Tlf. 35 11 21 31
Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenterTlf. 35 11 21 31
Foto: Mads Fisker
Nationaldigteren Benny Andersen tages under kærlig behandling af den prisbelønnede rapper, sangskriver og performer, Per Vers, og bestsellerforfatter og redaktør på Politikens Forlag, Danni Travn.
Forespørg nemt på pris og datoSend os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.
Om Per
Foredrag
Den står på rørende anekdoter, skarpe punchlines, livemusik og et nyt blik på det danske sprog, når rapperen Per Vers tager nationaldigteren Benny Andersen under kærlig behandling. Med afsæt i de to ordmenneskers samarbejde om det – ifølge anmelderne – musikalske mesterværk Sidste omgang fortæller Per Vers om poesiens møde med rappen, om dialog på tværs af generationer og om Andersens relevans i dag. Alt sammen krydret med live fremførelser af de spændende duetter mellem Per og Benny fra Sidste Omgang albummet, og Pers helt unikke freestyle-rap improviseret frem på stedet.
Som sin sidste kunstneriske gerning indtalte Benny Andersen 30 digte til Per Vers. Digterens budskab til rapperen var, at han måtte gøre med optagelserne, hvad han ville. Bare han gjorde sig umage. Det gjorde han. Med Bennys stemme som afsæt gik Per Vers i dialog med digteren og skabte numre om livet, døden og danskheden. Det færdige resultat, Sidste omgang, er blevet hyldet af en enigt anmelderkorps:
Berlingske kaldte albummet “et topmøde mellem to mænd med ordet i deres magt”. Weekendavisen fandt, at det er “strålende og oser af langtidsholdbarhed,” mens Gaffa beskrev det som ”en født spoken word-nyklassiker.”
Per Vers har stået bag flere udgivelser og turnéer, som bryder barrierer mellem stil, geografi og generation, heriblandt ’Knust Kunst’ fra 2018. Per Vers har modtaget flere priser for sin scenekunst og skrivekunst, bl.a. Dan Turèll Medaljen og Modersmål-Prisen.
Danni Travn er redaktør på Politikens Forlag, forfatter til en stribe anmelderroste bestsellerbiografier og erfaren foredragsholder. Og i 2020 tilrettelagde han og var vært for den prisvindende forestilling Alletiders Krisesange, som genåbnede Det Kongelige Teater.
Se foredrag med Per Vers og Danni TravnPer Vers tager publikum med helt ind det ordlaboratorium, hvor han og Benny fandt fælles fodslag – trods forskelle i alder og stil. Ud over at fortælle om deres møde giver Per Vers et par live smagsprøver på numrene fra albummet, ligesom han kaster sig ud i en ny improviseret fortolkning af et Benny Andersen-digt. Med som interviewer og til at sætte Benny Andersens betydning i relief har Per Vers forfatter og forlagsredaktør Danni Travn, der står bag en lang række anmelderroste bøger om danske kulturpersonligheder.
Foredraget er en unik mulighed for at få nye vinkler på det danske sprog og for at genopfriske Bennys værdier som forfatter og menneske.
Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.