Henter Indhold ...

Ruth Brik Christensen

Foredragsholder og soldaterhjemsleder

Som leder af KFUMs Soldaterhjem har Ruth Brik Christensen både været med de danske soldater i Irak, Afghanistan og senest Libanon i efteråret 2011. Ruth holder et inspirerende, medlevende og engageret foredrag om det at være den forstående og lyttende ”mor” for danske soldater i udlandet. Ruth Brik Christensen foredrag omhandler oplevelser med soldaterne og ”krigen set fra KFUMs Soldaterhjem”. 

UFORPLIGTENDE FORESPØRGSEL

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.
Det er naturligvis helt uforpligtende

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Book nu på tlf: 35 11 21 31

Ruth Brik Christensen er en nærværende og dygtig foredragsholder. I sine personlige og oplysende foredrag fortæller hun om det at være leder på soldaterhjemmet i Irak fra 2006-2007 og i Camp Bastion i Afghanistan 2008-2009.

Ruth Christensen er uddannet pædagog og diakon. Gennem de seneste år har hun været soldaterhjemsleder og foredragsholder. I foråret 2010 åbnede hun et nyt KFUM Soldaterhjem i MOB Price i Afghanistan i et telt, og senest i efteråret 2011 har Ruth været i Libanon som leder af KFUMs Soldaterhjem.

Som leder af KFUMs Soldaterhjem i et krigsområde har det været en af Ruths vigtigste opgaver at bære soldaternes byrder. Hun har ofte været til stede med ører, der havde tid til at lytte. Desuden bagte hun tonsvis af brød, bryggede spandevis af kaffe og skabte et hjem, hvor soldaterne altid følte sig velkomne. Om aftenen holdt hun andagt for soldaterne. Forkyndelsen af det kristne budskab er et af formålene med KFUMs Soldatermissions arbejde. I 2009 blev Ruth Brik Christensen kåret til ”Årets helt” af Jyllands-Posten og efterfølgende er bogen ”Ruth i krig” solgt i flere oplag.

Ruth Brik Christensen foredrag ledsages af billeder, der illustrerer historierne på en levende måde, og er især benyttet hos kirker, oplysningsforbund, foreninger og kommuner.

    Ruth Brik Christensen foredrag

    Kaffe og kage mellem krudt og kugler

    • Ruth Brik Christensen holder et levende foredrag om oplevelserne med og blandt udsendte danske soldater. I et krigsområde har Ruth ikke blot bagt brød, kage og brygget kaffe, hun har også lagt ører, der vil lytte til soldaternes oplevelser. Som leder af KFUMs Soldaterhjem har Ruth hver aften givet små glimt af kristendommens trøst og budskab om kærlighed. Den 60-årige diakon har både oplevet udsendte danske soldater i Irak, to forskellige steder i Afghanistan og i Libanon. I foråret 2010 åbnede hun et helt nyt soldaterhjem i et telt i MOB Price, Afghanistan, der har fået en enorm popularitet, også blandt engelske og amerikanske soldater.
Det siger kunder, som har oplevet foredrag med Ruth Brik Christensen

Indlæs flere...

Foredragsholdere der minder om Ruth Brik Christensen

Foredragsemner med Ruth Brik Christensen