Anders Fogh Jensen

Fastholdelse og rekruttering i projektsamfundet – et samfund præget af ubestemthed og midlertidighed

For stadig flere offentlige og private arbejdspladser er manglen på arbejdskraft et problem. Skoler, hospitaler og daginstitutioner, men også private arbejdspladser som restauranter, IT-virksomheder og alskens andre brancher, oplever, at gode medarbejdere skifter job, og at de har svært ved at rekruttere nye kompetente medarbejdere. Derfor er fastholdelse og rekruttering et højst aktuelt tema, i særdeleshed når man skuer mod de yngre generationer og undrer sig over, hvordan man rekrutterer og fastholder dem.

I dette foredrag vil filosof Anders Fogh Jensen give jer nye begreber til at forstå problematikken og til at forstå, hvilke præferencer, der får unge til at komme, skifte eller blive.

Ofte udråber selvbestaltede fremtidsforskere ungdommen til at være radikalt anderledes og stille meget store krav om mening, værdi og fleksibilitet. Anders Fogh Jensen mener dog ikke, at mennesket ændrer sig så hurtigt, men at det i stedet er en ændret social virkelighed, der er blevet etableret gradvist i løbet af de sidste 40 år, som unge navigerer ganske rationelt efter. Nøgleordene i denne kontekst er ubestemthed og midlertidighed, og følgerne af disse er ganske rationelle: overbooking, en uvished omkring fremtiden og deraf følgende frygt for at lukke muligheder samt bekymring for at gå glip af noget givende (FOMO), når de ser andre bevæge sig rundt i verden.

Med baggrund i sin forskning, sin ph.d.-afhandling og sine bøger Projektmennesket og Projektsamfundet vil Anders Fogh Jensen i dette foredrag give sine bud på, hvad der er på spil, og hvordan man kan imødekomme disse bekymringer, så man både kan tiltrække nye medarbejdere og give dem lyst til at blive.

Hvorfor arbejder vi så meget? Fjern det overflødige arbejde - frisæt tiden til et bedre liv

Aldrig har vi haft flere effektiviseringer og digitale løsninger, der burde frisætte mere tid til kerneopgaven og aldrig har vi brugt vores tid på flere overflødige ting end nu. I hvert fald ifølge filosof Anders Fogh Jensen der sammen med antropolog Dennis Nørmark i 2018 udgiver bogen Pseudoarbejde – hvordan vi fik travlt med at lave ingenting.

Baseret på interviews, statistik og forskning stiller Fogh Jensen skarpt på alle de overflødige opgaver vi fylder arbejdstiden med. Alle de møder, rapporteringer, e-mails, registreringer, PowerPoint-præsentationer, målinger, policies og andre selvopfundne arbejdsopgaver, der forhindrer os i at udfylde vores reelle arbejdsfunktioner eller at få mere fritid og bedre liv.

Foredraget er en provokerende og øjenåbnende indsigt i de arbejdsopgaver, vi spilder hinandens tid med, og de forholdsvis simple ændringer medarbejdere og ledere kan indføre for at blive fri af administrative overflødigheder.

Det kræver bl.a. at vi gør op med arven fra industrisamfundet om at arbejde skal belønnes pr. tid og at vi tænker over, hvad der er vigtigt. Vi har alle travlt, men hvad har vi egentlig travlt med?

Tid til bæredygtighed

Vi lever i en klimakrise, og det må vi forholde os til. Vi lever i en tid, hvor bæredygtighed er på alles læber. Den sociale indignation synes at være overtaget af en bekymring for fremtidens klima. Hvad enten man er virksomhed eller offentlig institution, politiker, ansat eller leder, bliver man nødt til at forholde sig til, at bæredygtighedsbegrebet er i omløb og bliver taget alvorligt.

Filosoffen Anders Fogh Jensen tager jer i dette foredrag igennem bæredygtighedens historie og skærer bæredygtighed til i en anvendelig definition. Han kortlægger bæredygtighed inden for forskellige områder og anviser en ny vej til at tænke eksistentiel bæredygtighed.

I foredraget kommet Anders Fogh Jensen ind på:

• Klimabekymringens historie og omfang
• Definition af begrebet bæredygtighed og anvendelse
• Lancering af en måde at tænke eksistentiel bæredygtighed

Mennesker og teknologi - hvad teknologien gør ved os

Teknologien har næsten altid delt vandende i tilhængere og modstandere. Og de teknologiske udviklinger har tilsvarende delt befolkningen i fremskridtsoptimister og naturromantikere. Vi venter ikke længere som under den kolde krig på at russerne eller kineserne kommer, men nu på at robotterne komme.

Men hvad er teknologi egentlig, og hvad er menneskets forhold til teknologi? Filosoffen Anders Fogh Jensen vil i dette foredrag gøre os lidt klogere på forskellene mellem redskab og teknologi, mellem teknik og teknologi, og han vil opridse, hvordan det hidtil er gået, når mennesket har fået ny teknologi, eller isenkram, som nogen ynder at omtale teknologien. Han vil også adressere, hvad det hidtil har gjort ved menneskers liv og de mellemmenneskelige forhold, når teknologien er flyttet ind

Hvad der gør os syge i dag

Tilsyneladende bliver vi stressede og syge af ting, der kommer udefra, som inficerer os eller som presser os. Filosof Anders Fogh Jensen viser i dette foredrag, at det er lige omvendt: Vi presser os selv og lider af indre overbelastninger. Det betyder ikke, at det er vores egen skyld, men vi sidder selv med nøglen til at ændre situationen.

I et let tilgængeligt sprog forklarer Fogh Jensen, hvordan vi lider af opslidninger snarere end nedslidninger, og hvordan de i højere og højere grad skyldes tilgængelighed, ubestemthed og konstante pirringer. Vi lever i en kultur, hvor nej’et er forsvundet og hvor ja’et er blevet det belastende.

I dette foredrag får du igennem en samtidsdiagnose hjælp til at forstå, hvordan vores arbejdsliv og privatliv hænger sammen, og hvorfor de ord, vi bruger om vores stress er misvisende. For vi har alle for lidt tid og gør det aldrig godt nok, men hvordan hænger det sammen og hvad kan vi gøre?

Corona i kontekst - De store epidemier og hvad vi lærte af dem

Med coronaen lærte vi alle karantænen at kende. Vi var uerfarne, men heldigvis var samfundet erfarent. Samfundet og staten var erfarne, fordi den havde lært en masse fra de tidligere epidemier på den hårde måde. Få coronaepidemien og statens håndteringsstrategier sat i en historisk og filosofisk kontekst, og hør om hvorfor alle de ord, vi lærte at sige kommer fra Italien: karantæne, isolation, vaccine, influenza.

Epidemier har ligesom krige ikke bare været nedbrydende, men har også katalyseret udviklinger frem. I dette foredrag giver filosoffen Anders Fogh Jensen et overblik over epidemiernes historie og viser, hvordan epidemierne altid har været en provokation for befolkningerne, hvordan de har kastet lys over samfundenes måder at organisere sig på, samt hvad de har været med til at udvikle på et samfundsmæssigt plan. Foredraget tager udgangspunkt i bogen Anders Fogh Jensens bog Epi-demos, En lille foredrag om store epidemier og sætter coronaepidemien ind i en horisont.

Hvorfor er dannelse så vigtigt? Her er argumenterne

Dannelsen er altid truet, fordi den er noget ekstra. Den bliver betragtet som flødeskum eller luksus, og kan derfor altid skæres væk. I dette foredrag viser filosof Anders Fogh Jensen, hvorfor det er så farligt at misforstå sig på dannelse, og hvilke former for barbari, vi risikerer at få, hvis vi nedprioriterer dannelse.

Hvad er dannelse egentlig? Skoler, gymnasier og ikke mindst højskoler forholder sig til dannelse. Emma Gad gjorde det også. Dannelse er blevet et kampbegreb. I foredraget stiller vi skarpt på, hvad dannelse er, og hvad det ikke er. Og hvordan man kan arrangerer miljøer, hvor dannelsen kan hænde, når nu man ikke kan kontrollere den.

Foredraget er en hyldest til dannelsen, men det er også et skarpt oplæg til diskussion om, hvorfor det dannede menneske ikke bare er mere menneskelig, men også hvordan dannelse er forbundet til at have en human kultur og et hensynsfuldt samfund. Hør hvordan dannelsen står i spænd mellem det gode og det farlige.

Når virkeligheder støder sammen - eller hvorfor vi taler helt forbi hinanden

Med begrebet fake news er sandheden blevet sat på dagsordenen. I dette foredrag viser filosoffen Anders Fogh Jensen, hvordan virkeligheden altid kan beskrives på præcis fire ligeværdige måder.

Foredraget hjælper jer til at forstå de forskellige tilgange, der ind i mellem støder sammen i jeres virksomhed eller organisation. Og det hjælper til at forstå jeres virksomheds plads i den samfundsmæssige helhed. Med filosoffens overblik holdes perspektiverne adskilte.

Foredraget kan også bruges som et oplæg til et foredrag om, hvad etik er.

Forandring – og mening i en tid i forandring

Vi har længe vidst, at vi ikke kunne slå søm i en solnedgang, men solnedgangen har dog det over sig, at den kommer igen på en ny måde hver morgen, og at vi på den måde godt kan give slip på den og alligevel få den tilbage.

At vores tid er i forandring betyder ikke bare, at verden er ved at blive en anden og derfor ikke kan holdes fast med søm. Det betyder også mere radikalt, at vi ikke kan regne med gentagelsen, som vi kan med solnedgangen. Derfor bliver forsøget på at finde stabil plads i vores tid også et håbløst forehavende. Og denne håbløshed kan let følges af en meningsløshed, hvis ikke man forstår sig på forandringerne.

For os, ledere som medarbejdere og medmennesker, kan det synes nyt det hele, men for filosofien er det gamle, velkendte problemstillinger. Filosoffen Anders Fogh Jensen vil hjælpe os med at forstå, hvad det er for en tid, vi lever i, og særligt hvilke udfordringer konstante forandringer skaber for ledere som medarbejdere i dagens arbejdsliv.

Ledelse og styring i dag – 3 styresystemer i jeres organisation

Hvordan organiserer vi os i dag? Filosoffen Anders Fogh Jensen viser i dette foredrag, hvordan vores organiseringsformer kan koges ned til tre måder at tænke styring og rammesætning af ledelse på, som han kalder styresystemer. Ved eksempler fra både epidemibekæmpelsens historie, velfærdsstaten og den moderne liberale styring viser Fogh Jensen, hvordan disse styresystemer går på tværs og arbejder sammen og er virksomme som skabeloner og tænkemåder i enhver organisation og virksomhed. Ikke mindst der, hvor vi ikke lægger mærke til dem.

Foredraget kan f.eks. benyttes som indgangsvinkel til at diskutere, hvordan magt udøves. Eller det kan bruges som oplæg til foredraget Projektsamfundet. Foredraget om styresystemer har skabt genklang i alt fra pædagogiske institutioner over hospitaler og private virksomheder til forsvaret.