Send en uforpligtende forespørgsel på Friis Arne Petersen
Eller ring
35 11 21 31Friis Arne Petersen
Tidl. direktør for Udenrigsministeriet og dansk ambassadør i bl.a. USA, Kina og Tyskland
eller ring 35 11 21 31
5.00 ud af 5
Topanmeldt!
Eller ring
35 11 21 31Tidl. direktør for Udenrigsministeriet og dansk ambassadør i bl.a. USA, Kina og Tyskland
eller ring 35 11 21 31
5.00 ud af 5
Topanmeldt!Med baggrund som ambassadør i USA, Kina og Tyskland bringer Friis en ekspertise, der går ud over det sædvanlige. Han formår at kombinere dybdegående viden med personlige oplevelser fra fire årtier i verdensbegivenhedernes centrum. Foredraget giver publikum en enestående mulighed for at forstå de komplekse sammenhænge, der præger den aktuelle udenrigspolitiske situation.
Klik her og se Friis Arne Petersen i spørgetime på TV2: Hvordan ville du stoppe krigen i Ukraine?
Friis Arne Petersen voksede op i Skagen som søn af en fisker, men vendte tidligt blikket mod EUropa og verden. Efter universitetet startede han i 1979 sin over 40 år lange rejse i diplomatiet og var i 8 år ministersekretær for udenrigsministeren og senere den øverste embedsmand for udenrigsministeriet i over 8 år. Han har siddet tæt på skiftende danske regeringer som toprådgiver og forhandlet på Danmarks vegne i forhold til bl.a USA, Rusland og Kina. Han har været udsendt og arbejdet i Ægypten ligesom han har været Danmarks ambassadør til USA, Kina og Tyskland.
I foredraget belyser Friis hvordan den geopolitiske rivalisering vokser og hvad det betyder for den liberale verdensorden. I lyset af et aggressivt Rusland, et dominerende Kina og et forandret USA har EU erkendt behovet for europæisk strategisk autonomi og suverænitet. Friis analyserer hvordan dette udvikler sig sikkerhedspolitisk, handelspolitisk og teknologisk.
Hvad er Danmarks rolle i EU og NATO i fremtiden og hvor står vi efter USAs meget stærke pres på Kongeriget for at overtage Grønland? Hvordan navigerer Danmark og EU bedst og sikrest igennem disse urolige tider? Der gives perspektiver på stormagtspolitikkens betydning for Danmarks og Grønlands sikkerhed, handel og fremtidige muligheder.
De teorier og analyser, Friis præsenterer, underbygges af personlige oplevelser: forhandlinger i lukkede rum, rejser i kombination med kulturmøder, de svære beslutninger under internationale kriser. Det giver publikum følelsen af at være med i maskinrummet, ikke blot i læresammenhæng, men i menneskelig dimension. Disse fortællinger skaber forankring i stoffet og gør ofte indtryk på både ledere, studerende og medarbejdere.
Foredraget kan tilpasses efter målgruppen – om I er en forening, en virksomhed, en medarbejdergruppe eller et publikum med interesse for samfund og politik. Det kan lægges tæt op ad aktuelle temaer som sikkerhed, energipolitik, geopolitisk konkurrence eller samarbejde om klima. Målet er, at publikum ikke blot får viden, men vågner med nye spørgsmål: Hvad kan vi gøre hver især? Hvad må vi lægge vægt på kollegialt og strategisk? Hvad må en myndighed, virksomhed eller organisation vægte i en usikker tid?
Når I vælger Friis Arne Petersen som jeres foredragsholder, får I en medrivende og troværdig stemme med erfaring fra toppen af diplomatiets system. Han går ikke på kompromis med analyse og indsigt, og han tager ofte kritiske spørgsmål op. Samtidig leverer han noget, som mange savner: at blive klogere på verden – uden slør, uden floskler. Book Friis, og giv jeres publikum indblik, ansvar og mod til at tænke globalt og handle lokalt.
5 ud af 5
Flere kunder kommenterede efterfølgende at det var en meget interessant foredragsholder
Lone Bach FrederiksenSparekassen Danmark
5 ud af 5
Friis Arne Petersen valgte at bruge tid på at sætte sig ind i, hvem publikum var, og virkede oprigtigt som om, at han glædede sig til at komme og fortælle. Han var helt sublim og havde styr på alle de aktuelle fakta, og tryllebandt sit publikum under hele sit oplæg. Tusind tak!
Mona MøllerDanske Shipping- og Havnevirksomheder
5 ud af 5
Vi har fået gode tilbagemeldinger. Satte også pris på, at Friis blev efter oplægget og svarede på spørgsmål fra de særligt interesserede
Jonathan Ramshart KahlkeSampension
5 ud af 5
Friis Arne Petersen er en utrolig vidende mand, som er yderst interessant at høre på. Deltagerne i vores Årsmøde fik en super interessant dag.
Ingelise AlsøDanske Byggecentre
5 ud af 5
Alle tilhørere fik meget fra en dedikeret foredragsholder. Friis Arne Petersen er en person, der har oplevet meget, og giver gerne denne viden videre.
Thorkild JensenHillerslev Kåstrup Foredragsforening
5 ud af 5
Meget spændende og meget tidsaktuelt
BentFyns Jernindustri Forening
5 ud af 5
Hvor er USA på vej hen? Et meget aktuelt og vedkommende foredrag som virkelig gav stof til eftertanke.
Peter LundbergOdd Fellow - loge 56 Silkeborg
5 ud af 5
Friis Arne Petersen er uhyre velvidende. Første afdeling var en uddybning af den aktuelle situation omkring USA og Grønland. Anden afdeling var med svar på spørgsmål. De 100 tilstedeværende gik fra formiddagen med ny viden. Mange har siden givet udtryk for, at det var en rigtig god oplevelse.
Ole DueNørre Nissum Borgerforening
5 ud af 5
Alt var tilfredsstillende
Bent OlsenBikubenVeteranerne
5 ud af 5
Fremragende!
Henrik ThorngaardFolkekirkens Hus
Friis Arne Petersen foredrag:
I dette foredrag deler Friis Arne Petersen, Danmarks mest garvede diplomat gennem de seneste årtier, sin enestående viden og erfaringer fra mere end fire årtier i verdensbegivenhedernes centrum. Foredraget tager sit udgangspunkt i Friis Arne Petersens bog “Den forandrede verden” skrevet i samarbejde med den erfarne journalist Kurt Strand.
Friis Arne Petersen har som tidligere dansk topdiplomat både været ministersekretær, chef for Ruslandskontoret, den øverste embedsmand i udenrigsministeriet og Danmarks ambassadør til USA, Kina og Tyskland. Med denne unikke indsigt i verdens politiske udvikling set fra arbejdet i disse tre lande i Amerika, Asien og Europa analyserer Friis den nuværende geopolitiske rivalisering der dominerer det internationale samfund i dag.
Foredraget giver et dybdegående indblik i den aktuelle udenrigspolitiske situation. Den voksende geopolitiske rivalisering mellem USA og Kina, det kommende topmøde mellem præsident Trump og præsident Xi, EUs strategiske autonomi, EUs forhold til USA, til Rusland, til Indien og til Brasilien. Hvordan vil den multipolære verdensorden påvirke mulighederne for at skabe stabilitet og fred i verden? Hvilken rolle vil det globale syd spille i fremtiden?
Foredraget vil give en unik indsigt i diplomatisk analyse og arbejdsmetoder fra en lang karriere under både den kolde krig, det unipolære amerikanske øjeblik og den nuværende fragmenterede globalisering.
Friis Arne Petersen foredrag:
EU har ikke siden 1989 oplevet et større strategisk skifte i verden end det sidste års erkendelse af at “være alene i verden”. Rusland og USA har på hver deres måde skabt en fuldstændig ændret international situation for Europa.
Med beslutningen om at forfølge strategisk autonomi skal EU betale for sit eget forsvar, opbygge en suveræn europæisk forsvarsindustri, skabe sin egen atomare afskrækkelse. Samtidig skal der sættes rigtig gang i økonomien og det indre marked, fortsættes udvidelsesforhandlinger med landene på Balkan og Ukraine. Og udarbejdes en institutionel reform der muliggør en hurtigere beslutningsproces. Kan “den strategiske motor” med Tyskland og Frankrig i spidsen levere disse resultater i en tid hvor begge lande er indenrigspolitisk udfordret af voksende højredrejning?”
Friis Arne Petersen foredrag:
Friis Arne Petersen foredrag:
Friis Arne Petersen foredrag:
USAs præsident har i løbet af det første år tilbage i Det Hvide Hus skabt en hidtil uset ændring af amerikansk indenrigs og udenrigspolitik. Både indhold og standarder. Vil det fortsætte?
Indenrigspolitisk har præsidenten vedtaget flere præsidentielle dekreter end nogen tidligere præsidenter for at gennemføre sine politiske prioriteter. Udenrigspolitisk har præsidenten søgt at gennemføre en markant protektionistisk handelspolitik uden om kongressen og iværksat militære angreb i Mellemøsten, Iran, i Venezuela, uden om kongressen. Kritikken fra oppositionen har været omfattende og rækker fra at karakterisere præsidentens styreform som havende autoritære træk til at være decideret ulovlig.
Højesteret har fastslået at præsidentens retsgrundlag for handelspolitikken ikke er legalt og præsidenten må istedet søge at finde en anden og holdbar juridisk hjemmel. Andre domstole har fundet præsidentens ønsker om at udsende nationalgarden til Californien og Illinois for uberettigede i henhold til forfatningen.
Udenrigspolitisk lægger den nye nationale sikkerhedsstrategi op til markante ændringer og et nyt stormagtsdiplomati med Kina og Rusland. Forholdet til EU nedprioteres.
Den politiske polarisering i USA vokser i disse år og skaber en vis dysfunktionalitet. Demokraterne taler om en “konstitutionel krise” og kritiserer præsidenten for manglende respekt for magtdeling og retsstatsprincipper.
Blandt de mest betydningsfulde indenrigspolitiske udfordringer er befolkningens ønske om “affordability”. Arbejdsløsheden ser ud til at stige og den seneste krig mod Iran har skabt store olieprisstigninger der vil øge inflationen.
Midtvejsvalget til november tegner til et meget tæt løb der kan betyde et nederlag for republikanerne i repræsentanternes hus. Og dermed en mulig “lame duck” periode for præsidenten de sidste to år.
Friis Arne Petersen foredrag:
Hvordan er det dansk-tyske forhold i dag? Og hvordan udvikler det sig? Har det som præsident Macron kalder “Grønlands-øjeblikket” skabt en ny tæthed og erkendelse af europæisk samarbejde på begge sider af grænsen - i Kbh og i Berlin? Og hvor langt vil vi gå i realiseringen af europæisk strategisk autonomi?
Den nye tyske regering er over et år gammelt og har truffet vigtige udenrigs- og sikkerhedspolitiske beslutninger på forsvar, budget og atomvåben. Men kan vi sammen levere gennemførelsen og hvordan får vi skabt ny økonomisk vækst gennem det indre marked og en kapitalmarkedsunion?
Friis Arne Petersen video
Med årtiers erfaring som ambassadør i Washington, Beijing og Berlin, og aktuel med bogen Den forandrede verden , tegner Friis Arne Petersen et billede af, hvordan USAs hårde behandling af sine nærmeste naboer kan skabe helt nye alliancer til gavn for europæiske virksomheder og sikkerhed. Når Trumps