Kender du følelsen af, at tankerne og følelserne kører så hurtigt, at fokus og overblik forsvinder? Selvom vi ofte ser os selv som rationelle mennesker, kan vi alle komme til at handle impulsivt, især når tålmodigheden slipper op, eller når vi mister forståelsen for det, der sker omkring os. For nogle sker det oftere og mere intenst end for andre.
Men hvad sker der, når tankerne konstant suser afsted i et tempo, der gør det svært at være opmærksom, holde fokus og reagere hensigtsmæssigt i mødet med omverdenen?
Det er her, ADHD kommer ind i billedet.
ADHD er et begreb, de fleste har hørt om, men som stadig er omgærdet af mange misforståelser. For nogle er det en daglig udfordring, der påvirker koncentration, struktur og relationer. For andre er det en kilde til energi, kreativitet og nye perspektiver. Sandheden ligger et sted midt imellem.
ADHD er nemlig ikke én ting, men en kompleks måde at opleve og navigere i verden på. I dette blogindlæg får du en grundig forståelse af, hvad ADHD er, og hvordan det kommer til udtryk i livet.
Hvad er ADHD?
ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder og er en opmærksomheds- og hyperaktivitetsforstyrrelse. Det betyder at hjernen bearbejder og regulerer indtryk anderledes, især når det gælder opmærksomhed, impulser og aktivitetsniveau. Det kan komme til udtryk som koncentrationsbesvær, impulsivitet eller indre uro, men det viser sig forskelligt fra person til person.
Mange bolde i luften
De fleste har prøvet at miste fokus et øjeblik. At blive afbrudt midt i en opgave eller opdage, at tankerne er stukket af i en anden retning. For mennesker med ADHD er det ikke noget, der sker indimellem. Det er ofte en grundlæggende del af hverdagen.
Ligesom autisme kan ADHD forstås som en del af neurodiversitet. Det betyder, at hjernen bearbejder indtryk, opmærksomhed og impulser på en anden måde end det, mange betragter som det typiske.
Det kan føles som at have mange faner åbne i hovedet på én gang. Tanker, idéer og indtryk kommer hurtigt, og det kan være svært at finde ud af, hvad man skal holde fast i. For andre er det en uro, der hele tiden ligger under overfladen. En fornemmelse af, at noget i kroppen eller hovedet aldrig helt står stille.
Samtidig er der også mange, der beskriver en særlig energi og kreativitet. En evne til at få idéer hurtigt, tænke anderledes og blive intenst optaget af det, der vækker interesse.
ADHD i en kompleks verden
ADHD kan være kompleks at forstå, fordi det ikke er konsekvent. En person kan have svært ved at komme i gang med en simpel opgave, og samtidig kunne arbejde intenst og fokuseret i timevis, hvis noget fanger interessen.
Udefra kan det virke modsætningsfyldt, derfor kan man stille spørgsmålet: Hvordan kan man både have svært ved at koncentrere sig, og samtidig fordybe sig så intenst?
Men netop denne ujævnhed er en central del af ADHD. Opmærksomheden er ikke fraværende, men ofte ujævnt reguleret. Når man ikke kender til den mekanisme, bliver adfærden let tolket som manglende ansvar eller engagement. Det kan skabe frustrationer i både skole, arbejdsliv og relationer.
Der skal derfor tages særlig hensyn til dem med ADHD, og samtidig give dem plads til at udfolde sig.
Vi giver mere medicin end opmærksomhed til mennesker med opmærksomhedsforstyrrelser.
Anders Stjernholm er komiker, forfatter og debattør, der kombinerer skarp samfundskritik med humoristisk kant i foredrag om religion, ADHD og politik.
Er I nysgerrige på, hvordan mennesker med ADHD bliver mødt af forventninger og omgivelser, som ikke stemmer overens med den måde, de fungerer på. I foredraget Folkets ADHD og systemets autisme formidler Anders Stjernholm, hvordan ADHD finder plads i de rammer og systemer, vi lever i.
Hvad betyder det i praksis?
At leve med ADHD er ikke den samme oplevelse for alle. For nogle fylder udfordringerne meget. For andre er diagnosen også tæt forbundet med styrker og identitet. Ofte er det begge dele på én gang.
Det er dermed forskelligt fra person til person, hvilke sider af ADHD der fylder mest. Ofte kommer ADHD til udtryk på forskellige måder hos drenge og piger.
Drenge med ADHD kan være mere udadvendte og hyperaktive. Der kan være meget fart på, mange impulser og en tendens til at forstyrre omgivelserne. Piger med ADHD kan derimod fremstå mere rolige og stille. De kan have svært ved at fastholde fokus, og derfor falde hen i egne tanker eller dagdrømme, uden at det nødvendigvis bliver opdaget på samme måde.
Noget af det vigtigste er derfor, at vi ikke kun ser diagnosen, men også mennesket bag. Hvert person har sine egne behov, styrker og udfordringer, som der skal tages hensyn til. Det kan være svært at navigere i, især i en verden med mange krav, forventninger og faste rammer.
Jeg har ADHD og autisme, og hvad så?
Tidligere professionel håndboldspiller og træner, der holder foredrag om ADHD, autisme og egne erfaringer med diagnosernes betydning for både livet, relationerne og karrieren.
Vil I have indsigt i, hvordan man begår sig i en kompleks verden med ADHD? Lars Rasmussen deler sin personlige historie om, hvordan diagnoserne har præget hans liv. Det er en fortælling om modgang, men også om udvikling, selvindsigt og det at lære sig selv bedre at kende.
Udfordringer og styrker
ADHD rummer både udfordringer og styrker, og derfor er det vigtigt at se mere nuanceret på, hvordan det kommer til udtryk i hverdagen. For selvom ADHD kan gøre det svært at skabe ro, struktur og overblik, kan det også være forbundet med kreativitet og en særlig evne til at tænke anderledes.
Derfor kan man med fordel se på ADHD fra to sider: hvilke udfordringer det kan skabe, og hvilke styrker der også kan ligge i måden at tænke og reagere på.
Udfordringer
Det kan føles overvældende, når mange tanker og indtryk opstår på samme tid, som om hovedet aldrig helt får ro.
Det kan være svært at sortere i idéerne og finde ud af, hvad der er vigtigt at holde fast i.
For nogle viser det sig som en indre uro, der hele tiden ligger under overfladen og gør det svært at slappe af.
Den konstante aktivitet i kroppen eller hovedet kan gøre hverdagen mere krævende, især når der er brug for struktur, overblik og ro.
Styrker
Mange oplever en særlig energi, hvor idéer, tanker og associationer opstår hurtigt og kan føre til kreative løsninger.
Evnen til at tænke anderledes kan gøre det lettere at se muligheder, som andre måske overser.
Når noget virkelig vækker interesse, kan koncentrationen blive intens, og man kan fordybe sig med stort engagement.
Den hurtige tankeproces kan være en styrke i situationer, hvor der er brug for spontanitet, nytænkning og handlekraft.
En hverdag med mange forstyrrelser
I dag er vores opmærksomhed konstant under pres. Den digitale dannelse er konstant under forandring. Skærme, notifikationer og digitale input kan have en tendens til at afbryde os. For mennesker med ADHD kan det forstærke noget, der allerede er svært. Skærmen fastholder os nemlig, og børn kan derfor svært ved at regulere, hvornår noget er nok, eller hvad der skal bruges tid på.
Det kan gøre det endnu sværere at holde fokus, skabe ro og gennemføre opgaver, når opmærksomheden er rettet mod en skærm i alt for lang tid. For børn og især børn med ADHD kan skærmtid påvirke trivsel, relationer, emotionsregulering og grænsesætning. Derfor spiller omgivelserne en større rolle, end man måske umiddelbart tænker.
Hvad ved vi om, hvordan skærmtid påvirker børn og unges udvikling i de forskellige aldersgrupper?
Psykolog og forsker med fokus på ADHD, skærmbrug og børns trivsel, der giver indsigt i skærmtid, følelsesregulering og ikke medicinske tilgange til ADHD.
Er I nysgerrige på hvordan digitale vaner påvirker børn? Aida Bikic sætter fokus på, hvordan skærmbrug kan påvirke både koncentration og følelsesregulering. Hun gør det tydeligt, hvor tæt vores digitale vaner hænger sammen med den måde, vi har det på.
ADHD i et større perspektiv
Når man forstår ADHD bedre, forstår vi mennesker med ADHD og deres behov. Det handler om at skabe trygge rammer, der giver bedre mulighed for udvikling. De små justeringer kan gøre stor forskel. Det kan være tydeligere struktur, færre forstyrrelser, klare forventninger eller mere fleksibilitet i måden, opgaver bliver løst på.
Samtidig handler det også om forståelse. Om at være nysgerrig frem for dømmende. For det, der udefra kan ligne manglende vilje, er ofte noget helt andet indefra.
For mennesker med ADHD kan det gøre en afgørende forskel at blive mødt med indsigt frem for misforståelser. Og for omgivelserne kan det skabe bedre samarbejde, stærkere relationer og færre frustrationer.
Book et foredrag om ADHD hos Athenas
Vil I blive klogere på ADHD? Hos Athenas kan I booke foredrag om ADHD med faglige og inspirerende eksperter, der giver konkrete indsigter, ny viden og brugbare redskaber til at forstå diagnosen bedre.
Forespørg uforpligtende på en foredragsholder, og book jeres næste event her.