Tlf. 35 11 21 31

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter
generic-cover1

Lær hvordan klog dovenskab giver dig arbejdsglæde og stjernestunder

Thomas Grønnemark foredragsholder

Thomas Grønnemark

Inspirator og forfatter.

Forespørg nemt på pris og dato

4.75 ud af 5 stjerner

"Det var et super godt foredrag med brugbar viden og super god formidling. Vi følte os tryllebundet af hans historier og illustrationer. Super godt oplæg - kan varmt anbefales"

Maria Kiel - KRIFA Se alle referencer

Et foredrag med Thomas Grønnemark giver jer:

  • Energi og et positivt livssyn som i den grad smitter af på tilhørerne
  • Et nærværende foredrag med masser af humor, med plads til eftertanke
  • En selvironisk foredragsholder, der tør udstille egne fejl og mangler
Uforpligtende forespørgsel på Thomas Grønnemark

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
About icon

Om Thomas

Lecture icon

Foredrag

References icon

Referencer

Interviews icon

Artikler

Forespørg nemt på pris og dato

Thomas Grønnemark har gennem årene skabt positive forandringer for massevis af offentlige og private arbejdspladser via sine topinspirerende og populære foredrag om arbejdsglæde, hvor han motiverer både ledere og medarbejdere til at være gode ambassadører for arbejdsglæde, trivsel og en sund arbejdskultur.

Et foredrag med Thomas Grønnemark giver jer:

  • Energi og et positivt livssyn som i den grad smitter af på tilhørerne
  • Et nærværende foredrag med masser af humor, med plads til eftertanke
  • En selvironisk foredragsholder, der tør udstille egne fejl og mangler

Værktøjer til en sund og glad arbejdskultur

Thomas Grønnemarks livshistorie byder på lidt af hvert. Thomas er kendetegnet ved sin vedholdenhed med at forfølge drømme og troen på selv det umulige, og Thomas Grønnemarks foredrag bliver altid højt evalueret af kunderne. Det er alt fra arbejdspladser, kommuner, regioner til skoler, sygehuse og foreninger der får værdifulde værktøjer fra Thomas´ foredrag. Værktøjerne er enkle og ligetil, så den positive udvikling kan sættes i gang lige efter foredraget. Thomas tilrettelægger altid sine foredrag i tæt dialog med kunden, så han sikrer, at indholdet og de værktøjer han giver, passer til den konkrete målgruppe.

I 2015 udkom Thomas’ anmelderroste bog “Doven Energi” – Lær hvordan klog dovenskab giver jer arbejdsglæde, stjernestunder og plads til at nyde livet!. En bog, som gør op med forestillingen om, at vi kun kan nå vores mål, hvis vi konstant performer og tromler over alt og alle på vores krigstogt mod målet. Temaet for bogen er, at vi skal nå vores mål uden at miste begejstringen og glæden – det samme som er omdrejningspunktet for hans foredrag.

Book Thomas Grønnemark til at give jeres arbejdsplads værktøjer til at skabe mere arbejdsglæde som bliver kommunikeret med humor og nærvær i foredraget.

Se foredrag med Thomas Grønnemark
Thomas Grønnemark foredrag

Doven Energi: Lav mindre, nå mere

Danmark er et af verdens lykkeligste lande med et gigantisk forbrug af lykkepiller. Paradoksalt må det betegnes som doping!

Vi har plantet vores fod solidt på speederen hele døgnet. Det hele går stærkt, og det giver stress for mange mennesker. Alt for mange får stress, men Thomas Grønnemark viser en anden vej.

”Doven Energi” – altså den kloge version – kan give mennesker alt fra livsnydelse til robusthed, og sågar arbejdsglæde. Sådan et nyt mirakelmiddel lyder næsten for godt til at være sandt. Og det er det også. For der findes ikke noget mirakelmiddel mod stress – ”kuren” findes inde i os alle. Det handler bare om, at vi skal være lidt mere dovne – på den kloge måde.

I foredraget som tager udgangspunkt i den anmelderroste bog “Doven Energi”, fortæller Thomas om de overraskende enkle veje til robusthed, mere livsnydelse og arbejdsglæde.

Thomas Grønnemark foredrag

Tag initiativ til mere arbejdsglæde

I foredraget fortæller Thomas Grønnemark inspirerende historier om, hvordan han både selv og sammen med andre har taget initiativ til mere arbejdsglæde. Det at tage initiativ bliver påvirket af mange forskellige faktorer, blandt andet vores evne til at overkomme hårde perioder, og den måde vi samarbejder på. Fælles for os alle er, at vi har evnerne og ressourcerne til at skabe mere arbejdsglæde, vi skal bare lære at bruge dem rigtigt.

Historierne i foredraget bliver på underholdende vis kombineret med viden og forskning, der relaterer sig til trivsel og arbejdsglæde. Thomas vinkler foredragene til hver eneste kunde, så der bliver skabt broer til publikums hverdag på arbejdspladsen.

Som publikum så får I nogle enkle råd og værktøjer til, hvordan I selv kan påvirke jeres egen og jeres kollegers arbejdsglæde i en positiv retning. Arbejdsglæden er gratis – I skal bare tage det første skridt!

Thomas Grønnemark foredrag

Kast ikke dine drømme væk

Modgang er den primære årsag til, at man ikke når sine drømme. For vi kommer ofte til at spænde ben for os selv, når vi vil nå det vi drømmer om.

Den store udfordring er, at vi på den ene side er bevidste om, at uperfekthed kan give os et bedre liv, men på den anden side har vi aldrig være så pressede på at fremstå perfekte – bl.a. på grund af sociale medier. Det paradoks gør, at mange mennesker prøver at gemme deres fejl væk i sindet og ikke mindst udadtil.

… og det er enormt ærgerligt. For der ligger en guldmine af positive muligheder, hvis man lærer at vende sine fejl til sin styrke.

I det spændende og nærværende foredrag fortæller Thomas Grønnemark om, hvordan I kan vende fejl til jeres styrke og bruge dem som springbræt mod dine drømme.

Thomas er iværksætter med ”verdens mærkeligste job” som indkasttræner i professionelle fodboldklubber, og har været en del af 14 titler i international fodbold. Han har en baggrund som bl.a. atletik-udøver, atlet på Danske bobslædelandshold, og verdensrekordholder i indkast. Ind imellem pointerne kommer du ind bag en del af sportsverdenen, der normalt er lukket for offentligheden.

Thomas Grønnemark foredrag

Genopfind

Hvordan kan en innovativ tilgang til frustrationer skabe positive forandringer?

Traditioner kan føre mange gode ting med sig, men de kan også føre til stilstand, når tingene ikke
går som forventet. Når modgangen rammer kan løsningen komme fra et uventet sted. Der ligger
en masse uudnyttet potentiale i at tænke innovativt, men det kræver mod!

I dette underholdende foredrag fortæller Thomas Grønnemark om, hvordan I med fordel kan bruge innovationen som løftestang på arbejdspladsen og i livet generelt. I hører om hvordan en innovativ kultur, vidensdeling, hjælp, klog feedback og overraskende
ressourcer kan gøre en forskel for jeres resultater og trivsel.

Temaet omkring nytænkning bliver suppleret af historier om, hvordan Thomas har vendt frustrationer til succes som en del af det danske bobslædelandshold, verdensrekordholder i indkast, og innovativ iværksætter.

Referencer

Det var et super godt foredrag med brugbar viden og super god formidling. Vi følte os tryllebundet af hans historier og illustrationer. Super godt oplæg - kan varmt anbefales

Maria Kiel

KRIFA

Den 14/3-18 lagde officelab kirstinelund lokaler til Thomas Grønnemarks energiske foredrag om Doven Energi, og jeg var personligt glad for, at jeg overvandt min dovenskab og kom afsted;-) Thomas er en gudsbenådet fortæller, der forstår at få sit publikum med på sin rejse fra beslutningen om at blive indkasttræner til at sætte sig målet at komme i Guiness Book of Records med verdens længste indkast. Behøver jeg at fortælle, at det naturligvis lykkedes for Thomas. Thomas gennemgik 3 af sine 7 dovne principper: Træk andre ned i sofaen, lad andre gøre arbejdet og hold flere fester. Oversat til mit netværkssprog handler det om at skabe relationer, tanke op og fejre sine sejre. Desuden tog jeg følgende med mig: Thomas’ begrundelse for, hvorfor netop kaffedates skaber positive relationer - og hvordan man kan skabe forskellige zoner, hvor man fx hilser, giver high fives og komplimenter. Nu glæder jeg mig til at læse Thomas Grønnemarks bog ”Doven Energi” om hvordan klog dovenskab giver mig arbejdsglæde, stjernestunder - og plads til at nyde livet.

Susanne Flintholm

Officelab

Vi takker for en kanon eftermiddag og var super underholdt. Vi vil klart anbefale Thomas Grønnemark til andre - han var super inspirerende. Vi lavede et evaluerings-skema for seminaret - og Thomas' indlæg scorede topkaraktér.

Dorthe Engelhardt

Novo Nordisk A/S

Hej Thomas. Tak for sidst….du gjorde det rigtig godt. Jeg fornemmede at deltagerne var godt tilfredse, og at de alle gik hjem med noget de kan bruge i deres hverdag. Du lavede et fint foredrag, der både tog udgangspunkt i dig selv og samtidig kunne det bruges af deltagerne. Jeg kan og vil anbefale dig til andre.

Bertel Hansen

Haderslev Kommune

Kære Thomas Tak for et rigtigt godt foredrag i fredags. Det levede til fulde op til vores forventninger, og passede rigtigt godt ind i konteksten omkring vores trivselsarbejde, idet vi har meget fokus på, hvordan vi med positiv tilgang til opgaver og samarbejdspartnere, kan bruge vores tid mest effektivt. Dit foredrags humoristiske tilgang gav ydermere dagen et løft. Vi glæder os til at læse din bog.

Gitte Sonne

Glostrup Kommune

Thomas holdt et inspirerende og tempofyldt foredrag om arbejdsglæde for os. På underholdende vis kastede Thomas sin egen historie ind i teorier om arbejde og arbejdsglæde. Vi fik masser af gode input til, hvad der gør en forskel i forhold til arbejdsglæde og hvilken betydning man selv har. Vi blev bekræftet i noget af det vi allerede gør og det gav os en fælles referenceramme vi kan tale om og få italesat, hvor vi kan øge vores samarbejde for at give mere arbejdsglæde.

Inga M. Dethlefsen

Rationel Vinduer A/S

Sikke en god aften! Et rigtig inspirerende og positivt foredrag om arbejdsglæde. En super god blanding af velkendte begreber, som indflydelse på eget arbejde, positivitet og anerkendelse/ros – blandet med spændende eksempler fra Thomas Grønnemarks tid på bobslæde-landsholdet samt hans indkast-træner-virksomhed. Thomas Grønnemark giver et dejligt selvironisk foredrag om arbejdsglæde – det er nemlig vigtigt at kunne grine af sig selv. Samtidig inddrager han deltagerne i sit foredrag og har hjemmefra gjort et rigtig godt forarbejde, således at man ikke sidder og føler at det blot er et rutine-foredrag. Alt i alt et inspirerende og humoristisk foredrag som vi varmt kan anbefale.

Farmakonomforeningens regionsbestyrelse i Midtjylland

Tak for dit bidrag til et godt kursus. Vi har fået mange positive tilbagemeldinger på både indhold og rammer. Jeg tror du "ramte plet" med din optimistiske og positive indgang til emnet. Godt at se, at du fik en tydelig "Viborg - vinkel" ind i dit oplæg.

Claus P.

Viborg Lærerkreds

Jeg kan kun give mine varmeste anbefalinger til Thomas Grønnemarks foredrag om arbejdsglæde.

Marlene Haugaard

Væksthus Hovedstadsregionen

Thomas leverer varen. Kompetent og med indsigt forstår han at komme ind under huden på sit publikum og overfører dygtigt sine erfaringer fra sportens verden til den organisatoriske virkelighed og virksomhedens hverdag. Budskaberne kommunikeres klart og understøttes af eksempler, der giver stof til eftertanke og nye løsninger på kendte problemer.

Leo Ravn-Nielsen

Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter

Fik sat nogle andre synsvinkler på et kendt emne. Det blev gjort på en underholdende og humoristisk måde. Meget inspirerende.

Bettina Jensen

Sønderborg Sygehus, Onkologisk Ambulatorium

Thomas Grønnemark holdt den 26. november, 2010 et indlæg for medarbejdere fra Advokatgruppen, Inkassogruppen og Parkeringsgruppen, hvor han på glimrende vis underholdt om emnet arbejdsglæde.

Advokatgruppen

I en døgninstitution hvor vi ofte er presset, fagligt og følelsesmæssigt, er det vigtigt ikke kun at fokusere på viden og opgaveløsning, men også at have fokus på trivsel. Thomas tager med sit levende foredrag, på fineste vis udgangspunkt i vores værdier og sætter dem op imod adfærd og normer i dagligdagen. Det er let ubevidst at få skabt en kultur, hvor indforståethed og humor bliver en måde at få det svære i dagligdagen til at føles lidt lettere på. Vi fik en dejlig formiddag sammen med Thomas med en befriende latter og noget at tænke over, det tror jeg vil smitte af på arbejdsglæden i fremtiden.

Frank Kruse Jacobsen

Døgn- og observationsinstitution Villa Ville Kulla

Thomas fanger sine tilhørere med det samme og bruger hele scenen meget aktivt, når han med egen krop illustrerer historierne undervejs. Vi var tryllebundet og fik både nogle gode pointer med hjem - og også med et smil på læben. Vi giver Thomas vore bedste anbefalinger.

Tina Eisenhardt, souschef

Middelfart Erhvervscenter

Det gik rigtig godt- vi har kun modtaget positive tilbagemeldinger i forhold til Thomas, så det har været et rigtig godt valg. Han levede op til vores forventninger (os 3 der var i kursusgruppen), og hvor var det bare en super energi og humor han kom med det fik os lige op på mærkerne med det sidste vi havde at give af den dag. Så konklusionen må helt klart være at Thomas bare var suveræn.

Stine Obling Møllemose Rasmussen

Lagoniskolen

Inden foredraget havde jeg en god snak med Thomas omkring vores forventninger til hans foredrag. Han var meget lyttende, og jeg synes også man kunne se i hans foredrag, at han havde taget notits af, hvad jeg havde fortalt ham. Hans foredrag var sjovt, underholdende og samtidigt satte det hos en del af os nogle tanker i gang. Jeg fik mange positive tilbagemeldinger på hans foredrag efterfølgende. Han ankom desuden i god tid og virkede meget velforberedt. Så alt i alt stor ros til Thomas.

Cecilia Madsen

Aalborg Handelsgymnasium

De generelle udmeldinger jeg har hørt er, at han var rigtig god, sjov og god til at interagere med publikum. God til at blande vores hverdag ind i foredraget.

Joanna Sørensen

Aarhus Universitetshospital

Thomas er en meget levende og inspirerende oplægsholder, som i den grad bruger sig selv og egne erfaringer i oplægget på en herlig uhøjtidelig måde. Vi var vilde med hans humor og super sjove eksempler fra idrættens verden. Det er befriende når teorien bliver jordnær uden af blive banal.

Karen Friis

DGI

Thomas var meget nærværende og hans foredrag vekslede mellem teori og praksis. Specielt var det meget levende, da Thomas brugte egen praksis i sit oplæg.

Marianne Gregersen

Tvillingehuset, Ishøj

Det var en sand fornøjelse at have Thomas på programmet; et friskt indspark i et ligetil sprog, med masser af humor og samtidig med klare underliggende budskaber omkring arbejdsglæde, trivsel og relationer. ”Lige-til-modeller, levende slides og stor entusiasme, der tilsammen gjorde, at hele gruppen var med og fik fuldt udbytte af oplægget. Tak.

Anne Risager

Aarhus Universitet

Dejlig, jordnært, uprætentiøst. Gode nemme punchlines at tage med.

Dorthe Christensen

Haslev Idrætsefterskole

Thomas holdt et rigtig fint og inspirerende foredrag for vores elever. Jeg tror, at eleverne kunne spejle sig i Thomas' fortællinger, og fik et godt indtryk af, at man kan komme langt ved at følge sine drømme, og at det ikke altid er den lige vej, som er den rigtige. Thomas fortalte indlevende og gjorde foredraget rigtig spændende. Oplægget var godt tilpasset til målgruppen.

Christoffer Pedersen

VID Gymnasier

Det var et godt foredrag, hvor du fangede eleverne med din væremåde, din engagement i dit foredrag og dit budskab. Du nåede ud til alle, selv dem på bageste række var lydhør.

Anne-Marie Meller

SSP Ringkøbing-Skjern

God evne til at få inddraget viden om vores værdibaserede ledelse. En viden som Thomas fik på vej ind til foredraget. Mødte vel forberedt med en plan for hvad han ville nå og opnå. Vi har fået meget positiv feedback og Thomas solgte vist også en del bøger.

Viggo Nielsen

Region Hovedstadens Apotek

Virkeligt godt, medarbejdere meget tilfredse. Han var velforberedt og havde sat sig ind i vores virksomhed og ramte perfekt det budskab vi grne ville give til medarbejderne.

Lisbeth Skovlund

SKF Danmark A/S

Super at Thomas bruger tid på inden, at afklare hvad det skal handle om og hvad der er vigtigt for lige netop vores elever.

Tino Sørensen

Erhvervsskolerne Aars

Med ultrakort varsel fik Thomas Grønnemark strikket et foredrag sammen til vores seminar, som ramte helt plet. På sin meget indlevende måde formåede han at give vores seminar det lille løft, som vi ønskede. Han var inspirator og udgangspunktet for de efterfølgende samarbejdsøvelser for ”HEY, hvis Thomas med den rigtige indstilling til et mål, kan nå det – så må vi også kunne”. Med stor og smittende energi fik han alle op af stolene og ind i den tankegang. Små punchlines og en humoristisk – nogle gange alternativ, men hele vejen igennem professionel - indgangsvinkel gør hans foredrag vildt fascinerende.

Jannie Jørgensen

Liftup A/S

Vi synes det var rigtig godt til prisen. Spændende fortælling. God indlevelse.

Rasmus Schmidt

Frontmatec

Sikke en hyggelig eftermiddag og et fantastisk godt foredrag. Jeg har kun fået positive tilbagemeldinger, og så slutter vi af med øl smagning er jo ikke så dårligt.

Susanne Hvarre

EUC Nord

Super underholdende og meget inspirerende - det kan virkelig bruges til noget. Thomas klarede det virkelig flot, selvom deltagerne var få og meget forskellige. Han var også rigtig god til at holde vores opmærksomhed – kunne sagtens være blevet ved i længere tid uden problemer. Han var livlig og meget energisk.

Pia Kristine Hummelshøj Lynge

Thisted Kommune

Et Super godt foredrag , Thomas var god til at fange de unges opmærksomhed og de var lydhøre under hele foredraget. Vi har fået mange positive tilbagemeldinger fra de unge mennesker af . De syntes det havde været mega fedt og spændende. ”citeret fra en elev ” shit han var sej man

Gitte Johansen

Syddansk Erhvervsskole

Thomas var sat på i stedet for Rasmus Willig som havde meldt afbud, Thomas sprang til med meget kort varsel og klarede dette formidabel.

Per Schmidtke

Uddannelsesforbundet - region syd

Jeg havde booket Thomas til at holde oplæg for vores 7.8 og 9. klasse og hold nu op, det var det helt rigtige valg. Thomas er en gudsbenået historiefortæller. Han forstår virkelig at mestre håndværket på aller fineste måde. Hans foredrag er fyldt af power, humor, interaktion og integritet. Thomas historie er helt fantastisk, og giver de unge mennesker en tro på at alt kan lykkes. Han personificere et meget centralt budskab til de unge og gør det på en troværdig og tillidsfuld måde. I hans oplæg giver han simple guidelines og fomler som jeg, som lærer, nemt kan implementere i min undervisning. Efter Thomas foredrag har jeg brugt flere af hans teknikker og det har givet klassen så meget. Jeg vil til hver en tid anbefale kollegaer at bruge Thomas. Han rammer eleverne lige præcis, hvor de skal rammes.

Mikkel Clausen Oldenburg

Nordagerskolen

Et underholdende foredrag fra Thomas om arbejdsglæde med fokus på den enkeltes eget ansvar for at selv at bidrage til og fremme arbejdsglæden. Med engagement og indlevelse formår Thomas at fastholde deltagerne i sine fortællinger og samtidig inspirere med nye perspektiver i forhold til relationerne til verden omkring os.

Stella Nielsen

Himmerland Forsikring

Vi er meget meget imponeret og tilfredse med Thomas. Det kræver sit at få en flok landmænd til at grine højt. Thomas var professionel, meget interessant og gav stof til eftertanke. Vi kan kun give vores aller bedste anbefalinger herfra.

Marie

LandboThy

Godt og relevant oplæg om doven energi, krydret med humor.

Jesper Jensen

Dansk El-Forbund

Thomas Grønnemark var inviteret til et ”kick off-arrangement” for lærerne på Skt. Josefs Skole lige inden det nye skoleår startede. Udgangspunktet var ”Doven energi”, som gjorde os nysgerrige og virkede velegnet som et anderledes indspark. Med stor energi, humor og engageret tale førte Thomas os igennem et univers af underfundigheder og gode ideer til større arbejdsglæde. Han brugte ofte sig selv og sine egne erfaringer fra sportens verden, hvilket klart skabte lydhørhed og megen latter til følge. Lærerne udtrykte stor tilfredshed med Thomas Grønnemarks besøg og syntes klart, det var inspirerende og relevant, da hans ideer og tips også kan anvendes sammen med eleverne.

Thorsten Dyngby

Skt. Josefs Skole

Thomas' energi smittede. Det var et godt, humoristisk oplæg. Thomas er et levende eksempel på, hvad man kan, hvis man dedikerer sig til en sag og øver sig.

Michael Jacobsen

Dybbøl-Skolen

Fik ene af positive tilbagemeldinger, og synes personligt at det var et meget tankevækkende og humoristisk foredrag. Jeg vil helt klart anbefale dig til andre, og et foredrag som dit- vil helt klart kunne ”tåles” at høre flere gange.

Merete

Socialrådgiver Klubben Hjørring

Underholdende, tankevækkende og humoristisk formidling og foredrag at et vigtigt emne.

Merete Holmen

Hjørring kommunes DS klub

Mange tak Thomas for dit super gode foredrag hos 2 Connect og Core One. Det gav os masser af inspiration og du gjorde det rigtig godt med dine " live versions " Din gode evne til at til supplere med eksempler / info om forskning ect. gjorde at den " røg godt ind " hos os. Mange af dine værdier matcher rigtig godt det vi selv prøver at efterleve hos os. Du er en super inspiration og vi ønsker dig alt mulig held og lykke med dine fremadrettede projekter. På vegne af 2 Connect og Core One - mange tak.

Mogens Olsen

2-Connect ApS

Vi har haft fornøjelsen af Thomas Grønnemarks foredrag om Enkelt Arbejdsglæde. Vi kan varmt anbefale foredraget. Foredraget var meget inspirerende, indholdsrigt og levende hele vejen igennem og Thomas Grønnemark formår at veksle sit foredrag ml. oplæg og samarbejde med tilhørerene.

Randi Pedersen Kure Haugaard Høgh

Lærdansk Herning

Godt energisk foredrag af Thomas Grønnemark om doven energi. Selvmodsigende – overhovedet ikke. Det var fængende og med interessante vinkler – og med gode dagligdags anekdoter. Tilhørerne var glade for foredraget.

Flemming Ernst

Hoved-MED

Thomas' foredrag er fuld af god energi og humor og en dejlig oplevelse at se sammen med sine kolleger. Vi grinte meget og kunne tage flere gode ting med derfra. Jeg deler som selvstændig kontor med et andet firma hvor vi konkret har indført et ugentligt fælles morgenmads-morgenmøde jvf. det 2. dovne princip ligesom vi også har fokus på det at hjælpe hinanden med de kompetencer vi hver især er stærkest i. Jeg har nu set foredraget 2 gange og vil med glæde se det igen. De varmeste anbefalinger herfra.

Charlotte Lassen

Webbureauet Kapkap.dk

Hej Thomas. Mange tak for et helt forrygende foredrag, hvor vi følte os underholdt fra start til slut. Vi var helt sikkert i FLOW i den 1 ½ time du brugte. Du er enormt dygtig til at formidle arbejdsglæde og motivation, og dine historier bringer både latter og tåre frem. Vores to øverste chefer sad og stor-grinede og de har allerede besluttet at drage dine pointer og historier ind i vores hverdag. Vi vil helt sikkert anbefale dig til vores andre kollegaer her i Ankestyrelsen, og vi i administrationen, kan sagtens tåle at høre dit foredrag igen. Endnu en gang tak for et helt igennem fantastisk foredrag!!

Mia Vinther Holm

Ankestyrelsen

Tak for super inspirerende foredrag – det var verdensklasse. Og selv de skeptiske tog det ind.

Pia Frydendahl Høgild

Borup kemi

Inspirerende og medrivende.

Pia

Borup kemi

Meget inspirerende foredrag.

Ole Larsen

Lundbeck Funktionær Forening

Vi så, at vores kunder var meget glade for foredraget og Thomas.

Katrine Kristensen

VisioSign

Simple, men vigtige redskaber til brug i hverdagen, med et glimt i øjet.

Mette Markussen

Videbæk Handel- og Erhverv

Da jeg midt i 2018 mødte Thomas Grønnemark til en af hans foredrag, var det klart for mig, vist nok uden Thomas på daværende tidspunkt vidste det, at han talte på sin egen måde om 80/20. Thomas kommer med sine 7 gode råd om Doven Energi igen og igen ind på, hvor vigtigt det er at skabe overskud i hverdagen så kroppen kan restituere og alle kan få bedre arbejdsglæde, trivsel og livskvalitet. Med Thomas' ord: "Doven Energi, Lav Mindre - Nå Mere" rammer han plet med en meget kort beskrivelse af, hvad 80/20 er, og hvordan det opleves når man forstår at bruge sin 80/20 i hverdagen. Thomas har med stor succes holdt foredrag for alle medarbejdere hos ITW GSE Odense på både dansk og engelsk. Vi takker Thomas for indsatsen.

Henrik Olsson

ITW GSE

We have had an online talk with Thomas Grønnemark with main focus on energy and how to stay energized during Covid 19. It was a pleasure to have Thomas as our speaker and his energy alone was a huge boost to the audience. This energy combined with exciting and funny stories from Thomas life and career, made it a great experience for us.

Palle Juul

The LEGO Group

Jeg havde booket Thomas til et foredrag, og det har jeg bestemt ikke fortrudt. Hans karismatisk og nærværende måde at formidle med ærlige fortælling fra sit eget liv med op- og nedture, samt fortællinger om, hvordan han har nået sine mål med kreativ tankegang, teamwork og modet til at spørge om hjælp, var meget inspirerende, og noget som vi i afdelingen kan bruge til at styrke vores arbejdsglæde og samarbejde. Jeg kan kun give de varmeste anbefalinger til Thomas.

Nicolas Kris Mogensen

MAN PrimeServ Denmark

Han er bare den bedste, vi nogensinde har haft'. Sagt efterfølgende af en af mine kolleger, som overværede foredraget. 'Sjældent har jeg set eleverne komme så opløftede ud af auditoriet efter et foredrag'. Sagt af en kollega, som mødte eleverne på vej ud af skolens auditorium. Selv vil jeg sige, at det at flere elever bagefter kommer ned og kommenterer foredraget, har jeg aldrig før oplevet. Så det skal du tage som den største kompliment, man kan få fra elever her på stedet.

Lisbeth Ziegler

Skive Handelsskole

Thomas gav os et super engageret, underholdende og værdifuldt input til vores arbejde med at skabe en stærk fælles kultur på tværs af forskellige arbejdspladser! Vores deltagere var begejstrede, fordi der var fart på oplægget, hvilket var oplivende efter en lang dag med faglige input, det var underholdende og morsomt samtidig med, at vi fik sat fokus på noget af det mest banale og samtidig sværeste i et godt samarbejde. Thomas fik "topkarakter" af vores deltagere i evalueringerne!

Nanna Muusmann

Uddannelse på Tværs

Tusind tak for et super godt fordrag, alle var meget begejstrede. Jeg håber at vi lære at komme i "flow zonen" ellers må du komme igen og give os en opsang mere. Endnu engang tusind tak for det fine foredrag.

Susanne Løfberg-Poulsen

madamsund.dk

Thomas leverede et super engagereret, anderledes og underholdende foredrag om samarbejde og vinderkultur. Vi var alle begejstrede, fordi der var fuld fart på oplægget, hvilket var fedt efter en lang arbejdsdag. Vi vil klart anbefale ham til andre!

Jacob Tækker Nørgaard

JCI Skive

Vi har haft fornøjelsen af Thomas som foredragsholder. Med udgangspunkt i arbejdsglæde formår Thomas på en sjov og inspirerende måde at binde fakta og egne erfaringer sammen. Med erfaring som tidligere professionel indenfor bobslæde-sporten, hvor begreber som tillid, samvær, gode kolleger, humor, feedback og personlig udvikling har stor betydning, giver han gode og hånterbare bud på hvad der skal til for at skabe større arbejdsglæde og mere effektivitet i hverdagen. Jeg vil på det kraftigste anbefale et foredrag med Thomas, jeg gik inspireret og løftet derfra.

Bo Marciniak

SFO, Brårup Skole

Vi har brugt Thomas Grønnemark, som et frisk indspark til vores event. Thomas giver energi og begejstring. Publikum føler selv de sidder med i slæden. Undervejs i forløbet bliver også de gjort aktive, hvilket ydermere giver plads til et godt grin ind i mellem. Forretningsverdenen bliver fint holdt op mod sporten, og mange spændende paralleller kommer frem. Thomas har ikke kun været på det danske landshold i bobslæde, men hører til blandt spidserne blandt foredragsholdere, når der skal tales om teamspirit og vinderkultur. Jeg kan personligt give mine varmeste anbefalinger om Thomas.

Ulrik Falkenstrøm

BNI Nordjylland

Thomas Grønnemark holder et foredrag fyldt med energi, smittende glæde og med et klart budskab. Han fanger vores elever der hvor de er, og holder dem fast hele foredraget igennem. Der er ingen tvivl om, hvad det er Thomas vil, og der er en god rød tråd gennem hele foredraget. Vi anbefaler det gerne til andre skoler som vores med unge, der har haft det svært med mange ting, og derfor ikke altid tør tage springet og gøre det, de drømmer om.

Hans Kristensen, afdelingsleder i Ungdomsklassen

Ungdomsskolen Skive

Godt og relevant foredrag, hvor Thomas Grønnemark havde ramt lige essensen i det vi havde brug for. Vi kunne se der var lavet et fint forarbejde - dejligt.

Anna Marie Petersen

Børnehuset Kronhjorten

Rigtig godt og levende, og på en god måde inddragede det de ting, FDF står for, så det også kunne bruges hos os. Thomas skal også have tak for tålmodigheden, da vores tidsplan var meget stram og ikke holdt helt. Men han fik det hele til at passe så vi nåede alt. Rigtig dejligt!

Vivi Boel Kronborg

FDF Landsdel 2

Foredraget med Thomas Grønnemark var både en sjælden oplevelse og et positivt og konstruktivt bidrag til en meget hektisk og fortravlet arbejdsdag. Med rigtig fine og ukomplicerede forslag til metoder til at finde vejen til kronisk arbejdsglæde, viste han vej, og alle medarbejdere kunne straks tage rådene med i deres hverdage, som praktisk anvendelige metoder. Thomas tog langt væk hjemmefra for at leverede sit fine og engagerede foredrag med stor begejstring, og gav bureauets medarbejdere et tiltrængt vitamintilskud til arbejdsglæden.

Elly Hauge Pedersen

Bureauet for Inatsisartut

Det var netop som forventet - et energisk og underholdende kickoff til medarbejderseminar om arbejdsglæde og trivsel.

Nanna Muusmann

Vollsmose Sekretariatet
11. marts 2016

Interview med Thomas Grønnemark

Som verdensmester i fodbold indkast, europamester i stafetløb, professionel bobslædekører og verdens førende indkast-ekspert lyder Thomas Grønnemark måske umiddelbart som endnu en perfekt sportsmand, der skal fortælle hvordan I skal træne, spise og leve helt rigtigt. Men tværtimod, så har han i sine foredrag haft fokus på glæde, humor og energi på vejen mod sine mål.

1) Hvad er dit håb, at folk tager med sig fra dine foredrag?

Det vigtigste er, at folk kan genkende sig selv og deres egen hverdag i mine foredrag. Ellers kan vi ikke ændre på tingene. Det skal være mere end halvanden times underholdning. Jeg tager udgangspunkt i min egen lidt anderledes historie, men som indeholder almene menneskelige udfordringer, så folk kan genkende sig selv i dem, og de udfordringer, som de står overfor på deres arbejdsplads. Det virker, fordi de kan huske mine historier. Og så tager jeg noget konkret forskning og viden med om arbejdsglæde, som tilsammen danner mit foredrag. Grundlæggende skal man sidde efter foredraget og sige: det kan jeg godt forholde mig til.

2) Hvad er din bedste oplevelse som foredragsholder?

Det er svært at vælge, men generelt er det dejligt, når jeg har en god snak med kunden inden og efter foredraget, og stemningen er god og alt kører. Jeg nyder at komme ud at møde en masse mennesker, især når folk er nysgerrige og interesserede. Om det er en kæmpe forsamling, der griner i halvanden time, eller vi er 15 stykker til et mere intenst foredrag, hvor vi kigger hinanden i øjnene er ikke det afgørende. Det vigtigste er, at folk får noget ud af det, og noget med hjem.

3) Hvordan forbereder du dig, når du skal ud at holde foredrag?

Jeg tager en eller flere snakke med kunden over telefonen, nogle gange mødes jeg også med kunden, og så researcher jeg på relevante hjemmesider, det kan være virksomheder/organisationens egne, så jeg har et godt greb om, hvilke forhold den givne kunde arbejder under. Derefter finder jeg ud af, hvordan jeg så bedst vinkler foredraget til den specifikke kunde. Der er stor forskel på, hvorfor man gerne vil have foredrag. Nogle gange handler det om forandring, eller stressede situationer, som er årsag til, at jeg skal komme, og det bruger jeg en del tid på at sætte mig ind.

4) Hvad oplever du af nye trends inden for arbejdsglæde?

Noget som er ret oppe for tiden, og som jeg selv taler en del om, er det vores fokus på individet i samfundet. Jeg skal være kompetent, jeg skal være dygtig – men der hvor mine foredrag og forskningen rent faktisk bevæger sig hen er mod en erkendelse af, at det er fællesskabet, som har den største indflydelse på arbejdsglæden. Man kan være verdens bedste til noget, som jeg selv er, men i virkeligheden kommer det af sociale relationer. Noget som folk ofte glemmer på arbejdspladsen. Vi er kun dygtige i kraft af de mennesker, vi omgiver os med.

5) Har du 3 gode råd om arbejdsglæde?

Brug hjælpen: Vi skal være skarpe til både som individ og arbejdsplads at bede om hjælp, når vi er i underskud og samtidig give hjælp, når vi er i overskud. På de arbejdspladser, hvor man er dygtig til at sætte struktur på hjælpen, er man også gladere for at gå på arbejde, og præsterer dermed bedre.
At være flink: Dvs. skabe en god stemning blandt sig selv og sine kollegaer. Det lyder banalt, men det er vigtigt med de gode relationer. Forskning viser, at det vigtigste, når vi skal præstere i teams, er, at vi har de stærkeste arbejdsmæssige relationer, hvor kommunikationen også bærer en del ansvar.
Fortæl positive historier: Det skal vi være skarpe til, fordi forskning viser, at hvis vi har to ens historier, hvor den ene er negativ og den anden positiv, så bliver vores hjerne tre gange så meget påvirker af den negative historie. Vi må godt fortælle de mindre positive historier, for det er væsentligt at kunne forstå dem, men vi kan hurtigt få en arbejdskultur med alt for meget brok. Så der skal være en balance. Fortæl når tingene går godt, når vi har det dejligt og har succes, men også positive historier om, hvordan vi har håndteret modgang i virksomheden. De skal fortælles til hinanden internt, men også i vores kommunikation ud til kunderne.

6) Hvad sætter du selv pris på ved et godt foredrag? 

Jeg plejer at give mig god tid til folk efter foredraget. Det er en vigtig del af et vellykket foredrag, at man ikke kommer væltende 2 min før et foredrag og går med det samme igen, når det er slut. Jeg kommer altid til foredraget mindst en time før, og giver mig god tid bagefter. Samtidig kan det være, at foredraget er nr. 20 i rækken, men sådan må det ikke fremstå for kunden. De skal kunne mærke, at jeg rent faktisk har taget mig god tid til dem, og har målrettet foredraget til dem. Der skal også være styr på teknikken, så man ikke bliver presset på tid, hvilket man praktisk undgår, når man kommer i god tid. Og der er plads til den gode snak både før og efter.

Se foredrag med Thomas Grønnemark
Uforpligtende forespørgsel på Thomas Grønnemark

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Eller ring til os på

Tlf: 35 11 21 31
Thomas Grønnemark
Thomas Grønnemark

4.75 ud af 5 stjerner

"Det var et super godt foredrag med brugbar viden og super god formidling. Vi følte os tryllebundet af hans historier og illustrationer. Super godt oplæg - kan varmt anbefales"

Maria Kiel - KRIFA Se alle referencer

Foredragsemner med Thomas Grønnemark