Gå til primært indhold Gå til footeren
Nicolai Moltke-Leth

Send en uforpligtende forespørgsel på Nicolai Moltke-Leth

Eller ring

35 11 21 31
Book Nicolai

Send en uforpligtende forespørgsel på Nicolai Moltke-Leth

Eller ring

35 11 21 31

Nicolai Moltke-Leth

Sociolog, fondsstifter, ekstremsportsudøver og tidl. jægersoldat, der inspirerer til motivation, samarbejde og personlig udvikling.

eller ring 35 11 21 31

4.95 ud af 5

Topanmeldt!

Et foredrag med Nicolai Moltke-Leth giver jer:

  • Kendskab til menneskets naturlige design med henblik på at blive de bedste versioner af jer selv
  • Redskaber til at ændre jeres indre motivation og højne glæden i hverdagen såvel som på arbejdspladsen
  • Indsigt i, hvordan I opnår de gode samtaler og lærer at blive bedre til at lytte

Send en uforpligtende forespørgsel på Nicolai Moltke-Leth

Lad den tidligere jægersoldat styrke jeres motivation og arbejdsglæde

Nicolai Moltke-Leth er en foredragsholder, der med stor gennemslagskraft formår at kombinere personlige erfaringer fra ekstremsport og jægersoldatlivet med sociologiens teoretiske rammer. Hans foredrag handler om motivation, arbejdsglæde og samarbejde – og giver deltagerne konkrete redskaber til at udvikle sig både professionelt og personligt. Med udgangspunkt i menneskets naturlige design, viser Nicolai, hvordan vi kan finde indre motivation, styrke trivsel og skabe meningsfulde relationer. Han formår at inspirere til at træde ud af komfortzonen og ind i nye muligheder, der skaber grobund for personlig vækst og øget livsglæde.

 

Om Nicolai Moltke-Leth – foredragsholder med unikke erfaringer

Nicolai Moltke-Leth er en af Danmarks mest efterspurgte foredragsholdere inden for motivation, arbejdsglæde og samarbejde. Med en baggrund som tidligere jægersoldat, sociolog, forfatter, fondsstifter og ekstremsportsudøver har han en sjælden evne til at kombinere livserfaringer med faglig indsigt. Hans foredrag er både tankevækkende og handlingsorienterede, og de giver deltagerne redskaber til at skabe forandring i både arbejdsliv og privatliv.

 

Fra jægersoldat til inspirator

Som tidligere jægersoldat har Nicolai oplevet udfordringer, der ligger langt uden for de flestes komfortzone. Han har gennemført det legendariske Paris-Dakar-løb, besteget bjerge i Himalaya, Afrika og Europa og deltaget i nogle af verdens hårdeste udholdenhedskonkurrencer som Eco-Challenge og Raid Gauloises. Disse ekstreme oplevelser har givet ham en dyb forståelse for både fysisk og mental styrke, og han bruger erfaringerne til at inspirere andre til at finde deres eget mod og overskride deres grænser.

 

Motivation og udvikling

For Nicolai handler udvikling om at få adgang til mere af sig selv og verden. Han understreger, at de fleste af de mål, vi ønsker at nå, ligger uden for vores tryghedszone – og at vi derfor må turde bevæge os ud på ukendt grund. I sine foredrag giver han konkrete redskaber til at styrke indre motivation, øge arbejdsglæden og finde glæden i både privatliv og arbejdsliv. Hans evne til at gøre teori praktisk anvendelig gør, at deltagerne går derfra med værktøjer, de kan bruge med det samme.

 

True North og arbejdet med unge

I 2006 grundlagde Nicolai organisationen True North med missionen om at forbedre unges livskvalitet. Her skabte han Camp True North – et program, hvor teenagere får mulighed for at udvikle deres personlige styrker og sociale kompetencer. Målet er at hjælpe unge til at navigere deres liv i retning af den bedste version af dem selv. Erfaringerne herfra har også været med til at forme Nicolais tilgang til foredragene, hvor han på samme måde arbejder for at styrke trivsel og skabe positive forandringer hos mennesker i alle aldre.

 

Forfatter og formidler

Nicolai er desuden forfatter til bogen ”Jo, du kan”, der har solgt mere end 50.000 eksemplarer. Bogen er et bevis på hans evne til at formidle komplekse emner på en nærværende og motiverende måde. Hans forfatterskab og hans virke som virksomhedsejer har cementeret hans position som en af Danmarks mest autentiske og inspirerende stemmer inden for personlig udvikling.

 

Book Nicolai Moltke-Leth til jeres næste event

Når I booker Nicolai Moltke-Leth som foredragsholder, får I en inspirerende og autentisk oplevelse, der sætter tanker i gang og skaber varige resultater. Hans foredrag kan tilpasses jeres behov og give jer:

  • Indblik i menneskets naturlige design og hvordan vi kan blive den bedste version af os selv
  • Redskaber til at styrke motivation, trivsel og samarbejde på arbejdspladsen
  • Inspiration til at træde ud af komfortzonen og finde nye muligheder

Uanset om jeres arrangement har fokus på arbejdsglæde, motivation, samarbejde eller personlig udvikling, vil Nicolai Moltke-Leth kunne give deltagerne en oplevelse, de sent vil glemme.

Nicolai

Kundeanmeldelser

5 ud af 5

Nikolai holdt et virkelig godt oplæg om, hvordan man går fra konflikt til det gode samarbejde for 90 af vores bestyrelsesmedlemmer. Oplægget var vedkommende, underholdende og skarpt og vi oplevede Nicolai som en hjertevarm, humoristisk og meget engageret oplægsholder, der fik folk op af stolene og engageret i emnet på finest vis. tilbagemeldingen fra vores bestyrelsesmedlemmer har været udelukkende positiv og oplægget har givet ny energi til bestyrelsesarbejdet og mod på at tage de svære samtaler før tingene går i hårknude. Tusind tak for det!

5 ud af 5

Nicolai var lige præcis den energi, som var nødvendig på 2. dagen af et strategi møde. Han talte præcis ind i de udfordringer og problemstillinger, som lederne oplever i dag med fokus på det hele menneske. Hans budskaber var super skarpe og ramte plet!

5 ud af 5

NML var god til at inddrage deltagerne på en god/respektfuld måde som alle kunne være i.

5 ud af 5

Nicolai er enormt troværdig og god til at få sit publikum til at spidse ører og byde ind.

5 ud af 5

Et meget inspirerende oplæg leveret med stort engagement og energi

5 ud af 5

Nicolai var godt forberedt på målgruppen, dels ved at vi havde udfyldt hans spørgeskema, dels ved en personlig telefonsamtale. Han ramte spot-on. Fantastisk energi, både fagligt og som speaker.

5 ud af 5

Nicolai leverede et skønt relevant og humoristisk oplæg med en tilpas mængde teori, øvelser og anekdoter, samt vigtigst af alt et konkret nyt værktøj, som deltagerne kunne tage med hjem og arbejde videre med i dagligdagens udfordringer.

5 ud af 5

Nicolai er med hans energi helt unik til at gribe og fastholde sit publikum. Med det rigtige mix af dyb indsigt i adfærd, ledelse og mennesker, inspirerede han på bedste vis vores ledere til at se på sig selv i lederrollen i et anderledes perspektiv. Foredraget var spot on og vi fik enkle begreber – lige til at arbejde videre med.

5 ud af 5

Vi har haft Nicolai med til vores interne salgsmøde igennem 2 dage. Forud for møderne bad Nicolai om et møde, således han kunne sætte sig ind virksomheden og opgaven. Det betød at Nicolai på vores salgsmøde, var meget konkret og holdte en rød tråd gennem dagene. Selve indlægget var inspirerende, underholdende og nærværende og flere udtalte sig, både efter 1. og 2. dag, at de havde fundet motivationen til at ændre nogle vaner, med udgangspunkt i indlægget omkring vanedesign. Vi har som virksomhed, sidenhen refereret til Nicolai´s indlæg omkring vaner, for at holde snuden i sporet. Nicolai formåede at levere helt konkrete værktøjer, som alle kunne trække direkte referencer ned i egne vaner. Et underholdende og medrivende foredrag og samtidig leveret med en fantastisk energi.

5 ud af 5

Super indlæg fra Nicolai. Alle pengene værd. Godt at have pre-møde for at afstemme forventninger

5 ud af 5

Det var et super godt foredrag, hvor Nicolai ramte fuldstændig plet ift. det vi gerne ville opnå. God energi og inspiration fra foredraget. God dialog med Nicolai forud for dagen, hvor vi fik mulighed for at afstemme forventninger og ønsker. Fungerede virkeligt godt.

5 ud af 5

Fantastisk oplevelse!

5 ud af 5

Meget levende/ inspirerende og fagligt på et rigtigt godt niveau.

5 ud af 5

Super godt foredrag fra Nicolai. Alle var meget begjstret.

5 ud af 5

Det var et supergodt foredrag - meget energisk og inspirerende og frem for alt meget konkret og “praktisk” - virkelig dejligt at det ikke bliver flyvsk :)

5 ud af 5

Kursusdeltagernes udtalelser: “Moltke er super god. God ide” “Super foredragsholder. Top top”

5 ud af 5

Levende og inspirerende - god energi og synergi med salen

4 ud af 5

Nicolai foredrag sad lige i skabet, han er sindsyg inspirerende og fangede under hele foredraget deltagernes opmærksomhed. En masse af Nicolais input kunne anvendes i resten af seminaret, hvor ledelse og motivation af medarbejdere var i fokus.

5 ud af 5

Nicolai Moltke-Leth præsenterede et meget levende og inspirerende foredrag. Han vekslede mellem tale og forskellige øvelser som tilhørerne blev inddraget i. Dette virkede rigtigt godt.

5 ud af 5

Vi havde fire seancer med Nicolai som gik fantastisk. Nicolai inspirerede og motiverede alle fire gange. Publikum blev involveret og fik mange ting med hjem og tænke over. Tilbagemeldingerne er yderst positive og vi taler stadig om nogle af anekdoterne Nicolai kom med (lommelygten, annemonestien, den hvide ulv Osv.) Nicolai er yderst behagelig at arbejde sammen med, han fangede hurtig vores behov og var i stand til at forny sig i løbet at de fire seancer. Stor anbefaling herfra.

5 ud af 5

Meget inspirerende og 100% positive feedback - også fra de skeptiske.

5 ud af 5

Jeg har udelukkende modtaget positiv feedback.

Bedømt 4.95/5 baseret på 22 kundeanmeldelser

Foredrag

Nicolai Moltke-Leth foredrag:

Bliv dit bedste selv på arbejdet

Hvor ofte er du dit bedste selv på arbejde? Er du det ofte nok? For rigtig mange af os lykkes det desværre ikke.

I vores moderne verden stiger oplevelsen af hastighed. Det går bare hurtigere og hurtigere. Digitaliseringen gør det muligt at være på 24/7. Informationsflowet strømmer konstant ind i vores tilværelse og beder os om at tage stilling.  Dette går ud over både vores effektivitet og glæden i arbejde. Problemet er, at vores hjerne og krop ikke er designet til denne type af tilværelse. Faktisk er der ikke sket synderligt meget de sidste 50.000 år. Respekterer vi ikke vores naturlige design, betaler vi en daglig pris.

På workshoppen dykker vi ned i adfærdspsykologien, neurovidenskaben og mange års praktiske erfaringer for at blive klogere på vores naturlige design. Vi vil først se indad, før vi med denne viden kan træffe nye beslutninger, når vi igen ser udad mod vores dagligdag. Lær for eksempel at:

Bygge bro mellem jeres aspirationer og jeres egentlige adfærd

Identificere jeres største klippeblokke, der forhindrer øget effektivitet og arbejdsglæde

Få en ny værktøjskasse, der guider jer over klippeblokkene her og nu

Udvikle et nyt vanedesign, som både motiverer og har fremtiden i mente

Forespørg

Nicolai Moltke-Leth foredrag:

Kys den gamle verden farvel

Foredraget er en vitaminindsprøjtning, der motiverer jer til at udnytte jeres fulde potentiale, bryde med frygt og tage ansvaret for jeres egne liv. I inspireres til at hæve jeres mentale overlægger og forvandle hverdagens problemer til udfordringer. Frygten for at fejle, for forandringer, og for afvisningen eller endda for succes dræber rigtig mange initiativer og holder de fleste fast i en tilstand, der ifølge Nicolai hverken gavner den enkelte eller omgivelserne.

Hvad er prisen for at fortsætte, som I plejer? Vejet op imod værdien i at udforske jeres egne grænser og finde ind til jeres kerne? Hvad ville der ske, hvis I fik adgang til mere af jer selv og ikke var så bange for forandringer? Hvis I ønsker at ændre dybtliggende vaner, kræver det mere end bare viljestyrke og små forandringer i hverdagen. Først når I begynder at sætte nye standarder og ændrer jeres selvopfattelse, så lærer I at bryde de gamle mønstre. Den største udfordring er derfor ikke at acceptere de nye veje, men at glemme gamle.

Foredraget inspirerer jer til at:

Træde ud af kontrolzonen

Opleve jeres underbevidstheds enorme potentiale

Bruge jeres fokus til at tage styring i jeres liv

Bruge hver dag som platform til at blive endnu bedre og endnu dygtigere

Ændre hæmmende overbevisninger til stærke og positive tanker

Forespørg

Nicolai Moltke-Leth foredrag:

Motivation og arbejdsglæde

Motivation og arbejdsglæde handler mest af alt om jeres eget fokus, og hvilken indstilling, I møder livet med. I har kontrollen over begge størrelser, men det kræver, at I vælger at tage den. Lyder det lettere sagt end gjort? For summen af det, I føler hver dag, skaber jeres livskvalitet. At styre sin tilstand er en indre proces, som hos de fleste foregår ubevidst. Hvis I vil ændre de gamle vaner og negative tanker, er I nødt til at blive bevidst om de mønstre, I gennemlever hver eneste dag.

I den engelske ordbog er der over 4000 ord for følelser. Spørger du nu folk, hvor mange forskellige følelser, de mærker i løbet af en uge, er svaret 12. Med en svag overvægt af de negative følelser. De følelser og tilstande, I giver udtryk for til daglig, spejler sig i jeres omgivelser. Så det, I sender ud, får I tilbage. Det kan være forklaringen på, at I savner motivation og glæde ved at gå på arbejde.

Bliv klargjort til at:

Forandre jeres tilgang, tænke anderledes og få større livskvalitet

Få mere energi og glæde ind i jeres hverdag

Lære at styre jeres egen tilstand

Træffe beslutning om, hvad I skal gøre som arbejdsplads

Forespørg

Nicolai Moltke-Leth foredrag:

Fra konflikt til den gode samtale

”Bag ethvert problem ligger der en frustreret drøm”, skrev Peter Lang, der var teoretiker og praktiker indenfor systemisk organisationsteori. Tænk, hvis vi som mennesker var bedre til at møde hinanden i den andens ståsted og afsøge den andens frustrerede drøm. Tænk, hvis vi var mere nysgerrige på at forstå fremfor at være kritiske for at få ret. Tænk, hvis vi var bedre til at praktisere den gode samtale.

Hvordan bliver vi bedre til at møde hinanden i en respektfuld kontakt, sikre forståelse af den andens behov og for at få disse behov til at mødes i gode løsninger? Et godt sted at starte er at ægte nysgerrighed på verden omkring jer.

Og som Dalai Lama skrev: 
”Når du taler gentager du kun, hvad du allerede ved, men når du lytter lærer du noget nyt". 

I dette oplæg kommer Nicolai derfor ind på:



Elementerne i den gode samtale

Menneskets største frygt

Hvad der skaber tillid mellem mennesker

Bias i vores hjerne, der gør det svært at se verden, som den er

Nogle simple effektive værktøjer

Forespørg

Nicolai Moltke-Leth foredrag:

High Performance Team - vejen til bedre resultater

Samarbejde er en af de absolut sværeste discipliner overhovedet. Vi er som mennesker meget forskellige, og vi sidder inde med hver vores udgave af sandheden. Hver vores brik. Men når brikkerne passer sammen og samarbejdet fungerer, bliver resultatet enestående. Derfor er evnen til at samarbejde vejen til det bedste resultat.

High performance er et mindset for, hvordan man møder andre mennesker og situationer. Et team udgøres af både talent, mangfoldighed, professionelle og personlige kompetencer samt kultur. Motivationen for at være en high performance teamplayer går dermed foran den enkeltes færdigheder. Så hvis viljen er der, så kan high performance tilegnes og implementeres overalt. I dette foredrag præsenterer Nicolai en proces, hvor I i fællesskab ser på jeres teams styrker og svagheder i forhold til at udvikle eller fastholde high performance.

I vil blandt andet komme opleve at:

Få et nyt perspektiv på de essentielle elementer, der kræves for at bygge et high performance team

Lære at motivere og blive den bedste leder eller teamplayer, I kan være

Få viden om, hvordan I får nye teams op at køre

Blive bedre coaches for teammedlemmer og kolleger

Styrke high performance-kulturen med nye værktøjer

Få indsigt i jeres særlige high performance-bidrag

Forespørg

Nicolai Moltke-Leth foredrag:

Bliv en bedre forælder og skab en gladere familie

Er I indimellem usikre på, om I gør det godt nok som forældre? Eller savner I følelsen af at være i tættere kontakt med jeres børn? Er I i tvivl om, hvordan I bedst støtter jeres børns udvikling? Forældreskab er en stor og vigtig opgave, og dette foredrag er til jer, der ønsker inspiration og redskaber til at støtte jeres børn i at blive gladere, mere tillidsfulde og ansvarlige.

I dette interaktive foredrag tager Nicolai udgangspunkt i sine erfaringer fra True North, der gennem de sidste år har haft flere tusinde unge igennem kurser i udviklingen af sociale og personlige kompetencer.

I inspireres til at:

Være gode rollemodeller og vise vejen uden at pege fingre

Skabe et bedre familieliv – i fællesskab med jeres barn/teenager

Blive bedre til at kommunikere med jeres teenagere

Sætte pris på forskellighed og anerkende selvstændighed

Vende konflikter til læring og udvikling

Finde et fælles sprog, der kan skabe klarhed og nærhed

Forespørg

Nicolai Moltke-Leth foredrag:

Personligt lederskab – Fundamentet for et godt liv

Den største gave, I kan give jer selv, er evnen til at lede jeres liv. Den evne kommer ikke af sig selv og er samtidig en evne, de færreste mestrer. Har I den livskvalitet, I drømte om? Har I klarhed over, hvad der er vigtigst for jer? Har I har den gennemslagskraft, der skal til for at nå jeres mål? Og har I energien til at arbejde for at nå det?

Vi er i dag omgivet af konstant høje krav, og tempoet er så effektivt, at vi mister kontakten til os selv i farten. Mange er ikke tilfredse med det liv, de lever, men mangler styrken og modet til at ændre på den nuværende situation. Al udvikling starter indefra, og dette foredrag handler om at finde tilbage til sig selv. At finde ind til sine værdier og blive inspireret til at leve et liv i integritet. Et liv, hvor I følger det, I brænder for, og hvor handling og værdier går hånd i hånd, så det, I siger og gør, stemmer overens med det, I står for som mennesker.
Forespørg

Foredrag med Nicolai Moltke-Leth

Video - Nicolai Moltke-Leth

Kurser

Nicolai Moltke-Leth: Alt starter med jeres energi – skab overskud og fælles fremdrift med Nicolai Moltke-Leth

En involverende og handlingsorienteret workshop, hvor vi omsætter viden om menneskelig ydeevne til konkrete hverdagsrutiner. Denne workshop er skabt til teams og organisationer, der mærker presset fra en travl hverdag, og som ønsker at udskifte følelsen af "at være bagud" med bevidst overskud. Udgangspunktet er enkelt: Tid er en begrænset ressource, men jeres energi er en muskel, I kan træne. Med afsæt i Nicolai Moltke-Leths erfaring med mental robusthed og menneskeligt potentiale, dykker vi ned i de fire energiformer, der afgør, hvordan vi møder hinanden og vores opgaver. Vi kigger bag om de hurtige fixes og fokuserer på den fundamentale kobling mellem krop, sind og fælles mening. Gennem levende oplæg og praktiske øvelser gør Nicolai det komplekse stof let at bruge i morgen. I går fra at være styret af eksterne krav til at tage et fælles ansvar for kulturen og det personlige overskud. Deltagerne træner at: Identificere og ændre de mønstre, der dræner teamet for energi i hverdagen Navigere i egne og kollegers emotionelle reaktioner for at bevare et konstruktivt samarbejde Skabe rum for mentalt fokus i en hverdag fyldt med afbrydelser og støj Designe små, effektive vaner, der sikrer en bæredygtig balance mellem indsats og restitution Varighed og fleksibilitet Workshoppen kan skræddersys fra et intensivt halv- eller heldagsforløb til et modulopbygget udviklingsforløb i flere sekvenser. Tempo og indhold tilpasses jeres specifikke virkelighed, så værktøjerne lander direkte i jeres hverdag og skaber mærkbar forandring fra dag ét.

Emne

Arbejdsglæde

FAQ

Her er de mest stillede spørgsmål om Nicolai Moltke-Leth

Hvem er Nicolai Moltke-Leth?

Nicolai Moltke-Leth er sociolog, tidligere jægersoldat, fondsstifter, forfatter og ekstremsportsudøver. Han kombinerer sine erfaringer fra blandt andet Jægerkorpset, ekspeditioner i Himalaya, Paris-Dakar og arbejdet med personlig udvikling i foredrag om motivation, samarbejde og arbejdsglæde. Han er desuden stifter af True North, som siden 2006 har arbejdet med at styrke unges personlige og sociale kompetencer. Hans foredrag bygger på både praktiske erfaringer og sociologisk indsigt.

Hvad handler Nicolai Moltke-Leths foredrag om?

Nicolai Moltke-Leths foredrag kredser om motivation, arbejdsglæde, samarbejde, personligt lederskab og menneskelig udvikling. Med udgangspunkt i menneskets naturlige design viser han, hvordan mennesker kan styrke deres indre motivation, skabe bedre relationer og udvikle en kultur med større trivsel. Deltagerne får konkrete værktøjer, som kan anvendes både i arbejdslivet og privatlivet.

Hvordan bruger Nicolai Moltke-Leth sine erfaringer som jægersoldat i sine foredrag?

Nicolai Moltke-Leth trækker på erfaringer fra sin tid som jægersoldat, hvor samarbejde, ansvar og mental robusthed var afgørende. Han kobler oplevelserne fra krævende missioner og ekstreme ekspeditioner med sociologiske perspektiver på motivation og udvikling. Formålet er ikke at sammenligne arbejdslivet med militæret, men at vise, hvordan mennesker kan håndtere udfordringer, skabe stærke teams og udvikle sig gennem bevidste valg.

Hvad er True North, og hvilken betydning har det for Nicolai Moltke-Leths foredrag?

Nicolai Moltke-Leth grundlagde True North i 2006 med ambitionen om at styrke unges livskvalitet gennem personlig udvikling. Erfaringerne fra organisationens arbejde med teenagere og sociale kompetencer præger også hans foredrag til virksomheder og organisationer. Han fokuserer blandt andet på relationer, ansvar, kommunikation og indre motivation som grundlag for både trivsel og resultater.

Hvilke målgrupper passer Nicolai Moltke-Leths foredrag til?

Nicolai Moltke-Leth holder foredrag for virksomheder, offentlige arbejdspladser, kommuner, organisationer og ledelsesgrupper. Emner som motivation, samarbejde, arbejdsglæde og personligt lederskab gør foredragene relevante for både ledere og medarbejdere. Indholdet kan tilpasses forskellige arrangementer, uanset om fokus er kulturudvikling, trivsel eller teamudvikling.

Hvilken bog er Nicolai Moltke-Leth kendt for?

Nicolai Moltke-Leth er blandt andet forfatter til bogen Jo, du kan, som er solgt i mere end 50.000 eksemplarer. Bogen fortæller om livet som jægersoldat og de erfaringer, der har formet hans syn på mod, udvikling og menneskeligt potentiale. Temaerne fra bogen går igen i hans foredrag, hvor personlige oplevelser kobles med konkrete redskaber til udvikling.

Hvilket udbytte får deltagerne af et foredrag med Nicolai Moltke-Leth?

Nicolai Moltke-Leth giver deltagerne konkrete værktøjer til at styrke motivation, arbejdsglæde og samarbejde. Han arbejder blandt andet med, hvordan mennesker kan skabe bedre samtaler, blive stærkere til at lytte og udvikle større bevidsthed om egne styrker og handlemønstre. Målet er, at deltagerne kan omsætte indsigterne til handling i deres hverdag og arbejdsliv.

Hvad koster et foredrag?

<p>Det korte svar er: Det kommer an på arrangementet og omfanget af den enkelte opgave.</p> <p>Prisen varierer nemlig efter blandt andet foredragsholder, varighed, sted, sprog, format og arrangementets omfang. Kontakt os gerne med lidt information om jeres ønsker og behov, så udarbejder vi hurtigt et uforpligtende tilbud. <a href="#" onclick="instant.dialog.openModal('#dialog'); return false;">Kontakt os her</a>.</p>

Send en uforpligtende forespørgsel på Nicolai Moltke-Leth

Brug for hjælp?

Telefon: 35 11 21 31

E-mail: kontakt@athenas.dk

Ring Spørg på pris og dato: Nicolai Moltke-Leth