Vores foredragsholdere kan også bookes til events der afholdes online. Kontakt os og hør mere om mulighederne.

De bedste foredragsholdere indenfor sundhed

Foredragsholdere indenfor sundhed

Tilbage til blog

7. januar 2020

Sundhed og motion er nogle af de helt store fokusområder hos mange virksomheder og organisationer. Jo sundere medarbejdere, jo færre sygedage, og det er noget, som kan ses både på bundlinje og når man kigger på medarbejdertrivsel. For mange gange hænger sundheden ikke kun sammen med, hvor mange salater dine medarbejdere spiser i løbet af dagen og om de løber en tur i weekenden, nej, sundhed kan også være mental sundhed, som ofte kommer sig af et godt og attraktivt arbejdsmiljø. Ifølge en ny Epinion-undersøgelse blandt over 2.000 danskere foretaget for PFA mener et flertal af danskerne, at deres arbejdsgiver skal hjælpe dem med at leve sundere ved at stille sundhedstilbud til rådighed. Du kan læse mere om undersøgelsen HER.

Hos Athenas råder vi over flere specialister, eksperter og fagpersoner, som kan hjælpe og inspirere din arbejdsplads til sundere medarbejdere. Vi har samlet en række her. 

Michelle Kristensen
Michelle Kristensen er ernæringsekspert, træner og forfatter, og hun holder foredrag om blandt andet kost, sundhed og træning. Michelle Kristensen er en af landets mest markante stemmer i debatten om, hvordan vores sundhed fører til et liv og et arbejdsliv med trivsel og arbejdsglæde. De underholdende Michelle Kristensen-foredrag om kost, sundhed og træning er især populære hos virksomheder, organisationer og foreninger, der ønsker gode råd til at øge sundheden og dermed trivslen på en realistisk måde og uden løftede pegefingre.

Christian Bitz
Christian Bitz er uddannet cand.scient. i human ernæring og en af Danmarks mest populære foredragsholdere inden for sundhed. Christian har inspireret hundredvis af virksomheder, organisationer og foreninger til bedre sundhed. Og missionen er klar: Sundhed skal smage og føles fantastisk og ikke baseres på hokus-pokus-helse eller asketiske kostprincipper. Sundhed tager udgangspunkt i den enkelte, der med små realistiske ændringer kan blive sundere og gladere. Det er ikke en revolution. Det er sundhedsrealisme.

Pia Norup
Pia Norup er læge, sundhedsekspert, forfatter og tv-vært på TV 2. Hun holder foredrag med fokus på sundhed og det gode liv, der formindsker sygdom. Pias tilgang er baseret på sund fornuft og grundlæggende leveregler som daglig bevægelse og masser af grøntsager. Pia er certificeret Functional Medicine Practitioner gennem Institute for Functional Medicine (IFM).

Anette Sams
Anette Sams er Ph.D., farmaceut, forsker og leder og holder foredrag om vores syn på sundhed. Anette Sams vil gøre Danmark sundere ved at ændre vores syn på sundhed radikalt! Vi skal droppe kalorietælling, sygdomsfokus, restriktion og samvittighed og i stedet forkusere på opdagelsen af den vildt fascinerende biologi, som hver dag gør sit ypperste for os – når vi giver den lov! Anette Sams er forfatter til den populære bog Sandheden om sukker og formidler forskningsbaseret men forståelig viden om sundhed i sine inspirerende og underholdende foredrag.

Marina Aagaard
Marina Aagaard er træningsekspert, forfatter, lektor i idræt og landstræner. Hun holder inspirerende og tankevækkende foredrag om motivation, sundhed og motion, som altid er aktuelle og tilpasset den nyeste forskning. Marina maner myter til jorden og formidler kontant, med kant, metoder til tidseffektiv, hjernebaseret træning og sundhed for ledere, ansatte, nørder, nysgerrige og sundhedsfagligt personale.

Bente Klarlund
Bente Klarlund er overlæge, professor og forfatter og holder humoristiske, tankevækkende og inspirerende foredrag og kurser om sundhed og fysisk aktivitet, som målrettes almindelige borgere, sundhedsfagligt personale, politikere og andre beslutningstagere. Bente er i øvrigt forfatter til mere end 500 videnskabelige artikler og bøger og har modtaget adskillige priser for sin forskning.

Chris MacDonald
Chris MacDonald er top-motivator og  inspirator, blandt andet kendt fra diverse tv-programmer og bogtitler. Når det gælder den sunde og aktive livsstil er Chris MacDonald foregangsmand og han ved, hvad han taler om. Han er uddannet cand.scient. i Human Fysiologi ved Københavns Universitet. Desuden er han skaber  af koncepterne “Strong Body – Strong Mind” og “Sundhed i Balance.” 

Peter Thybo
Peter Thybo er sundhedsinnovator, fysioterapeut og en skarp og energisk foredragsholder, der kan formidle kompliceret stof enkelt. I  dag er Peter Thybo ansat som landets foreløbigt eneste sundhedsinnovator i Ikast-Brande Kommune, hvor han under mottoet ‘Sundhed for alle – Alle for sundhed’ arbejder tæt sammen med f. eks. vidt forskellige faggrupper, borgergrupper, frivilliginstanser, kulturliv, foreningsliv, virksomheder og forskergrupper for at fremme sundhed, trivsel og livskvalitet. I dette samarbejde har han f. eks. udviklet ”Det Dobbelte KRAM”, som er en ny model for sundhed. 

Jerk W. Langer
Jerk W. Langer er læge, videnskabsjournalist, forfatter og holder desuden populære foredrag om kostpyramider, kosttilskud og naturlægemidler. Jerk formår i sine foredrag at formidle viden og forskning, så også andre end forskere og fagfolk finder stoffet interessant. Han står bag den antiinflammatoriske kost, har skrevet adskillige bestsellere og været vært i flere tv-programmer. De inspirerende og tankevækkende foredrag uden løftede pegefingre er populære hos både virksomheder, kommuner og foreninger. 

Skal vi hjælpe dig med at finde den perfekte foredragsholder til dit arrangement?

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter og gør dit arrangement til en succes.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.