Samuel Rachlin

DONALD TRUMPS AMERIKANSKE DRØM - EN VERDENSORDEN I OPBRUD

Samuel Rachlin set på Donald Trumps fem år i amerikansk politik. De vendte op og ned på amerikansk virkelighed og forrykkede ikke blot USAs forhold til sine allierede,  men også den eksisterende verdensorden.

Trump  kaprede det republikanske parti og etablere et styre, som nogen har kaldt pre-fascistisk. Det amerikanske demokrati var truet på livet. Ravage og destabilisering ude og hjemme var Trumps opskrift på at realisere sin amerikanske drøm – at kapre Amerika.

Det skete foran vores øjne ved hjælp af  Trumps storløgn: han vandt valget, men det blev stjålet fra ham.  Den slags storløgne banede vejen for det 20. århundredes diktatorer: Stalin, Mussolini og Hitler. Et chokeret Amerika blev vidne til, hvad der udspillede sig den 6. januar 2021, da en pøbelhær gik til angreb på Capitol for at ændre valgresultatet og give Trump den sejr, han var blevet snydt for. Samuel Rachlin fulgte begivenhederne fra Washington, hvor han har boet og arbejdet som journalist og forfatter i de sidste 30 år.

Politikere, erhvervsledere og mediestjerner nøjedes ikke med at se til, men sprang ud som Trump Verstehere, medløbere, åndsfæller og allierede. Lige som det i sin tid skete for Trumps fascistiske og kommunistiske forgængere rundt omkring i verden.

Samuel giver sit bud på fænomenet Trump, som han har skrevet om i sine klummer i Berlingske og beskrevet udførligt i sin bog ”FOLKET OG MAGTEN Populisme og den nye verdensorden” (opdateret udgave 2020). Han tegner også et billede af tidens populisme og det liberale demokrati, der er blevet sat på en stresstest og stadig er under stort pres.

Tiden før og efter præsidentvalget i Amerika, blev til et dramatisk slutspil, som kulminerede med et kup mod Amerika i en blanding af forskellige genrer fra King Lear, Les Miserables og en burlesk vaudeville. Samuel ser på forløbets forudsætninger, de forskellige faser og den lære, man kan drage af Trumps regeringstid. Derefter vil han lægge op til en diskussion om efterspillet og konsekvenserne for USA og de vestlige demokratier.

Samuel Rachlin lodder stemningen i en verden af lave

Hvordan synes I selv det går, hvis I kigger jer omkring i verden, spørger Samuel Rachlin i sit nye foredrag, hvor han kortlægger den aktuelle internationale situation og et verdensbillede, der har fået mange til at stå og virre med hovedet. Det er en verden, man har svært ved at genkende.

Samuel Rachlin beskriver sig selv som én, der har brugt en stor del af sit professionelle liv på at lodde stemningen ude i verden fra Sovjetunionen, hvor han var DRs første korrespondent over Europa til USA, hvor han var TV2 første korrespondent og hvor han har været bosat i de sidste 30. Nu lodder han stemningen i en verden, der er begyndt at spinde med en fart, fænomener og personligheder, som de fleste har svært ved følge endsige forstå.

I foredraget indkredser Rachlin vores tid med en gennemgang af begivenheder, personligheder og fænomener, der har forvandlet verden til uigenkendelighed. Det er Donald Trump, Boris Johnson, Vladimir Putin, Kinas XI Jinping, Nordkoreas Kim Jung Un og andre i det galleri af politiske ledere, der har været med til at tegne tiden. De har gjort op med værdier, begreber og en politisk adfærd, som de fleste er vokset op med. Er der et mønster, er der en sammenhæng, spørger Rachlin.

Foredraget handler om nogle af tidens største udfordringer som BREXIT, der har skabt kaos i Storbritannien og krise i EU, populisme og nationalisme, De Gule Veste, Den Kinesiske Gigant og Ruslands imperiedrømme. Rachlin taler også om den teknologiske revolution, de sociale medier, kultursammenstød og klimatruslen. Udviklingen har afsløret, hvor skrøbeligt demokratiet er, og mange er bekymret for, hvordan fremtiden tegner sig for det demokrati, man har taget for givet i vores verdensdel. Den forvirrende udvikling ligner en geopolitisk runddans, der har vendt op og ned på det hele.

I det foregående århundrede kaldte man 20-erne for de glade 20-ere. Rachlin spørger, hvad et passende navn ville være for det 21. århundredes andet årti, som vi er på vej ind i.

Fagre nye verden eller teknologisk revolution og innovation

Fagre nye verden er ikke længere en bogtitel eller en fremtidsvision. Vi lever i fagre nye verden med digitalisering, kunstig intelligens, ansigtsgenkendelse, droner, selvkørende biler og smartphones over alt, døgnet rundt. Hvem kan endnu huske en fastnettelefon med drejeskive?

Rachlin ser på, hvordan den nye teknologi har overtaget og forandret verden, og hvilke konsekvenser det har haft på den politiske virkelighed og vores hverdag på godt og ondt. Vi gennemlever en revolution, der har skabt helt nye brancher og industrier og har taget livet af andre. I løbet af en generation, en periode på ca. 20 år, har den teknologiske revolution skabt en ny orden i politik, i vores økonomi, erhvervslivet, infrastruktur, videnskab, lægevidenskab, kommunikation, medier, kort sagt en ny virkelighed i alle del af det moderne samfundsliv.

I foredraget sætter Rachlin den teknologiske revolution ind i en historisk sammenhæng og ser på, hvad den har gjort ved os og vores tid med nye skilleveje og større uvished og utryghed. Vi gennemlever et opbrud på linje med tidligere gennembrud som Gutenbergs trykpresse, reformationen, industrialiseringen, der har vendt op og ned på begreber, værdier og gamle vaner. Der er nye vindere, men uundgåeligt også tabere i kølvandet på de store forandringer. Spørgsmålet er, hvad det gør ved os, vores samfund og den verden, vi overlader til næste generation.

Rachlin sætter særlig fokus på mediernes rolle og den kolossale betydning, de sociale medier har fået på meget kort tid. Vi står midt i en udvikling, hvor teknologien og Big Data har overhalet lovgivningen og givet de nye medier et spillerum, som ingen havde fantasi til at forestille sig, inden de blev en vigtig og ukontrollerbar magtfaktor. Det er et spørgsmål om beskyttelse af grundværdier som ytringsfrihed, retssikkerhed og privatlivets ukrænkelighed.

Udviklingen har afsløret, at lige som den nye teknologi og de nye medier kan bruges med stort udbytte til glæde for mange, kan de også misbruges politisk til at undergrave vores samfundsorden. Demokratiet har vist sig at være mere skrøbeligt og sårbart, end de fleste havde forestillet sig. Tidens udfordring er at forstå teknologiens muligheder og finde ud af, hvordan man skal håndtere dem uden at sætte demokratiet over styr.

Folket og Magten - Populisme og den nye verdensorden

Et foredrag til tiden – en tid og en verden, der står i opbruddets tegn med store geopolitiske omvæltninger. Vi lever i populismens tid med politiske, sociale og kulturelle sammenstød midt i den teknologiske revolution. Der er frit slag i en udvikling, hvor det er ved at blive stadig vanskeligere at skelne mellem sandhed og løgn i en verden, hvor teknologien har nedbrudt adfærdsmønstre og regler efter opskriften ”anything goes”, alt er tilladt.

Vladimir Putin vil genoprette Ruslands status som stormagt ved at destabilisere resten af verden med hybridkrig, hacking og fake news. Kinas præsident Xi er godt i gang med at gøre Riget i Midten til verdens rigeste og mægtigste land. Og Nordkoreas uforudsigelige Kim Jung Un vil være storpolitikkens joker, der kaster om sig med atomvåben og missiler og truer verden med ragnarok.

Oven i alt det kommer et EU i krise efter BREXIT og under pres fra en populistisk bølge, der er skyllet ind over verden. Populisterne ønsker at skifte det eksisterende system ud med en ny politisk model og et nyt værdisæt. De spiller op til vælgernes vrede og skuffelse over tabet af den verden, de kendte. Populisterne lover guld og grønne skove, hvis de kommer til magten.

Med afsæt i sine to seneste bøger, BAG DEN KOLDE KRIGS TÅGER (november 2016) og FOLKET OG MAGTEN (november 2017 – opdateret udgave på vej), ser Samuel Rachlin nærmere på, hvordan populisterne svælger i polarisering ved at sprede kaos og forvirring og ved at ophidse vælgerne mod de fremmede, de etablerede partier og de eliter, der beriger sig på folkets bekostning.

Putin – statsmand og gadedreng

Et portræt, der går bag om den russiske leder og ser på dennes formskabende år som halvkriminel rod i en af Leningrads baggårde. Den opvækst har præget Putin for livet og skinner igennem både i hans sprogbrug og hans politiske værdier og holdninger.

Med udgangspunkt i den baggrund og den opvækst, tegner Samuel Rachlin et portræt af Putin fra barndoms- og ungdomsårene i Leningrad, over karrieren i KGB til årene som Ruslands præsident og premierminister.

Tak for sangen

Samuel Rachlin husker tydeligt mødet med den danske sang. Det var ”I østen stiger solen op”, på hans første skoledag i Danmark, på Nørre Allé skole i København. Det gjorde indtryk på en 10-årig dreng, der endnu ikke kunne tale dansk. Men han forstod, at der var tale om noget ganske andet end de sange, han var vant til at høre og synge i Sovjetunionen.

Foredraget handler om den danske sangskat og danskhed i slutningen af 50erne frem til i dag, og rejser spørgsmålet om, hvorfor det er vigtigt at bevare og bruge sangene både som ung og voksen. Der er indlagt smagsprøver fra 26 danske sange, som tilhørerne skal synge med på.

Rejsen tilbage

Foredraget bygger på Samuel Rachlins rejse tilbage til barndommens land i Sibirien i sine forældres og sine egne spor. Med klip fra den film, han lavede for TV2, fortæller han om gensynet med steder, naboer, sine skolekammerater og bekendte. På den måde stykker han et billede sammen af et lands dramatiske historie og en families skæbne og overlevelse under deres 16 år i deportation i en af de mest menneskefjendske egne i verden.

Barndomsminderne træder pludselig ud af fortiden som mennesker, der husker én og kan fortælle om oplevelser og episoder fra ens allertidligste år. Rejsen går ikke kun tilbage til en fjern egn, men er en rejse tilbage i tiden med billeder og minder, som har fulgt Samuel, siden han som ti-årig kom til Danmark.

Det er kun de færreste, der skal rejse 8000 kilometer gennem 8 tidszoner for at finde barndommens gade. Samuels belønning er møder med klassekammerater fra første og anden klasse og gamle naboer og bekendte, der dukker op af fortidens glemsel og deler deres minder med ham. De lokale myndigheder giver ham også for første gang en officiel forklaring på, hvorfor forældrene blev deporteret. Den forklaring havde familien ventet på i 60 år. Han finder også sin farmors grav og sættet et nyt gravmæle op, da han nogle måneder senere vender tilbage for at fuldføre rejsen ad Lenafloden helt op til Ishavets kyst.