Tlf. 35 11 21 31
Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenterTlf. 35 11 21 31
Forfatter, hjerneforsker og speciallæge - Foredrag om hvordan hjernen virker, leveret med både seriøsitet og humor.
Forespørg nemt på pris og dato5 ud af 5 stjerner
"Super positiv foredragsholder, der stille og roligt formidlede sin enorme viden omkring hjernen. Troels har en fantastisk humor og er en fantastisk formidler. I løbet af no time havde han hele salen med, hvad enten det var kommunikation med sidemanden eller fælles opgaver."
Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.
Om Troels
Foredrag
Video
Referencer
Troels W. Kjær er forfatter, hjerneforsker og speciallæge. Han er en af landets førende eksperter inden for hjernen samt viden om, hvordan den påvirkes af forskellige faktorer og stimuli. Det er emner som Troels W. Kjær foredrag formidler med en tilpas kombination af seriøsitet og humor.
Troels W. Kjær har specialiseret sig i forskning om, hvordan hjernen stimuleres i praksis, hvordan den kan måles og vejes og ikke mindst, hvordan den kan trænes skarp igennem øvelser, der styrker vores hukommelse, overblik og koncentrationsevne.
Troels W. Kjær er forfatter til bøgerne 12 minutter til succes – mediter dig lykkeligere, klogere og mere rolig (2012) og Knivskarp (2014). Knivskarp er blevet til i samarbejde med skuespiller Mikael Birkkjær, der som testperson gennemgår et 6-ugers hjernetræningsprogram, hvor han testes før, under og efter programmet. Heri dokumenteres påstanden om, at hjernen kan trænes skarpere gennem forskellige ord-, tal- og billedopgaver.
Erhvervslivets interesse for neurovidenskab har været stærkt stigende de seneste år. Der er kommet mere fokus på, hvordan forskningsresultaterne kan gøre nytte i praksis og omsættes til viden og værktøjer, som kan komme på ledere og medarbejdere til gavn. Dette behandler Troels W. Kjær blandt andet i sine foredrag, der dækker neurovidenskaben bredt, men også kan målrettes mere specifikt til den enkelte kunde.
Se foredrag med Troels W. KjærDu kender det sikkert: Du går i supermarkedet på vej hjem fra arbejde efter nogle få ting til aftensmaden og madpakkerne i morgen: Æbler, rugbrød, leverpostej, agurk og oksefars. Men kommer kun hjem med rugbrød, leverpostej og oksefars. Måske har du også prøvet at stå over for en person, der hilser så hjerteligt på dig, mens du forgæves graver i din hjerne for at komme i tanke om personens navn? Eller at glemme pointer, når du holder tale eller præsentationer på arbejde? Så er det på tide at rette op på din hullede hukommelse.
Og det kan lade sig gøre med selv en forholdsvis lille indsats, fortæller professor og hjerneforsker Troels Wesenberg Kjær i bogen Klæbehjerne. Den nyeste hjerneforskning dokumenterer, at den menneskelige hjerne er plastisk og dermed kan formes og udvides ved dagligt brug.
Sammen med journalist Anne Mette Futtrup beskriver Troels Wesenberg Kjær, hvordan det kan gå til, at hjernen kan blive større og stærkere gennem træning på lige fod med biceps og triceps. Forfatterne fortæller til de travle, at selv små uvante udfordringer i dagligdagen gør gavn: at gå baglæns et par minutter hver dag, at løse en sudoku, synge en sang eller vælge en anden vej hjem fra arbejde end den sædvanlige. Har du tid til mere, opfordrer bogen til større forandringer i din hverdag og dermed bedre hukommelse ved for eksempel at lære et nyt sprog, at forære GPS’en væk og udelukkende køre efter kort, eller at lære kongerækken udenad fra Gorm den Gamle til Margrethe II.
Jo mere, du bruger hovedet, des bedre.
Foredraget tager afsæt i bogen, så du kan teste din hukommelse, og du kan lære metoder og teknikker til at lære at huske bedre.
I 2017 udkommer Troels W. Kjærs nyeste bog Hjernestarter – sådan træner du din hjerne, en bog der hjælper dem, der gerne optimere sin tænkning. Du ønsker måske at være mere effektiv og hurtigere på dit job, du vil gerne blive bedre at at huske eller motivere dig selv, men hvordan får du hjernen op i gear? Det giver Troels dig svar på i dette foredrag.
Troels W. Kjær har eksperimenteret med hjernetræning og giver i foredraget sine bedste råd og konkrete værktøjer til at forbedre vores opmærksomhed, hukommelse og læring. Du vil få mere ud af dit liv, og måske bliver du også bedre til at huske konens fødselsdag og dine daglige gøremål.
I DRs dokumentarserie De skjulte talenter kigger hjerneforsker Troels W. Kjær nærmere på de skjulte talenter, mennesker med autisme er i besiddelse af. Selvom autister på mange måder lever anderledes, så har de en særlig evne til at opfatte regler, mønstre og systemer. Det kan man ifølge Troels benytte sig af, hvis man tager afsæt i neuropædagogik.
Neuropædagogik er i sig selv ikke en metode men nærmere en forståelsesramme, som vi kan bruge til at anvende viden om hjernens funktioner i en mere pædagogisk og pragmatisk hverdag. Dermed kan vi få skabt og fremmet menneskers evner, fx autister, så de fremfor at kompensere for funktionsnedsættelser i stedet anvender sine stærke sider.
I dette founderlige og tankevækkende foredrag beretter Troels W. Kjær om sit arbejde med autister og undersøgelser ved brug af neuropædagogik.
I foredraget fortæller Troels om, hvordan hjernen er sat sammen og fungerer, og om hvad der sker, når hjernen bliver syg.
Vi kan vælge at koncentrere os om glemsomhed/demens, epilepsi, opmærksomhedsforstyrrelser eller hvorfor bliver nogen afhængige af alkohol, gambling og stoffer, mens andre er ligeglade?
Vi kan også fokusere på normaltilstande som f.eks. hvad der sker i hjernen når vi bliver forelsket og dyrker sex.
Et foredrag som kan tilpasses det emne/emner, som kunden ønsker at vide mere om i relation til hjernen.
Hjerneforsker Troels W. Kjær fortæller med udgangspunkt i sin bog “Knivskarp – fra normal til genial på 6 uger” om hjernetræning, der forbedrer hukommelsen, koncentrationsevnen og overblikket.
Skuespiller Mikael Birkkjær har været gennem “hjernevasken” og oplever, at han er blevet meget bedre til at interessere sig for andre mennesker. Vi afprøver metoder, der optimerer hjernen, på os selv
Der er en sund sjæl i et sundt legeme og et sundt legeme giver en stærk hjerne.
Troels W. Kjær gennemgår i foredraget, hvad man kan gøre for at holde kroppen og hjernen i form baseret på viden om vekselvirkningen mellem hjernetræning og fysisk træning.
Hvor meget tid skal man bruge på fysisk og mental træning? Kan man træne hjernen for meget? Betyder timingen noget? Hvorfor virker meditation på hjernen? Kan vi ikke bare sove når vi bliver gamle?
I dette foredrag vil Troels W. Kjær gøre dig klogere på hjernerystelse, og hvordan du bedst muligt kommer igennem det.
Der kan opstå mange spørgsmål under et forløb med hjernerystelse: Hvor meget må jeg sove? Må jeg se på en skærm? Hvornår kan jeg komme tilbage på arbejdet? Hvad kan jeg selv gøre for at lette på symptomerne? Troels W. Kjær giver dig svarene på det hele og giver dig overskuelige og simple redskaber til at komme igennem hjernerystelsen, både når det fysiske, psykiske og kognitive problemer.
Foredraget er baseret på den nyeste forskning og tager afsæt i interviews med førende fagfolk, behandler og en række cases.
Foredraget tager ligeledes afsæt i bogen “Hjernerystelse – kom godt igennem” (2019), der er skrevet af Troels W. Kjær og Loa Opstrup.
Ligesom i bogen, så er formålet med foredraget, at du hurtigst muligt kommer igennem din hjernerystelse, og at du har godt undervejs.
Få en forsmag på et foredrag med Troels W. Kjær i videoen.
Vores medarbejdere var meget glad for foredraget - vi har fået fine tilbagemeldinger fra en del, der var overraskede over, hvor lidt 'forsker-agtig' Troels var og hvor brugbart de oplevede indlægget. Super fedt!
Nana Sofie Due Jensen
Super godt foredrag. Spændende og relevant viden formidlet på en på samme tid seriøs og underholdende måde. Ramte tilhørerne (skoleledere) rent. Meget anbefalelsesværdigt.
Dorrit Bamberger
Troels er en fantastisk foredragsholder. Meget tilstedeværende og engageret. Vi har været meget glade.
Trine Bille
Super fedt at der var mulighed for at flexibilitet i emnet, så det var tilpasset os!
Christina
Et fantastisk oplægsholder, med et vedkommende og spændende oplæg.
Lene Kjellerup
Troels foredrag var medrivende og interessant og alle blev engageret i emnet, også bagefter har vi taget emnet op. Troels var god til at tilpasse fremstillingen efterhånden som vi gik frem, så det passede til tilhørerne og hvor de var.
Charlotte Møller
Super positiv foredragsholder der stille og roligt formidlede sin enorme viden omkring hjernen. Troels har en fantastisk humor og er en fantastisk formidler. I løbet af no time havde han hele salen med enten det var kommunikation med sidemanden eller fælles opgaver. Dejlig aften med mange gode spørgsmål fra salen.
Bente Jeppesen
Vedkommende og tilpasset foredrag til vores medlemmer, meget pæn tilslutning til arrangementerne
Martin Mogensen
Fantastisk rammende oplæg, der levede op til vores forhåbninger plus lidt til.
Camilla Zhu
Spændende og inspirerende.
Yvonne Qvist
Meget tilfreds.
Marlene Nielsen
Det var et fremragende program med en fremragende oplægsholder. Flere af deltagerne har været henne og sige, at de synes det var rigtig godt, vedkommende gav dem noget på et personligt plan, gav dem noget ift. vores kompetenceudviklingsdagsorden, og at man slet ikke følte sig træt i de 3½ time, mens Troels var på!
Bent Gringer
Troel W. Kjær er en fantastisk formidler og formår at holde publikum engageret under hele oplægget. Da arrangementet var slut gav flere deltagere udtryk for, at det havde været en super oplevelse at høre Troels. En anden deltager skrev en mail til mig, hvor hun gav udtryk for, at vi altid havde gode oplægsholdere, men Troels W Kjær overgik dem alle.
Lene Kjellerup
Det var rigtig godt varieret m. forskellige medier og samtaleformer.
Helle Bach Munk
Selvom jeg havde hørt dele af foredraget før, så havde Troels W. Kjær tydeligt gjort sig tanker om den nye målgruppe. Meget veloplagt og meget afslappende på den gode måde.
Jeanette Marie Axelsen
Troels W. Kjær var en god og nærværende oplægsholder og formidler. Han formåede at koge kompleks viden om hjernen ned til forståeligt hverdagssprog, som vi kunne tage med os i vores daglige arbejde.
Morten Rasmussen
Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.