Henter Indhold ...

Blog

Begejstring vækker vores lyst til at skabe, deltage og turde

Begejstring vækker vores lyst til at skabe, deltage og turde

Skrevet af Jens Arentzen

En af mine kursister fortalte mig engang om en lærer i folkeskolen han havde haft, der brød ud i vild, larmende begejstring, når det var lykkedes en elev at danne en sætning på tysk: “Hvilken udsøgt sætning, hvilken fantastisk meningsfuldhed..!” udbrød han, og roste og fremhævede sætningens betydnings-givelse. Det var ret usædvanligt dér i Vestjylland, med sådan en mærkelig lærer, der var iklædt tøj fra fyrrerne og ydermere fortalte eleverne, at hvis de bare var aktive i hans timer, så behøvede de ikke læse hjemme, så var de klar til hele verden.

Det gjorde noget ved eleverne med den udbruds-begejstrede lærer, som min kursist siger det: “Det fik en til at få lyst til at opnå sån et udbrud af lovsang og saliggørelse”. Så på trods af, at faget ‘tysk’ ikke var det man gik og fandt det mest spændende i denne verden, så blev det pludselig spændende, og at sætningsdannelser var smukke bibragte storhed og mening. I dagens avis er der refereret af en omfangsrig undersøgelse, der fortæller, at hver tredje elev keder sig i folkeskolen, og at kedsomhed fører til stress og kan være sundhedsskadeligt.

Der er da sørme nogen, som ikke har haft den vestjyske lærer med begejstrede udbrud i skolen. Og mere end det. Når undervisning tilrettelægges gøres det efter pensum, som ministerier lægger ud, og som skolerne skal følge: at undervise er at undervise i pensum. Og det kedelige her er, at kommunikationen er envejs. Ministeriets folk sidder med slut-resultaternes ønskeliste – hvad eleverne skal kunne – stave, regne, it og kristendom – og når det er hældt på dem, og der er afholdt prøver i det, så kan der krydses af – mission completed. De, der så falder fra eller dropper ud er kedelige typer uden stamina, luddovne eller menneske-arter, der mangler robusthed. Hvorimod de kedelige elever der kan udholde kedelig pensum-undervisning og bestå – består og får stillinger i undervisningsminsteriet, hvor de kan forblive kedelige og lave pensummer.

I kommunikation er der to tilstede; den der tales til, og den der taler. Siden ruder konges tid har det været meningen, at ‘taleren’ rammer noget som ‘modtageren’ kan få gavn af – ikke bestemt af taleren, men af modtageren – det er altså publikum, der må bestemme, om det er god undervisning, om noget er kedeligt eller ej. Når vi smider mobiltelefoner ud af undervsningslokalerne er det ikke, fordi ‘de ødelægger ‘den gode undervisning’, men fordi undervisningen er kedelig og ikke gjort af vestjysk begejstrende grundstof, men pensum. Undervisning handler ikke om at hælde EU’s grundprincipper ned i 22 elevers hjerne, men om at vække elever til livsbegejstring, til at skabe, til at deltage, til at turde.

Den hurdle kan til tider være svær, når børnenes forældre ved gud også er kedelige og kun kan tale om den store bagedyst og tilbud i Fakta. Problemet i dag er, at sådan nogle lærere som vores udbruds-begejstrede tysklærer skal gå imod ministeriets pensums-krav og selv må overleve både folkeskoles kedsomhed og seminariets. Og lærerværelserets. Menneske-vækkelse sidder ikke pensum, mapper eller powerpoints, men i begejstring, i følelse, men hvem kan bemestre den, hvis man selv er født som en grå mus eller i undervsingsministeriet, der kræver, at man har været røvkedelig, siden man satte sine ben i skolen?

Én kommentar til “Begejstring vækker vores lyst til at skabe, deltage og turde”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilmeld dig vores nyhedsbrev