Ritt Bjerregaard
Tidl. politiker, minister og overborgmester - forfatter, debattør og foredragsholder
Ritt Bjerregaard er en af dansk politiks mest markante personligheder, og med mere end 40 år i politik har hun været en gennemgående skikkelse med en række ansvars- og ministerposter.
Allerede helt fra begyndelsen var Ritt en utraditionel politiker, som var bevidst om, hvordan hun synes tingene skulle gøres. Sammen med nogle andre unge, nyvalgte socialdemokrater som Helle Degn, Karl Hjortnæs og Svend Auken, dannede Ritt en "kaffeklub", i stedet for at vente på optagelse i de allerede eksisterende.
Allerede fra 1971 sad Ritt i finansudvalget på trods af, at hun var nyvalgt. I 1973 blev hun undervisningsminister i Anker Jørgensens regering. Denne post havde hun - afbrudt af V-regeringen - indtil 1978. Senere blev hun socialminister fra 1979-1981.
Selvom Ritt havde været modstander af EU, ændrede hun holdning efter murens fald i 1989 og blev formand for Den Danske Europabevægelse i 1992. I 1995 blev hun udnævnt til miljøkommissær i EU.
I 2000 blev Ritt Bjerregaard fødevareminister i Poul Nyrup Rasmussens regering og siden blev denne post så fulgt af en stilling som overborgmester for København.
I dag har Ritt Bjerregaard indstillet sin politiske karriere for i stedet at fokusere på at skrive bøger, holde foredrag, dyrke æbler og begå sig som kommentator med ekspertise i det politiske liv. Oplev hendes spændende og indsigtsfulde foredrag.
Et liv med politik
- Ritt Bjerregaard fortæller i dette foredrag om sit liv som politiker.
Politik i dag
- Med udgangspunkt i sine egne oplevelser og egen erfaring, fortæller Ritt Bjerregaard om det politiske landskab i Danmark som det tager sig ud i dag.
”Min mor er død”
- Ritt Bjerregaard er en erfaren politiker, hun har haft adskillelige ministerposter, været EU-kommissær og Overborgmester i København. En erfaring, som Ritt dog først for nylig har høstet, er den at miste sin mor. Ritt oplevede, at sorgen over den helt almindelig, naturlige død af sygdom og alderdom stort set ikke har været behandlet i det offentlige rum. Derfor tog hun initiativet til bogen ”Min mor er død”. I bogen deler Ritt og hendes veninder Christine Antorini, Hanne-Vibeke Holst og Anne Linnet deres meget forskellige erfaringer og oplevelser, og deres stærke sorg og savn.
- Hvad er det, man som voksen kvinde mister, når ens mor dør? Og hvad stiller man egentlig op med et lig? Det havde Ritt Bjerregaard behov for at sætte ord på, da hendes mor døde efter et langt liv. Gennem samtalerne i bogen fik hun og de tre andre større klarhed over forholdet til deres mødre, men også til døden.
Det siger vores kunder,
som har oplevet foredrag
med Ritt Bjerregaard
"Det var rigtig godt, relevant, medlevende og intelligent."
- Lars Østergaard - Københavns Kommune, Socialforvaltning
"Fremragende indlæg. Velforberedt, engageret og åben for debat."
- Greta Jørgensen - Danmarks Lærerforening