Henter Indhold ...

Tlf. 35 11 21 31

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter
profile-cover-generic-06

Et skarpt, anderledes og tankevækkende blik på vores tid og dens udfordringer

Emilia van Hauen

Emilia van Hauen

Kultursociolog, foredragsholder, trend-rådgiver og forfatter. Uhøjtidelig, troværdig og tankevækkende

Forespørg nemt på pris og dato

5 ud af 5 stjerner

"Emilia var ligetil og helt nede på jorden og gav vores kunder den oplevelse vi havde håbet på."

Carina Pedersen - NN Markedsdata ApS Se alle referencer
Uforpligtende forespørgsel på Emilia van Hauen

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
About icon

Om Emilia

Lecture icon

Foredrag

References icon

Referencer

Forespørg nemt på pris og dato

Emilia van Hauen er ubetinget en af landets mest efterspurgte foredragsholdere og citerede kultursociologer, hvad angår tidens trends og sociale tendenser i samfundet. Emilia formidler professionelt og humoristisk sine særdeles aktuelle foredrag på en entusiastisk og befriende måde, samtidig med hun involverer sine deltagere i dialogen og den efterfølgende debat. Det er uhøjtideligt, troværdigt og tankevækkende.  

Emilia van Hauen er en nærværende og rutineret formidler, der underholdende og professionelt leverer sin store viden om tendenser, præsenteret på en spændende måde gennem dialog, der inddrager publikum og begejstrer. Involveringen af publikum og Emilias charmerende personlighed skaber en fantastisk dynamik i de fyldte sale, og deraf ønsker både arrangører og deltager ofte længere tid i selskab med Emilia.

 

ET FOREDRAG MED EMILIA VAN HAUEN GIVER DIG

  • Et skarpt, anderledes og tankevækkende blik på vores tid og dens udfordringer – serveret med humor og vedkommende fortællinger
  • En meget nærværende foredragsholder, der altid inddrager publikum med både lune og refleksion
  • Veldokumenteret viden og nye spændende begreber, der er informerende, inspirerende og ofte provokerende på den levende måde

Emilia van Hauen er kultursociolog (cand.scient.soc) og HD(A). Emilia van Hauen skriver fast for flere landsdækkende medier og bliver ofte brugt som kommentator både herhjemme og i udlandet. Hun er foruden bestyrelsesmedlem i Messecenter Herning og Danbolig Niels Hald.

Emilias bog ”Succestyranniet – og vejen ud” (2017) er den sjette i rækken og er blevet yderst godt modtaget. Hendes femte bog “Ladycool – dit køn er en styrke, brug det!” udkom i marts 2014 på Politikens Forlag og røg direkte på bestsellerlisten. Den fjerde bog er bestselleren “Farvel Egofest. Og goddag til formål og fællesskaber”, der handler om, hvordan vi i dag skal dyrke fællesskabet, og hvilke fire livsformer vi skal bruge for at nå vores mål. Den er baggrunden for hendes bestsellerforedrag af samme navn.

Alt lige fra oplysningsforbund til foreninger, biblioteker, virksomheder, skoler, kommuner, kirker og banker har fundet Emilia van Hauen foredrag om samfundets tendenser relevante. Her er altså en foredragsholder, der kan tilpasse sine foredrag til alle former for arrangører, og gøre det til stående applaus – uanset hvor hun er på besøg.

Se foredrag med Emilia van Hauen

    GENERATIONERNE Y & Z: Hvem er de? Hvad driver dem? Og hvordan arbejder du sammen med dem?

    • I 2025 vil 75% af arbejdsstyrken udgøres af Generation Y (født 1980-2000). Og Z’erne (født 2000-2010) er lige i hælene på dem. De er drevet af formål, frihed og at forbedre verden, har et tolerant forhold til køn, lever ideelt set som digitale nomader – og det vigtigste for dem er at have en livs-karriere.
    • Generation Z findes inden for 10 år i alle jobfunktioner – og 50% af deres jobs er ikke engang opfundet endnu! Men de er allerede nu i gang med at skabe deres egne platforme socialt, økonomisk og jobmæssigt.
    • Foredraget viser jer, hvordan I kan lave generationskløften om til en generationsbro.
    • Foredraget er informativt og underholdende, og gennem historier og eksempler vil du forstå, hvad der driver disse unge generationer, hvordan du skal motivere og arbejde sammen med dem, og dermed skabe det bedste arbejdsmiljø for alle generationer på arbejdspladsen. Det tager bla. udgangspunkt i hendes bog, Succestyranniet – og vejen ud (2017).
    • Foredraget er populært til konferencer, kundearrangementer og afdelingsmøder, samt i ledergrupper.
    • Hør om disse 4 afgørende områder: (1) identitet, (2) relationer & fællesskaber, (3) bidrag & (livs)karriere, (4) ledelse.

    Få indsigt i:

    • Hvad motiverer Y&Z’erne? Og hvordan tiltrækker og fastholder man dem?

    • Myter og fakta om de unge generationer

    • 50% af deres jobs er ikke opfundet endnu – jobmarkedet bliver revolutioneret!

    • De 4 krav de er underlagt for at opleve succes (tror de)

    • De unges fællesskaber  er neo-tribale. Hvad betyder det? Og hvordan skaber man dem?

    • Ledelse: Hvad virker, og hvad virker slet ikke!

    Emilia van Hauen foredrag

    DU ER ALDRIG ALENE… – Altid på. Altid social. Altid urolig!

    • Holder det ikke snart op? Hvornår får jeg fri fra det konstante pres? Hvornår stopper jeg med at føle mig overvåget? Og de andre – er jeg alene om at føle sådan? ALDRIG!
    • Det er det uhyggelige svar på spørgsmålene. Afmagten er et af de grundvilkår, som det digitale samfund byder os. For ingen kan for alvor gennemskue, hvad der er på færde. Og hvad der er på vej.
    • Det har konsekvenser. Tallene taler for sig selv:
      50% lider af stress – og stress er i dag en folkesygdom!*
      20% lider af depressioner*
      20-30% lider af angst*
      20% lider af søvnløshed
      10-15% af de unge lider af selvskadende adfærd
      Ensomheden er stigende
      Jamen – hvor skal det ende?!
    • ET BEDRE STED. MEN DET ER OP TIL OS.
      For netop nu er vi som samfund i gang med at vågne op til, hvordan vi kan bruge alle de fantastiske digitale muligheder vi har, til at øge vores livskvalitet. I stedet for at gøre mennesker til maskiner. Især skal vi være obs på de unge i samfundet, for de lider mere end nogen unge generationer før dem. Foredraget stiller skarpt på hvilke udfordringer vi som moderne mennesker har i en digital tidsalder. Samt giver indsigter i, hvad der skal til for, at vi både som individer føler en grundlæggende ro i vores egen eksistens. Og sætter spotlyset på hvilke typer af fællesskaber, som vi gør klogt i at dyrke, så vi alle får det bedre. Sammen.
    • FÅ INDSIGT I:
      Hvad fremtiden bringer: Muligheder og udfordringer
      Sådan skaber vi lykkelige og sunde liv – sammen
      De nye fællesskaber handler om lyst, interesse og tillid. Og de øger arbejdsglæden og kreativiteten.
      KPI burde stå for Konstant Pressede Individer (og ikke for Key Performance Indicators)
      Generationerne Y&Z lider. Sådan mindsker ledelsen generationsgabet.
    • Gennem rørende fortællinger, interessante eksempler og masser af fakta (og lidt humor 😊) får I inspiration og viden til en bedre hverdag – med større ro, samhørighed og glæde. Foredraget er bla. baseret på Emilias seneste bog, Succestyranniet – og vejen ud (2017).

    *Ifølge NFA, Psykiatrifonden & Statens Institut for Folkesundhed.

    Emilia van Hauen foredrag

    Ustyrlige kvinder har det sjovere! Vil du med i klubben?

    • Kvinder har traditionelt været styret af samfundet i deres seksualitet, skønhed og socialitet. Det har begrænset de fleste i både at opnå en selvstændig økonomi og magt.
    • Heldigvis er historien fuld af ustyrlige kvinder! Som har flyttet verden og stadig gør det – mens de selv har det sjovere! De er nemlig ustyrlige af andres forestillinger, tidens strukturer og værdier, mænds forventninger og alt andet, som kunne sætte kvinder i en boks – både dengang. Og nu.
    • Det kræver dog sin kvinde at være med til at bryde normer og skabe en ny kultur. Og det er derfor, at vi skal være flere om at gøre det. Sammen. Så vi alle kan blive medlemmer af Ustyrlige Kvinders Klub. Det handler om at sige farvel til frygten – især den tillærte af slagsen – og i stedet sige JA til at se livet som et eksperiment, så vi får max ud af det. Ustyrlige kvinder er nemlig ofte super inspirerende, sjove, levende og spændende at være sammen med. Fordi de tager imod livet med åbenhed og glad forventning om at bidrage ind i det med deres egen originalitet.Til gengæld har de ikke så travlt med at forsøge at reproducere alt det kendte, det pæne, det forudsigelige, det kontrollerede, det til tider meget, meget…kedelige. Og være så pokkers ”rigtige”.
    • FÅ INDSIGT I:
      Seksualitet. Skønhed. Socialitet. De 3 livsområder, som kvinder har været styret i.
      De 4 befriende sætninger, der forløser alle kvinders sjæl
      Den vigtigste overbevisning, som kvinder skal have, for at forandre samfundet
      Inspirerende eksempler på ustyrlige kvinder i verdenshistorien.
    • Dette foredrag tager på en både skarp og humoristisk måde fat i mange af de begrænsende fordomme og historier i historien og kulturen, som kvinder stadig bliver mødt med. Samt sætter skarpt på de nye muligheder verden efterspørger, og som giver kvinder nye og befriende muligheder for at bidrage til. Foredraget er baseret på min bestseller LADYCOOL. Dit køn er en styrke – brug det.
    • Læs intro-kapitlet til bogen LADYCOOL lige HER.
    • Et lille udpluk af artikler: Femina: De Ustyrlige Kvinder, Ladycool/Børsen, JP/Ladycool, Femina/Ladycool.

    Emilia van Hauen foredrag

    EROTISK KAPITAL: BLIV RIG, MAGTFULD OG ELSKET!

    • Hvis du kan svare “Ja” til følgende…

    – Vil du have mere gennemslagskraft?
    – Vil du anses for at være mere ærlig og kompetent?
    – Vil du have lettere ved at finde venner, få job og blive gift (hvis du ikke allerede er det, forstås!)?
    – Vil du tjene 15 procent mere end gennemsnittet?

    • …så bør du dyrke din erotiske kapital!
    • Denne opløftende peptalk til såvel mænd som kvinder viser på humoristisk og interessant vis, hvordan vi kan gøre dagligdagen sjovere, mere spændende og især mere social ved at dele endnu mere og bedre ud af os selv. Det handler om, at vi skal lære at smide tabuerne og i stedet dyrke de 6 elementer, der udgør dette nye interessante begreb, som går sin sejrsgang over hele verden.
    • Og få svaret på, hvordan du opbygger erotisk kapital! For nej, erotisk kapital er langt fra (altid) medfødt…
    • Foredraget er målrettet begge køn og til en bred målgruppe. Det kan bruges til alt fra (større) seriøse konferencer, lederfora, interne og eksterne arrangementer – gerne på tværs af afdelinger – og som optakt til mere festlige lejligheder.

    Emilia van Hauen foredrag

    FARVEL EGOFEST/ SAMSKABELSE & CO-CREATION

    • Fremtiden tilhører de organisationer, der kan få mennesker til at arbejde og skabe sammen på tværs af…alt! Fra hierarkier, fag og køn til erfaringer, uddannelse og alder. Og som tør have et klart formål, der rækker udover bundlinje og hverdag. Neo-tribale fællesskaber er den måde, som de fremtidssikrede organisationer arbejder sammen på, og kreativitet hos den enkelte og i gruppen er det bærende element, hvis vi skal klare os godt i en kompleks tidsalder, der er præget af hård konkurrence.
    • Med andre ord handler det om SAMSKABELSE (eller co-creation, som det oprindeligt hedder).
    • Allerede i 2009 beskrev Emilia van Hauen hvad co-creation/samskabelse er i bestselleren, Farvel egofest, og hun sætter det i samspil med andre nye betydende vilkår, så I får et overblik over de vigtigste tendenser – og sådan at I med fordel kan bruge dem. Find også ud af, hvorfor vi danskere har et stort forspring i det spil!
    • Foredraget fortæller på en underholdende og overskuelig måde, hvilke værdier og mål, der er på spil i dagens organisationer, og hvordan man kan bruge dem bedst muligt. Det vil også præsentere dig for de 4 livsformer (egofester, guruist, voksencool og co-creator) der er mest udbredt, og hvordan jeres organisation fordeler sig på dem, kan I teste gratis.
    • Foredraget er baseret på Emilia van Hauens bestseller, Farvel egoefest, der foreløbig er kommet i 3. oplag. Det er fyldt med konkrete eksempler og vedkommende historier og inddrager altid deltagerne.

Referencer

Emilia var super veloplagt, inspirerende og en rigtig god formidler. Alle var begejstrede og ville gerne have haft mere!

Mette Husum Bering

Grundfos

En veloplagt Emilia Van Hauen tryllebandt Ringsted Kommunes mange foreningsledere, ved at være meget nærværende, deltagende og lyttende igennem sit foredrag. Helt uden opfordring, spurgte deltagerne ind undervejs i foredraget - hvilket i den grad beviste, at hun kom med et oplæg, som fik vores mange frivillige foreningsledere til at tænke over noget. En helt igennem vellykket aften!

Flemming Christensen

Ringsted Kommune

Meget nærværende, nem at tale med, ukompliceret, dejlig dame. Spændende, vedkommende foredrag. Taler til alle.

Mathilde Traberg Larsen

Holstebro Højskoleforening

Spændende indhold, baseret på EvHs forskning. Alle fik en ny vinkel på udviklinger, de godt kan se samfundsmæssigt er ved at udfolde sig. God dialog med tilhørerne, og ingen stress trods presset tidsplan.

Poul Hansen

Gladsaxe Lærerforening

Emilia Van Hauen har givet flere foredrag på Ledernes konferencer. Hun er ekstremt behagelig og professionel i sin tilgang til opgaven og en yderst levende og kompetent foredragsholder, der forstår at tilpasse foredraget til målgruppen. Jeg kan kun give Emilia de varmeste anbefalinger.

Tanja Arvin

Lederne

God formidling - PP-præsentationen fungerede godt sammen med det Emilia formidlede. God støtte til forståelse af emnerne, som blev taget op uden at tage fokus fra det som Emilia formidlede. Gode relevante temaer.

Marianne Stigborg

Codan Forsikring A/S

Tak for dit indlæg i dag. Det var utroligt interessant og relevant. Positiv feedback fra alle.

Sheila Dinsen, Head of Talent & Organisational Effectiveness, Codan Forsikring A/S

Codan Forsikring A/S

Super inspirerende foredrag, hvor Emilia var rigtig god til at få deltagerne til at birdrage til foredraget. Hun gav også udtryk for sin begejstring over den brogede skare af deltagere som bl.a. omfattede løbere, der først var ude at løbe og så sad med deres "ungpigekulør" til foredraget. Dejligt, når vi oplever, at foredraget er til os, og ikke bare kører på rutinen!

Vivian Glasdam Sørensen

Odense Kommune, Fritidsafdelingen

Emilia leverede en særdeles tilfredsstillende performance - præsentationen var på en passende måde "taylor made" i forhold til såvel vores behov som vores virksomhed. Således understregede og supplerede det vores budskab og formål med foredraget på glimrende vis.

Jan Lundgren

Coop Trading A/S

Emilias foredrag var rigtig godt gennemarbejdet uden det virkede indstuderet. Hun havde et godt flow i sin PowerPoint kombineret med sjove øvelser der underbyggede hendes pointer. Vedkommende og levende formidler, som klart kan anbefales.

Julie Keldorff

Fokus Folkeoplysning, Aalborg

Foredragsholder har systematisk samlet en stor viden om tendenserne i værdier og paradigmeskift og præsenterer det på en spændende måde gennem dialog. Vi havde afsat 1 time - men kunne godt have brugt en del mere tid!

Jens Thiel

TEKNIQ Installatørernes Organisation

Inspirende foredrag og deltagerne var meget begejstrede. Vi har modtaget megen positiv feedback fra deltagerne i mødet.

Jan Larsen

Volvo Personvogne Danmark A/S

Emilia var rigtig god til at tilpasse foredraget til vores sammensætning af folk og hvad vi gik op i. Meget anbefalelsesværdig.

Christina Find

BI89, Danish Leadership Forum

Emilia var super skarp og dygtig - der var hele tiden en kobling til vores projekt. Jeg kan varmt anbefale hende og foredraget.

Julie Skajaa

Center for Regional- og Turismeforskning

Rigtig god tilpasning til vores branche. Emilia havde forberedt sig grundigt og tilpasset både med billedvalg og eksempler. Godt engagement af tilhørere.

Tom Skovbon

Nyt Syn Danmark

Tankevækkende, inspirerende, aktivt, nærværende, aktuelt, satte gang i efterfølgende diskussioner og eftertanke.

Susanne Flintholm

WF Enterprise ApS

Du ville rødme over alle de roser jeg kan videregive. Det var lige i øjet, skarpt og klogt, underfundigt og humoristisk. Det var en supergod debat efterfølgende, tak for det.

John Langford

BUPL, Nordsjælland

Det gik super godt. Emilia var fantastisk.

Pernille W. Lauritsen

ICF Denmark, International Coach Federation

Jeg fik en skøn blanding af input, der gav mig lyst til at give mig selv, min garderobe og min make up-pung en ordentlig overhaling! Emilia har et væsentligt budskab til os om, at vi ikke skal kopiere mændenes virkemidler, når det handler om at opnå respekt og indflydelse - men, at vi når længere ved at finde ind til - og komme i balance med - de unikke kvinder, vi hver især er. Emilia er sjov og levende og gør temaet letfordøjeligt og involverende. Jeg kan især godt lide hendes mix af selvironi og selvrespekt på kvindekønnets vegne - også med referencer tilbage i kulturhistorien. Og så synes jeg, det var fedt at få anerkendt det klassiske problem med, at vi ALDRIG har noget tøj at tage på, selv om klædeskabet bugner!

Mette Beck

ATP

Ramte det emne vi havde bedt om og stillede relevante spørgsmål, som vi kan arbejde videre med.

Lone Clausen

DFL, Fagforening for ansatte i forsikring

Fuldkommen som vi havde regnet med. Super.

Søren Thomassen

BL - Danmarks Almene Boliger

Foredraget var meget velforberedt og oplysende og blev holdt i en sober og charmerende tone.

Grethe Romme

Hjerteforeningens Lokalkomite i Fredensborg

God kontakt med tilhørerne. Får tilhørernes meninger flettet fint ind i fremstillingen. Det engagerer og inspirerer. Giver meget af sig selv, og virker derfor yderst troværdig i sin fremstilling af et emne, man let kan blive rygende uenige om. Hun giver plads til at være uenig på en god måde.

Jan Brogaard

Gudum-Gudumholm-Lillevorde pastorat

Mange tak for en fed fed fed aften i går!! Alle dem jeg snakkede med strålede efterfølgende – så du leverede varen, og jeg tror oprigtigt, at de følte sig endnu mere ladycool, end da de kom

Jesper Hilligsø, KRIFA

KRIFA

Tak for en rigtig fin aften, som vi har kun fået glade smileyer for! Dejligt med din humoristiske og samtidigt saglige tone med klare holdninger. Jeg er sikker på, at gæsterne nød det!

Kirstine Bruun

Varde Bibliotek

Vi takker for Emilias besøg. Jeg kunne høre på deltagerne bagefter, at hendes oplæg satte tanker i gang. Det var et inspirerende indspark, der rykkede ved en af tidens svøber: ”kravet” om perfektion. Følger vi Emilia’s bud, så kan vi faktisk også være – og være tilstede – i vores liv”.

Hanne Schnedler Clausen

HK

Emilia var godt forberedt på de deltagere hun skulle møde, så vi fik en god dialog.

Helle Helth Hansen

Dansk Maskinhandlerforening

I høj grad skræddersyet til vores behov.

Bo Ravn

Tietgen Business College

Emilia var godt inde i stoffet, humoristisk og smilende. Hun kan tale for evigt om emnet, så vi måtte få hende til at runde af inden hun var helt færdig, men det var helt ok.

Helle Jakobsen

Connect Communications

Emilias foredrag faldt fint i tråd med de temaer, som rør sig i vores kommune inden for det psykiske arbejdsmiljø (social kapital = relationer). Emilia er en dygtig taler, som formår at gøre lidt tunge antropologiske studier vedkommende. Et godt råd til Emilia er, at omdøbe akademiske udtryk som f.eks. ontologi, så alle deltagerne er med. Vores publikum var arbejdsmiljørepræsentanter/-ledere. Alt i alt er vi godt tilfredse med udbyttet.

Allan Jørgensen

Rødovre Kommune

Meget inspirerende foredrag og levende og engageret foredragsholder

Erik Andersen

Danmarks Apotekerforening Østjylland

Emilia var ligetil og helt nede på jorden og gav vores kunder den oplevelse vi havde håbet på.

Carina Pedersen

NN Markedsdata ApS

Super relevant og levende i forhold til vores behov.

Kristina Sørensen

Kähler Design

Emilia van Hauen ved, hvad hun taler om, når hun sætter fokus på, hvordan man tiltrækker og fastholder de unge fra Gen YZ! På trods af at en vis forhåndsviden om emnet fik jeg nye perspektiver og brugbare redskaber med hjem. Emilia leverede et levende og fængende indlæg, som tog afsæt i dels forskningsbaserede data og dels praktiske eksempler fra bl.a. hendes eget liv, som er lette at relatere til. Jeg kan varmt anbefale Emilia, hvis du er på udkig efter en professionel formidler, som evner at kommunikere i øjenhøjde og levere tankevækkende pointer.

Jens Teisen, Chefkonsulent

Dansk Erhverv

Hvis din virksomhed ønsker at få mere viden om, hvordan I leder og motiverer generation YZ, så kan et oplæg med Emilia van Hauen varmt anbefales. Med stor indsigt, nærvær og engagement formår Emilia ikke bare at overbringe praksisnær viden om disse generationers styrker, præferencer og opmærksomhedspunkter, men også at give fordomsfri, konkret anvendelig inspiration til ledere af disse generationer.

Tina Buch Olsson, Chefkonsulent

Dansk Erhverv

Det var fremragende! Vi har i ledergruppen drøftet udfordringer med rekruttering og uddannelse af nye medarbejdere og inviterede derfor Emilia van Hauen til at gøre os klogere på Y og Z generationerne, som om få år vil fylde arbejdsmarkedet. Vi fik mange gode og værdifulde indsigter, som øgede forståelsen for de yngre medarbejdere – og vi vil helt sikkert justere vores rekrutteringsproces og måden vi oplærer på, så begge dele passer bedre til fremtidens medarbejdere.

Michael Villemoes Larsen, Administrationschef

Københavns Byret

Godt, aktuelt og vedkommende.

Stig Korgaard

Tabulex

Emilia var god til at inddrage tilhørerne i foredraget. Meget uhøjtideligt og fængslende. Let at relatere sig til.

Ulla Bjerborg Pollas

Mark Information A/S

Meget tilfredse forældre, meget positive. Kunne godt have brugt mere tid. Emilia havde meget at byde på og tog tilhørerne med i en dialog. Absolut ikke sidste gang vi vil booke hende. Alt til UG.

Susanne Vogelius

Bellahøj Fritidscenter

Super spændende indhold, som inddrog deltagerne og gav en god dynamik i salen.

Annette Thode Nielsen

FUHU Konferencecenter

Jeg har tænkt meget på foredraget i dag, og synes at det var en sjov, befriende og helt anderledes måde at se sit arbejdsliv (og liv generelt) på. Vi er alle så dygtige og så veluddannede og glemmer indimellem at vi også har meget andet at byde på, blandt andet i kraft af vort køn, men også i kraft af personlighed og selvopfattelse. Og alle damerne var ubetinget vilde med dig, så det er jo også skønt som arrangør.

Bente Lyck-Damgaard

Erhvervskvinder, Sønderborg

Det var et meget spændende foredrag, og der var stor ros efterfølgende.

Anne Marie Stahl

Heibergskolen

Emilia formåede professionelt at formidle sit budskab. Vi og deltagerne var super tilfredse.

Laila Burcharth

Erhvervskvinder, Fyn

Det var et frisk indslag og godt afbræk i vores fagligspecifikke seminardag. Emilia formår at vække interesse og få deltagerne til at reflektere udover deres vante rammer.

Turaj Hafezi

Nets

Alt var tilfredsstillende. En god blanding af information, inspiration og provokation.

Anette Christensen

Vejle Friskole

Emilia van Hauen har en behagelig og uhøjtidelig form. Hendes budskaber er klare og skaber en følelse af håb for os, der drømmer om at vi som samfundsborgere snart får fingeren ud af vores egen navle. Hendes eksempler er højaktuelle og hun er en rigtig levende formidler. Det var en rigtig fin oplevelse.

Lisbeth Trinskjær

Ubberup Højskole

Emilias budskab understøttede de budskaber, vi som virksomhed har sat fokus på i 2012, og som fortsætter ind i 2013. Emilia var entusiastisk og nåede helt ud til medarbejderne.

Malene Hald Pedersen

Eitzen Chemical A/S

Emilia forstår at formulere sig og gøre svære emner både forståelige og interessante.

Hanne Gylvin

Allerød Bibliotek

En rigtig god måde at begynde vores årsmøde på. Det var et meget inspirerende og brugbart foredrag. Vi brugte det aktivt under resten konferencen. Ingen tvivl om at det gav os alle stof til eftertanke. Kan bestemt anbefales.

Yvonne Lehm

M3 User Group Denmark

Meget relevant indhold, der giver stof til eftertanke både arbejdsmæssigt og privat.

Susanne Mittag

Steno Diabetes Center A/S

Kære Emilia,DU var ganske enkelt FANTASTISK! Fornøjelsen var så ABSOLUT på vores side :-) Tusind tak for din suveræne kickstart på vores juleafslutning i torsdags- vi fortsatte i samme festlige stil efter du var kørt og vi kunne faktisk ikke få folk hjem til "tiden" :-) Pigerne talt meget positivt om dit indlæg og bogejerne var stolte og meget glade for deres køb… Jo, alt i alt ; en total FED aften med dig som den store stjerne, der startede det hele.

Lise

Erhvervskvinder, Viborg

Tak for sidst og tak for et virkelig godt oplæg, som blev rost af mange af deltagerne på årsdagen. Vi er meget tilfredse med resultatet af dagen, som du bidrog til at gøre til en succes.

Henrik Messmer, Kommunikationschef Horesta

Horesta

Tryllebindende, fagligt og professionelt. Lige det vi havde drømt om.

Dorthe Dalsgaard

SEKVI, selverhvervende kvinder på skiveegnen
Uforpligtende forespørgsel på Emilia van Hauen

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Eller ring til os på

Tlf: 35 11 21 31

5 ud af 5 stjerner

"Emilia var ligetil og helt nede på jorden og gav vores kunder den oplevelse vi havde håbet på."

Carina Pedersen - NN Markedsdata ApS Se alle referencer

Foredragsemner med Emilia van Hauen