Thomas Milsted

Stress og personlighed – grænselandet mellem sårbarhed og robusthed

• Alle kan få stress og mange gør det. Og når det kommer til stressresponsen har det intet med personlighed at gøre. Lad dette være slået helt fast. Alle der får stress, gør det på den samme måde. Forskellen kan ligge i længden og styrken og hvad der kan aktivere det. Men det er de samme hormoner og transmitterstoffer man producerer. Det er de samme organer der aktiveres. Der er ingen, der producerer blå hormoner, når de er stresset og andre røde. Farven er ens.
• Alle får stress, hvis de overbelastes, arbejder for meget eller sover for lidt. Alle. Det handler ikke om at placere skyld!!!! Er man skyldig, har man gjort noget forkert. Har man fået stress, har man ikke gjort noget forkert og skal derfor heller ikke (for)dømmes.
• MEN. For der er et MEN. Forskellen i personlighed har betydning for, hvor lille eller stor en belastning, der skal til, før der udløses en stressrespons. Forskellen handler også om, hvor længe man går med det, og hvad man gør for at komme af med det. Det er mængden af beskyttelsesfaktorer sat i forhold til mængden af risikofaktorer, der i første omgang og i langt de fleste tilfælde har betydning for, om man får stress.
• Og det er i personligheden vi blandt andet finder beskyttelsesfaktorerne. Robustheden om du vil. Det er desværre ikke en myte at stress også handler om selvværd, perfektionisme eller det at være særlig sårbar. Dette foredrag vil hjælpe dig til at få skilt tingene ad, så du kommer til at forstå hvor det er vilkårene der bør ændres – og hvor det er dig, som må tilegne dig nye kompetencer, hvis du vil trives.
• Foredraget tager emner op som: Personlighed og stress. Hvordan hænger det sammen? Følelserne og stress. Kan vi lære at kontrollere vores følelser? Selvværd og stress. Har folk med lavt selvværd større risiko for at få stress. Perfektionisme og stress. Er man i farezonen hvis man hele tiden vil være den bedste eller undgå fejl? Robusthed og stress.

Fra stress til trivsel

• Et menneske må altid arbejde med sin personlighed, da det er her vi kan udvikle den robusthed, som er nødvendig, da omgivelserne er konstant skiftende. Det er også i vores personlighed vi finder de hindringer, der giver os mod til at kunne sige fra, når det bliver for meget. Og det bliver til tider for meget, så ledelseskvaliteten og organisationens rammer må også have udelt opmærksomhed.
• Hovedvægten i dette foredrag er at lære kursisterne:
  – At tage ansvaret for egen stress
  – At give en indsigt i stressens opståen og at vise hvordan vi kan handle ud fra denne indsigt.
  – At forstå stress som en meget kompleks størrelse, hvor det ikke nødvendigvis handler om skyld og årsag, hvilket igen er nødvendigt for at forstå, hvornår man som medarbejder eller som leder bærer et ansvar. Stress kan ikke isoleret set forklares med arbejdspladsens forhold, men må også ses i sammenhæng med individets personlighed.

Trivsel og arbejdsglæde

• Trivsel er et relativt gennemarbejdet begreb. Den enkelte leder kan følge visse spilleregler, og hvis lederen oven i købet er beriget med et stort menneskekendskab og viden om basale psykologiske grundprincipper, er det ikke umuligt at kunne forstå og motivere sine medarbejdere. Med andre ord at skabe trivsel.
• Dette foredrag kan tilpasses både til ledere og medarbejdere.
• Hovedvægten i dette foredrag er at lære kursisterne:
  – At trivsel er et spørgsmål om forventninger.
  – At forventninger kan nedtones så de matcher realiteterne.
  – At arbejdsmiljøforskningen anviser masser af veje til trivsel og arbejdstilfredshed.

Lykke, robusthed og positiv psykologi

• Kan vi overhovedet, som et af verdens rigeste lande, tillade os at jage lykken, når mange millioner mennesker verden over lider og dør af sult, tørst og mangel på medicinsk behandling? Kan vi overhovedet tillade os at klage og være utilfredse, når alt for mange mennesker oplever krig og ødelæggelser, og når kvinder og børn hver dag bliver mishandlet og udsat for krænkelser og uretfærdigheder? Er vores higen efter lykke blot et udtryk for forkælelse af dimensioner? Måske.
• Men det ændrer ikke på det faktum, at uanset hvordan vi har det, vil vi altid gerne have det bedre. Og forkælelse – ja, måske er vi forkælede. Men måske er vores jagt på lykken også et udtryk for, at vi i vores del af verden ikke er så lykkelige endda, når det kommer til stykket? Lykkelige mennesker har en række fællestræk som dels viser, at vi alle sammen har forudsætningen for at blive lykkelige og dels viser at det at blive lykkelig er noget, der kan læres.
• Derudover vil foredragsholderen komme ind på lykkeforskning og ikke mindst dens overraskende resultater i forhold til hvad vi forbinder med lykke og hvad der rent faktisk gør os lykkelige.

At leve med forandringer

• Ingen nærer som udgangspunkt modstand mod forandringer, men forandringer skal skabes med respekt for, hvordan den menneskelige psyke virker. Alle vil helt naturligt være på vagt over for forandringer, men vi kan lære at tackle forandringerne mere konstruktivt og positivt.
• Hovedvægten i dette foredrag er at lære kursisterne:
  – Hvad forandringer gør ved mennesker og hvorfor.
  – Om modstand mod forandringer og hvordan man fjerner denne modstand.

Social kapital

• Social kapital er kommet til at handle om og beskrive virksomheders såkaldte sociale kapital. Her vurderes graden af tillid og oplevelsen af retfærdighed i en organisation som udtryk for virksomhedens samarbejdsevne. Dette vurderes i 3 relationsforhold: Samlende inden for en afdeling eller enhed, brobyggende mellem afdelinger eller enheder og forbindende mellem ledelsen og medarbejderne. Virksomhedens sociale kapital er en kollektiv egenskab i virksomheden og skal anskues og opbygges på strategisk ledelsesplan. Social kapital vurderes ligeledes også som en forudsætning for trivsel.
• Udbytte – social kapital skal ses som et godt redskab til at belyse faktorer som nemt kan overses i det daglige arbejde, men som kan have en stor betydning for trivsel. Ved hjælp af dialogværktøjer er social kapital med til at skabe en oplevelse af retfærdighed og tillid, hvilket i dag er væsentlige faktorer i oplevelsen af trivsel.

Forandringer og hvordan vi trives med dem

• At reagere på forandringer er naturligt. Og at reagere negativt er ikke bare naturligt, men må være helt forventeligt. Men med god forberedelse, planlægning og dialog kan I komme bedre igennem forandringsprocesser. Ingen har som udgangspunkt modstand på forandringer. Det afgørende handler om forandringens karakter. Når vi snakker om modstand mod forandringer skal det altså oftere forstås som en modstand mod organisatoriske forandringer, der truer en værdsat gruppenorm og kultur. Og ikke forandringer som sådan. Hvis man vil undgå de negative konsekvenser af forandringer skal man som organisation være særdeles opmærksom på to overordnede forhold. Dels mængden af det som skal forandres og hastigheden. Altså hvor hurtigt man vil have gennemført forandringen. Når man skal være opmærksom på netop disse to forhold er det fordi, de kan få betydning for forandringens succes og ikke mindst stressniveauet i forbindelse med forandringen.
• Formål med foredraget:
  – Formålet med foredraget er at give deltagerne en indsigt i og forståelse for de helt naturlige mekanismer, der træder i kraft under forandringer. Formålet er ligeledes at give deltagerne redskaber til at vende stress og frustrationer til klarhed og engagement.
• Indhold:
  – Hvad sker der med mennesker før, under og efter forandringer? Hvordan møder vi udfordringerne?
  – Hvordan skaber vi de nødvendige forandringer, samtidig med at vi skal sikre trivsel gennem hele processen?
  – Hvordan kan vi holde medarbejderne i hånden, så trygheden bevares?
  – Gennemgang af ”Matrix of Changes”. Synlighedsliste, der skaber klarhed om realiteterne.
  – Hvad siger forskningen om ”best practic”?
• Det får deltagerne ud af foredraget:
  – En fuld forståelse for og indsigt i de mekanismer, der går i gang i mennesker under forandringer.
  – En ”toolbox” til at sikre hensigtsmæssige og konstruktive reaktioner, fremfor stress og frustrationer.
  – En indsigt i de mekanismer, der skaber trivsel og motivation under hele forandringsprocessen.

Robuste børn

• Selvom om børn i dag er mere hårdføre og kan magte og overskue langt mere end tidligere, er der stadig områder hvor det kniber. Det er energien, det at holde fokus og især det med selvkontrollen der halter.
• Hvis vi skal undgå stress eller andre psykiske problemer kan det være en hensigtsmæssig ide, at vi forstår og anerkender, at robusthed også er en kompentence. Livet igennem må vi tackle svære situationer og udfordringer, komme os over nedelag og tab, og det kan læres tidligt i opvæksten, hvis vi giver vores børn de rette betingelser og greb.
• Thomas Milsted kommer i foredraget blandt andet ind på: hvad er robusthed, hvorfor robusthed, og hvordan styrker vi børns robusthed.