Gå til primært indhold Gå til footeren
Soulaima Gourani

Send en uforpligtende forespørgsel på Soulaima Gourani

Eller ring

35 11 21 31
Book Soulaima

Send en uforpligtende forespørgsel på Soulaima Gourani

Eller ring

35 11 21 31
Foto: Peter Nørby

Soulaima Gourani

International rådgiver, tech-iværksætter og forfatter med foredrag om AI, globale trends, fremtidens arbejdsmarked og beslutningskraft.

eller ring 35 11 21 31

4.80 ud af 5

Topanmeldt!

Et foredrag med Soulaima Gourani giver jer:

  • Indsigt i AI, globale teknologiske trends og fremtidens økonomi med perspektiver fra Silicon Valley og internationale beslutningstagere.
  • Konkrete redskaber til at styrke beslutningskraften og navigere strategisk, når tempoet er højt, og fremtiden er usikker.
  • Viden om fremtidens arbejdsmarked og de udfordringer, globale topledere forbereder deres organisationer på lige nu.

Send en uforpligtende forespørgsel på Soulaima Gourani

Navigér i opbrud: AI, globale trends og beslutningskraft under pres!

Hvordan træffer vi de rigtige beslutninger, når verden forandrer sig hurtigere, end vi kan nå at lægge planer? Soulaima Gourani giver virksomheder og ledere indsigt i AI, globale trends og kunsten at handle under usikkerhed. Som tech-iværksætter med en succesfuld startup-exit i Silicon Valley, Venture Partner i Andromeda Ventures og medlem af World Economic Forums Global Future Council arbejder hun tæt på den internationale udvikling inden for teknologi, økonomi og ledelse. 

Med erfaring fra globale virksomheder, samtaler med internationale topledere og mere end 1.000 foredrag bag sig omsætter hun komplekse forandringer til konkrete perspektiver og strategiske handlemuligheder. Hendes foredrag kombinerer faglig tyngde, humor og energi.

 

Fra mønsterbryder til international rådgiver

Soulaima Gourani har skabt en international karriere som iværksætter, forfatter og rådgiver med afsæt i sin personlige historie som mønsterbryder. Hendes erfaring spænder fra globale virksomheder som A.P. Møller Maersk og HP til Silicon Valley, hvor hun har opbygget og solgt en AI-startup. 

I dag er hun Venture Partner i Andromeda Ventures og medlem af World Economic Forums Global Future Council, hvor hun bidrager med perspektiver på AI, bæredygtighed og økonomi. Hun er desuden tilknyttet innovationsrådet hos INSEAD og rådgiver Founders Growth Club Danmark.

 

Indblik i de globale lederes vigtigste beslutninger

Hvad gør internationale topledere, når fremtiden er usikker, og de sædvanlige strategier ikke længere slår til?

Soulaima sidder på et af verdens mest eksklusive data-arkiver over topledelse. Gennem seks år har Soulaima Gourani ugentligt gennemført dybdegående samtaler med globale topchefer i regi af World Economic Forum. Samtalerne har givet hende indblik i deres største bekymringer, strategiske overvejelser og erfaringer med at navigere under ekstremt pres.

Kombineret med seks år som Forbes-skribent om ledelse og inklusion giver erfaringerne hende et særligt perspektiv på de beslutninger og forandringer, der præger internationalt erhvervsliv.

 

AI, globale trends og beslutningskraft under pres

Kunstig intelligens, økonomiske forskydninger og teknologisk konkurrence ændrer vilkårene for virksomheder verden over. Soulaima Gourani trækker på erfaringer fra Silicon Valley, Kina og World Economic Forum, når hun undersøger, hvordan organisationer kan forstå udviklingen og handle strategisk, selv når det fulde overblik mangler.

Som forfatter til bestselleren "Fuld Fart Frem" og den kommende amerikanske bog" Unready" (Wiley, december 2026) beskæftiger hun sig med beslutningskraft i en uforudsigelig verden. Hun arbejder desuden på en bog for The Economist med forventet udgivelse i sommeren 2027.

Hendes foredrag forbinder internationale analyser med praktiske perspektiver på AI, fremtidens arbejdsmarked og ledelse under usikkerhed.

 

Fra global indsigt til konkrete handlemuligheder

Med humor, energi og en direkte formidlingsstil gør Soulaima Gourani komplekse teknologiske og økonomiske forandringer forståelige og relevante for sit publikum.

Hun kombinerer erfaringer fra iværksætteri og internationale ledelsesmiljøer med konkrete eksempler på, hvordan organisationer kan styrke deres beslutningskraft.

Deltagerne får indsigt i de udviklinger, globale topledere forbereder sig på, og tre konkrete fremtidsscenarier, som kan danne grundlag for strategiske diskussioner og handling i deres egen organisation.

 

Book Soulaima Gourani til jeres næste arrangement

Book Soulaima Gourani til en konference, strategidag eller et lederarrangement, hvor I ønsker international indsigt i AI, globale trends og fremtidens ledelse.

Med erfaring fra Silicon Valley, internationale virksomheder og World Economic Forum udfordrer hun vante forestillinger og giver deltagerne et stærkere grundlag for at navigere i forandringer og træffe beslutninger under pres.

Soulaima
Foto: Peter Nørby

Kundeanmeldelser

5 ud af 5

Soulaima er veltalende og god til at udvælge og dele spændende indsigter, der matcher målgruppe - og kombineret med hendes nysgerrighed, viden og lyst til at hjælpe folk ind i fremtiden, ja så kunne vi lytte til hende i timevis.

4 ud af 5

Foredraget var relevant, sjovt, lærende og inspirerende

5 ud af 5

You and your space look better than anybody I have seen featured anywhere and news are now full of pictures of people doing zoom

5 ud af 5

My colleague from WEF’s government affairs team who joined had nothing but kudos. Soulaima, phenomenal hostess as always, and thank you for the good lighting tips -- I’ll be improving my set up for next week

5 ud af 5

When I heard you in Stockholm I just felt I wanted to find an opportunity to engage you to one of our corporate events. I was sure that the audience would love to hear you speak, but I have to admit that I was a bit unsure of if the subject would fit with the other topics for the event. But it was wonderful to hear that ALL the speakers during day 2 referred to things that YOU had said during day 1. You were so spot on! Thank you very much!

5 ud af 5

Tak for et meget inspirerende oplæg! Cheferne er glade, virksomhederne er glade og jobcenter-folket er glade – så det kunne ikke være bedre (for mig). Indrømmet, jeg var en smule nervøs, da jeg hyrede dig til at komme og holde oplæg i Jantelovens Højborg, Esbjerg. Mange har nok sagt det til dig før, men jeg er ret imponeret over dit nærvær og tilstedeværelse i mødet med mennesker. Ret imponerende, at du kan tale til så mange målgrupper på engang. Godt nok er du selvfed, men det er jo ikke fordi, du ikke har noget at have det i… Jeg er bare glad for, at du tog turen til Esbjerg.

4 ud af 5

Det har været en helt formidabel formiddag for os. Jeg havde 3 timers kørsel hjem, og alle ringede og var fyldt af nye input og ting, som skulle tage op til overvejelse i deres situation. Soulaima, det var perfekt, at du involverede tilhørerne, med “high fives”, direkte kommentarer osv. Vores branche er konservativ, og du formåede at trykke lidt på bylden – helt perfekt. Tror allerede jeg kan garantere, at vi får brug for dig næste år også – vi har noget med de kundegrupper, som der skal arbejdes med.

5 ud af 5

Fantastisk foredrag og en rigtig god start på vores dag. Det blev en dag, som vi alle vil huske i lang tid, og det blev en dag, som vil sætte nye værdier og perspektiver for vores arbejde til glæde for os selv og vores brugere “fans”.

5 ud af 5

Soulaima, it was a pleasure meeting you last Friday!  Your part of the program was very inspiring and we have received only positive comments from the audience. Thanks for contributing to the success!

5 ud af 5

Tak for dit oplæg i går. Du gik så klar igennem, både teknisk og i særlig grad med dig. Du skaber nærvær og engagement, deler gavmildt af dig selv krydret med fakta som underbygger dine pointer og egne erfaringer. Det var en virkelig stor fornøjelse og min blok er fyldt med gode noter, som jeg glæder mig til at bringe videre i mit liv, både det private og arbejdslivet.

Bedømt 4.80/5 baseret på 10 kundeanmeldelser

Foredrag

Dobbeltforedrag med Soulaima Gourani og Henrik Leslye:

FULD FART FREM

Kan man have ambitioner, ville meget i livet og samtidig bevare mental skarphed og energi? 

Ja. Travlhed og høje mål behøver heldigvis ikke føre til stress og udbrændthed.

I dette duo-foredrag tager bestsellerforfatterne Soulaima Gourani og Henrik Leslye et videnskabeligt og hudløst ærligt opgør med den gængse fortælling om stress: at løsningen altid er at skrue ned, ville mindre og tage afstand fra tempo og ambitioner.

Med afsæt i deres vidt forskellige erfaringer – psykologen og trivselseksperten, der trods sin viden selv knækkede sammen, og tech-iværksætteren, der trives med et liv i højt tempo – udfordrer de sammen de myter, vi er blevet fortalt om stress, præstation og restitution.

Foredraget er ikke en opfordring til at løbe hurtigere eller presse mere ind i kalenderen. Det er et foredrag om at få mere overskud til det, man faktisk gerne vil: sit arbejde, sine relationer, sine mål og sit liv.

I får den nyeste viden om stress, tankemylder og mental energi – og konkrete greb til at mindske den mentale støj, som ofte slider langt mere end selve tempoet. I får også et nyt blik på, hvordan høj aktivitet, mening og trivsel kan gå hånd i hånd.

Foredraget leveres som en levende og motiverende dialog, hvor Soulaima og Henrik både udfordrer hinanden og publikum.

I får konkrete værktøjer til at:

  • Undgå stress selvom presset er højt og hverdagen er travl
  • Skifte fra tankemylder til mental kontrol - uden tidsrøvende teknikker
  • Navigere i spændingsfeltet mellem høje ambitioner og bæredygtig trivsel
  • Skabe et fælles sprog i organisationen for energi og præstation
  • Gøre dit hoved til et fedt sted at være, også når tempoet er højt.
     

Endelig et foredrag helt uden anprisninger af dybe vejrtrækninger, digital detox og deltid.

Baseret på bestselleren "Fuld Fart Frem" (#1 Erhverv & Ledelse).

Forespørg

Soulaima Gourani foredrag:

Fremtidens arbejdsmarked: Forstyrrelser og tendenser på arbejdspladsen

Hvordan kan jeres virksomhed forberede sig på fremtidens arbejdsmarked, tiltrække de bedste talenter og skabe en arbejdsplads, der både inspirerer og performer? Hvad betyder den teknologiske udvikling for jeres organisation – og hvordan kan AI blive en fordel snarere end en udfordring? Ønsker I at forstå, hvordan AI allerede nu ændrer den måde, vi arbejder på – og hvilke nye muligheder, udfordringer og jobroller, der venter lige om hjørnet?

Soulaima Gourani bor og arbejder midt i fremtidens epicenter, Silicon Valley i Palo Alto, Californien, hvor hun som AI-iværksætter, forfatter og vært på World Economic Forum’s YGL Salon show har unik indsigt i de nyeste tendenser. Hun leverer jordnære, praktiske strategier, som virksomheder i hele verden bruger til at tilpasse sig fremtiden.

I en tid præget af enorme teknologiske fremskridt og udfordringer giver Soulaima jer med dette foredrag indsigt i AI’s rolle på arbejdspladsen og belyser, hvilke jobs der forsvinder, og hvilke nye muligheder der opstår. Hun giver jer strategier til at tiltrække og fastholde fremtidens medarbejder, især Gen Z og Alpha. Og hun sætter fokus på de vigtigste trends inden for Work Wellbeing (WQ) og Emotionel Intelligens (EQ).

Med erfaring fra foredrag i over 50 lande og gæsteundervisning på universiteter som Harvard, Stanford og CBS samt fra hendes bøger, tv-debatter og fem år som Forbes Contributor tilbyder Soulaima både global indsigt og konkrete løsninger, der kan implementeres med det samme.

Tag med på en rejse ind i fremtiden og bliv klædt på til at skabe en arbejdsplads, der både trives og tiltrækker de skarpeste hjerner.

Forespørg

Soulaima Gourani foredrag:

Sådan gør I jeres kunder til fans

Soulaima Gourani vil i dette foredrag, der et af hendes helt store bestsellere, give jeres organisation metoder til at se på jeres kunder, borgere eller eleverne (eller hvem, I nu har til formål at servicere) med helt nye øjne.

Alle foredragets deltagere ser, hvor meget det personlige engagement i kunden betyder for virksomhedens samlede succes. Alle virksomhedens eller institutionens medarbejdere får fornyet motivation til at indgå i tættere og mere langvarige relationer, hvilket øger salget.

Der er inspiration at hente i udlandet. Her har flere organisationer valgt at droppe ordet kunde. I stedet kalder de dem medlemmer, fans eller sågar kollegaer. Det resulterer i, at kulturen tilpasser sig, og kan betyde, at kunden får en bedre service, fordi den mentale indstilling helt automatisk er ændrer sig, når I siger fan frem for klient.

Er jeres virksomhed klar til egen fanklub?
Forespørg

Soulaima Gouani foredrag:

Sådan leder du de yngre generationer

Hos mange virksomheder er der grumme tømmermænd i sigte på grund af for lidt fokus på talentudvikling og generationsledelse. Men det burde være af højeste prioritet, da de næste to arbejdsduelige generationer er få i antal. Derfor vil der blive brug for hver eneste, og det er i sidste ende grund nok til at tage talentudvikling og evnen til at lede på tværs af generationer alvorligt. Regningen for at tænke kortsigtet kommer. Og når den gør det, kan vi ikke længere rationalisere os ud af problemerne.

Hvad foregår der i hovedet hos en Generation X, Y, Z og Alpha? Dét giver Soulaima Gourani jer svaret på. I foredraget fokuserer hun på de forhold, der gør, at disse generationer adskiller sig markant fra tidligere generationer. For eksempel har de alle forskellige syn på det at arbejde og at leve et godt liv. Der er uden tvivl stor forskel fra Baby Boomers (de 45-65 årige) indstilling.

I foredraget sporer Soulaima jer ind på, hvordan kommunikation med og ledelse af de forskellige generationer bør være. Det handler om at tiltrække, udvikle og kapitalisere på deres forskelligheder.

Få praktisk inspiration til, hvordan organisationen fastholder og tiltrækker unge mennesker, som danner grundlaget for jeres nuværende og fremtidige succes. Få desuden inspiration til, hvordan I styrker fællesskabet på tværs af generationerne.
Forespørg

Send en uforpligtende forespørgsel på Soulaima Gourani

Brug for hjælp?

Telefon: 35 11 21 31

E-mail: kontakt@athenas.dk

Ring Spørg på pris og dato: Soulaima Gourani