Henter Indhold ...

Anders Fogh Jensen

Filosof, dramatiker, forfatter og foredragsholder

Anders Fogh Jensen er filosof og ivrig debattør i radio, aviser og på TV, hvor han giver sit besyv på aktuelle temaer. Anders Fogh Jensen foredrag er yderst inspirerende og tankevækkende og han har en særlig evne til at vinkle emnerne, så de passer præcist til den målgruppe, han taler til.

UFORPLIGTENDE FORESPØRGSEL

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.
Det er naturligvis helt uforpligtende

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Book nu på tlf: 35 11 21 31

Anders Fogh Jensen er ph.d., filosof, forfatter og foredragsholder og en ivrig debattør, der flere gange ugentligt optræder i medierne, hvor han kommenterer på aktuelle temaer ud fra et filosofisk perspektiv.

Han er forfatter til syv bøger omhandlende temaer som bl.a. magt, styring, organisering, projektsamfundet og eksistensfilosofi og er derudover en yderst populær og erfaren foredragsholder med flere hundrede foredrag bag sig og som de seneste 20 år har arbejdet med formidling. Anders Fogh Jensen anvendes ofte som første taler på konferencer, da han leverer begreber til at forstå andre ekspertindlæg med.

Anders Fogh Jensens foredrag tager udgangspunkt i aktuelle og relevante temaer for de fleste organisationer, offentlige såvel som private, hvor han behandler temaerne fra en filosofisk vinkel men sat i en nutidig ramme, så foredragene er vedkommende og relevante for den målgruppe han holder foredraget for. I Anders Fogh Jensen foredrag vises billeder og ingen teksttunge PowerPoints. Anders bruger billeder og metaforer, der forklarer den tid vi lever i. Han er særegen til at gennemskue vores samtid og vise, hvad i den der er nyt, og i kraft af sit fag, hvad der også er tænkt længe før.

    Anders Fogh Jensen foredrag

    Hvorfor arbejder vi så meget? Fjern det overflødige arbejde og frisæt tiden til et bedre liv

    • Aldrig har vi haft flere effektiviseringer og digitale løsninger, der burde frisætte mere tid til kerneopgaven og aldrig har vi brugt vores tid på flere overflødige ting end nu. I hvert fald ifølge filosof Anders Fogh Jensen der sammen med antropolog Dennis Nørmark i 2018 udgiver bogen ”Pseudoarbejde – hvordan vi fik travlt med at lave ingenting”.
    • Baseret på interviews, statistik og forskning stiller Fogh Jensen skarpt på alle de overflødige opgaver vi fylder arbejdstiden med. Alle de møder, rapporteringer, e-mails, registreringer, PowerPoint-præsentationer, målinger, policies og andre selvopfundne arbejdsopgaver, der forhindrer os i at udfylde vores reelle arbejdsfunktioner eller at få mere fritid og bedre liv.
    • Foredraget er en provokerende og øjenåbnende indsigt i de arbejdsopgaver, vi spilder hinandens tid med, og de forholdsvis simple ændringer medarbejdere og ledere kan indføre for at blive fri af administrative overflødigheder.
    • Det kræver bl.a. at vi gør op med arven fra industrisamfundet om at arbejde skal belønnes pr. tid og at vi tænker over, hvad der er vigtigt. Vi har alle travlt, men hvad har vi egentlig travlt med?

    Anders Fogh Jensen foredrag

    Hvad der gør os syge i dag

    • Tilsyneladende bliver vi stressede og syge af ting, der kommer udefra, som inficerer os eller som presser os. Filosof Anders Fogh Jensen viser i dette foredrag, at det er lige omvendt: Vi presser os selv og lider af indre overbelastninger. Det betyder ikke, at det er vores egen skyld, men vi sidder selv med nøglen til at ændre situationen.
    • I et let tilgængeligt sprog forklarer Fogh Jensen, hvordan vi lider af opslidninger snarere end nedslidninger, og hvordan de i højere og højere grad skyldes tilgængelighed, ubestemthed og konstante pirringer. Vi lever i en kultur, hvor nej’et er forsvundet og hvor ja’et er blevet det belastende.
    • I dette foredrag får du igennem en samtidsdiagnose hjælp til at forstå, hvordan vores arbejdsliv og privatliv hænger sammen, og hvorfor de ord, vi bruger om vores stress er misvisende. For vi har alle for lidt tid og gør det aldrig godt nok, men hvordan hænger det sammen og hvad kan vi gøre?

    Anders Fogh Jensen foredrag

    Projektsamfundet – hvordan lever vi som projektmennesker og hvorfor?

    • Få svaret på, hvorfor projekter er alle vegne og hvordan man lever i projekter. Relevant for alle, også ledere, konsulenter.
    • Anders Fogh Jensen, der er forfatter til bøgerne Projektsamfundet og Projektmennesket giver her en tour de force igennem de seneste 50 års udvikling af kulturen og arbejdsmarkedet, der endte med det vi har i dag, et projektsamfund. Det viser sig, at have forandret vores måde at lave aftaler på, vores måde at indgå i relationer med hinanden på, da mere fleksible organiseringsformer opstod samtidigt med singler, nye danseformer, dynamiske fodboldsystemer, åbne rum og ikke mindst projekter.
    • Foredraget er en billedrig indføring i den tid vi lever i, der vil få dig til at forstå dig selv, dine medmennesker og dine børn bedre.

    Anders Fogh Jensen foredrag

    Hvorfor er dannelse så vigtigt? Her er argumenterne

    • Dannelsen er altid truet, fordi den er noget ekstra. Den bliver betragtet som flødeskum eller luksus, og kan derfor altid skæres væk. I dette foredrag viser filosof Anders Fogh Jensen, hvorfor det er så farligt at misforstå sig på dannelse, og hvilke former for barbari, vi risikerer at få, hvis vi nedprioriterer dannelse.
    • Hvad er dannelse egentlig? Skoler, gymnasier og ikke mindst højskoler forholder sig til dannelse. Emma Gad gjorde det også. Dannelse er blevet et kampbegreb. I foredraget stiller vi skarpt på, hvad dannelse er, og hvad det ikke er. Og hvordan man kan arrangerer miljøer, hvor dannelsen kan hænde, når nu man ikke kan kontrollere den.
    • Foredraget er en hyldest til dannelsen, men det er også et skarpt oplæg til diskussion om, hvorfor det dannede menneske ikke bare er mere menneskelig, men også hvordan dannelse er forbundet til at have en human kultur og et hensynsfuldt samfund. Hør hvordan dannelsen står i spænd mellem det gode og det farlige.

    Anders Fogh Jensen foredrag

    Når virkeligheder støder sammen – eller hvorfor vi taler helt forbi hinanden

    • Med begrebet om fake news er sandheden blevet sat på dagsordenen. I dette foredrag viser filosoffen Anders Fogh Jensen, hvordan virkeligheden altid kan beskrives på præcis fire ligeværdige måder.
    • Foredraget hjælper jer til at forstå de forskellige tilgange, der ind i mellem støder sammen i jeres virksomhed eller organisation. Og det hjælper til at forstå jeres virksomheds plads i den samfundsmæssige helhed. Med filosoffens overblik holdes perspektiverne adskilte.
    • Foredraget kan også bruges som et oplæg til et foredrag om, hvad etik er.

    Anders Fogh Jensen foredrag

    Forandring – og mening i en tid i forandring

    • Vi har længe vidst, at vi ikke kunne slå søm i en solnedgang, men solnedgangen har dog det over sig, at den kommer igen på en ny måde hver morgen, og at vi på den måde godt kan give slip på den og alligevel få den tilbage.
    • At vores tid er i forandring betyder ikke bare, at verden er ved at blive en anden og derfor ikke kan holdes fast med søm. Det betyder også mere radikalt, at vi ikke kan regne med gentagelsen, som vi kan med solnedgangen. Derfor bliver forsøget på at finde stabil plads i vores tid også et håbløst forehavende. Og denne håbløshed kan let følges af en meningsløshed, hvis ikke man forstår sig på forandringerne.
    • For os, ledere som medarbejdere og medmennesker, kan det synes nyt det hele, men for filosofien er det gamle, velkendte problemstillinger. Filosoffen Anders Fogh Jensen vil hjælpe os med at forstå, hvad det er for en tid, vi lever i, og særligt hvilke udfordringer konstante forandringer skaber for ledere som medarbejdere i dagens arbejdsliv.

    Anders Fogh Jensen foredrag

    Ledelse og styring i dag – 3 styresystemer i jeres organisation

    • Hvordan organiserer vi os i dag? Filosoffen Anders Fogh Jensen viser i dette foredrag, hvordan vores organiseringsformer kan koges ned til tre måder at tænke styring og rammesætning af ledelse på, som han kalder styresystemer. Ved eksempler fra både epidemibekæmpelsens historie, velfærdsstaten og den moderne liberale styring viser Fogh Jensen, hvordan disse styresystemer går på tværs og arbejder sammen og er virksomme som skabeloner og tænkemåder i enhver organisation og virksomhed. Ikke mindst der, hvor vi ikke lægger mærke til dem.
    • Foredraget kan f.eks. benyttes som indgangsvinkel til at diskutere, hvordan magt udøves. Eller det kan bruges som oplæg til foredraget Projektsamfundet. Foredraget om styresystemer har skabt genklang i alt fra pædagogiske institutioner over hospitaler og private virksomheder til forsvaret.
Foredragsholdere der minder om Anders Fogh Jensen

Foredragsemner med Anders Fogh Jensen