Henter Indhold ...

Lotte Blicher Mørk

Hospitalspræst med dybdegående budskaber om død, sorg og magtesløshed

Lotte Blicher Mørk er blevet en stærk stemme i debatten om emner som sygdom, død, sorg og eksistentielle temaer som håb, mening, skyld, skam, kærlighed, ensomhed, angst og meget andet i velfærdssamfundet. Hun har stor erfaring med at tilpasse sine foredrag til den kontekst, hun taler i, og efter kundens ønsker til foredragets fokus.

UFORPLIGTENDE FORESPØRGSEL

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.
Det er naturligvis helt uforpligtende

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Book nu på tlf: 35 11 21 31

Med Lottes teoretiske baggrund som cand. theol. og nuværende job som hospitalspræst på Rigshospitalet har hun dannet grobund for at tage diskussionen om, hvordan vi moderne mennesker skal håndtere, at livet hører op før eller siden. I Lottes foredrag vil hun komme med tankevækkende og udfordrende ideer om døden og vores magtesløshed overfor netop dette.

 

Et foredrag med Lotte Blicher Mørk giver dig:

  • Et både livligt og alvorligt foredrag, hvor hun ikke er bange for at provokere publikum
  • Stort nærvær og et foredrag i øjenhøjde
  • Et foredrag målrettet publikum, hvor hun kan lægge fokus på emner som sygdom, sorg, død og en lang række eksistentielle temaer

Livet kan ikke altid fikses og ordnes. Derfor sætter Lotte fokus på mødet mellem liv og død, livsmod og afmagt, glæde og sorg, der er uomgængelige vilkår i vores liv. Det er alle skilleveje og følelser, som vi kan møde ved sygdom, død og ensomhed. Midt i vores selvsikre, travle og kontrollerede hverdag vælger Lotte at få dig til at standse op og møde afmagten.

Det kan vi nemlig godt tåle, mener Lotte. Vejen til lykke går ikke nødvendigvis gennem tidens selvhjælpsbudskaber, og et godt liv er ikke et quick fix af hurtige trin for trin-råd. Giv dig i stedet tid til fordybelse og ro i Lottes foredrag.

Lotte er forfatter til bogen “På en måde skal vi dø” (2016), hvor hun også gør op med tabuet og konfronterer livets mange skyggesider.

    Lotte Blicher Mørk foredrag

    “Fiks lige mit liv, please”

    • Det er en helt naturlig del af livet at gå ned med flaget af og til. Men det har vi glemt, siger hospitalspræst Lotte Blicher Mørk.
    • “Hvad, vi ikke dør af, gør os stærkere” er en af de floskler, der bliver brugt hyppigt. Vi kan godt lide tanken om, at svære perioder gør os stærkere. Lotte holder ikke hemmeligt, at hun finder denne tankegang absurd – den holder sjældent i virkeligheden.
    • Lotte vil i dette foredrag sætte fokus på
      1. at livet kan være godt trods svære omstændigheder med sorg, død og angst
      2. at du skal erkende, at magtesløsheden er et menneskeligt vilkår. Den angår os alle, og hvis vi lærer at hengive os til den, kan den åbne for det fællesskab, vi har brug for, når vi konfronteres med magtesløsheden.

    Lotte Blicher Mørk foredrag

    På en måde skal vi dø

    • Spørgsmålet er bare hvordan? For de fleste er det en angstprovokerende tanke, fordi døden er så fremmedartet og ukendt – vi snakker så sjældent om den. Men i dette foredrag bliver døden og dens vilkår talt helt ud af Lotte.
    • Døden bliver af mange betragtet som et tabu i vores tid, fordi vi er så vant til at have kontrol og handle os ud af det meste. Lige netop døden kan selv den stærkeste dog ikke undvige – men hvorfor skal det være så farligt at tale om den?
    • Særligt på hospitaler hvor succeskriteriet er helbredelse. Lotte stiller det undveget spørgsmål: Skal man partout behandle for enhver pris, hvis patienten er uhelbredeligt syg? Er de sundhedsprofessionelle for længe om at tage samtalen om, hvad der i sidste ende ville give bedst mening for den enkelte patient og de pårørende. I foredraget vil der blive reflekteret over disse temaer, samt hvad der sker for et menneske, når det bliver lagt ned – både i bogstavelig og overført forstand.
    • Hvilke tanker gør man sig, når døden er tæt på? Og hvordan passer disse tanker ind i sundhedssystemet, der har fokus på at løse problemer? Døden er ikke et problem, vi kan løse – eller behandle os ud af. Døden er et vilkår, vi alle lever under.
    • Foredraget tager afsæt i Lottes sjælesørgeriske praksis med eksempler fra den gæstebog, der ligger i Rigshospitalets Kirke.
    • Målgruppe: Foredraget er sælig relevant for det sundhedsfaglige, da Lotte stiller spørgsmåltegn ved nogle af de praksisser, der udføres i dette felt.

     

Foredragsholdere der minder om Lotte Blicher Mørk

Foredragsemner med Lotte Blicher Mørk