54,6 milliarder kroner hvert år. Det er den regning, stress koster Danmark ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. For René Oehlenschlæger handler tallet ikke kun om sygefravær, men om hvad der sker, når mennesker bliver presset for hårdt over tid. Vedvarende stress påvirker vores overskud, trivsel, samarbejde og evne til at løse vores opgaver. Med Renés ord mister vi bufferkapacitet.
Beløbet gør det svært at parkere arbejdsglæde som noget blødt og hyggeligt. Dårlig trivsel kan mærkes på mennesker, relationer, samarbejde og resultater. Og ofte længe før fraværet bliver synligt i statistikken.
Også forskningen peger på, at stress er tæt forbundet med arbejdsliv og sygefravær. Ifølge NFA svarer knap hver femte lønmodtager, at de ofte eller hele tiden har følt sig stresset i de seneste to uger, og længerevarende stress kan få betydning for både helbred, fravær og arbejdsevne. Renés konklusion er kontant: Det er livsvigtigt at arbejde bevidst med arbejdsglæde.
Renés argument handler ikke om at få medarbejdere til at tage sig sammen, tænke positivt eller møde mere glade ind på arbejde. Det forsøgte han selv som ny leder.
En skeptisk medarbejder, som han kalder Jørgen, blev hans første ledelsesprojekt. René skruede op for sin egen glade stil og forsøgte at få Jørgen med. Det virkede ikke. Samarbejdet blev først bedre, da han holdt op med at ville ændre medarbejderen og i stedet begyndte at se på, hvad Jørgen faktisk bidrog med.
Den erfaring peger direkte ind i hans forklaring på den store trivselsregning. Problemet er ikke nødvendigvis den enkelte medarbejders personlighed. Dårlige betingelser kan tømme den kapacitet, som gør mennesker og teams i stand til at håndtere pres, travlhed, irritation og misforståelser.
René bruger et begreb fra kemien og kalder det bufferkapacitet. Et buffersystem holder et system stabilt, når det bliver påvirket udefra. På en arbejdsplads kan påvirkningen komme fra kolleger, chefer, kunder, borgere, deadlines eller medarbejderens egne tanker.
Når belastningen bliver for høj i for lang tid, bliver kapaciteten brugt op. Så stiger risikoen for konflikter, mistillid, dårligere præstationer og sygedage.
Her trækker René også på sin egen KEMI-time med is, vand og gas. Pointen er enkel: Vi mennesker ændrer tilstand, når betingelserne omkring os ændrer sig. Når temperaturen stiger, kan is blive til vand, og vand kan blive til damp. På samme måde kan mennesker bevæge sig fra ro og overblik til uro, pres og fastlåsthed, hvis omgivelserne belaster systemet for længe.
Svømmehallen er hans konkrete billede på mekanismen. Et bassin kan absorbere en vis mængde belastning, hvis kemien er i orden. Men systemet har en grænse. Det kan heller ikke reddes ved bare at hælde mere klor i. På et tidspunkt bliver løsningen giftig for de mennesker, der befinder sig i vandet.
På samme måde kan en arbejdsplads ikke blive ved med at lægge mere pres på medarbejderne og forvente, at de selv kompenserer. Derfor afviser René også idéen om, at trivsel alene handler om individuel robusthed. Betingelserne omkring arbejdet er afgørende.
Når betingelserne er gode, bliver relationer lettere, og sandsynligheden for energi, fokus og fordybelse stiger. Når betingelserne er dårlige, bliver medarbejderne mere trætte, fastlåste og mindre i stand til at løse problemer sammen.
I Evidensbaseret arbejdsglæde i praksis samler René de centrale betingelser i modellen Fælles Tempo:
Modellen gør arbejdsglæde mere konkret uden at reducere den til ét stort spørgeskema. René foreslår en enkel temperaturmåling. Hver af de fem betingelser vurderes fra nul til tre med udgangspunkt i de seneste 14 arbejdsdage.
Resultatet bliver en temposcore, som viser, hvor der allerede er kapacitet, og hvor systemet er under pres. På DitTEMPO.dk kan du tage TEMPO-testen og få konkrete forslag til små handlinger, der kan afprøves i hverdagen.
Det særlige ved hans metode er, at arbejdet begynder ved den højeste score. Et team skal først undersøge, hvorfor noget fungerer. Det giver viden og energi, som senere kan bruges på et svagere område.
Hvis pause konsekvent scorer nul, skal der handles. Men hvis mening scorer højt, kan netop meningen bruges som grund til at skabe mere plads til restitution.
Det er her, tallet på 54,6 milliarder kroner bliver operationelt. René peger ikke på én universel løsning. Han anbefaler eksperimenter, der kan afprøves og gentages.
Hvilken handling skaber mere tillid? Hvad giver energi? Hvad opleves som vigtigt? Hvilken pause genskaber kapacitet? Og er optimismen begrundet i en reel mulighed for at handle?
For René er pointen, at arbejdsglæde ikke kun handler om at undgå stress og mistrivsel. Det handler også om alt det, vi selv kan gøre for at skabe mere arbejdsglæde sammen. Som han siger: Når vi gør noget, sker der noget.
På den måde flytter arbejdsglæde sig fra at være en stemning til at blive en fælles praksis. Ikke noget, man taler om én gang om året. Men noget, man kan undersøge, justere og træne i hverdagen.
Arbejdsglæde skal ifølge René ikke sikre, at alle har det godt hele tiden. Presset, trætheden og misforståelserne vender tilbage. Målet er at styrke den fælles buffer, så mennesker ikke så let fryser fast, knækker eller mister hinanden i arbejdet.
Derfor bliver arbejdsglæde heller ikke et ekstra lag oven på kerneopgaven. Den bliver en del af forudsætningen for at kunne løse den. Over tid. Sammen med andre. Og uden at bruge mennesker op undervejs.
Hvis I ønsker at skabe en arbejdsplads med fælles TEMPO, hvor arbejdsglæde og trivsel ikke er noget, I håber på vil ske, men noget, I helt bevidst skaber, så kan I booke René Oehlenschlæger til et foredrag hos Athenas.
Booking og forespørgsel
Send en forespørgsel her på René Oehlenschlæger
Fandt du blogindlægget inspirerende? Du kan booke René Oehlenschlæger til dit event. Kontakt os i dag og hør mere om mulighederne.
Organisk kemiker, forfatter og en af Skandinaviens førende specialister i evidensbaseret arbejdsglæde.
