Om Özlem Cekic
Özlem Cekic har i dag lagt politik på hylden, men hun er stadig et politisk menneske, som brænder for at bygge broer mellem befolkningsgrupper, skabe flere mønsterbrydere og diversitet. Özlem er en aktiv debattør, der med sine synspunkter om dialog og brobygning mellem mennesker på tværs af kulturelle, sociale og menings forskelle er med til at sætte dagsordenen i den offentlige debat. Flere år i træk er Özlem blevet kåret som en af debattens top-meningsdannere i Politiken, og hun har mere end 200.000 følgere på de sociale medier. Hun har udgivet bogen “Tak for kaffe”, og “Hvorfor hader han dig mor”, der giver redskaber til at tolerere forskelligheden og uenigheden. Ud over det har hun skrevet sin egen mønsterbryderhistorie i bogen “Fra Føtex til folketinget”, og børnebogserien “Ayse” hvor sidst nævnte sætter fokus på de udfordringer en pige med minoritetsrødder, oplever i en dansk hverdag.
En stemme for dialog og fællesskab
Özlem har i mange år været med til at sætte mange store dagsordener. Først i arbejdet som sygeplejerske i psykiatrien, hvor hun som den første med minoritetsbaggrund blev valgt ind i Dansk Sygeplejeråds bestyrelse, og siden i rollen som folkevalgt politiker på Christiansborg, hvor hun især er kendt for at stå fast ved grundlæggende principper og værdier – også i modvind. Hendes stemme kan ingen tage fra hende, og Özlem er af den overbevisning, at hun uden for Christiansborgs vægge, nu hvor hun har sagt farvel til partipolitik, kan gøre endnu større forskel for et mere samlet Danmark, hvor alle bliver en del af det demokratiske fællesskab. I dag er hun generalsekretær for Foreningen Brobyggerne – Center for dialogkaffe.
Foruden sine populære opslag på de sociale medier, hvor hun aktivt kommunikerer med sine følgere, er hun fast klummeskribent på Berlingske. Og så bruger hun ikke mindst sin stemme til at forstå, lytte, mødes og tage dialogen med folk i offentligheden – på private såvel som offentlige arbejdspladser, foreninger, skoler m.v., hvor hun er en populær og afholdt foredragsholder. Özlem Cekic foredrag får altid flotte evalueringer af både arrangerer og tilhørerne.
Forfatter og meningsdanner
Özlem Cekic er forfatter til flere bøger om brobygning, som også er oversat til engelsk og koreansk. Derudover har hun skrevet selvbiografien “Fra Føtex til Folketinget” – en historie om at komme fra en arbejderfamilie og ende i magtens centrum. Anders Jerichow udgave “Brobyggere” om Özlem Cekic og rabbineren Bent Melchior, hvor de giver deres bud på det flerkulturelle samfund og diskuterer det giftige spørgsmål om os og dem.
Derudover har hun været bidragsyder til en række antologier, og har bl.a. fået Hal Koch-prisen, Grundtvigs Pris og Ebbe Kløvedal Reichs demokratistafet.
Book Özlem Cekic til jeres næste arrangement
Vil I styrke dialogen og sætte vigtige temaer på dagsordenen? Så er Özlem Cekic det oplagte valg. Hendes foredrag forener det personlige med det politiske, og hendes budskaber sætter varige spor. Book Özlem Cekic og oplev en foredragsholder, der med mod og medmenneskelighed kan gøre en forskel – både på scenen og i samfundet.