Tlf. 35 11 21 31

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter
generic-cover1

Manipulationspsykologi, svindel, nonverbal kommunikation og psykologisk entertainment

Niels Krøjgaard

Niels Krøjgaard

Psykologisk entertainer og ekspert i kropssprog

Forespørg nemt på pris og dato

5 ud af 5 stjerner

"Et fantastisk underholdende show, som man ikke kan lade være med at snakke om bagefter. Det satte en masse tanker i gang om, hvad man signalerer med sit kropssprog. Af og til tænker jeg faktisk stadig over, hvordan det kunne lade sig gøre at læse os så godt. Det var en fornøjelse at deltage."

Cand.psych. Christina Lundsgaard Ottesen - Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Se alle referencer

Et foredrag med Niels Krøjgaard giver jer:

  • Stor indsigt i aktuelle emner som kommunikation, svindel og manipulation
  • En høj grad af underholdning krydret med skarpe og brugbare pointer
  • En showman, en ekspert og en karismatisk foredragsholder
Uforpligtende forespørgsel på Niels Krøjgaard

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
About icon

Om Niels

Lecture icon

Foredrag

Video icon

Video

References icon

Referencer

Interviews icon

Artikler

Forespørg nemt på pris og dato

Niels Krøjgaard er psykologisk entertainer, en slags moderne Sherlock Holmes, der aflæser, tolker og koder de signaler vi mennesker udsender i vores nonverbale kommunikation; vores kropssprog, blik og ansigtsmimik. Hans evner og ekspertise indenfor at gennemskue troværdighed og bedrag, har gjort ham til samarbejdspartner for bl.a. Rigspolitiet og PET. Ligeledes har han afviklet foredrag og workshops i en lang række virksomheder og organisationer i Danmark og i udlandet.

Et foredrag med Niels Krøjgaard giver jer:

  • Stor indsigt i aktuelle emner som kommunikation, svindel og manipulation
  • En høj grad af underholdning krydret med skarpe og brugbare pointer
  • En showman, en ekspert og en karismatisk foredragsholder

Ekspertindsigt i psykologien bag manipulation, svindel og nonverbal kommunikation

Niels Krøjgaards arbejde bevæger sig i krydsfeltet mellem psykologi og menneskelig adfærd, hvor han har specialiseret sig i kognitive processer og perceptionspsykologi, som han siden 90’erne har holdt foredrag omkring, underholdende shows om og undervisningsforløb fra hel- og halvdagskurser, til længere forløb om emnet. Emnerne han behandler spænder fra manipulationspsykologi og svindel, til undervisning i præsentationsteknik og nonverbal ”tale”.

Siden 2005 har Niels derudover været tilknyttet Instituttet for Fremtidsforskning, hvor han underviser og kører procesforløb i kreativitet og innovation for nogle af verdens største virksomheder.

Oprindeligt begyndte Niels som tryllekunstner i 80’erne og har bl.a. arbejdet sammen med store kanoner som David Copperfield, David Blaine og Derren Brown. Han fik dog hurtigt interesse for det felt inden for trylleri, som beskæftiger sig med psykologi og menneskelig adfærd. I dag er hans virke som tryllekunstner i traditionel forstand lagt på hylden, men Niels er stadig en del af et eksklusivt netværk af tryllekunstnere og personer med psykologisk indsigt, der sammen udvikler tricks, rutiner og effekter til store tryllekunstnere og psykologiske entertainere på den internationale scene.

Gennem årene har Niels medvirket som ekspert i utallige tv-udsendelser, hvor han har været med til at røbe, hvordan de personer med påståede ægte overnaturlige evner snyder. Niels har i kraft af sit arbejde opnået stor erfaring med cold reading – en teknik, som personer med clairvoyante evner bruger til at skabe deres illusion, og han er som eneste dansker blevet undervist i Applied Cold Reading i London, af en af verdens førende eksperter på området, Ian Rowland.

Niels Krøjgaard er uddannet i etablering og detektion af troværdighed og bedrag, samt følelsernes intelligens hos Paul Ekman International i Manchester. Han har undervist hundredvis af politifolk, og været med til at uddanne specialstyrker hos Rigspolitiet, hvor nogle af landets bedste efterforskere bruger hans viden i forbindelse med afhøring af kriminelle. Niels har adgang til den nyeste forskning indenfor feltet, og hans viden kan blive jeres viden.

Endeligt er Niels som led i sit arbejde certificeret hypnotisør fra Dansk Hypnose Akademi, og kan inddrage suggestion til flere af sine eksperimenter, men altid med den dybeste respekt for de personer, som deltager.

Glæd jer til et fascinerende, sjovt og indsigtsfuldt foredrag eller show. Ikke to af Niels’ optrædener er ens, men fælles for alle er, at Niels altid forud for arrangementet har haft en grundig dialog med kunden om deres tanker og ønsker. Derfor får I præcis det arrangement, I ønsker.

Book Niels Krøjgaard på siden her, eller opret en uforpligtende forespørgsel.

Se foredrag med Niels Krøjgaard
Niels Krøjgaard foredrag + show

Jeres krop kan tale, uden I åbner munden - underholdende show og lærerigt foredrag om nonverbal kommunikation

Kendskab til kropssprog og nonverbal kommunikation kan påvirke måden I møder andre mennesker på. Med “Din krop kan tale, uden du åbner munden” vil I blive bedre til at læse andres kropssprog.

Baseret på den amerikanske psykolog Paul Ekmans forskning i følelser, og hvordan de manifesterer sig i ansigtet, tager Niels deltagerne med ind i den nyeste forskning i, hvordan man læser mennesker.

I bliver trænet i at genkende de syv grundfølelser via videofilm og små øvelser. I lærer at afkode kropssprog på de mennesker I møder, så I kan læse deres følelsesmæssige tilstand. I lærer også at afsløre, hvis der ikke er sammenhæng mellem det, mennesker siger med ord, og det, de udtrykker med deres kropssprog.

Foredraget er tilrettelagt for at optimere viden og forståelse af emnet, og deltagerne modtager værktøjer, der er lige til at bruge.

Foredraget kan udvides tidsmæssigt fra 90 minutter til 8 timer. Deltagerantal er ubegrænset, blot alle kan se og høre.

Niels Krøjgaard show

Et uforglemmeligt show

I kan kalde Niels Krøjgaard en moderne Sherlock Holmes. Han lægger mærke til signaler i jeres kropssprog, I ikke var klar over, at I udsendte. Han tolker signalerne og ved præcis, hvilke tanker i jeres sind, som har frembragt dem. Lyver I – så bliver I afsløret.

Han kan tale til jeres underbevidsthed og styre jeres tanker og handlinger. I tror, at I agerer selvstændigt. Men, I er styret af ham. Forestil jer en tryllekunstner uden rekvisitter. Ingen kort, mønter eller mystiske kasser. Illusionen foregår i sindet og er derfor meget stærkere. Ved hjælp af psykologiske teknikker kan Niels Krøjgaard fortælle, hvad publikum tænker, og afsløre, om de lyver eller taler sandt.

Med sin intuition og psykologiske indsigt kan han forudse, hvordan bestemte personer vil reagere i en given situation. Og med sine evner indenfor suggestion kan han styre folks handlinger. Det virker uforklarligt. Nærmest overnaturligt. Men alt bygger på psykologi og menneskekundskab.

I de forkerte hænder er Niels’ teknikker skræmmende manipulative. Men han bruger dem som underholdning og til at give publikum en oplevelse af hjernens uanede muligheder. En blanding af trylleri, suggestion, psykologi og ikke mindst showmanship gør oplevelsen uforglemmelig.

Niels Krøjgaard foredrag

Manipulationens psykologi – lær at påvirke jeres omgivelser på en etisk, forsvarlig måde

I bliver konstant påvirket af jeres omgivelser: Ord, billeder og lyde bombarderer jeres sanser. Men hvad vigtigere er: I bliver også konstant manipuleret. Uden I er klar over det. Med foredraget “Manipulationens psykologi” har I mulighed for at opdage, hvor let mennesker påvirker andre, og hvordan I kan bruge den viden i jeres professionelle virke.

Niels tager udgangspunkt i den nyeste forskning og giver indblik i, hvordan hjernen fungerer, og hvordan man på en etisk, forsvarlig måde kan påvirke sine kunder, sit personale – ja, alle de mennesker, som har indflydelse på organisationens dagligdag og bundlinje.

Kom med helt ind i manipulationens maskinrum og bliv klogere på, hvordan I på en etisk, forsvarlig måde kan påvirke andre, og – ikke mindst – hvor let I med denne påvirkning kan skabe værdi.

I foredraget kan der indbygges en brainstorm, hvor deltagerne – med udgangspunkt i de lærte teknikker – får mulighed for at generere idéer, som kan implementeres i organisationen og skabe værdi.

Niels Krøjgaard foredrag

Afsløret – svindlerens psykologi, og hvordan I undgår at blive snydt

Der er svindlere overalt, men hvordan og hvorfor bliver de ved med at lykkes? Niels Krøjgaard tager jer med dybt ind i svindlerens psykologi. Det bliver underholdende og lærerigt – og så bliver I klædt på til at kunne vende snydt til afsløret!

I disse tider eksploderer svindel på nettet. Kryptovaluta. Romance scams. Svindlerne vil have jeres penge, og de lykkes desværre i langt højere grad, end det altid fremgår. Men hvorfor er vi så nemme at narre, og kan alle blive snydt?

I foredraget vil Niels gå på opdagelse i den menneskelige hjerne for at vise, hvor nemt vi alle kan blive snydt. I får indsigt i forskellige svindelmetoder, så I i fremtiden kan genkende dem og undgå at blive snydt. Derudover vil Niels skabe en forståelse for, hvorfor det er så svært for ofrene at komme ud af kløerne på svindlerne.

Med Niels’ viden bliver I klædt på til at kæmpe imod, så I undgår at falde i en af de mange fælder, som bliver lagt for jer. Viden er nemlig det vigtigste våben mod svindlere.

Det hele bliver leveret med humor, glimt i øjet og live-eksempler på scenen, så der er lagt op til et underholdende og afslørende foredrag i Niels’ selskab.

Niels Krøjgaard foredrag eller workshop

Læs borgeren - et foredrag om nonverbal kommunikation

Kendskab til kropssprog og nonverbal kommunikation kan gøre en stor forskel på den måde, som kommunens medarbejdere møder borgeren på. Kendskabet kan gøre, at der skabes en helt anden forståelse, som vil medvirke til færre konflikter og bedre kommunikation.

Kropsprogsekspert, Niels Krøjgaard, vil tage kommunens personale med ind i den nyeste viden om, hvordan man “læser” mennesker. Denne viden er baseret på den amerikanske psykolog Paul Ekmans forskning, som omhandler følelser, og hvordan de manifesterer sig i ansigtet.

Via videofilm og øvelser vil deltagerne blive trænet i at genkende de syv grundfølelser. Deltagerne vil lære at afkode kropssprog på de mennesker, som de møder i det daglige, og derved blive i stand til at læse borgerens følelsesmæssige tilstand. Ud fra dette vil de samtidig lære at kunne afsløre, hvis der ikke er sammenhæng mellem borgerens verbale og nonverbale sprog.

I foredraget vil deltagerne blive introduceret for en række bias og lære, hvordan hjernen konsekvent kan drage fejlslutninger. Kendskabet og opmærksomheden på disse bias vil medvirke til, at medarbejderne bliver bedre rustet til mødet med borgerne.

Halvdagskursus – 3 timer
Foredraget udbydes også som et halvdagskursus. På halvdagskurset vil der udover at være mere tid til fordybelse i emnet også være gruppeøvelser, hvor deltagerne bliver trænet i nonverbal kommunikation. Desuden gives der mulighed for et virtuelt formøde, hvor kommunen/organisationen kan briefe Niels på konkrete udfordringer. Herefter tilrettelægges undervisningen efter kundens ønsker og behov. Efterfølgende er der fri og ubegrænset hotline på den tillærte viden (såfremt dette foregår online).

Niels Krøjgaard foredrag

Corporate mindgames – psykologisk manipulation med udgangspunkt i jeres produkter

Forestil jer et show med psykologisk manipulation og tankelæsning, som tager udgangspunkt i jeres organisations produkter og brand. En produktlancering for medarbejderne eller et salgsmøde for jeres kunder. Jeres produkter kommer til at indgå i et show som skarpe pointer. Forestil jer eksempelvis, at en kunde tænker på et tilfældigt produkt. Niels læser personens tanker, og han kan nu fortælle alt om det valgte produkt. Oplevelsen skaber en følelse, som kunden aldrig vil glemme.

I showet tager Niels – en af landets skarpeste mentalister – publikum med ind i sin forunderlige verden af tankelæsning og psykologisk manipulation.

For at lave et målrettet kundeshow kræver det forberedelse. Kunden må forvente 2-3 online møder inden afvikling for at sikre, at showet kan leve op til forventningerne. Til gengæld vil det give organisationen stor værdi, da gæsterne, kunderne eller sælgerne vil få en oplevelse, som de ikke vil glemme.

Niels Krøjgaard foredrag

Sådan undgår unge at blive snydt på nettet

I disse tider eksploderer svindel på nettet. Kryptovaluta. Romance scams. Svindlerne vil have vores penge, og det lykkedes desværre alt for ofte. Men hvorfor er vi så nemme at narre, og kan alle blive snydt? Og hvordan kan det være, at hver tredje dansker mellem 18 og 24 år er blevet svindet på nettet én eller flere gange?

It-kriminelle har fokus på de unge. De bruger dem som muldyr til at hvidvaske penge fra svindel. Ved at bruge muldyr kan de sløre det digitale pengespor, som gør det vanskeligt for politiet at finde frem til de kriminelle bagmænd. Mange unge risikerer derfor en plettet straffeattest, fordi de medvirker til at hvidvaske penge. Når unge hvidvasker penge, ved at stille deres konto til rådighed for kriminelle, så har det store konsekvenser, viser flere retssager.

I dette foredrag, vil Niels Krøjgaard gå på opdagelse i den menneskelige hjerne for at vise jeres elever, hvor nemt de kan blive snydt. Jeres elever får også indsigt i forskellige svindelmetoder, så de fremtiden kan genkende dem og undgå dem. Og så vil han skabe forståelse for, hvorfor det er så svært for ofrene at komme ud af kløerne på svindlerne.

Niels Krøjgaard klæder jeres elever på til at kæmpe imod, så de undgår at falde i en af de mange fælder, som bliver lagt for dem. Viden er nemlig det vigtigste våben mod svindlere. Det hele bliver leveret med humor, glimt i øjet og live-eksempler på scenen, så der er lagt op til en underholdende og afslørende fællestime i Niels Krøjgaards selskab.

Niels Krøjgaard video

Niels Krøjgaard introduktion

Få en smagsprøve på et foredrag med den psykologiske entertainer Niels Krøjgaard her:

Niels Krøjgaard Video

Foredrag med Niels Krøjgaard

Se her et kort sammenklip af et foredrag med Niels Krøjgaard.

En dag med Niels Krøjgaard

Følg med psykologisk entertainer Niels Krøjgaard når han forbereder og afholder foredrag.

Se foredrag med Niels Krøjgaard

Referencer

Mere end 300 personer oplevede Niels Krøjgaards show med psykologiske eksperimenter i forbindelse med Spildevandsteknisk Forenings Døgnkursus, og vi fik endog meget begejstrede tilbagemeldinger på hans optræden. Niels scorede tæt på topkarakter i evalueringen. På vores skala fra 1 til 5 gav deltagerne i gennemsnit karakteren 4,8. Det er den højeste karakter i mange år til et såkaldt aftenindlæg, og en tangering af vores hidtil højeste karakter. Så vi er meget tilfredse med hans optræden, og jeg er sikker på, at mange fortsat grubler over, hvordan han bærer sig ad.

Susanne Brandt, sekretariatsleder

Spildevandsteknisk Forening

Forrygende.

Evy Grønvall

Finansforbundet

Fantastisk.

Evy Grønvall

Finansforbundet

Helt igennem fantastisk show - fremragende, forbløffende, imponerende.

Christina Bobirk Sørensen

HK Kommunal, Hovedstaden

Niels er en fantastisk formidler og foredragsholder, som virkelig når ud til alle deltager. Emnet var yderst relevant og indeholder også en god underholdningsværdi i hans måde at formidle på. De bedste anbefalinger fra os.

Alice Haukjær Thorkildsen

HK / Privat

Fra første øjeblik blev vi tryllebundet af Niels' fantastiske show, og tiden gik alt for hurtigt. Vi ønskede alle at se mere og ikke mindst forstå, hvad det er Niels ser i vores kropssprog for at kunne "gætte" rigtigt. Fantastisk underholdning, som der blev talt om længe efter.

Gitte Klausen

Syddansk Universitet

Meget tilfreds og positive tilbagemeldinger fra skolerne.

Jane Flæng

Aalborg Sportshøjskole

Meget inspirerende foredrag!

Jannie Ebsen

Deloitte

Et eksorbitant, blændende, underholdende, blæret, tankevækkende og også lærerigt foredrag.

Lars Skibdahl

Syddansk Erhvervsskole

Niels levede til fulde op til de forventninger vi havde til foredraget. Showet imponerede selvfølgelig, men kurset om at læse kropssproget kunne deltagerne i den grad bruge i deres arbejde med mennesket i centrum.

Bent Holm Poulsen

FOA Sønderjylland

Vi havde fornøjelsen af at holde et dagsseminar med Niels Krøjgaard målrettet Kerteminde Kommunes tillidsrepræsentanter. Niels formåede at levere en dag, der forenede et højt fagligt indhold, brugbare værktøjer og overraskende indslag. Klædt på med vigtig viden om menneskelig interaktion, der vil give udbytte både for den enkelte deltager, men også for arbejdspladsen i fremtiden, får Niels Krøjgaard de bedste anbefalinger her fra.

Lisette Nordqvist Würtz

Kerteminde Kommune

Et fantastisk underholdende show, som man ikke kan lade være med at snakke om bagefter. Det satte en masse tanker i gang om, hvad man signalerer med sit kropssprog. Af og til tænker jeg faktisk stadig over, hvordan det kunne lade sig gøre at læse os så godt. Det var en fornøjelse at deltage.

Cand.psych. Christina Lundsgaard Ottesen

Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

Niels Krøjgaard er den vildeste oplevelse… Jeg græd af grin da han læste mine tanker… Dem allesammen!

Pernille Grøndahl Hoppe

Homefree Film

Det var forrygende at få simple værktøjer til at få dybere indsigt i lyve-mekanismer. Værktøjer, som også kan bruges til at blive skarpere på at gennemskue skjulte dagsordener. Dejligt med højt tempo og hands-on øvelser. Et dejligt anderledes og klogt input.

Lene Koogi

DR Nyheder

Jeg kan på ingen måde udtale mig om, hvad Niels Krøjgaard har hjulpet med.

Cand. Psych. Bjarke Overgaard

Rigspolitiet Politiområdet Nationalt Efterforskningscenter (NEC)

Det var super godt og alle vores gæste var super glade.

Søren Lykke

Webtimiser Erhvervsklub

Kanon anbefaling. Niels var klasse.

Anders Riksted

LAKexperten ApS

Verdensklasse!

Jesper Askjær

If

Spændende og professionelt foredrag. Niels var meget fleksibel ift tidspunkt og var meget fokuseret på at alle følte sig godt tilpas og der ikke var den mindste tvivl om "snyd".

Christina Wolsted

Roche Innovation Center Copenhagen A/S

Niels var virkelig interessant og underholdende! Han fik hurtigt alle 150 personers opmærksomhed og hans optræden blev et godt emne resten af lørdagen, og sågar også om mandagen, hvor kollegaerne skulle opdateres med oplevelsen.

Ole

NC Nielsen A/S

Interessant og intelligent undeholnning!

Allan Gravesen

Clinea Brugergruppe

Fantastisk tankevækkende og underholdende foredrag.

Jørgen Andersen

Exodraft A/S

Fantastisk.

Clara Kunstmann

TV2

Spændende og underholdende fordrag, som får en til at smile - men også til at tænke!

Louise Jørgensen

JK Byg & Montage ApS

Vi var super tilfredse med foredraget holdt af Niels Krøjgaard. Det var en god blanding at publikum inddragelse i små øvelser samt en god gemmengang ind bag de redskaber som bruges inden for manupulations psykologi.

Lea Christensen

Ørsted

Det var et skidegodt oplæg. Der er blevet talt en del om de 7 grundlæggende følelser og kollegaerne og ”vores kunder” er blevet studeret lidt nærmere i dag.

Hans Bæk Nielsen

Nordsjællands Politiforening

Forsamlingen var tryllebundet.

Nina Skov-Lauridsen

FOA Odense

Det blev perfekt afstemt med Niels: Han forstod at indrette sig foredrag efter, at han var sidste mand på et fire dage langt Landskursus, og at deltagerne havde været til festmiddag dagen før: Det blev både tilpas underholdene og tilpas fagligt og relevant.

Pernille Grønbech

Danmarks Kordegneforening

Super god kommunikator.

Inger Nørgaard

Eniig Fibernet

Tak for din måde at være på! Du skal vide at min søn længe har haft lidt problemer med sit selvværd og har haft gemt sig væk på sit værelse, fordybet i computerspil og uden ret meget kontakt til omverden, og det har været svært at få ham opmuntret og at få ham med til noget aktivt. Han har desværre en rygsæk med sig som indeholder lidt mobning i skolen og sine forældres svære skilsmisse. Inden vi gik ind i Kulturcentret havde han sagt, at han absolut ikke ville op på scenen, hvis du kunne finde på at hive ham op (fordi han jo ikke vil være i fokus og kigges på). Men nøj! Hvor var det fedt at du tog netop ham op... og nøj! Hvor var det fedt, at han glemte at beholde en knap...og nøj, hvor var din måde at håndtere ham/situationen bare helt i top !! Han blev SÅ glad over, at du nævnte ham flere gange og stillede ham supplerende spørgsmål. Niels, han havde virkelig SÅ meget brug for det her foredrag om kropssprog og signaler, og du ramte fuldstændig spot on! Tusind tak!

Mette H., deltager ved offentligt arrangement

Næstved Kulturcenter

Niels tryllebandt alle 230 deltagere i salen med sit spændende og forunderlige show. Jeg, som arrangør, havde mine bekymringer om showet på 40 min ville være for langt (vi booker normalt til max 20 minutter), men tiden fløj og vi kunne alle sagtens have taget en time mere!

Patricia Pehrson

BusinessHorsens

Spot on godt foredrag! Meget relevant i branchen som headhunter, og vildt god inspiration. Niels Krøjgaard er en underholdende entertainer, men der er ingen tvivl om, at der ligger topsej viden og indsigt bag

Charlotte Schimmelmann

Headhunterne

Du tog ganske enkelt folk med storm – de var ellevilde bagefter og synes det havde været helt fantastisk. De snakkede om det hele aftenen. Helt igennem gennemført.

Lone Christiansen

Phønix Tag Materialer A/S

Jeg vil give de bedste anbefalinger om Niels Krøjgaard. Virkelig god og underholdende. Har kun fået positiv feedback fra mine kollegaer. Mange tak for en god og sjov oplevelse.

Cecilie Møller

Dansk Sprinkler Teknik

Foredraget var både informativt og meget underholdende. Foredragsholder meget nærværende.

Marlene Rosgaard

Skivehus skolen

Leaders Club havde en skøn aften i selskab med Niels Krøjgaard. Niels er meget god til at engagere publikum på en morsom og fin facon. Aftenen bestod af rigtig god underholdning samt læring, man kan bruge efterfølgende. En god kombination.

Inger Droob

Musikkens Hus

Foredraget med Niels Krøjgaard var både underholdende og meget lærerigt. Alle var yderst begejstrede

Anne Marie Staghøj

Randstad

Tak for et spændende og underholdende foredrag. Det passede super til vores generalforsamling.

Anne Dorte Agergaard

Vestjysk

Hold da op hvor var det både anderledes, interessant, morsomt og hver en krone værd. Flere af vores gæster kom og spurgte til kontakt oplysninger, da de synes det var så godt, at de også selv ville booke Niels til deres egne arrangementer.

Ulla Michael

Danske Arkitektvirksomheder

Fantastisk og fuldstændigt medrivende show. Har efterfølgende modtaget rigtig mange positive tilbagemeldinger fra vores medarbejdere

Mette Olesen

Egil Rasmussen A/S

Han var underholdende, nærværende og medrivende - alle fremmødte var VÆLDIG begejstret.

Heidi roden

MAKEEN Energy

Niels er utrolig rar og imødekommende. Vi var ramt af noget teknisk nedbrud, som gjorde at der var en lettere kaotisk stemning, da Niels ankom - Det tog han helt rolig og alt nåede at klappe, så han kunne starte til tiden. Niels leverede et virkelig underholdende show, som tryllebandt alle og efterfølgende et spændende foredrag om hvordan vores følelser afspejler sig i vores ansigt og kropssprog og hvordan løgne gøres til delvise sandheder.

Maiken Riber

Dansk Socialrådgiverforening

SUPER sjovt og vores kunder syntes det var SÅ godt. Et rigtigt godt og sjovt indslag at gå hjem på

Puk Wendler

Zenit Consult

Deltagerne har alle samstemmigt tilkendegivet deres begejstring

Majbritt Fuerbo

Metalskolen Jørlunde

Dejligt at publikum også bliver inddraget.

Anne B. Davidsen

VELUX Danmark A/S

det var super godt!

rina valeur simonsen

SEGES Innovation

Vi har været meget tilfredse med foredraget og samarbejdet med Niels. Han balancerede fint at underholde og formidle sit vidensfelt på en god måde. Dette fungerede fint i vores setup, hvor vi efter hans oplæg skulle holde en personalefest. Et par gange i sit oplæg lykkedes det Niels at adressere netop vores faglige opgave og indsats - dette virkede godt og var målrettet modtagerne, hvormed det blev kvalificeret og relevant.

Tore Kargo

Socialtilsyn Øst

Det var bare super super sjovt og godt og skræmende på en gang Virklig en god oplevelse

Sanne Varming

Mindworking

Inspirerende, overraskende, underholdende og lærerigt oplæg med en nærværende, dygtig formidlende og velforberedt underviser.

Mette Løvstad

CSM Midt Nord

Selve foredraget var en stor succes, og efterfølgende har vi fået positive tilbagemeldinger fra flere blandt publikum. Niels Krøjgaard er jo fantastisk dygtig og efterlod et måbende publikum i forbindelse med de øvelser, de blev involveret i. Og så er Niels en ualmindelig venlig person, som kom i god tid for dels at checke det tekniske udstyr og dels for at tale med os i Kulturhavnen om løst og fast for at få ro på inden selve foredraget gik i gang. Så det blev en særdeles tankevækkende aften også fyldt med humor.

Bodil Koch

Kulturhavn Gilleleje

Meget tilfreds

Line Toftbjerglund Laursen

Taksationssekretaritat u/Trafikstyrelsen

Danske Hoteller består af 25 spændende, individuelle kroer og hoteller, der tilbyder oplevelser af høj kvalitet. Til en konference for direktører og nøglemedarbejdere havde vi besøg af Niels Krøjgaard og hans foredrag ”Manipulationens Psykologi”. Foredraget inspirerede til en serie meget konkrete idéer, ift. hvordan vi på en etisk måde, kunne begynde at påvirke vores kunder og vores personale. Det var både underholdende og yderst værdifuldt.

Allan Jakobsen, Hotelchef på Hotel Dagmar

Danske Hoteller

Niels var i hopla og gjorde det rigtig godt. Han snakkede og besvarede spørgsmål fra deltagerne i pausen. Jeg har kun modtaget positive tilbagemeldinger fra deltagerne.

Rikke Mølgaard

BAADER Food systems Denmark A/S

Det var virkelig spændende.

Helle Dalgaard

Skive Kommune, Specialrådgivningen

Rigtig interessant foredrag og mange gode input med baggrund i Poul Ekmans læring vedrørende de 7 grundlæggende følelser og at kunne aflæse de forskellige signaler samt adfærd med og i mennesker. Alt sammen godt krydret og underholdende med Niels måde at afholde foredraget på med nogle gode anekdoter og læring fra dels sit studie, professionelle liv og sit privatliv med tidligere jobs og kærester m.v. Kun gode tilbagemeldinger fra vores medlemmer om en meget berigende og oplevelsesrig eftermiddag i selskab med Niels Krøjgaard på Bornholm.

Jan S. Nielsen

Bornholms Politi v/Bornholms Politiforening

Rigtigt god underholdning med lærerigt indhold til eftertanke.

Kent Madsen

Metal Odense

Det var et inspirerende foredrag af Niels Krøjgaard - Din krop kan tale, uden du åbner munden, han fascinerede os med sin ekspertise i svindleres psykologi og manipulation og satte i den grad tankerne i gang.

Jeanette Andersen

Erhvervsforum Roskilde

Alle i salen var begejstrede og stillede mange spørgsmål.

Mette Ahlefeldt-Laurvig

Klub 74

Helt utroligt fantastisk.

Jonas Krogh

Autosource Group

Er du i kontakt med dine følelser?

Det er jeg. Men det tog mig 48 år at nå dertil. Jeg er nemlig vokset op i en familie, hvor følelser blev undertrykt. Vrede blev til knuder i maven. Glæden var afdæmpet. Sorg holdt man for sig selv. Følelserne var der – men man viste dem ikke.

Kan du genkende dig selv? Eller kender du nogen i din organisation, som passer til den beskrivelse?

I dag tager jeg ud og underviser i at læse eller mærke følelser hos andre. Det kan blandt andet benyttes til at optimere sandsynligheden for at detektere, om folk er sandfærdige eller taler usandt. Om der er et mismatch mellem det personerne siger med ord og med deres følelser.

Forestil dig situationen, at en leder spørger en medarbejder, om han kan klare en opgave ekstra. Den tager kun en uge. Optimistisk set. Medarbejderen siger JA, og lederen giver opgaven et mentalt flueben og tænker, at så er der styr på det. Men han overser alle signaler hos medarbejdere på begyndende stress. At medarbejderen ikke turde sige nej på grund af prikke-runder, mindreværd eller benspænd i karriereforløbet.

At kunne se følelser eller mærke ind på en person kan altså være et rigtig stærkt værktøj i ens personlige kommunikationsværktøjskasse.

For at kunne læse følelsen i andre, skal man kunne mærke følelsen i sig selv. Jeg har eksempelvis et tæt samarbejde med Rigspolitiet, hvor jeg er med til at uddanne specialstyrker. Gæt hvilken følelse, mange af de politifolk jeg møder, har svært ved at læse i andre? FRYGT. Fordi de gennem årene er blevet ”frygtløse”.

Hvis du ikke er vokset op i en familie, hvor det har været naturligt for dig at vise følelser, så skal du forberede dig på, at den kan være hård arbejde at lære at læse andre. Men det KAN læres. Når jeg kan, så kan du også. Og jeg hjælper dig gerne.

4. marts 2024

Det er OK at være vred … Også i Herning

Jeg er født i Herning. Der viser man ingen følelser. Eller – det gjorde vi ikke i min familie. Naturligvis havde mine forældre følelser. Men de blev undertrykt. Glæden var afdæmpet. Var vi kede af det, så lukkede vi døren bag os. Vreden blev vist som irritation. Vi var ikke gode til følelser. Derfor har […]

Læs mere
Se foredrag med Niels Krøjgaard
Uforpligtende forespørgsel på Niels Krøjgaard

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Eller ring til os på

Tlf: 35 11 21 31
Niels Krøjgaard
Niels Krøjgaard

5 ud af 5 stjerner

"Et fantastisk underholdende show, som man ikke kan lade være med at snakke om bagefter. Det satte en masse tanker i gang om, hvad man signalerer med sit kropssprog. Af og til tænker jeg faktisk stadig over, hvordan det kunne lade sig gøre at læse os så godt. Det var en fornøjelse at deltage."

Cand.psych. Christina Lundsgaard Ottesen - Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Se alle referencer

Foredragsemner med Niels Krøjgaard