Henter Indhold ...

Blog

3 chokerende ting som du ikke vidste om de danske skoler

3 chokerende ting som du ikke vidste om de danske skoler

Skrevet af Verdens bedste danske skole

Glem dine fordomme om skolerne i Danmark. Vi har et højtydende skolesystem med faglighed og trivsel i topklasse. Her kommer tre ting, som mange helt overser i debatten om danske skoler. De fleste mennesker har en relation til skolen. Man har selv gået der, man har børn i skolen eller måske børnebørn. Derfor synes de fleste, at skoleområdet er utroligt vigtigt, og langt de fleste har en holdning til det danske skolesystem. For skolen er rygraden i den danske samfundsmodel. Den præger nutiden og skaber fremtiden! Men hvad ved du egentlig om de danske skoler?

Mange holdninger skabes af mediernes ensidige fokus på det, der ikke fungerer. Andre holdninger stammer fra egne oplevelser med skolesystemet og enkeltsager, hvor der også er en tendens til, at det er de negative historier, der hænger fast og bliver talt om. Men vælger man at gå mere faktuelt til værks, er det faktisk et helt andet billede, der ser dagens lys. Den danske skoletradition er fremragende, og ude i den store verden ser de på os med stor beundring.

Her kommer 3 chokerende ting, som du ikke vidste om de danske skoler:

1. Lærerne leverer fagligt fremragende undervisning
Pisa-undersøgelsen bliver nævnt igen og igen, og alle kender til den. Men få ved, at vi i den seneste måling, der blev offentliggjort i december 2016, ligger klart over gennemsnittet i læsning, matematik og naturfag. Formålet med PISA er at måle, hvor godt de 15-årige er forberedt til at møde udfordringerne i dagens informationssamfund. PISA-undersøgelserne handlede i 2015 om naturfag, læsning og matematik. Danmark præsterede flot: I PISA 2015 opnår danske elever resultater, der ligger signifikant over OECD-gennemsnittet. Med 502 point i naturfag ligger Danmark nu for første gang signifikant over OECD-gennemsnittet. I læsning har de danske resultater ligeledes vist fremgang, og Danmark ligger nu over OECD-gennemsnittet med en score på 500. I matematik ser vi en markant fremgang i de danske elevers resultat, som med 511 point bringer Danmark væsentligt over OECD gennemsnittet.
Kilde: https://uvm.dk/internationalt-arbejde/internationale- undersoegelser/pisa/pisa-2015

Ren verdensklasse. Det bakkes op af mange andre undersøgelser, såsom PIRLS, TIMSS og ICCS, som er mindst ligeså valide, men som kun meget få kender til. Her er pointerne fra disse undersøgelser:

Danske børn læser godt!
Man kan nemt få et indtryk af, at det kniber med læsekompetencen i de danske skoler, men undersøgelsen PIRLS (Progress in International Reading Literacy Study) viser noget helt andet. Den viser, at danske børn har en høj læsekompetence på fjerdeklassesniveau. Mere end danske 5000 børn deltog. 325.000 børn på verdensplan. Danmark lå igen klart over gennemsnittet. Sådan.
Kilde: http://edu.au.dk/forskning/internationaleundersoegelser/pirls/

Danske børn regner godt!
En anden undersøgelse hedder TIMSS (Trends in Mathematics and Science Study). Her sammenligner man elevpræstationer i fagene matematik og naturfag/teknik internationalt – igen på fjerdeklassesniveau. Her er der også godt nyt. Vi ligger klart over gennemsnittet. I den periode, hvor Danmark har deltaget, er vores niveau i matematik og naturfag forbedret med det, der svarer til et helt klassetrin. Der er tale om en klar forbedring i international sammenhæng, kan TIMSS-rapporten berette.
Kilde: http://edu.au.dk/forskning/internationaleundersoegelser/timss/

Danske unge er de mest vidende og problemløsende i verden!
ICCS (International Civic and Citizenship Education Study) er en undersøgelse af eleverne på 8. klassetrin og deres forståelse af politik, demokrati og samfundsforhold. Seneste udgave kom i oktober 2017. Danmark blev igen nummer et!

Undersøgelsen viser at:
– Danske unge har en sammenhængende forståelse af forholdet mellem forskellige sociale og politiske institutioner og kan se en sag fra flere perspektiver.
– Eleverne kan sætte sig ind i rationaler og argumenter bag handlinger ved at anvende deres viden om samfundssystemets virkemåde, og de kan sætte sig ind i rationaler fra givne love og vurdere konsekvenser af forskellige praksisser eller love.
– De unge er i stand til at identificere problemer og formulere forslag vedrørende konfliktløsning og problemløsning. Desuden har de et grundlæggende kendskab til international økonomi og forstår de mere strategiske aspekter af politisk deltagelse.

Og vi kunne blive ved og det gør vi: De danske elever er i gennemsnit dem, som taler allermest med deres forældre og venner om politiske og sociale emner, sammenholdt med elever fra alle andre deltagende lande.
Kilde: https://www.uvm.dk/internationalt-arbejde/internationale- undersoegelser/iccs/iccs-2016

2. Udlandet beundrer det danske skolevæsen
Frygten for dårlige internationale målinger af det danske skolesystem får politikere og skolefolk til at valfarte ud i verden for at hente inspiration. Det er såmænd fornuftig nok, fordi det er vigtigt, at vi er nysgerrige på andres metoder. Men paradoksalt nok så kigger mange af de lande, som de danske skolefolk besøger, i endnu højere grad mod Danmark. Disse lande mener nemlig, at Danmark har en helt særlig måde at lave skole på, og at de kan lære mange ting af det danske skolesystem. Og det faktum, at Danmark igen og igen leverer toppræstationer både i undersøgelser af skolernes faglighed og i de internationale lykkemålinger er absolut med til at øge interessen. For grundstenene bliver vel lagt i skolen. Udenlandske skolefolk er dybt imponerede over de danske læreres evne til at anerkende og inddrage eleverne, og vi imponerer, når vi fastholder den frie klasserumsledelse og samtidig holder disciplinen, uden brug af straffesanktioner og eftersidninger.

I lande som Singapore og Sydkorea, der scorer højt i PISA målingerne, efterspørger man den danske viden om de personlige og sociale kompetencer. Kompetencer der i den grad halter i Singapore og Sydkorea. Vi havde selv fornøjelsen af at møde den sydkoreanske ambassadør i forbindelse med et besøg på Københavns Idrætsefterskole. Han kunne berette, at der i Sydkorea er en ekstrem opmærksom på vores måde at lave skole på her i Danmark. Da han fortalte om deres syn på Grundtvig, var det nærmest med glædestårer i øjenkrogen. Vi har selv været en tur i Prag og holde oplæg for den europæiske forældreorganisation om det danske skolevæsen. Her var der repræsentanter fra det meste af Europa, og i al beskedenhed var de henrykte over vores demokratiske måde at lave skole på. Vi talte efterfølgende med Finland, der jo om nogen er et foregangsland, når vi snakker skolepolitik. Deres repræsentant, Michaela Romantschuk, sagde til os: ”Tænk hvis man kunne kombinere det kognitive fra Finland med den danske glæde ved at lære!” Derfor inviterede Michaela os til Finland, så vi kunne fortælle skolefolk og lærerstuderende om det danske skolevæsen og dets metoder.

3. Forældrene og børnene elsker skolen
Når vi taler med forældre rundt omkring i Danmark, kan kun få genkende det negative billede medierne har skabt af det danske skolevæsen. Vi møder stor glæde over lærernes engagement og fokus på både det faglige og på trivslen. Selvfølgelig er der også eksempler på det modsatte, men den overvejende del af forældrene er positive i deres holdninger til skolerne. Tror man ikke på dette, så kig på tallene. I undervisningsministeriets tværkommunale midtvejsrapport fra 2015, kan man læse, at 87 procent af forældrene oplever, at deres barn er glad for at komme i skole hver dag. I Danmark har vi også en særlig evne til at skabe trivsel blandt eleverne. Det betyder ikke, at alle børn går rundt i en evig lykkerus. Men flertallet af eleverne i vores skoler trives. Både lærere og pædagoger har fokus på trivsel. Man ved nemlig, at den er nøglen til læring. Derfor arbejder man målrettet med elevernes sociale og emotionelle kompetencer.

Undervisningsministeriet har igangsat et 3-årigt projekt, hvor forskere følger 9000 elever på 5-7 klassetrin. En foreløbig rapport fra 2014 (Statusnotat 1, SFI, Det nationale center for forskning i velfærd) viser, at 82 procent scorer 4 eller 5 på individuel trivsel, mens 87 procent scorer 4 eller 5 på kollektiv trivsel (Skala 1-5). Ja, det er måske værd at tage med, når man skal debattere det danske skolevæsen. Og det var ikke bare holdninger! Det var fakta! Og det er der brug for i år 2018, hvis vi skal overbevise alle skoleskeptikerne om, at der er mange ting i den danske skoletradition, som vi bør være stolte over.

Vi er på ingen måde blåøjede jubelfantaster, og der er altid ting i den danske skole, der kan gøres endnu bedre. Men lad os dog for pokker bygge videre på nogle af alle de ting vi er gode til, og lad alle forstå, at Danmark er et skolemæssigt foregangsland.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilmeld dig vores nyhedsbrev