Vores foredragsholdere kan også bookes til events der afholdes online. Kontakt os og hør mere om mulighederne.

generic-cover2

Få motivation og mod til at blive mønsterbryder

Rolf Hermansen

Rolf Hermansen

Pædagog og professionel mentor. Holder foredrag om blandt andet udsatte unge og det at blive mønsterbryder

Forespørg nemt på pris og dato

5 ud af 5 stjerner

"Rolf er utrolig inspirerende og levende, og han gør et stort og vigtigt indtryk på eleverne og os lærere. Hans foredrag var af fin længde, og indholdet var meget relevant og gav stof til eftertanke. Hans store nærvær kan anbefales til alle."

Christian Koed - Holbæk 10. Klassecenter Se alle referencer

Derfor skal du booke et foredrag med Rolf Hermansen

  • Med en omfangsrig viden inden for mønsterbrud og relationsarbejde, er Rolf Hermansen en efterspurgt foredragsholder i Danmark
  • Hans foredrag er inspirerende og tankevækkende
  • Du vil få stor værdi ud af at booke Rolf Hermansen til et foredrag i din organisation
Uforpligtende forespørgsel på Rolf Hermansen

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
About icon

Om Rolf

Lecture icon

Foredrag

References icon

Referencer

Forespørg nemt på pris og dato

Da Rolf Hermansen var ung havde han en brutal karriere som fuldbyrdet rockermedlem i en international rockerklub med rygmærke på vesten og tatoveringer på kroppen, men karrieren endte bag tremmer i Vridsløse Lille Statsfængsel. I dag er Rolf Hermansen uddannet pædagog og arbejder som professionel mentor med at få udsatte unge til at finde deres ben i livet og trække i arbejdstøj med lovlydige logoer på ryggen, hvilket han gør han med succes.

Derfor skal du booke et foredrag med Rolf Hermansen

  • Med en omfangsrig viden inden for mønsterbrud og relationsarbejde, er Rolf Hermansen en efterspurgt foredragsholder i Danmark
  • Hans foredrag er inspirerende og tankevækkende
  • Du vil få stor værdi ud af at booke Rolf Hermansen til et foredrag i din organisation

Oplev et tankevækkende og inspirerende foredrag med den tidligere rocker Rolf Hermansen, når han fortæller, hvordan han kæmpede sig ud af den kriminelle løbebane. Et ideelt foredrag til ungdomsinstitutioner, skoler, foreninger og oplysningsforbund.

Rolf Hermansens opvækst var præget af alkoholmisbrug, psykisk sygdom og omsorgssvigt, og Rolf blev i mangel på et ståsted og fællesskab, tiltrukket af det forkerte miljø. I 2018 udgav Rolf bogen Fra broderskab til mønsterbrud, hvor han, ligesom i sine foredrag, på passioneret vis fortæller sin historie.

Siden år 2000 har Rolf været på den rette side af loven. Sammen med politiet har han blandt andet præsteret en succesfuld indsats for at få kriminelle unge på rettet kurs ved at give dem en ny tro på sig selv, og en tro på et samfund, der i deres opvækst føltes mere som modspiller end medspiller. Rolf fortæller om livet som mentor for klassens hårde drenge med afsæt i sine personlige erfaringer og ud fra sin viden som socialpædagog og terapeut.

Se foredrag med Rolf Hermansen

    Rolf Hermansen foredrag

    Fra broderskab til mønsterbrud – allerhelst vil jeg elskes

    • Fra broderskab til mønsterbrud er en rå historie om, hvordan et ungt menneske kan havne i det forkerte spor, når han vokser op med en alkoholiseret og syg mor, og ingen skrider ind over for det omsorgssvigt, han udsættes for.
    • Rolf Hermansen var en fodboldglad knægt i Brøndby, men med store udfordringer derhjemme og ingen støtte. Som ung mand ender han i sin søgen efter anerkendelse og fællesskab som medlem af rockerklubben Hells Angels, hvor han på nærmeste hold oplever rockerkrigen.
    • Rolf ender bag tremmer, men beslutter i fængslet, at han vil begynde et nyt liv, når han kommer ud igen. Han vil læse til pædagog, så han kan hjælpe andre unge, der som han selv har fået en svær start på livet. Men beslutningen viser sig at være uventet svær.
    • For hvordan begår man sig i en verden af normalitet, som man intet kender til? Når man ikke ved, hvordan man opfører sig som kæreste, far, studerende, kollega – eller bare almindelig borger? For Rolf bliver ønsket om en ny tilværelse en årelang kamp, hvor han ikke alene igen og igen skal overvinde uventede udfordringer og forhindringer, men også håndtere smertefulde erkendelser, ikke mindst om sig selv. Den vigtigste erkendelse er dog, at han i virkeligheden allerhelst bare vil elskes – og lære at elske tilbage.

    Rolf Hermansen foredrag

    Relationsarbejde med udsatte og rodløse

    • Hvordan hjælper vi bedst muligt mennesker, der føler sig udsatte og rodløse? Dét kommer Rolf Hermansen med sit bud på. Han vil kort introducere sin egen historie og fortælle hvorfor, han ønsker at hjælpe de udsatte og rodløse. Han husker tydeligt, hvilken hjælp han selv savnede, og den hjælp forsøger han nu at give, og han vil med dette foredrag give jer inspiration til, hvordan I også kan gøre det.
    • Når Rolf hjælper udsatte mennesker, så er der altid nogle guidelines for ham selv, som han følger. De lyder blandt andet: (1) For at nå ind til dem er han åben, tålmodig og anerkendende. (2) Det skal være et samarbejde, for hvis personen ikke vil hjælpes, kan det ikke lade sig gøre. (3) Han skaber et overblik over menneskets liv og hjælper med at fjerne de forhindringer, der står i vejen for videre udvikling. (4) Han stiller sig i øjenhøjde med personen og bruger ofte humoren til at nå ind til den udsatte.
    • For Rolf tager hjælpen også afsæt i hans egne personlige erfaringer – som nok ikke er en mulighed for alle. Men Rolf er stadig overbevist om, at det bliver det bedst mulige forløb, hvis man som den professionelle forsøger at sætte sig ind i personens sted.
    • Foredraget er særligt relevant for fagpersoner, der til daglig arbejder med udsatte mennesker. I får brugbare værktøjer med hjem, der hjælper jer med at tackle det til tider psykisk hårde arbejde, og som kan være til gavn for forløbene med de mennesker, som I prøver at hjælpe.

    Rolf Hermansen foredrag

    Min mor var alkoholiker

    • 632000 danskere lever lige nu i, eller er vokset op i et hjem, med alkoholmisbrug. 50 % af de mennesker klarer sig normalt i deres eget voksenliv. 40 % har belastningssymptomer. 10% får en psykiatrisk diagnose. Børn af forældre med en alkoholrelateret diagnose har sammenlignet med andre børn cirka dobbelt så stor risiko for at forsøge selvmord senere i livet.
      Kilde: Alkohol i Danmark.
    • Det er store og sigende tal, men det kan være svært at se ind bag dem. Rolf Hermansen vil på oplysende vis og med udgangspunkt i sine egne erfaringer med at vokse op i et hjem med alkoholmisbrug give jer et ærligt indblik i, hvilke konsekvenser det kan have for børn at vokse op i et miljø, der er præget af alkoholmisbrug. Han tager udgangspunkt i de konsekvenser, som følger de fleste, og uddyber disse med sine egne oplevelser.
    • For eksempel kan børn i disse miljøer døje med lavt selvværd, have svært ved nære relationer, tåler dårligt kritik, have svært ved at føle sig elskede, bliver overansvarlige eller uansvarlige, holder en facade og bliver voldelige. Det er blot nogle af de svære kår, som disse børn må vokse op med og forsøge at bekæmpe i deres videre liv.
    • Det kan både fungere som et foredrag, hvor deltagerne får en at spejle sig i, men ligeledes kan det være enormt relevant for fagpersoner, der ønsker en større forståelse for de konsekvenser, det har at vokse op med alkoholiserede forældre.

    Rolf Hermansen foredrag

    Min mor var psykisk syg

    • Det er uundgåeligt at blive påvirket på næsten alle områder i livet, når man som Rolf Hermansen vokser op i et hjem, hvor en eller flere forældre lider af psykisk sygdom. Hans mor led af paranoid skizofreni og som en måde at dulme sin angst og paranoia på, selvmedicinerede hun sig med alkohol og diverse medicin. Dette blev til en negativ synergi, hvor hun blev tiltagende psykisk syg og derfor også drak mere alkohol. Rolfs hverdag var fyldt med utryghed, stress og absurditet.
    • Rolf er langt fra den eneste med sådan en barndom, hvor forældrene knap kunne tage deres rolle og ansvar. I dette foredrag fortæller han ærligt om sin opvækst og perspektiverer dette til de generelle konsekvenser af en barndom med psykisk syge forældre.
    • De fleste børn, der lever med psykisk syge forældre, oplever for eksempel en konstant bekymring, føler sig ikke elskede, føler vrede og irritation, har dårlig samvittighed, føler sig hjælpeløse, er bange for sine forældre og frygter følelser.
    • Med dette foredrag får i et rørende og oplysende indblik i det liv, som disse børn lever. Det kan enten give unge eller voksne, der selv er vokset op under disse vilkår, en følelse af, at de ikke er alene, eller også kan det give fagpersoner en større forståelse for konsekvenserne og følelserne, der er i spil.

    Rolf Hermansen foredrag

    Tør du være sund, mand?

    • Hvordan passer man som mand på sig selv og sine, når sundheden er truet? Når truslen lurer på supermarkedernes hylder og sætter sig som fedt om bugen, når energien er væk, søvnen forsvinder, overskuddet mangler og relationerne knager. Rolf Eggert fortæller i dette foredrag om, hvordan en rigtig mand tager den kamp, som mange mænd slet ikke vil tale om. Om sundhed, selvværd og stress.
    • Rolf var engang en testeronpumpet rocker i livsfarlig gadekrig omgivet af bomber og raketter, før han endte i fængsel med et stofmisbrug og galopperende PTSD. I dag er han uddannet pædagog, mentor for unge, virksomhedsleder, selvstændig og familiefar i balance med sig selv og sine nærmeste.
    • Rolf ramte den mur, ingen ’rigtig’ mand accepterer findes – men som er meget virkelig, når man alligevel rammer den. Der, hvor både krop og sind giver efter, giver op.
    • Rolf var nødt til at demontere sit liv og sig selv, se på de enkelte dele og bygge sig selv op igen fra grunden. Værktøjerne var terapi, yoga, body-sds, motion, kost og en komplet mental reprogrammering af værdier, livssyn, verdenssyn.
    • I dette foredrag fortæller Rolf, hvordan han gik fra udbrændt rockerkriger til lykkelig familiefar. Der findes ingen quick fixes, men hør råt for usødet, hvordan han gik fra misbrug og overvægt til fysisk og mental sundhed, en indre ro og balance, og fandt – efter ti års hårdt genopbygningsarbejde – både kærlighed og lykke.
    • Uanset dit eget udgangspunkt i livet, kan du være sikker på, at du går hjem efter mødet med Rolf med nye erkendelser og konkrete ideer til et liv i bedre balance, mere ro og trivsel med dig selv, så du kan være mere for andre. Det begynder med et simpelt, men hårdt spørgsmål: Hvad har ægte værdi for dig? Det næste skridt medfører hårde beslutninger, der kræver hår på brystet.
    • Det hele bliver fortalt mand til mand. Men tag gerne din kvinde med. Foredraget retter sig mod alle, også par, der er optaget af familiens mentale og fysiske sundhed.

Referencer

Vi var 68 tilhørere til Rolf Hermansens foredrag "Mønsterbrud af den rå slags". Mødet med Rolf var meget positivt. Han kom i god tid og var velforberedt. Havde ligeledes god tid til efterfølgende spørgsmål fra salen. Hans fortælling om sit liv berørte os meget og hans rolige og beskedne beretning om det sociale og præventive arbejde, som han udfører. Der var naturligvis mange spørgsmål i relation til rocker konflikterne i tiden, og han gav os et billede af den "organisation" uden at fordømme over en kam eller komme med nemme løsninger. Alt i alt en vellykket aften, og jeg kan kun anbefale Rolf Hermansen som foredragsholder og ønsker ham alt vel.

Holstebro Højskoleforening

Rolf er utrolig inspirerende og levende, og han gør et stort og vigtigt indtryk på eleverne og os lærere. Hans foredrag var af fin længde, og indholdet var meget relevant og gav stof til eftertanke. Hans store nærvær kan anbefales til alle.

Christian Koed

Holbæk 10. Klassecenter
Uforpligtende forespørgsel på Rolf Hermansen

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Eller ring til os på

Tlf: 35 11 21 31
Rolf Hermansen
Rolf Hermansen

5 ud af 5 stjerner

"Rolf er utrolig inspirerende og levende, og han gør et stort og vigtigt indtryk på eleverne og os lærere. Hans foredrag var af fin længde, og indholdet var meget relevant og gav stof til eftertanke. Hans store nærvær kan anbefales til alle."

Christian Koed - Holbæk 10. Klassecenter Se alle referencer

Foredragsemner med Rolf Hermansen