategier til at træne koncentrationen
• Konkrete værktøjer til at reducere forstyrrelser og styrke nærvær i skole-, arbejds- og hverdagsliv

Foredraget henvender sig bredt til lærere, gymnasieelever, fagpersoner og alle andre, der ønsker viden og redskaber til at forstå og håndtere de digitale udfordringer – og finde veje til mere fordybelse og ro i en digital tid.

En række faktorer påvirker børn og unges trivsel og velvære, og mange af disse faktorer kan påvirkes af de voksne som er tæt på børnene og de unge. I foredraget får I indblik i, hvordan man skal forstå børn og unges signaler og behov, og hvordan man tilgodeser dem på en hensigtsmæssig måde.

Når det kommer til børn og unges trivsel, spiller relationer, emotionsregulering og grænsesætning en afgørende rolle.  For at børn og unge kan føle sig trygge og udvikle et godt selvværd, er relationer til engagerede og grænsesættende voksne afgørende. Børn og unges har svært ved at regulere følelser selv og skal have hjælp til det for senere at kunne gøre det selv.

I foredraget får man indsigt i, hvordan man fremmer trivsel hos børn og unge ved hjælp af:

- Emotionel regulering: Lær at aflæse, forstå og støtte børn og unges følelsesmæssige behov

- Effektiv kommunikation: Lær at styrke børn og unges selvværd og selvtillid gennem samvær og positiv kommunikation

- Trygge rammer og grænsesætning: Skab en sikker og støttende hverdag for børn og unge

Foredraget giver værdifuld viden og redskaber til forældre og professionelle til at støtte børn og unges trivsel og udvikling.

Foredraget kan tilpasses til at omhandle børn og unge i alle aldre.

Til forældre og fagpersoner. Egnet til børnehaver, skoler, uddannelsesinstitutioner og institutioner.

Hvad ved vi om, hvordan skærmtid påvirker børn og unges udvikling i de forskellige aldersgrupper?

Forskning på området gennemgås samt konkrete tiltag i forhold til, hvad man kan gøre som forælder og professionel for at finde den rette balance.

Til forældre og fagpersoner.

Evidens peger på, at skærmtid er forbundet med forsinkelser i udviklingen hos små børn. Skærmtid kan komme i vejen for tilknytningen mellem forældre og børn allerede i det første leveår. Forskning på området gennemgås, samt hvordan forskelligt indhold påvirker børn. Skærmtid er ofte et konfliktpunkt i familierne, og der præsenteres konkrete redskaber for at begrænse skærmtiden.

Til patienter, forældre, pårørende og fagpersoner.

Foredraget giver et overblik over, hvorfor skærmen ofte tager overhånd, når man har ADHD, og hvilke konsekvenser det kan have. Der gennemgås konkrete redskaber, som kan hjælpe både familier og voksne til at begrænse skærmforbruget.

Foredraget henvender sig til borgere med ADHD, pårørende, patientorganisationer og fagpersoner.

Foredraget danner et overblik over, hvilke andre behandlingsmuligheder der ud over medicin kan være effektive for ADHD. De forskellige tilgange præsenteres samt deres effekt.