Fra verdens højeste bjerg til indre retning og ansvar
Rasmus Kragh er en af Danmarks mest inspirerende foredragsholdere – en coach, mentaltræner og eventyrer, der har skrevet historie. Han er den første og eneste dansker, der har besteget Mount Everest uden medbragt ilt, og den eneste dansker, der har gennemført en soloekspedition til Sydpolen. Under ekstreme forhold tilbagelagde han 1130 kilometer på ski fra kysten af Antarktis til den geografiske sydpol – helt alene.
I dag handler Rasmus' foredrag ikke kun at nå toppen af et bjerg for enhver pris. Han præsenterer tre bjerge, der har fokus på retning, drivkraft og det ansvar, der følger med ambition.
Succesens bagside
Efter fire år og tre forsøg nåede Rasmus Kragh i 2019 toppen af Mount Everest uden ilt. Det blev en milepæl i hans liv, men også starten på en dybere refleksion over ambition, præstation og menneskelig drivkraft. For hvad sker der, når man når det mål, man har viet alt til, og opdager, at succes i sig selv ikke nødvendigvis skaber klarhed eller mening?
Den erfaring blev et afgørende vendepunkt. I dag bruger Rasmus sine oplevelser til at sætte fokus på, hvordan vi kan udvikle et stærkere indre lederskab og en mere bæredygtig drivkraft. Hans foredrag handler derfor ikke kun om at nå toppen, men om at finde retning, tage ansvar og skabe en form for succes, der også holder på lang sigt.
Fra ekstreme miljøer til erhvervslivet
Med afsæt i sine erfaringer fra Everest, Sydpolen og andre soloekspeditioner sætter Rasmus Kragh fokus på nogle af de mest centrale spørgsmål i moderne arbejdsliv: Hvad driver os egentlig? Hvad sker der når tempoet bliver vigtigere end retningen? Og hvordan udvikler vi et lederskab, der ikke kun handler om præstation, men også om ansvar, mening og bæredygtighed?
Rasmus Kragh bruger sine erfaringer fra nogle af verdens mest ekstreme miljøer til at sætte perspektiv på de udfordringer, mennesker og organisationer står overfor i dag. Hans foredrag kredser om drivkraft, retning og ansvar, og om hvad der sker, når ambition mister forbindelsen til mening. Med udgangspunkt i egne oplevelser viser han, hvordan ydre præstation ikke nødvendigvis skaber indre klarhed, og hvorfor stærkt lederskab begynder med evnen til at lede sig selv.
En stemme for det hele menneske
Rasmus er optaget af at sætte tempoet ned og skabe klar retning i et arbejds- og samfundsliv, der ofte kører for stærkt. Han inspirerer til at finde mening og retning – uden at gå på kompromis med ambitionerne.
Hans personlige rejse er dokumenteret i to anmelderroste dokumentarfilm på DR1 (2021) samt i bogen Egotrip (2020).
Book Rasmus Kragh til jeres næste event
Et foredrag med Rasmus Kragh er en oplevelse, der kombinerer eventyr, indsigt og konkrete værktøjer til at styrke både indre motivation og præstation.
Publikum får:
Indsigt i, hvordan retning skaber stærkere resultater end tempo
Forståelse for drivkraft og personlig udvikling
- Perspektiver på ansvar og meningsfuld præstation
Book Rasmus Kragh – og giv jeres virksomhed eller organisation et værdifuldt skub mod retning, drivkraft og fornyet motivation.