Tlf. 35 11 21 31

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter
generic-cover1

Veldokumenteret viden om robusthed og stress, samt blændende historiefortælling

Birgitte Dam Jensen Foredrag

Birgitte Dam Jensen

Forfatter, underviser og rådgiver.

Forespørg nemt på pris og dato

5 ud af 5 stjerner

Birgitte kan om nogen brage igennem med et budskab. I kraft af sit nærvær, sin viden og sin personlighed repræsenterer hun "den gode taler". Hun inddrager sit publikum med spørgsmål, personlige refleksioner og undervejs definitioner af sit budskab. Man modtager "her-og-nu-værktøjer" til at fremstå mere autentisk og kan ikke blive andet end inspireret. Birgitte er ikke kun anbefalelsesværdig men en nødvendighed, hvis du ønsker at udvikle din gennemslagskraft.

Charlotte Vyuff, Santander Consumer Bank A/S. Se alle referencer

Et foredrag med Birgitte Dam Jensen giver jer:

  • Den nyeste forskning og veldokumentret viden indenfor stress
  • Blændende historiefortælling leveret med et stærk nærvær
  • Lær hvordan vores gode menneskelige egenskaber bevares i pressede situationer
Uforpligtende forespørgsel på Birgitte Dam Jensen

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
About icon

Om Birgitte

Lecture icon

Foredrag

References icon

Referencer

Interviews icon

Artikler

Books icon

Bøger

Forespørg nemt på pris og dato

Birgitte Dam Jensen er en erfaren foredragsholder og besidder en unikke profil, når det kommer til performance, robusthed og stress. Hun har mere end 15 års erfaring med at arbejde med at træne mennesker, i hvordan de bevarer det bedste og sundeste i dem selv, når de er under pres. Dette er med tiden blevet til en perlerække af inspirerende og lærerige foredrag, som strækker fra emner om robusthed og stress, til hvordan man brænder igennem som taler og leder.

Et foredrag med Birgitte Dam Jensen giver jer:

  • Den nyeste forskning og veldokumentret viden indenfor stress
  • Blændende historiefortælling leveret med et stærk nærvær
  • Lær hvordan vores gode menneskelige egenskaber bevares i pressede situationer

Robusthedens betydning i pressede situationer

Birgittes baggrund er usædvanlig og multifacetteret, og er blevet til i forskellige miljøer såsom teatret, Forsvaret og over 15 år som underviser, træner og rådgiver for ledere, topledere og en håndfuld danske politikere. Birgitte har sine rødder i teatret, hvor hun er uddannet skuespiller og har undervist på Odense Skuespillerskole som dramalærer og teaterinstruktør gennem 15 år. Her har hun blandt andet arbejdet med scenerobusthed, kropsbevidsthed og den stærke historiefortælling.

Birgitte har derudover arbejdet i Forsvaret i 8 år, hvor hun har været med til at grundlægge og implementere Forsvarets uddannelse i overlevelse, i forbindelse med gidseltagninger. Her har hun blandt andet arbejdet konkret med at skabe metoder og teknikker til at udvikle, styrke og fastholde robusthed under meget stressende omstændigheder, og har varetaget en stor del af den praktiske robusthedstræning.

Ved siden af har Birgitte haft egen virksomhed gennem 16 år, hvor hun har undervist og trænet i præsentation, kropssprog og optimal performance som taler og leder. Hun har blandt andet været rådgiver for en lang række ledere, topleder og politiker, heriblandt tidligere statsminister Helle Thorning Schmidt fra 2008 til 2013.

Birgitte er forfatter til bogen “Bevar dig selv. Robust i en uforudsigelig fremtid”, som blev nomineret til årets ledelsesbog i 2017 af Ledernes Hovedorganisation.

Book Birgitte Dam Jensen til jeres næste event, og oplev fordelene af evnen til at være robust.

Se foredrag med Birgitte Dam Jensen
Birgitte Dam Jensen foredrag

Bevar dig selv - robust i en uforudsigelig fremtid

I en verden som bliver stadig mere tempofyldt, krævende og kompleks er robusthed ikke længere en rar evne at besidde, men derimod en nødvendighed. En livskompetence. Robusthed handler om, hvordan vi bevarer vores gode menneskelige egenskaber, når vi er pressede – og det er en evne der kan trænes og udvikles.

At være robust handler ikke om, at vi skal løbe hurtigere, være usårlige eller uden følelser. Det handler om, hvordan vi bevarer det bedste og sundeste i os selv, når vi møder problemer, modgang og modstand. Kort sagt, når vi bliver pressede.

Robusthed er vigtigt for vores evne til at træffe gode velovervejede valg i stressende situationer, og for vores evne til, trods pres og travlhed, at behandle andre mennesker med empati og respekt – og endelig er robusthed vigtigt for at bevare et godt helbred og psykisk velbefindende, ikke blot i vores erhvervsaktive alder, men gennem hele livet.

Vi fødes alle med evnen til at kunne blive stressede. En uhyre vigtig evne som, hvis den bruges rigtigt, er fantastisk, idet den giver os energi til at klare vanskelige situationer. Men er vi i stresstilstanden længere end, hvad vi har robusthed til, kan det udvikle sig til stressrelateret belastning, forstået som akkumuleret skade over tid.

Heldigvis fødes vi også alle med en modstandskraft, der kan modvirke stressens følgevirkninger. Vi er dog ikke født lige robuste, ej heller med samme form for robusthed, men vi kan alle blive mere robuste, hvis vi ønsker det. At udvikle robusthed kræver den rette viden, selvindsigt og værktøjer, og at vi investerer tid og energi på det hver dag. Også de dage hvor ingen vanskeligheder er.

Birgitte Dam Jensen foredrag

Stress - den gode, den onde og den virkelig grusomme

Vi lever i en verden, der kan være hård ved vores ressourcer og mentale balance. Overalt er der fart på: På arbejde, i fritiden, i familielivet og i vores sociale omgang med hinanden. Tempoet og udviklingen er stærkt accelererende og præget af en høj grad af uforudsigelighed. Og det skaber et pres. Mange mennesker oplever det samfund, vi har skabt, og måden vi lever på, som krævende og til tider uhåndterbar. De føler sig stressede.

Stress er en medfødt biokemisk evne, hvis formål er at give os ekstra energi og handlekraft til at håndtere en akut krise, men er vi i stresstilstanden længere end hvad vi har robusthed til, risikere vi at udvikle stressrelateret belastning, forstået som akkumuleret skade over tid.

Stress er altså som en tveægget sværd. På den ene side en tilstand vi ikke kan leve uden. Vores bedste ven i nødens stund. På den anden side kan stresstilstanden udvikle sig til en regulær trussel for vores helbred, livskvalitet og relationer.

Men hvornår er stresstilstanden god for os? Hvornår og hvordan bliver den dårlig for os? Og hvordan bliver den farlig for os? Hvilke reaktioner og symptomer skal vi øje med? Og, måske mest vigtigt, hvordan undgår vi at hverdagens travlhed og stress udvikler sig til stressbelastning og sygdom? Disse spørgsmål, samt mange flere, får I besvaret i dette foredrag. Foredraget er bygget op af saglig og veldokumenteret viden, leveret med varme, lidt humor og dybtfølt engagement.

Birgitte Dam Jensen foredrag

Bliv den man lytter til - hvordan du brænder igennem med ord, krop og energi

Drømmer I om at kunne brænde igennem med jeres budskab og person, når I giver præsentationer? Så er dette foredrag noget for jer.

At levere gode og overbevisende præsentationer, som fanger tilhørerne og skaber klarhed, såvel som opbakning, er for alvor blevet en vigtig kompetence i et moderne arbejdsliv. Vi har brug for at kunne skabe opmærksomhed omkring dét vi siger og vores person, hvad enten vi skal formidle viden, sælge, beskrive visioner, præsentere projekter eller andet.

At være god til at præsentere handler om at kunne tilpasse sin kommunikation til netop de mennesker der sidder i lokalet i dag, at kunne kommunikere i klare budskaber og formidle kompliceret stof enkelt. Den gode performance vender mod publikum (og ikke mod PowerPointen), fanger tilhørernes opmærksomhed, engagerer dem og sætter aftryk i deres hukommelse. Også handler det om at kunne bruge sin krop og sin stemme til at understøtte budskabet, og levere det med kraft, nærvær og autenticitet

Foredraget er bygget op omkring praktisk viden og redskaber, og med en høj grad af involvering af deltagerne undervejs.

Referencer

Det var ligesom sidst et super foredrag, det eneste jeg kunne have ønsket yderligere, var at du havde været på længere tid, så tak for det ;-)

Claudia Frandsen, biokemiker og arbejdsmiljø repræsentant

Aarhus Universitetshospital

Det var et meget fint og inspirerende foredrag og vi vil overveje at benytte hende igen fremover.

Janne Lundsgaard Sandberg

Lærernes A-kasse

I en verden, hvor ordet robusthed slynges omkring i jobannoncer og til MUS samtaler, var det en befrielse at få en yderst kompetent undervisning i de faktiske forhold omkring det lille ord. Dels lærte vores tillidsrepræsentanter, hvad ordet i virkeligheden betyder og indebærer. Dels fik vi nogle gode redskaber i forhold til den individuelle robusthed.

Michael Dreyer, Faglig konsulent

Radiograf Rådet

Birgitte kan om nogen brage igennem med et budskab. I kraft af sit nærvær, sin viden og sin personlighed repræsenterer hun "den gode taler". Hun inddrager sit publikum med spørgsmål, personlige refleksioner og undervejs definitioner af sit budskab. Man modtager "her-og-nu-værktøjer" til at fremstå mere autentisk og kan ikke blive andet end inspireret. Birgitte er ikke kun anbefalelsesværdig men en nødvendighed, hvis du ønsker at udvikle din gennemslagskraft.

Charlotte Vyuff,Designer & Customer Consultant

Santander Consumer Bank A/S.

På bare to timer fik Birgitte på engageret vis åbenbaret for vores 7 ledere, hvilket kropssprog der giver gennemslagskraft - og hvad de hver især skal arbejde på for at opnå dette. Det var et par særdeles lærerige - og underholdende - timer!

Mette Fjeldhagen, personalekonsulent

Danmarks Tekniske Universitet

Vi kan varmt anbefale Birgitte Dam Jensens foredrag om robusthed. Birgitte bidrog til en fælles forståelse af stress – både som begreb og som konkret fysisk tilstand. En fin formidling, et solidt fagligt indhold og ikke mindst Birgittes pragmatiske og humoristiske tilgang til emnet var et velkomment input til fremme af en åben og nuanceret dialog om stress i virksomheden.

Pernille S. TørningTegnestuechef, Arkitekt MAA

Gottlieb Paludan Architects A/S

Foredraget er yderst gennemarbejdet, og man er ikke et øjeblik i tvivl om, at Birgittes viden på dette område er umådelig stor, såvel fagligt som personligt. Ydermere leveres foredraget med intuitiv humor og ægte sans for den enkelte tilhørers bevæggrunde for at deltage.

Karin Luise Grentoft. Projektleder.

Vangsgård A/S

Stress er ikke en lidelse

Vi bruger ordet stress i flæng. Nogle gange bruger vi det rigtigt, men alt for ofte og i de mest afgørende tilfælde, bruger vi ordet forkert. Der er behov for en begrebsafklaring. Som verden omkring os bliver stadig mere krævende og tempofyldt, ser vi en stigning af mennesker, der fanges i stresstilstanden. Ifølge Videncenter for Arbejdsmiljø drejer det sig om hver syvende dansker, og WHO advarer om, at stress og den sygdom, det kan forårsage, er en af de alvorligste trusler mod folkesundheden.

Hvert år udvikler et møde med stress sig til et alvorligt problem for mange danskere, ikke blot som belastning af den enkeltes fysiske og psykiske helbred, men også for familien, arbejdspladsen og samfundsøkonomien. Og til trods for, at vi alle efterhånden ved dette, og emnet har været gennemdebatteret i de senere år, er vi stadig dårlige til at kommunikere præcist, hvad det er ved stresstilstanden, vi skal være opmærksomme på og frygte. Lad mig forklare det med et eksempel:

Forestil dig Tove på 55 fra en lille landsby uden for Kalundborg. Hun arbejder for Postnord og har indtil nu overlevet nedskæringer og digitaliseringsprocesser, men lever i evig frygt for at miste sit arbejde. Derhjemme har hun en sygemeldt mand. De har en kriseramt økonomi og et hus, der ikke kan sælges. Hver dag på arbejde har Tove svært ved at bevare overblikket, hun overvældes let af følelser og skal ofte kæmpe for at holde tårerne tilbage. Indimellem kan hun ikke huske, hvor hun har parkeret sin bil. Hun plages af katastrofetanker, sover dårligt, har problemer med blodtrykket, lider af migræne og spiser meget medicin. I daglig tale kalder vi Tove for stresset.

Så forestil dig Alexander på 22. Han bor i en lejlighed i det indre København. Han har sammen med sine 10 bedste venner købt billet til Sunny Beach, hvor de skal jagte damer og ligge i sprit i en uge. Han vågner to timer og 15 minutter før flyafgang fra Kastrup og har ikke pakket. Med hamrende hjerte og rystende hænder kaster han panisk størstedelen af, hvad der ligger på gulvet, i en taske. Det sidste, vi ser til ham, er, at han spæner ned ad gaden og skriger på en taxa. Ham kalder vi også stresset.

Lige her opstår problemet. Er stress virkelig den korrekte ”diagnose” af begges tilstand? Nej. Nogle vil hævde, at vi skal sige, at Alexander bare har travlt. Men det er faktuelt ikke korrekt. Tager man en blodprøve på ham, har han høje mængder af stresshormon i kroppen, og hans fysiologi og neurologi vidner om en aktiveret stressrespons, ergo er han stresset. Men der er ingen grund til bekymring, han lider ikke og er ikke i fare for at blive syg. Tværtom, stresstilstanden er lige nu, hvad han har brug for, hvis han skal klare sit problem.

Tove derimod lider ikke af stress. Hun lider, ja, men af noget langt mere alvorligt, nemlig stressrelateret belastning. Hun har været i stresstilstanden i længere tid, end hun har ressourcer og robusthed til, og har derfor akkumuleret slitage på krop og organer. Hun er faktisk så hårdt ramt, at hun har brug for hjælp og et særligt ord, som kan præcisere den risiko, der truer hendes helbred og livskvalitet.

Overalt i det danske samfund – i medierne, i virksomhederne, i fagforeninger, iblandt sundhedsprofessionelle, på officielle sundhedspolitiske hjemmesider og i folkebevidstheden generelt – bruges ordet ”stress” med mindst tre forskellige betydninger: Enten at man A) er i stresstilstanden (men ikke belastet) eller B) har været i stresstilstanden for længe og er begyndt at udvise milde symptomer på stressbelastning eller C) har udviklet alvorlig stressbelastning og er alarmerende tæt på stor, måske ubodelig, skade på sit helbred. Alt sammen udtrykt med det samme lille ord: stress. Og det er ikke godt nok.

Det drejer sig i virkeligheden om logisk tænkning: Hvis ikke vi har et fyldestgørende begreb, der klart beskriver, hvilken risiko stresstilstanden kan udgøre for vores helbred, og kan markere skillelinjen mellem en stresstilstand, der er o.k. og ganske ufarlig, og en stresstilstand, der er ved at blive belastende og sygdomsskabende, hvordan skal vi så kunne beskytte os? Hvordan skal jeg på individuelt niveau forstå mine psykiske reaktioner og fysiske symptomer, og hvad kan jeg gøre for at passe på mig selv? Hvordan skal jeg kunne kommunikere det til mennesker omkring mig, så de forstår? På kollektivt niveau: Hvordan skal vi sammen kunne forebygge og behandle stressbelastning som familie, virksomhed og samfund?

Der er en simpel forklaring på, hvorfor vi i dag er så forvirrede. Miseren opstod i 1934 på McGill Universitet i Montreal, hvor den unge østrig-ungarske læge og ph.d.-studerende Hans Selye netop havde opdaget det fænomen, vi i dag kalder stress, og skulle give det et navn. I 1930’erne havde stålindustrien kørt på fuld blus i mange år. Der blev bygget højere huse, længere broer og større skibe end nogensinde før.

I forbindelse med stålproduktion laver man en stresstest, der kan bestemme stålets styrke og dermed dets anvendelsesmuligheder. Det foregår ved, at man udsætter stålet for stress ved at bøje, vride og hamre løs på det. Når stålet ikke kan holde til mere, ændrer det form eller går i stykker, og man har fundet stålets belastningsgrad. I stålindustrien bruger man begrebet ”stress” om det, man udsætter stålet for, og begrebet ”strain” (belastning), når stålet ikke tåler mere. Hans Selye valgte at bruge ordet ”stress” om sin nye opdagelse, og først år senere gik det op for ham, at han havde valgt det forkerte ord. Han ville have kaldt den patologiske (sygdomsskabende) del af stressfasen for ”strain”, hvilket kan oversættes til stressrelateret belastning eller slet og ret stressbelastning.

I hans selvbiografi ”The Stress of My Life” på side 70 fortæller han selv, hvorfor han valgte det forkerte ord: »Men ærlig talt, så talte jeg ikke godt nok engelsk til at forstå forskellen på ”stress” og ”strain”. Jeg burde have kaldt mit syndrom for ”belastningssyndrom”, og fortsætter med yderligere refleksion omkring begrebet: Jeg blev først opmærksom på det mange år senere, da The British Medical Journal havde en sarkastisk kommentar om, at ifølge Dr. Selye havde stress sin egen årsag. De havde ret! Jeg burde have skelnet mellem tilstanden og det, som forårsager den. Jeg burde have talt om belastning som fremkaldt af stress. Men da var det for sent at ændre begrebet.«

Man må spørge sig selv, om det virkelig kan passe, at den forvirring, der hersker i dag, kan skyldes noget så banalt som en ung læges manglende sprogevner? Svaret er ja. Fakta er, at det misvisende ord spiller en stor rolle i vores manglende kollektive forståelse af, hvad stress er, og dermed også af hvad vi kan gøre ved det. Og af uransagelige årsager accepterer vi stadig denne begrebsforvirring. Det sørgelige er, at mens vi har travlt med at diskutere, hvad vi mener med begrebet, og hvornår man “må” bruge det og samtidig bruger det i flæng, rammes tusindvis af danskere af stressbelastning hver eneste dag.

Det er nu, sundhedsfaglige personer og politikere skal på banen og formulere det begreb, Hans Selye ikke lykkedes med. En gruppe af sundhedsprofessionelle i krydsfeltet mellem lægevidenskab og psykologi må tilsammen definere en terminologi og en diagnose, som skelner mellem den uskadelige tilstand stress og den sygdomsskabende stressbelastning – gerne i flere belastningsgrader, for eksempel 1, 2, 3 – som vi kan bruge til at forstå os selv og hinanden. En terminologi, som virksomhederne kan indrette sig efter, skolerne kan undevise i, og som kan danne grundlag for nationale oplysningskampagner samt effektive forebyggelses- og behandlingsplaner. For os alle – og for Tove.

Se foredrag med Birgitte Dam Jensen

Bevar dig selv

Denne bog handler både om nedstyrtende fly og gidseltagninger og om, hvordan du bevarer dig selv – dit helbred, din livsglæde, din empati og din handlekraft – i en accelererende og uforudsigelig moderne verden. Her kan vi inspireres og lære af mennesker, der har klaret meget vanskelige situationer, for robust adfærd er grundlæggende den samme, uanset hvilken form for pres og stress, der er tale om. Med veldokumenteret viden, levende eksempler og konkrete værktøjer viser Birgitte Dam Jensen, hvordan du kan blive bedre til at møde presset og udfordringerne i dit liv med positive forventninger og afslappet styrke – kort sagt: med større robusthed. Metoden er enkel og består af fem enkle trin: 1) Tænke 2) Vælge 3) Handle 4) Holde sammen 5) Genoplade Lærer du disse trin, er du godt på vej til at blive et mere robust menneske. Bogen er baseret på 15 års erfaring i at undervise og træne soldater, skuespillere, medarbejdere, ledere og politikere i at fastholde det bedste og sundeste i sig selv, når de er under pres.

Uforpligtende forespørgsel på Birgitte Dam Jensen

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Eller ring til os på

Tlf: 35 11 21 31
Birgitte Dam Jensen
Birgitte Dam Jensen

5 ud af 5 stjerner

Birgitte kan om nogen brage igennem med et budskab. I kraft af sit nærvær, sin viden og sin personlighed repræsenterer hun "den gode taler". Hun inddrager sit publikum med spørgsmål, personlige refleksioner og undervejs definitioner af sit budskab. Man modtager "her-og-nu-værktøjer" til at fremstå mere autentisk og kan ikke blive andet end inspireret. Birgitte er ikke kun anbefalelsesværdig men en nødvendighed, hvis du ønsker at udvikle din gennemslagskraft.

Charlotte Vyuff, Santander Consumer Bank A/S. Se alle referencer

Foredragsemner med Birgitte Dam Jensen