Tlf. 35 11 21 31

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter
generic-cover1

En af landets skarpeste foredragsholdere om digital omstilling og teknologi

Ole Sejer Iversen Foredrag

Ole Sejer Iversen

Professor og ekspert i digital omstilling i uddannelser og teknologi i skoler.

Forespørg nemt på pris og dato

5 ud af 5 stjerner

Det var et meget flot foredrag, der ramte helt plet i forhold til målgruppen.

Lone Eibye Mikkelsen - Aarhus Katedralskole Se alle referencer

Et foredrag med Ole Sejer Iversen giver jer:

  • Indsigt i den digitale omstilling i uddannelsessystemet og dens betydning for vores samtid
  • Viden baseret på Ole Sejer Iversens mangeårige og internationalt anerkendte forskning i børns teknologiforståelse og digitale designkompetence
  • Et skræddersyet foredrag med udgangspunkt i sin forskning om digitale problemstillinger
Uforpligtende forespørgsel på Ole Sejer Iversen

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
About icon

Om Ole

Lecture icon

Foredrag

Video icon

Video

References icon

Referencer

Forespørg nemt på pris og dato

Ole Sejer Iversen er professor i Interaktionsdesign og leder af Center for Computational Thinking & Design på Aarhus Universitet. I sin forskning fokuserer Ole på en samvittighedsfuld digitalisering af samfundet – særligt i forhold til børn, unge og uddannelse. Ole en af de mest populære oplægsholdere, når det gælder forståelse for de konsekvenser, som digital teknologi har for vores samtid. Ole en ofte anvendt foredragsholder for store virksomheder som Mastercard og LEGO, på diverse konferencer i ind- og udland og universiteter i Europa, Australien og USA.

Et foredrag med Ole Sejer Iversen giver jer:

  • Indsigt i den digitale omstilling i uddannelsessystemet og dens betydning for vores samtid
  • Viden baseret på Ole Sejer Iversens mangeårige og internationalt anerkendte forskning i børns teknologiforståelse og digitale designkompetence
  • Et skræddersyet foredrag med udgangspunkt i sin forskning om digitale problemstillinger

Bliv klogere på digital læring og omstilling

Ole Sejer Iversen er en eftertragtet foredragsholder inden for teknologiforståelse og digitalisering, herunder digital læring og uddannelsesomstilling. Han har undersøgt skolers tilgang til 21st century skills og deler indsigt i inspirerende foredrag om at bryde med det store ‘skole-lotteri’.

Ole er engageret i at give børn og unge de bedste forudsætninger for at håndtere digital teknologi i deres liv. Han fokuserer på at forklare og udfordre teknologier som kunstig intelligens, internet of things og maskinlæring, og han har udgivet bogen “En designtilgang til teknologiforståelse” (2019) med fokus på uddannelse og dannelse i forhold til digitale teknologier.

Ole har været en del af udviklingen af det nye forsøgsfag i teknologiforståelse i folkeskolerne, rådgivet undervisningsministeren om digital teknologi og deltaget i regeringens digitale topmøde om digital dannelse og teknologiforståelse.

Ole har haft internationale engagementer som visiting professor ved University of Technology Sydney, Australien og visiting scholar ved Stanford University, USA. Han har også modtaget en RedDot Award for sin innovative uddannelsesomgivelse, The Wisdom Well, og har over 100 publicerede internationale artikler om interaktionsdesign, participatorisk design og børns forhold til digital teknologi.

Book Ole Sejer Iversen for en spændende indsigt i den digitale omstilling.

Læs mere på Ole Sejer Iversens hjemmeside.

Se foredrag med Ole Sejer Iversen
Ole Sejer Iversen foredrag

Ole Sejer Iversen holder foredrag indenfor en lang række emner om digital teknologisk udvikling og læring, heriblandt:

– Dannelse til en digital verden

– Teknologiforståelse – hvordan klæder vi børn og unge på til at leve gode og meningsfulde liv i en digitaliseret verden?

– Fremtidens digitale skole

– Kunstig Intelligens og maskinlæring: Hvad skal vores børn og unge forholde sig til nye digitale teknologier?

Ole Sejer Iversen foredrag

Teknologiforståelse på skoleskemaet: Undersøg fagligheden som en fælles pædagogisk og didaktisk strategi for skolen

Teknologiforståelse er et grundvilkår for at (ud)danne børn til at leve meningsfulde liv i en digitaliseret verden. Men teknologiforståelse er en ny faglighed, der kræver en ledelsesmæssig opmærksomhed for at finde fodfæste på de enkelte skoler.

I oplægget vil Professor Ole Sejer Iversen stille skarpt på de udfordringer og muligheder, som teknologiforståelse giver for skoleledelsen. Ole Sejer Iversen beskriver fem diskurser for IT i folkeskolen, som kræver et særligt ledelsesperspektiv og følgeligt peger på fire vigtige forhold, der ud fra nyeste forskning skal være til stede for, at teknologiforståelsen manifesterer sig i bedre læring for eleverne.

Ole Sejer Iversen foredrag

En designtilgang til teknologiforståelse

Hvordan (ud)danner vi den næste generation til at leve meningsfulde liv i en digitaliseret samtid? I oplægget stiller Ole Sejer Iversen skarpt på den nye teknologiforståelses faglighed i grundskolen.

Ole fortæller, hvordan uddannelser kan kombinere kreativ konstruktion med digitale teknologier og digital myndiggørelse for derigennem at styrke børnenes evne til at løse komplekse problemer og samtidig udvikle en kritisk forståelse for digital teknologi.

Oplægget bygger på forskning og konkrete eksempler fra naturfagene i et forsøg på at afdække begrebet ”computational empowerment” som en samlet vision for en kritisk og nysgerrig tilgang til digital teknologi i uddannelser.

Ole Sejer Iversen foredrag

Fremtidens skole: Hybride Læringsrum - fremtidens kompetencer med fremtidens teknologier

Nye digitale teknologier åbner døren til hybride læringsrum, der på mange måder udfordrer den undervisnings- og læringspraksis, vi hidtil har været vant til. Nye augmenterede rum, hvor det bedste fra det digitale og fysiske smelter sammen og skaber en øget læringsbåndbredde, der giver studerende mulighed for at lære på den måde, der passer dem bedst.

På den anden side rekonfigurerer de hybride læringsrum også underviserrollen, materialet, pædagogikken, og der er brug for eftertanke i denne omstillingsproces:  Hvordan ændrer de nye teknologier vores eksisterende undervisnings- og læringspraksis gennemgribende? Lærerrollen? Den studerende? Og eksamen?  Og er al digitalt nødvendigvis befordrende for undervisning?  Ole Sejer Iversen sætter fokus på de nye hybride læringsrum og udpeger retninger til videre fordybelse for den enkelte underviser

Ole Sejer Iversen foredrag

Teknologiforståelse fremmer åndsfrihed og medborgerskab

Ole Sejer Iversen inviterer til at forstå teknologiforståelse som et alment dannende, kreativt og skabende fagfelt. Han argumenterer for en kritisk og nysgerrig tilgang til digital teknologi i uddannelser og peger på, hvordan det er en forudsætning for åndsfrihed, medborgerskab og almen dannelse i en algoritme-centreret verden.

Ole Sejer Iversen foredrag

Dannelse til digitalisering

Komplekse informationsstrømme, teknologier, medier, platforme og dataetiske udfordringer udgør en central del af danskernes hverdag.

Professor Ole Sejer Iversen – en af landets fremmeste forskere, når det gælder dannelse, demokrati og digitalisering – kommer i dette foredrag nærmere ind på de gennemgribende forandringer, digitaliseringens indtog har medført. Forandringer, der rykker vores samfund og vores menneskelige relationer. Forandringer, der konfronterer os med spørgsmålet om, hvilket samfund vi ønsker for fremtiden, og hvem vi overgiver ansvaret til.

Ole Sejer Iversen foredrag

Er Folkets Skole blevet svag i koderne?

Digital teknologi er ikke et tilvalg for skolebørns (ud)dannelse. Det er et grundvilkår. Hvor nogle interessenter prøver at omfavne den øgede digitalisering og automatisering gennem obligatoriske kodekurser, taler Ole Sejer Iversen for et øget fokus på afkodning; Børnene skal være i stand til at afkode og forandre den intentionalitet, som er iboende digitale teknologier og som i større og større omfang rammesætter deres fremtidige karriere og privatliv.

Gennem eksempler fra digitale fabrikationsprocesser i danske folkeskoler demonstrerer Ole, hvordan design med analoge og digitale materialer kan føre til en øget indsigt i digital teknologier, og samtidig træne børnene i at finde digitale løsninger på kompleks samfundsmæssige problemer.

Ole Sejer Iversen foredrag

Designtænkning i teknologiforståelsesfagligheden

Digital design og designprocesser er en integreret del af teknologiforståelsesfagligheden, som rummer en vigtig forståelse for den kreative skabelsesproces, i hvilken børnene kan udvikle digitale artefakter. Hvor designtænkning i kommercielle sammenhænge typisk retter sig mod udviklingen af implementerbare digitale applikationer, retter digital design og designprocesser sig mod udvikling af design-orienterede kompetencer så som divergent og konvergent tænkning, kompleks problemløsning, idéudvikling, argumentation og introspektion.

Oplægget vil kombinere nyeste forskning med praktiske eksempler fra arbejde i den danske folkeskole.

Ole Sejer Iversen video

Fremtidens digitale kompetencer

Få en forsmag på Ole Sejer Iversens viden om fremtidens digitale kompetencer.

Se foredrag med Ole Sejer Iversen

Referencer

Super oplæg

Hans Frøslev

Fredensborg Kommune

Ole Sejer Iversen ramte plet ved de to fyraftensmøder, hvor han holdt oplæg for pædagogiske medarbejdere i henholdsvis dagtilbud og skole i Mariagerfjord Kommune. Det forberedende samarbejde om oplæggenes indhold var smidigt, og det var tydeligt, at oplæg: form og indhold var afstemt efter vores ønsker. At vi pga. corona med kort varsel måtte omlægge til streaming, arrangeret med et mindre publikum at tale til, forløb uden udfordringer, og tilhørerne både i rummet og bag skærmene oplevede mødet som relevant og nærværende.

Dorthe Louise Hansen

Mariagerfjord Kommune

Virkelig interessant og vedkommende oplæg.

Martin Qvist

UCN

Ole er en helt igennem forrygende person, der formåede at ramme publikum på en udfordrende og spændende måde. Hans pointer gav stof til eftertanke og grobund for vores arbejde med teknologi resten af dagen.

Stine

SOSU Syd

Det var et meget flot foredrag, der ramte helt plet i forhold til målgruppen.

Lone Eibye Mikkelsen

Aarhus Katedralskole
Uforpligtende forespørgsel på Ole Sejer Iversen

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Eller ring til os på

Tlf: 35 11 21 31
Ole Sejer Iversen
Ole Sejer Iversen

5 ud af 5 stjerner

Det var et meget flot foredrag, der ramte helt plet i forhold til målgruppen.

Lone Eibye Mikkelsen - Aarhus Katedralskole Se alle referencer

Foredragsemner med Ole Sejer Iversen