Hvad får os til at yde ekstra? Når det bliver svært, hvordan holder vi os så i gang? Og hvor meget indflydelse på det har man som ledelse og arbejdsplads?
Gennem jordnære fortællinger og let fordøjelige metoder får I konkrete tips og værktøjer – alle med grundlag i menneskelig psyke og relevant forskning. Uanset om I ønsker ny viden, at reflektere sammen, eller få et fælles energiboost i hverdagen, kan foredragene målrettes og tilrettelægges netop jeres organisation, så informationen I får med altid er højst relevant.
Hvad er motivation, og hvorfor er det relevant?
Motivation kan beskrives som den usete kraft, der får os til at tage initiativ, fastholde tiltag og stræbe efter nye mål. Der skelnes mellem indre motivation (nysgerrighed, selvforbedring, sammenhængende mening) og ydre motivation (belønninger, anerkendelse, økonomiske eller sociale incitamenter), og vores endelige præstation og ageren i sociale sammenhænge er en kombination af de to. Som ledelse og arbejdsplads har man særligt mulighed for at påvirke medarbejderens ydre motivation, men griber man også om den indre, fx ved at koordinere med medarbejderen, hvilke opgaver individet finder relevante, er medarbejderen allerede på vej mod at blive mere produktiv – motiverede og engagerede medarbejdere præsterer nemlig bedre og har samtidig lavere fravær.
Hvilke emner dækker vores foredrag om motivation?
Vores foredrag om motivation spænder over de psykologiske, sociale og organisatoriske aspekter af emnet. De kommer ind på privat arenaen, men har generelt fokus på arbejdslivet. Hvordan skaber man arbejdsglæde og engagement gennem motiverende indstillinger og tiltag i en travl hverdag? Hvordan inkorporerer man aktiv læring og personlig udvikling, mens man gør medarbejderne mere resilient for forandringer og modgang? Og hvordan sikrer man sig som leder, at man motiverer uden at styre og være kontrollerende? Herunder følger et par eksempler på udgangspunkter man kan tage i motivation.
En sund medarbejder er en god medarbejder
Motivationen er i arbejdslivet oftest udfordret på to punkter: modgang og mål. Hvordan værner vi om medarbejderne, så deres motivation ikke smuldrer ved modgang? Hvordan sørger vi for, at den ligeledes ikke fordamper, når de kommer i mål?
Samtidig skal der tages højde for nutidens præstationsræs og performancekultur – så hvordan skaber man motivation i en verden, der aldrig står stille?
Fundamentet for ikke blot en motiveret medarbejder, men også en resilient medarbejder bygges op om mental sundhed. Rasmus Kraghs tilgang: bæredygtig motivation, regenerativ tankegang og mental balance, er én metode til den mentalt sunde medarbejder – og er medarbejderen sund, kan vi opnå succes på den lange bane uden at sænke ambitionsniveauet. Yderligere kan Rie Frilund Skårhøj forklare, hvordan én sundhedsfremmende løsning fungerer for nogen, men sjældent for alle – og hvad man så gør derfra.
Glæde i forandring
Forandringer er uundgåelige, men hvad hvis vi kunne komme længere end blot at være modstandsdygtige? Hvis forandringer kan vendes til positiv vinding frem for at skulle overleves og beherskes, er der en masse potentiale for personlig udvikling at hente. Glæde i forandring handler om at omfavne det nye med nysgerrighed frem for vagt, men det kræver et niveau af balance og robusthed, som arbejdspladsen kan være med til at fostre. Gå på mod og de rigtige værktøjer kan Jon Kjær Nielsen hjælpe jer med at få på plads, når han ivrigt fortæller om motivation og trivsel på arbejdspladsen.
En motiveret medarbejder kan håndtere forandringer – men har potentiale til at kunne meget mere.
Den motiverende leder
Hvad skaber en god leder? Ét bud er, at de skal være bevidste om, hvem de selv er på godt og ondt. De skal kende deres egne styrker og svagheder, holde destruktive følelser under kontrol og opnå troværdighed gennem ærlighed. Samtidig skal de være fleksible i en foranderlig verden, turde gribe chancer og kunne se det positive særligt i udfordringer. Til slut skal de kunne se og udvikle de andre medarbejders talenter og styrker og være i stand til at løse konflikter. Kan man alt dét, kan man være en motiverende leder under selv de sværeste forhold – som fx Asger Fredslund kan fortælle om efter sine år med Slædepatruljen Sirius.
Positive konflikter
Præcis som forandringer, kommer vi aldrig uden om konflikter. Men hvor forandringer som regel er påvirkning udefra, har interne stridigheder rod i vores indre cirkel. Fra små uoverensstemmelser til større skænderier kan de have langt mere indflydelse på vores velbefindende og motivation end udefrakommende friktion. Det er derfor vigtigt at forstå, hvor meget vi påvirker hinanden gennem følelser, humør, adfærd og kommunikation. Og mens man kan forebygge nogle konflikter gennem en forståelse af disse, er der stadig nogle konflikter, som er sundere at få ud. Ekspert på området, Mads Herschend, kan uddybe de negative konsekvenser ved dårlig konflikt og de positive konsekvenser ved god konflikt.
Fordele ved et foredrag om motivation
Et foredrag om motivation kan have en lang række positive effekter, hvor både organisation og medarbejdere vinder. Foruden den direkte gavn af en bedre forståelse af, hvordan man holder gejsten højt, er et foredrag en fornuftig måde for ledelsen at holde en finger på pulsen. Herved kan ledelsen sikre sig, at samspillet mellem top og bund fungerer samt at medarbejderne har det godt indbyrdes. For medarbejderne kan det opleves som en anerkendelse fra ledelsen, og at ledelsen har medarbejdernes bedste i sinde. Fælles for alle gælder det, at det er gavnligt at få indblik i de drivkræfter, der får dagen til at løbe rundt.
Andre relevante foredrag inden for motivation
Er et foredrag om motivation relevant, er der garanteret yderligere relevans at hente i andre emner. Vil I gerne arbejde videre i samme retning mod samarbejde og arbejdsglæde, er et foredrag om teambuilding en oplagt investering. Måske er det ønske om sundhed, hvor fokus er at optimere alle sundhedens fronter. Skal ledelsen bruge en opkvalificering, er der rigelig hjælp og praktiske værktøjer at hente.
Sådan booker du et foredrag om motivation
At booke et foredrag hos Athenas er en enkel og skræddersyet proces, der sikrer, at jeres arrangement får den helt rigtige vinkling på emnet. Start med at dele jeres behov med os – fx arrangementstype, ønsket foredragsholder og budget – via e-mail eller telefon. Herefter matcher vi jeres krav med vores eksperters kompetencer og præsenterer den ideelle kandidat til netop jeres publikum. Når detaljerne er aftalt, udarbejder vi en kontrakt, og så samarbejder vi om den videre planlægning for at sikre en vellykket afvikling. Når foredraget er afholdt følger vi selvfølgelig op, og evaluerer på tilfredsheden fra jeres side. Book jeres foredrag om motivation i dag.
Fortæl os om ønsker og behov: Giv os en kort beskrivelse af jeres arrangement, og angiv evt. jeres ønsker til et emne eller en specifik foredragsholder, så vi kan rådgive jer bedst muligt.
Få en skræddersyet anbefaling: Vores dygtige foredragskonsulenter tager udgangspunkt i jeres behov og hjælper jer med at vælge den foredragsholder, der bedst matcher krav og budget.
Formaliser aftalen: Når foredragsholderen har takket ja til at deltage i jeres arrangement, udarbejder vi en kontrakt. Denne kontrakt underskrives af både jer og os for at bekræfte aftalen og sikre klare rammer for samarbejdet.
Planlægning og afvikling: Vi hjælper jer hele vejen og sammen koordinerer vi detaljerne, så arrangementet bliver en inspirerende og succesfuld oplevelse.
Opfølgning og evaluering: Efter afholdelse af foredraget følger vi naturligvis op på, hvorvidt foredraget levede op til forventningerne.
Kontakt os i dag for at finde dén foredragsholder, der præcist matcher jeres behov og visioner. Book et foredrag nu og tag det næste skridt mod en stærkere fremtid.